Du er her:min barsel»Artikler»Fødsel»fødsel | min barsel

Graviditet og fødsel er en stor og vigtig begivenhed i en kvindes liv, og for mange førstegangsfødende kan det være en overvældende og udfordrende oplevelse. Der er mange ting, man skal forholde sig til og forberede sig på, når man venter sit første barn, og det kan være svært at vide, hvad man skal forvente.

Graviditeten indeholder mange fysiologiske forandringer, både for mor og barn, og det er vigtigt at holde øje med både mor og barns sundhed og velvære. Det er også vigtigt at være opmærksom på de mange valg og beslutninger, der skal træffes under graviditeten, såsom valg af fødested, fødselshjælp og eventuelt fødselsforberedelse.

For mange førstegangsfødende kan det være en stor fordel at forberede sig så godt som muligt på fødslen, så man ved, hvad man kan forvente og hvad man kan gøre for at sikre en sikker og vellykket fødsel. Dette kan indebære at læse om fødsel, tage fødselsforberedelsekurser eller tale med en jordemoder om fødslen og mulige scenarier.

Fødslen selv kan være en fysisk og følelsesmæssigt krævende oplevelse, og det er vigtigt at huske, at alle fødsler er forskellige, og at det er normalt at have følelser af usikkerhed og bekymring. Det kan være en god idé at have en fødselsplan, så man har overblik over sine ønsker og forventninger til fødslen, og at have en god støtte fra fx en partner eller en jordemoder.

Efter fødslen vil der også være mange ting, der skal tages højde for, såsom amning, babypleje og tilpasning til det at være forældre. Det kan være en stor omvæltning at få et barn og tage sig af et lille barns behov døgnet rundt, og det er vigtigt at huske at tage vare på sig selv og sin egen sundhed i den periode. Det kan være en god idé at søge støtte og vejledning fra jordemødre, sundhedsplejersker og andre professionelle, hvis man har brug for det.

Der er mange ressourcer til rådighed for førstegangsfødende, såsom fødselsforberedelsekurser, ammevejledning og rådgivning.


Kilder:

Dansk Sygeplejeråd (https://www.dsr.dk/)

Udgivet i FØDSEL
mandag, 14 september 2015 09:48

Healingmassage efter den svære fødsel

Selv om fødsler er det mest naturlige i denne verden, så viser undersøgelser at 20-33% af alle kvinder, der har født, har oplevet fødslen som traumatisk.

10 % udvikler alvorlige stressreaktioner / fødselsdepressioner eller udvikler PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom)

Kun 1% har været i virkelig livfare (mor eller barn) så der må være mange andre faktorer end livfare, der spiller ind når disse efterfødsels reaktioner udvikler sig. 

Selv om jeg er fortaler for, - og kæmper for bedre mental fødselsforberedelse i Danmark, så er jeg også stor tilhænger af virkeligheden. Og virkeligheden er, at 20-33% af de fødende kvinder har dårlige oplevelser, som kan blive traumatiserende for dem, ikke kun mentalt, men også fysisk. 

Oplevelser lagres i kroppen

Når du oplever noget som du opfatter som farligt ophober energien sig ikke kun som mentale erindringer, men også som energi i din krop. Energi som fra naturen skal bruges til at kæmpe eller flygte med.
 

Men fødsler er noget som du ikke kan flygte fra, og du kan ikke altid kæmpe dig ud af den. Det betyder at energien fastfryser i kroppen, kroppens kamphormon adrenalin lageres i musklerne og det giver ofte muskeltræthed og energiforladthed. Fødselsdepressionen banker på døren og i særlige grelle tilfælde kan det udvikle sig til PTSD. 

Læs også: Efter veerne

Samtaler

Hjælpen er samtaler. Samtaler der udfolder følelserne og tankerne om det oplevede.

Mange med traumatiske fødselsoplevelser oplever ofte at de ikke bliver set og hørt når de forsøger at tale med deres læge, venner eller familie om det. I stedet vender de det ind og forsøger at gemme det væk og det er det værste du kan gøre.

 

Healingsmassage

En anden kropslig ting du kan gøre, og som jeg også tilbyder i min klinik, er healingmassage behandlinger.
 
