Der er sket et regulært boom af tvillingefødsler i Danmark. Faktisk fødes der dobbelt så mange tvillinger i dag, sammenlignet med tvillingefødsler for 40 år siden. 

Årsagen til den stigende tendens i tvillingefødsler, skal blandt andet findes i, at der er større sandsynlighed for at føde tvillinger, når man er mellem 35 og 39 år. Det viser en ny britisk undersøgelse, som er udgivet i det engelske Population and Development Review.

Danmark er ét af de lande i verden, hvor der bliver født allerflest tvillinger. Helt nøjagtigt 21,2 tvillingepar per 1000 fødsler, hvilket kun var 9,6 for 40 år siden.

Årsagen til de mange tvillingefødsler skal findes i, at de danske gravide kvinder i stigende grad bliver ældre og ældre. Danske kvinder har overvejende mere fokus på uddannelse og karriere, og det strækker sig ofte til  langt ind i 30'erne.

Studiet viser, at kvinder i 30’erne, og i særdeleshed mellem 35-39 år, har større sandsynlighed for at føde tvillinger.

Tilbage i 1975 var alderen for førstegangsfødende 26,4, hvorimod den var 30,9 i 2015.

 

 

Private fødselshjælpere, de såkaldte doulaer, er populære i Danmark som aldrig før. 

En graviditet er krævende for alle kvinder, der går igennem det. Den ni måneder lange graviditet, fødslen og den efterfølgende barselsperiode er alle perioder, hvor både den gravide og hendes partner kan have brug for tryghedsskabende omsorg og støtte. Og her kommer den såkaldte doula ind i billedet.

Doulaen er en form for hjælper og ledsager, der kan give den tryghed, som både førstegangsmoderen, men også en erfaren mor, kan have brug for både under og efter graviditeten.

Doulaen, som oftest er en kvinde, tilbyder vejledende samtaler under graviditeten, støtter og rådgiver under selve fødslen, samt giver tips og gode råd til efterfødslen og barslen.

En god ammestart begynder allerede i graviditeten og under fødslen.

Viden om amning i graviditeten

Det har vist sig, at hvis man tilegner sig viden om amning allerede i graviditeten, vil man få et mere vellykket ammeforløb.

Partnerens holdning og viden om amning har også betydning for længden af ammeperioden. Man kan altså allerede i begyndelsen af graviditeten med fordel tilegne sig viden om amning.

Man kan følge sit fødesteds undervisning i amning, eller man kan henvende sig til en uddannet ammekonsulent og få individuel, intensiv oplæring i amning både før og efter fødslen.

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om valg af amme bh

Ligeledes kan man hente information på nettet, hvis man blot sikrer sig, at informationen er skrevet eller godkendt af en jordemoder, en sundhedsplejerske eller andre uddannede ammespecialister.

Der findes også forskellige ammefora på f.eks. på facebook – her gælder det samme: man bør sikre sig, at administratorerne som minimum har gennemgået en ammeuddannelse.

Faren ved ukritisk at tage alverdens ammeinformation til sig er, at amningens mange myter fylder forholdsvis meget, og de er meget svære at komme til livs. Se her mere om amning og myter

 

Fødslens betydning for amningen

En anden ting, man kan gøre for at sikre et godt ammeforløb, er at bevare fødslen så naturlig som muligt. Et godt ammeforløb er nemlig baseret på mange af de samme hormoner, som frigives under den naturlige, ukomplicerede fødsel.

Det har vist sig, at kvinder med traumatiske fødselsforløb (som faktisk udgør 10 - 30%) har større udfordringer med amningen end kvinder, der har haft en god fødselsoplevelse.

Hud mod hud-kontakt lige efter fødslen

Det har også vist sig, at hud mod hud-kontakt lige efter fødslen fremmer det gode ammeforløb. Ud over, at hud mod hud holder barnet varmt og trygt, fremmer det også barnets suttereflekser, som hurtigt kommer op i fuldt gear, hvis den lille ligger i frøstilling på mors mave. Læs her om hud mod huds mange effekter

Derudover opnår barnet en korrekt sutteteknik, hvis det selv får lov at tage fat om brystet de første gange, og barnet får netop bedst fat, hvis det lige efter fødslen får lov at ligge i frøstilling hud mod hud på mors bryst.