Healingmassage er en blid og nærværende helkropsmassage, som sætter gang i frigørelse af oxytocin, som udover at være det hormon som giver liv til din bølger (veer) under fødslen, så er det også det hormon som bringer din krop og dine muskler i ro og healing efter at den har været i kamp/flugt tilstanden.
 

Oxytocin er med til at fjerne den ophobet adrenalin og energi fra din krop og din intelligente krop vil kunne genopbygge sig selv igen. 

 

 

Udgivet i FØDSEL
fredag, 06 januar 2023 10:24

Hvad bestemmer, om fødslen går igang?

Fødslen er en spændende og ofte nervepirrende begivenhed, både for den gravide kvinde og hendes partner. Det er ikke altid muligt at forudsige, hvornår fødslen vil gå igang, men der er en række faktorer, der kan påvirke, om fødslen går igang og hvornår den går igang.

Der er særligt tre faktorer der bestemmer, hvornår fødslen typisk er klar til at gå igang.
Hormoner: En af de mest betydningsfulde faktorer, der bestemmer, om fødslen går igang, er hormoner. Når fødslen nærmer sig, frigøres der store mængder af hormonet oxytocin fra hypofysen, hvilket stimulerer livmoderhalsen til at åbne sig og sammentrække sig. Oxytocin spiller også en rolle i at øge produktionen af prostaglandin, et hormon, der hjælper med at løsne op for livmoderhalsen og få den til at åbne sig yderligere.

Modning af fosteret: Modningen af fosteret spiller også en rolle i, om fødslen går igang. Når fosteret er modent nok til at blive født, vil kroppen begynde at forberede sig på fødslen. Fosteret vil være klar til at blive født, når det er fuldt udviklet og har nået en vægt på omkring 2,5-4 kg.

Modning af livmoderen: Modningen af livmoderen spiller også en rolle i, om fødslen går igang. Når livmoderen er klar til at føde, vil den have en mere blød og elastisk livmoderhals, hvilket gør det nemmere for barnet at passere gennem fødselskanalen.

Det er særligt de tre faktorer, der er bestemmende for hvornår fødslen nærmer sig. faktorer, der kan påvirke, om fødslen går igang. Men det er alligevel ikke altid muligt at forudsige præcist, hvornår fødslen vil gå igang, men en sund livsstil og regelmæssigt fødselskontrol hos en jordemoder kan hjælpe med at forberede kroppen på fødslen. Det er også vigtigt at huske, at hver graviditet er unik, og at fødslen kan variere fra person til person.



Hvad kan du gøre for at forberede dig på fødslen?

Selvom du ikke kan kontrollere, hvornår fødslen går igang, er der en række ting, du kan gøre for at forberede dig på fødslen. Disse inkluderer:

  • Deltag i fødselsforberedelse: Dette kan hjælpe dig med at lære om fødslen og hvad du kan forvente, samt give dig mulighed for at møde andre gravide og deres partnere.

  • Opret en fødselsplan: En fødselsplan er en liste over dine præferencer og ønsker for fødslen, såsom hvem du vil have til stede, hvad du vil have til at ske med barnet efter fødslen og hvilke smertestillende midler du vil have til rådighed.

  • Få regelmæssigt jordemodertjek: Det er vigtigt at få regelmæssigt fødselskontrol hos en jordemoder, så du kan holde øje med dit barns udvikling og få rådgivning om, hvad du kan forvente under fødslen.

  • Vær fysisk aktiv: Regelmæssig fysisk aktivitet kan hjælpe med at forberede kroppen på fødslen ved at styrke musklerne og øge udholdenheden.

  • Spis sundt: En sund kost kan hjælpe med at sikre, at du og dit barn får alle de næringsstoffer, I har brug for, samt hjælpe med at forberede kroppen på fødslen.

  • Opbyg en supportgruppe: Det kan være hjælpsomt at have support i form af familie og venner, der kan støtte dig gennem fødslen. Dette kan også omfatte en doula, der er en professionel, der støtter og vejleder dig gennem fødslen.

  • Tænk over dine smertestillende muligheder: Der er mange forskellige smertestillende muligheder, du kan overveje under fødslen. Det kan være en god idé at tale med din jordemoder om dine muligheder og hvad der vil være bedst for dig.

    Det er vigtigt at huske, at fødslen er en unik oplevelse for hver person, og det er okay at have ændringer i planen eller at vælge andre muligheder undervejs. Det vigtigste er, at du føler dig tryg og komfortabel under fødslen.

    Der er også en række naturlige metoder, du kan prøve for at fremme fødslen, selv om det ikke er bevist, at de faktisk virker. Disse inkluderer:

    • Gå en tur: Det kan være gavnligt at gå en tur, da bevægelse kan hjælpe med at fremme fødslen ved at øge blodgennemstrømningen og styrke musklerne.

    • Prøv akupunktur: Akupunktur involverer indsættelse af små nåle på specifikke punkter i kroppen for at fremme heling og lindre smerter. Det kan være hjælpsomt for nogle mennesker, men der er ikke nok videnskabeligt bevis for at understøtte, at det virker for at fremme fødslen.

    • Spis spicy mad: Stærk og meget krydret mad kan hjælpe med at øge blodgennemstrømningen og styrke musklerne, hvilket kan fremme fødslen. Det er dog vigtigt at huske, at det ikke er sikkert for alle og kan forårsage mavesmerter og andre ubehagelige bivirkninger hos nogle gravide.

    • Prøv seksuel aktivitet: Det kan være gavnligt for igangsættelsesprocesserne at have sex tæt på fødslen, da sæd indeholder prostaglandin, der kan hjælpe med at løsne op for livmoderhalsen og derved remme fødslen. 

    Igen er det vigtigt at huske, at der ikke er nok videnskabeligt bevis for at understøtte, at disse metoder faktisk virker for at fremme fødslen.


    Kilder:

Udgivet i FØDSEL

Kæmpekræfter og kaos - fødsler er begge dele


En fødsel kan være en udviklende og berigende oplevelse, der åbenbarer nye og mægtige kræfter. Fødsel er en transformation, et kontrolslip, der bryder med indre begrænsninger.

I fødslen finder kvinden kræfter, hun ikke ved, hun besidder, hun overskrider sig selv og sine forestillinger. Hun lader sig føre med i en strøm, der udvider og åbner, både fysisk og psykisk.

Er hun tryg nok, glider hun med og giver selve slippet lov at styre begivenheden. Hun giver plads til at lade det nye liv passere grænsen og glide ud af hendes krop, ind i verden, og ind i hendes hjerte. Åben, ekspanderet og forundret favner hun det nye liv, og sit nye selv. 

Men det kan også være det modsatte.

Det kan være et kontroltab, hvor afmagt og angst er det eneste, der træder til, når selvbilledet går sin vej. En evighed af ”JEG KAN IKKE MERE!!”, der gentages og ikke bliver hørt. 

Det fører til ensomhed og afmagt, når dem, der skulle hjælpe, er som fremmede væsener, der taler uforståeligt. Man er fanget i en
tilbagevendende smerte, der vrider og trækker og fuldstændig umuliggør flugt eller viljestyret handling. Og mens man, låst og presset til ukendelighed, kæmper både med og imod, bliver dette noget vredet ud af ens mest snævre og intime dele, mens kød eller psyke eller begge dele brister og går i stykker.

Enten griber og råber man, for at samle og fastholde det bristede. Eller man ser skælvende til indefra bag øjnene, mens kroppen forsvinder og en stilhed samler sig i bunden af sindet. Ikke engang et intenst, nyfødt blik kan smelte den stilhed. Det er som om ens sind er lammet, forstuvet. Og sådan et forstuvet sind tager lang, lang tid at hele.

Begge dele er virkelighed for fødende kvinder. Hver eneste dag. 

Udgivet i FØDSEL

"Jeg gik 8 km. med barnevognen dagen efter jeg havde født..." Sådan sagde en deltager til mig på et af mine efterfødselshold. Og det er netop det, jeg godt kunne tænke mig at få lidt fokus på.

Specielt her hvor et nyt år er begyndt og det vrimler med nytårsforsæt, der er målrettet vores krop... At sætte kravene til sig selv så højt, at man oplever et nederlag ved noget der ellers skulle have været en dejlig ting at gøre, sker skræmmende, alt for ofte.
For det blev IKKE den hyggelige og befriende gåtur - uden den store gravide mave, som hun havde håbet på og som hun faktisk havde glædet sig helt vildt meget til at prøve. 