Når barnet fatter om brystet første gang, afkoder det automatisk teknikken, så derfor er det vigtigt, at den lille får en korrekt sutteteknik allerede første gang den sutter hos sin mor.

Den nybagte mor ved den lille har korrekt fat, når hun kan mærke at barnet laver vacuum om brystvorten, uden det gør ondt.

 

Barnets vej til brystet

For ganske få år siden var det almen opfattelse, at amning var noget, en mor skulle lære. I dag ved vi, at så længe en mor har mælkekirtler (hvilket næsten alle kvinder har), kan hun rent fysiologisk amme, så længe hun ”lægger” krop til; og barnet kan allerede sutte, når det kommer ud, da det er udstyret med en række veludviklede reflekser.

Det vigtigste, mor skal gøre lige efter fødslen, er at lægge sig i en behagelig, tilbagelænet stilling med puder eller tæpper under arme, hoved og ben. Far er medspiller og hjælper med at proppe puder ned de rigtige steder og tjekke, at mor nu også sidder godt. Han sørger for, at hun har det vand eller saft, hun har brug for, og hjælper med at skaffe den nødvendige ro på stuen.

Umiddelbart efter, at barnet er kommet ud af maven, vil det ligge og sunde sig på mors mave eller bryst. Nogle børn skriger, og andre ligger helt stille og bare kigger. Begge dele er lige rigtigt.

Efter nogen tid begynder barnet at røre på sig, og især, hvis det ligger i frøstilling og understøttes under fødderne (hvor der er reflekser), vil det begynde at ”kravle” op mod brystet.

Barnet orienterer sig ved hjælp af synet - vorten er mørkere end resten af brystet - og ved at dufte sig vej, idet der sidder små duftkirtler på vorten.

Når barnet har nået hen til brystvorten, begynder det at slikke og smage på vorten, og det forsøger at svøbe om vorten med munden. Det vil tage fat og give slip for til sidst at forfine sin teknik og fatte om vorten med et effektivt vakuum.

Barnet koder teknikken, som i langt de fleste tilfælde vil være korrekt, hvis mor har ligget tilbagelænet og slappet af.

”Rejsen til brystet” kan nemt tage mellem 1-2 timer, og den lille kan endda undervejes lægge sig til at sove lidt, for derefter at vågne op og fortsætte orienteringen mod brystet.

Lige efter fødslen, især hvis det har været en ukompliceret vaginal fødsel, vil barnet være pumpet fuld af hormonet adrenalin, som gør, at barnet er vågent og klart til at amme. Det kan sagtens holde sig vågen 3-4 timer for derefter at falde i en dybere søvn.

Det bedste sted barnet kan være, de første tre døgn efter fødslen eller indtil mælken er faldet til er hud-mod-hud hos mor eller far. Det fremmer amningen og stimulere alle barnets sanser.

Læs også: Undgå dette - og optimér din ammestart

Læs mere om amning i Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.

Det hele startede en helt almindelig torsdag.

Jeg var i uge 36+0 og var kun hjemme fra arbejde fordi jeg holdt ferie inden jeg gik fra de 4 uger før termin som man normalt gør.

Min kæreste som er studerende var kommet tidligt hjem og vi tog ud og handle og som gravid har man har lyst til mærkelige ting, og jeg havde lyst til ris a la mande.

Vi tager hjem og hygger på sofaen og spiser ris a la mande. Og pludselig mærker jeg et kraftigt spark (af baby) i underlivet, hvilket fører til at vandet går.

Flere gravide vælger at føde hjemme i trygge omgivelser istedet for at føde på et af landets travle fødeafdelinger

Mens 622 gravide havde en hjemmefødsel i 2006, så er tallet for 2014 oppe på 886, viser det Medicinske Fødselsregister. 

Hjemmefødslerne i 2014 svarer til godt 1,5 procent af alle fødsler i Danmark mod 0,99 procent i 2006.

Det er især de travle forhold på hospitalerne, der er årsag til den makante stigning - og stigningen har været ventet, fortæller Birgit Petersson til DR. Birgit Petersen er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

 

En jordemoder - en opgave

I forlængelse af den seneste tids debat om travlhed på fødegangene, kan stigningen i antallet af hjemmefødsler altså skyldes, at kvinderne har lyst til at føde med en privat jordemoder, som kun har én opgave, nemlig den opgave det er, at hjælpe mor og barn sikkert igennem fødslen.

Et anden vigtig faktor, der hører ind under en god og tryg fødsel, er "kendthed".

På fødeafdelingerne kender den fødende ofte ikke på forhånd den jordemoder, der er tilstede under fødslen, hvorimod det i hjemmet oftest er en kendt jordemoder, der støtter og hjælper under rolige og velkendte forhold. 

Læs også: En mindful hjemmefødsel

Dårlig kapacitet på landets fødeafdelinger

En ting er travlheden. Kapaciteten på fødeafdelingerne er også blevet dårligere, og et stigende antal gravide oplever at blive sendt rundt på andre fødeafdelinger, end der hvor de havde regnet med at skulle føde. Tanken om ikke at vide hvor man skal føde sit barn giver utryghed hos de gravide, og det kan også være en af årsagerne til, at flere vælger en hjemmefødsel. 

En hjemmefødsel er dog ikke nødvendigvis den rigtige løsning for alle, for nogle kvinder vil det være omvendt, - de vil stadig føle sig mere trygge på et hospital.

   

En hjemmefødsel giver færre komplikationer

Undersøgelser viser, at hvis man sammenligner raske kvinder, som føder på sygehuset med raske kvinder, der føder hjemme, så er risikoen den samme.

Det er netop faktorer som "trygge rammer" og "kendtheden til jordemoderen" som i væsenlig grad øger muligheden for, at kvinden kan føle sig tryg, og dermed sker der færre indgreb ved en hjemmefødsel end der sker på et hospital.

"De gravide skal ikke bekymre sig,  - for sikkerheden ved at føde hjemme er god", siger Birgit Petersson. "I Danmark er det meget sikkert. Er der risikofaktorer hos mor eller barn, bliver man visiteret til hospitalsfødsel. Vi skal til stadighed huske, at en fødsel er en hel normal ting, som kvinder til alle tider har kunnet gennemføre", fastslår Birgit Petersen. 

Læs også: Mit arbejde som doula

Jordemoderforeningen bifalder hjemmefødsler

Også Jordemoderforeningen bakker op om udviklingen. "Jeg synes, at der er god grund til at sige, at vi i Danmark kan anbefale kvinder at føde hjemme eller på en jordemoderledet klinik", siger formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo. 

Lillian Bondo henviser til store, internationale undersøgelser, der især anbefaler flergangsfødende med en ukompliceret graviditet, en ukompliceret fødehistorie bag sig og et barn i hovedstilling at føde hjemme eller på en jordemoderledet klinik.

   

En hjemmefødsel er en familiebegivenhed

Kendthed, egen jordemoder, færre komplikationer, der er mange fordele ved en hjemmefødsel. Par, der vælger at føde hjemme, oplever også typisk en større ro, og især mændene lægger ofte vægt på, at de er hjemme i eget territorium. Parrene får en styrkende oplevelsen af, at fødslen er en familiebegivenhed, som de selv kontrollerer og søskendebørn kan være en del af dette fælleskab. 

Ifølge sundhedsloven har alle raske kvinder ret til at føde hjemme med en jordemoder, og gravide skal oplyses om muligheden for det.

Læs også: Overvejer du en hjemmefødsel?

 

 

Flere og flere vælger at få hjælp af en doula når de skal føde, men ordet ”doula” er stadig ikke hverdagskost i Danmark.

Når jeg fortæller om mit arbejde som doula, spørger de fleste: ”Hvad er det?” 