Facebook idealerne

Når jeg scoller igennem "nyheder" på facebook, så når jeg ikke langt før den første artikel omkring hvad man skal spise/ikke spise under sin graviditet, børneopdragelse, om at være forældre, være total trimmet få måneder efter en fødsel osv., dukker op.
Jeg føler mig bombarderet!
 
I starten læste jeg artiklerne, det gør jeg ikke mere! Måske kun en sjælden gang hvis jeg kan se, at den virkelig er relevant. 
Udgivet i MOTION

Formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, kritiserer sundhedsøkonomerne for at opstille et helt misvisende regnestykke, når de argumenterer for, at der ikke er behov for flere jordemødre på fødegangene rundt om i landet. Der er ganske vist færre fødende og flere jordemødre i fastansættelser i dag, men det stigende antal arbejdsopgaver og langt flere komplicerede fødsels- og efterfødselsforløb kræver flere hænder, hvis vi skal undgå nedslidte jordemødre og traumatiske fødsler, siger Lillian Bondo til Altinget.

Det ser da ellers godt ud på papiret, at der i dag er flere jordemødre pr fødende, end der var for nogle år siden. De faldende fødselstal betyder, at regeringen ikke behøver at tilføre fødeafdelingerne flere penge, for der er jo ikke behov for det, når der er færre og færre kunder i butikken. Sådan er logikken hos de sundhedsøkonomer, der vejleder regeringen i fordelingen af de sparsomme ressourcer, der er øremærket til sundhedssektoren.

Men så enkelt er det bare ikke, siger Lillian Bondo. Det er helt misforstået, og det viser, hvor lidt viden om hverdagen på en fødegang, sundhedsøkonomerne har. Jordemødrene løber i dag hurtigere end nogensinde, selvom regnestykket med flere jordemødre og færre fødende ser simpelt ud.

Årsagerne til, at jordemødrene i den grad har brug for flere hænder og ressourcer i dag, er:

1: De udfører langt flere arbejdsopgaver i dag, end de gjorde tidligere. Både ved skriveborde med registrering og administration, men også med et øget antal indlæggelser af gravide, ultralydsundersøgelser og barselsarbejde. Dermed kan man ikke udregne en jordemoders arbejde ved blot at dividere med antallet af fødende – de bruger tid på mange andre ting.

Udgivet i NYHEDER

En fødsel er en voldsom og meget følsom situation, både for mor og barn. Kroppen ved, hvad den skal, men kroppen har brug for ro og trygge rammer for at kunne give sig hen til en naturlig og ukompliceret fødsel. Al erfaring og forskning på området viser ligefrem, at tryghed og ro er alfa og omega for et godt fødselsforløb. Hvad laver fødende kvinder så på vejene i Danmark?

I Danmark sendes kvinder af sted fra fødegang til fødegang midt under fødslen. Mere præcist 66 kvinder blev i 2015 sendt fra Odense Universitets Hospital (OUH) til andre sygehuse, mens de var i fødsel. Det får formand for organisationen Forældre og Fødsel, Sara Persson, til at råber vagt i gevær. Hun advarer om de farlige konsekvenser, en forflytning midt under fødslen kan have.

For veerne kan stoppe eller forværres, hvis omgivelserne pludselig ændres. Utrygheden gør, at kroppen reagerer – for psyke og soma hænger sammen. Vokser antallet af forflytninger under fødslen, kan man frygte for de fødendes sikkerhed.

Udgivet i NYHEDER
Skal jordemoderen eller den fødende kvinde styre fødslens forløb? Det spørgsmål besvares nemt og klart af den officielle anbefaling og den almindelige praksis på danske fødegange: Det skal jordemoderen. Men har den overbevisning egentlig videnskabeligt belæg? Mon den fødendes instinkter er bedre til at styre pressetrangen end en fremmed professionel? Det mener den britiske jordemoder Rachel Reed i en artikel til det førende jordemoderfaglige tidsskrift The Practising Midwife.