Doula er græsk og betyder ”kvinde som tjener/yder omsorg” - en urgammel tradition - jordbunden omsorg og fødselshjælp fra kvinde til kvinde. Kort fortalt er en doula en kvinde der selv har født, og som er uddannet til at støtte, give omsorg og uvildig information under graviditet, fødsel og barsel. 

Som doula erstatter jeg hverken jordemoder, partner eller andre pårørende. Jeg er en ekstra ressourceperson til den fødende og hendes nærmeste. Min fornemmeste opgave er at skabe ro og tryghed undervejs. Det gør jeg bl.a. ved at ”holde rummet” – dvs. at sikre den bedst mulige samarbejdsånd mellem alle involverede uanset om det er en hjemmefødsel eller en hospitalsfødsel. 

Det er min dybe overbevisning, at jo mere tryg den fødende er, jo bedre kan kroppen gøre sit arbejde og jo mere nænsom en fødsel for barnet. Jo mere positiv fødslen opleves, uanset dens forløb, jo stærkere og gladere mødre og fædre, jo bedre en start for den nyfødte familie.

Undersøgelser har vist, at tilstedeværelsen af en professionel person, som den fødende er tryg ved, under hele fødslen kan reducere frekvensen af kejsersnit med op til 50%, mindske forbruget af smertelindring med 30% og reducere forbruget af vefremkaldende medicin med 40% - den såkaldte doula-effekt.(kilde: Klaus Marshall: Mothering the mother).

Tryghed er Alfa og Omega 

Det handler om TRYGHED, tryghed og atter tryghed. Tryghed forudsætter tillid, som skabes inden fødslen fordi jeg kender kvinden / parret på forhånd, kender deres historie, deres overvejelser og ønsker, deres frygt og håb. Nøgleordene er nærvær, støtte, opmuntring og omsorg på kvindens betingelser - der er ikke Én rigtig måde at føde på – kvinder er forskellige og skal mødes hvor de er.

Tryghed forudsætter også kontinuitet. Nogle kvinder kontakter mig tidligt i deres graviditet, andre sent. Det er derfor individuelt hvor langt et forløb jeg har. Men uanset hvad, er jeg på kald 24 timer i døgnet i ugerne før og efter termin og kommer, når den fødende har brug for mig.

Læs også: Overvejer du en hjemmefødsel?

Jeg forlader hende ikke før barnet er født og alle er ”landet” efter fødslen. Det kan være jeg er til fødsel i 7 timer eller gennem 3 døgn. Ethvert forløb afsluttes med en samtale hvor oplevelsen snakkes igennem og evt. yderligere støtte aftales.

Som doula er jeg mao den ”røde tråd” igennem den livstransformerede begivenhed enhver fødsel er…

 

Støtte til den vordende far

Jeg lægger meget vægt på at støtte manden/partneren i at støtte sin kvinde. Det er jo ikke kun et barn der fødes men både en far, en mor og et par forældre. Forældrenes indbyrdes bonding og oplevelsen af at være fælles om denne store begivenhed er vigtig.

Jeg bliver tit spurgt om hvad jeg egentlig laver under fødslen. Det korte svar: Jeg ER der. Med mit fulde nærvær. Nogle kvinder har brug for mere aktiv støtte, for andre er det ordløse nærvær nok.