”Gisp, gisp mere, du må ikke presse endnu! Ok, kom nu med et par forsigtige pres….STOP, nu skal du gispe igen – og pres så, pres alt, hvad du kan, en dyb indånding, hovedet ned på brystet, pres – STOP..” og så videre. Kan du genkende det?

På et tidspunkt under overgangen mellem første og anden fase under en fødsel får størstedelen af fødende trang til at presse nedad. Kvindens kropslige signaler fortolkes af jordemoderen på baggrund af hendes professionelle erfaring, og jordemoderen guider derpå kvindens måde at presse.

Der eksisterer et væld af faglige anbefalinger og teknikker, der skal hjælpe jordemoderen, hjælpe den fødende, med at styre pressetrangen, og kvinder undervises under fødselsforberedelsen i særlige vejrtrækningsteknikker såsom at gispe, der skal hjælpe dem med at modarbejde pressetrangen under fødslen, hvis de får besked af jordemoderen på at holde igen og lade være med at presse.

Men Reed har undersøgt de faglige begrundelser for at styre de fødendes instinktive pres.

En række undersøgelser viser, at det ikke er en fordel at bede den fødede om at presse, hvis hun ikke gør det af sig selv – det skaber tværtimod potentielt problemer for både mor og barn.

Andre undersøgelser, som Rachel Reed gennemgår i artiklen, underbygger hendes egen professionelle erfaring om, at jordemoderen gør klogest i at lade kvinden selv styre, hvornår og hvordan hun presser. At bede en fødende om at modarbejde pressetrangen har ikke videnskabeligt belæg, selvom det ellers praktiseres med den begrundelse, at det formindsker chancen for bristninger.

Man tør som læser og som mor næsten ikke tro på det – men Reed argumenter for, at jordemoderens fornemste opgave er at informere kvinden om fødslens forløb og hendes egen anatomi, og så ellers støtte hendes maksimalt i troen på, at hendes krop ved, hvad der skal ske, og at hun skal gøre, hvad den beder hende om.

Udgivet i FØDSEL

Fødslen kan være en stressende begivenhed for forældrene, både før, under og efter fødslen. Men det er ikke kun fysisk forberedelse, der er vigtigt - mental forberedelse er lige så vigtig. Jordemødre i Danmark har taget emnet op og argumenterer for, at mental træning bør være en fast del af fødselsforberedelse.


I en artikel i Jordemoderforeningens tidsskrift, argumenterer jordemødre for, at mental træning kan hjælpe forældrene med at håndtere fødslens fysiske og emotionelle udfordringer i imponerende grad. Det kan også hjælpe forældrene med at føle sig mere forberedt og i kontrol under fødslen.

Jordemødrene fremhæver vigtigheden af at arbejde med forventninger, frygt og usikkerhed, som kan være en del af fødselsforberedelsen. De anbefaler forskellige metoder som yoga, meditation, mindfulness og kognitiv terapi, som kan hjælpe med at reducere stress og øge følelsen af velvære.

Et eksempel på dette er det norske pilotprojekt, der blev initieret af mentaltræner Birgit Semundseth og jordemoder Tonje Wessel Rummelhoff under titlen "En god fødsel". Projektet gennemførte et pilotstudie med 80 gravide, hvor deltagerne fik adgang til mentaltræning inden fødslen. Resultaterne viste, at 95% af gravide meldte tilbage om, at de havde haft en god fødselsoplevelse.

Dette er et imponerende resultat, der viser at mentaltræning kan være en effektiv metode til at hjælpe gravide kvinder med at forberede sig mentalt på fødslen og håndtere de fysiske og emotionelle udfordringer der kan opstå under fødslen.

Den norske jordemoder Tonje Wessel Rummelhoff fortæller, at mange at de gravide syntes, fødselsmentaltræningen var mærkelig i starten.

Mentaltræning er mere udbredt i mange andre brancher, måske især inden for sport. Men ifølge dden norske jordemoder skulle ikke mange gange til, før de gravide også havde indarbejdet det som en vane.

 - De sagde, at de til sidst så frem til at gå i seng med lydfilen i øret, og at de mærkede, hvor godt de slappede af. De beskrev også, at de tog Birgits stemme fra mentaltræningen med sig under fødslen.