Læs også: Mand for en fødsel

Rent praktisk kan det være alt fra at sørge for god energi i teamet, for den fødendes fysiske behov (mad, drikke, temperatur, lys etc.), aflæse den fødende og støtte hende i at ”skifte spor”, hvis der er noget som blokerer eller forstyrrer fødselskræfterne, opfordre til nye stillinger i ve-arbejdet, aflastning af partneren så han kan holde pause med god samvittighed, støtte til vejrtrækning og bevægelse, massage, rebozo, akupressur evt. sammen med partneren, sikre mig at parret er velinformeret om årsagen til evt. indgreb, assistere Jordemoder / fødselslæge aktivt med ekstra hænder. En gang imellem er der brug for støtte og beroligelse til partneren og /eller det nyfødte barn, hvis familien skal adskilles i kortere eller længere tid pga medicinske indgreb.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der er en gennemgående person til stede - hele tiden. I Danmark er det desværre de færreste der har mulighed for at føde med en kendt jordemoder eller har en professionel person hos sig hele tiden. Forskningen viser i øvrigt, at effekten rækker langt ud over selve fødslen. Det ser således ud til, at man efter en doula-assisteret fødsel kan se frem til et bedre og længere ammeforløb, færre helbredsproblemer for spædbarnet og bedre psykisk tilstand for moderen, som også udtrykker større tilfredshed med partneren, opfatter barnet som lettere at håndtere og ser sig selv som en bedre mor.

Min beslutning om at uddanne mig til doula har rod i mit arbejdsliv som selvstændig Massageterapeut med særlig fokus på den nyfødte familie.Baggrunden for mit arbejde

I perioder modtog jeg mange gravide som var bange for at føde, nybagte mødre med traumatiske fødselsforløb og spædbørn, som ikke trivedes. Derfor gav det dyb mening at træde endnu et skridt tilbage ad tidslinen for at skabe de bedst mulige betingelser for starten på livet som familie – i stedet for at skulle behandle så mange for så meget…… Det har jeg aldrig fortrudt.

Arbejdet som doula er intet mindre end magisk. Hver eneste gang jeg har oplevet den ære at støtte en vordende familie ind i forældreskabet fyldes jeg med stor ydmyghed og taknemmelighed. Det er så meningsfuldt og så vigtigt at komme godt fra start ;-)

 

Læs mere om doula, og find en liste over de doulaer der er i Danmark Nyttige links

Continuous support for women during childbirth
New dads advice: Just hire a damn doula

 

 

 

Kæmpekræfter og kaos - fødsler er begge dele

En fødsel kan være en udviklende og berigende oplevelse, der åbenbarer nye og mægtige kræfter. Fødsel er en transformation, et kontrolslip, der bryder med indre begrænsninger.

I fødslen finder kvinden kræfter, hun ikke ved, hun besidder, hun overskrider sig selv og sine forestillinger. Hun lader sig føre med i en strøm, der udvider og åbner, både fysisk og psykisk.

Er hun tryg nok, glider hun med og giver selve slippet lov at styre begivenheden. Hun giver plads til at lade det nye liv passere grænsen og glide ud af hendes krop, ind i verden, og ind i hendes hjerte. Åben, ekspanderet og forundret favner hun det nye liv, og sit nye selv. 

Men det kan også være det modsatte.

Det kan være et kontroltab, hvor afmagt og angst er det eneste, der træder til, når selvbilledet går sin vej. En evighed af ”JEG KAN IKKE MERE!!”, der gentages og ikke bliver hørt. 

Det fører til ensomhed og afmagt, når dem, der skulle hjælpe, er som fremmede væsener, der taler uforståeligt. Man er fanget i en
tilbagevendende smerte, der vrider og trækker og fuldstændig umuliggør flugt eller viljestyret handling. Og mens man, låst og presset til ukendelighed, kæmper både med og imod, bliver dette noget vredet ud af ens mest snævre og intime dele, mens kød eller psyke eller begge dele brister og går i stykker.

Enten griber og råber man, for at samle og fastholde det bristede. Eller man ser skælvende til indefra bag øjnene, mens kroppen forsvinder og en stilhed samler sig i bunden af sindet. Ikke engang et intenst, nyfødt blik kan smelte den stilhed. Det er som om ens sind er lammet, forstuvet. Og sådan et forstuvet sind tager lang, lang tid at hele.

Begge dele er virkelighed for fødende kvinder. Hver eneste dag. 

Mænd gør sig også mange overvejelser og tanker omkring det at blive far. Det er der desværre ikke så meget fokus på – og det skal ændres!

For undersøgelser viser, at mænd der har forberedt sig til fødslen og til forældreskabet, oplever mindre usikkerhed samt et øget sammenhold og fællesskab med deres partner både omkring fødslen og som forældre. De forberedte mænd bliver dermed en bedre støtte for deres partner – både før, under og efter fødslen.

Mange kvinder går til fødselsforberedelse, hvor der også er fokus på den mentale del af fødslen og moderskabet, og får her delt deres tanker, bekymringer og overvejelser med de andre deltagere og en kompetent underviser, der kan hjælpe og vejlede.

Det meste af opmærksomheden er under hele graviditeten næsten kun rettet mod den gravide. De kommende fædre vælger ofte at holde deres overvejelser, bekymringer og tanker for sig selv, dels fordi de ikke ønsker at skabe uro hos deres partner, og dels fordi de kan være svære at italesætte, hvis der ikke er et rum til det.

Læs også: Mand for en fødsel

 

Et gammelt ordsprog siger: ”alt dét, der ikke bliver sagt, lever sit eget liv”. Og det betyder, at selv om de kommende fædre ikke får talt om og delt deres bekymringer om f.eks. fødslen, identitetstab, samværet med deres partner, når der er kommet en lille baby osv., så kan disse tanker, bekymringer og overvejelser måske skabe uro under fødslen og når baby er kommet til verden.

Dette ønsker Mindful Moving fødselsforberedelse at ændre og har derfor indgået samarbejde med fødselslægen Jakob Alexander Lykke om forberedelse KUN for mænd med undervisning af en mand. Kurset foregår i Vanløse i København. Der vil være én undervisningsgang før fødslen og én gang efter fødslen.

Du kan læse omkring kurset her

 

 

Fødselsberetning - Bastian Ziegler Jensen, 23.01.15

Torsdag d. 22.01.15 kl. 11.20, 39+6

Vi havde tid til jordemoder til ordinær kontrol inden, forhåbentligt, forestående fødsel. Inden havde vi diskuteret muligheden for hindeløsning og var blevet enige om at takke ja hertil, fordi mit bækken efterhånden var begyndt at være mere og mere mærket af graviditeten. Jeg havde i øvrigt haft en del plukkeveer, og håbede selvfølgelig at hun ville sige, at han snart var ude hos os.

Jordemoderen undersøgte mig, mærkede på hans hovedstilling og målte maven. Alt var i skønneste orden. Hun spurgte om hun skulle prøve at lave hindeløsning, og det takkede vi - som allerede aftalt - ja til.

Hun kunne fortælle at jeg var 2 cm åben, og at der var knap 1 cm meget blød livmoderhals tilbage. Hun løste hinderne og fortalte, at hvis der skete noget ville det ske i løbet af de næste 24 timer. Jeg kunne godt få plukkeveer, men det var helt ok. Skete der ikke noget indenfor 24 timer, eller i mellemtiden, aftalte vi en ny tid torsdag kl. 10 til hindeløsning til åbent hus, og så sku jeg ringe til sygehuset fredag, med henblik på scanning og igangsættelse (ved at tage vandet, nu jeg var så åben), om mandagen, hvor jeg ville være 41+3.

Hun skød ham til at veje 3600g, og var ikke et sekund i tvivl om at han var SÅ klar til at komme ud. Min krop var også klar, så nu sku den bare have lov til at arbejde.

Ved 20tiden ringede jeg til mormor om af hun godt måtte komme og sidde hos Silke fordi (plukke)veerne var begyndt at blive regelmæssige, og ringede omkring 20.30 til Fødegangen, som gerne ville se mig til tjek. Inden vi kørte var jeg inde og give Silke et kys og fortælle hende, at nu blev hun snart storesøster.

Vi ankom på fødegangen omkring 21.30, havde lidt ventetid og omkring kl 22 kom der en jordemoder og undersøgte mig.

 

Fredag d. 23.01.15

10-15 min senere skete det igen. Sådan blev det ved i nogle timer. Omkring kl. 5 blev det for meget for mig. Der skete jo ik en skid med de åndsvage plukkeveer, så kunne jeg vel for fa'en få lov til at sove?!

Jeg brølede og tudede mig igennem de næste 2-3 veer, i ren frustration. Kl. 6.15 ringede jeg til fødegangen, som anbefalede et varmt bad. Samtidig præsterede jeg at vække Silke, så Carsten blev rimeligt muggen over at blive sparket ud af sengen.

Kl. 7 spiste vi morgenmad, Silke, Carsten og mig, mens jeg rendte i pendulfart mellem soveværelset og spisebordet, fordi Silke ikke skulle se mig have ondt. Kl. 7.30 afleverede Carsten hende i dagplejen, mens jeg drønede ud under bruseren. Her stod jeg så den næste times tid. Det hjalp ikke, fordi vores vand ikke rigtigt ville blive varmt - i hvert fald ik varmt nok til at jeg var tilfreds.

Omkring 8.45 ringede jeg til fødegangen igen, og vi aftalte at vi kom derud til omkring 9.30.

Af en eller anden vanvittig årsag mente Carsten at han liiige skulle sende nogle mails til arbejdet inden vi kørte, så jeg stod "pænt" og skældte ham ud indtil han blev færdig. Kl. Ca 9.30 stod vi på fødegangen og jeg fik de obligatoriske undersøgelser. Jeg var nu 3 cm åben og havde ikke mere livmoderhals. HURRA! Så var der da sket lidt.

Jeg fik en 3.års jordemoderstuderende og en yngre, men erfaren, færdiguddannet jordemoder. Jeg fik klyx imens de fandt min journal og en fødestue. Da de kom tilbage havde de fundet en god stor stue til mig, og så havde de altså bestemt at jeg skulle have chancen for at føde i badekar. Fantastisk! Netop hvad jeg havde ønsket!

Vi blev installeret på fødestuen, veerne havde deres eget liv, kom stærkt, men meget uregelmæssigt. Vi havde god tid til at hyggesnakke med JM. Da der var gået en times tid, og vi havde snakket lidt om Silkes fødsel, siger jordemoderen til mig "skal vi ikke aftale, at din første fødsel er historie, og at denne her ikke er det samme?" Og så var det emne ligesom uddebatteret. Omkring kl 12 fik vi lidt sandwich, og lidt efter gik Carsten ned for at ryge og i 7eleven efter cola til mig. Han vendte tilbage med sodavand og 2 store poser slik som vi delte med jordemødrene.

Ind i mellem tjekkede den studerende Bastians hjertelyd (som hun fandt midt i min tatovering; et hjerte - det morede vi os lidt over), men ellers sad jeg bare på en bold og hoppede, eller gik lidt rundt.

Ved 12.30tiden gik de ud og fik lidt frokost, så vi også fik lidt tid til bare at være os. Halvvejs i deres frokost begyndte veerne virkelig at bide, og vi måtte tilkalde dem.

 

Jeg blev undersøgt og var nu så åben at jeg måtte komme i vand (7 cm tror jeg nok), så de begyndte at fylde badekarret op. Hoooooooold nu k*ft det tager lang tid når man har veer og bare gerne vil i vandet. Da det var ca halvt fyldt fik jeg lov til at komme op i karret.

Fra jeg kom i vand er det hele lidt sløret (især tidsmæssigt), men alligevel tydeligt. I starten nød jeg det bare, men veerne var der jo stadig og var og begyndt at være både regelmæssige og stærke.

Jeg kon i vandet ca 13-13.30, og omkring kl 14-14.30 konstaterede de at han stod skævt. eg blev ret nervøs, dels for at jeg så skulle op af vandet, men også for at det ville give problemer.

Jeg begyndte at skulle arbejde - ret meget - med vejrtrækningen, men kunne stadig være i veerne. De havde flere gange snakket om, at jeg ikke måtte blive forskrækket når vandet gik, men at det godt kunne virke lidt voldsomt, især hvis der skete i vand. Jordemoderen gjorde mig også opmærksom på at jeg ikke måtte panikke, fordi det kunne komplicere fødslen.

Jeg kastede op et par gange, kylede kolde klude af helvedes til og brokkede mig over at jeg frøs, samtidig med at jeg kylede tøjet langt væk i næste ve. Jordemoderen og Carsten morede sig vist lidt over mig på et tidspunkt...

Pludselig besluttede min hjerne sig for at slå bak. Jeg fik et øjebliks klarhed, kiggede Carsten dybt i øjnene og meddelte at nu gad jeg fandeme ik mere, NU ville jeg hjem....! Det kom jeg sjovt nok ikke.

Omkring kl 15 fik jeg den sygeste pressetrang. De undersøgte mig, og jeg var stadig kun 8-9 cm åben, så jeg måtte ikke presse.

Det var fordi han stod skævt at jeg fik pressetrang. Den studerende forsøgte at tage vandet, uden held. Til gengæld nev hun mig i skamlæberne - av av. Kom vist til at skælde hende lidt ud, men undskyldte pænt efterfølgende.

Efter endnu en ve tog jordemoderen over. Aldrig i mit liv har jeg oplevet så stor smerte. Hun åbnede mig den sidste cm, fjernede det sidste livmoderhals OG tog vandet på en gang. Jeg råbte og skreg og bandede og svovlede - og fik besked på at NU skulle jeg altså koncentrere mig om at lade være med at panikke, som hun havde fortalt, for nu kom han altså lige straks....!

Og så kaldte de på en sosu-assistent - hende der havde taget imod os da vi ankom til fødegangen. En sød ældre dame.

Og så måtte jeg i øvrigt godt presse. Så det gjorde jeg. Pressede 1 gang, mens jordemoderen satte sig og kiggede på, som om hun sad og så en god film - hun havde i øvrigt lige hentet vores kamera, så hun kunne tage billeder. Og den studerende sad også lige så pænt og kiggede. Da jeg var færdig med at presse, kiggede jeg op på dem og spurgte om de ik sku lave noget... "Nej da" kom det "du kan jo godt selv" - øhm nåh ok... Så presser jeg da bare igen.

Ved nr. 2 presseve fik jeg besked på at nu sku jeg altså liiiige ta den med ro, ellers revnede jeg. Ja ja goddaw mand økseskaft, det ka du da sagtens sige. "Prøv lige at mærke" sagde jordemoderen så, "hans hovede er næsten ude". NUL! Fandeme nej. Men som sagt så gjort, jeg mærkede, slappede af og ventede med at presse til næste presseve, hvor han svømmede ud og op i armene på Carsten. Kl. 15.27. Sådan bare lige.

"Tillykke" sagde jordemoderen. Jeg kiggede på den lille skabning der lå på mit bryst. Carsten klippede navlesnoren. Og der lå en lille bitte baby på mit bryst. Min lille baby. Sådan uden videre. Bum! Så var jeg mor til 2. Fattede det ik.

Og så den der følelse. Jordemoderen stod og hev i navlesnoren (der virkede flere meter lang) og sagde pres. Det gjorde jeg så. 2 gange og så var moderkagen ude. Det er altså den klammeste følelse i verden. Som at presse en snotklat mellem fingrene. Og der lå stadig en lille baby på mit bryst.

Jeg aner ikke hvem der tog ham, men jeg tror han kom op til Carsten, men jordemoderen og den studerende hjalp mig op af vandet og fik mig spulet og tørret. Så blev jeg undersøgt på briksen. Sprøjterne havde vi fået i vandet. Jeg havde nogle overfladiske skrammer, men ikke noget af betydning - 0 sting.

Bastian vejede 3820g og var 53 cm lang.

 

 

Et andet spor end det slagne

Jeg havde valgt at følge et helt andet spor, end det slagne.

 

Det norske urinstinkt

Læs også: Flere vælger hjemmefødsel

 

Moderkagen - Det Glemte Chakra

Fødslen - et hav af lykke

Moderkagens helligdom og forfald

Læs også: Sen afnavling

Lotusfødslens magiske potentiale

Læs også: Overvejer du en hjemmefødsel