 - Vi oplever, at når kvinderne har trænet mentalt i forvejen, så ved de, hvordan de skal arbejde med deres krop, når veerne starter. Så kan det være nok, at fx jordemoderen eller partneren undervejs kan minde dem om at slappe af i kæbe, håndled og bækken. Inden for mentaltræning taler vi om at skabe hukommelsesspor i hjernen, før hændelser har fundet sted.

Jordemødrene understreger også vigtigheden af at involvere fædre i fødselsforberedelsen, da dette kan hjælpe fædrene med at føle sig mere forberedt og involveret i fødslen.

 

Læs også: Mand for en fødsel


Vigtigheden af fødselsforberedende kurser

En anden metode, som jordemødrene anbefaler, er fødselsforberedende kurser, hvor forældrene kan lære om fødslens fysiske processer, smertelindring og fødselsplanlægning.

Disse kurser kan også hjælpe forældrene med at udvikle kommunikationsstrategier og forstå hvilken rolle sundhedspersonalet spiller under fødslen.

Jordemødrene påpeger også, at mental træning ikke kun er vigtigt for forældrene, men også for det nyfødte barn. Forskning har vist, at stress og angst hos mor kan påvirke barnets trivsel og udvikling. Derfor kan mental træning hjælpe med at skabe en positiv fødselsoplevelse for både mor og barn.

Jordemødrene opfordrer til, at mental træning bør være en integreret del af fødselsforberedelsen og at det bør være en mulighed for alle forældre, ikke kun dem, der har mulighed for at betale for det.

Jordemoderforeningen arbejder for at sikre, at det offentlige sundhedsvæsen tilbyder tilgængelige og økonomisk overkommelige mentale træningsmuligheder for forældre.



Kilde: https://jordemoderforeningen.dk/tidsskriftsartikel/mentaltraening-som-foedselsforberedelse/

Udgivet i FØDSEL
lørdag, 24 oktober 2015 18:41

Mirakelbarnet der gav mig drømmefødslen

Fødselsberetning - Bastian Ziegler Jensen, 23.01.15


Torsdag d. 22.01.15 kl. 11.20, 39+6

Vi havde tid til jordemoder til ordinær kontrol inden, forhåbentligt, forestående fødsel. Inden havde vi diskuteret muligheden for hindeløsning og var blevet enige om at takke ja hertil, fordi mit bækken efterhånden var begyndt at være mere og mere mærket af graviditeten. Jeg havde i øvrigt haft en del plukkeveer, og håbede selvfølgelig at hun ville sige, at han snart var ude hos os.

Jordemoderen undersøgte mig, mærkede på hans hovedstilling og målte maven. Alt var i skønneste orden. Hun spurgte om hun skulle prøve at lave hindeløsning, og det takkede vi - som allerede aftalt - ja til.

Hun kunne fortælle at jeg var 2 cm åben, og at der var knap 1 cm meget blød livmoderhals tilbage. Hun løste hinderne og fortalte, at hvis der skete noget ville det ske i løbet af de næste 24 timer. Jeg kunne godt få plukkeveer, men det var helt ok. Skete der ikke noget indenfor 24 timer, eller i mellemtiden, aftalte vi en ny tid torsdag kl. 10 til hindeløsning til åbent hus, og så sku jeg ringe til sygehuset fredag, med henblik på scanning og igangsættelse (ved at tage vandet, nu jeg var så åben), om mandagen, hvor jeg ville være 41+3.

Hun skød ham til at veje 3600g, og var ikke et sekund i tvivl om at han var SÅ klar til at komme ud. Min krop var også klar, så nu sku den bare have lov til at arbejde.

På vej hjem fra jordemoder blev vi enige om at køre omkring Mac og ta mad med hjem. Kroppen arbejdede helt vildt, men ikke noget jeg ikke kunne være i. Da vi havde spist smed vi os på hver sin sofa og slappede lidt af inden Silke skulle hentes i dagplejen. Vi hentede hende med plukkeveer og hele pivtøjet. Tog hjem og hyggede lidt ekstra.


Ved 20tiden ringede jeg til mormor om af hun godt måtte komme og sidde hos Silke fordi (plukke)veerne var begyndt at blive regelmæssige, og ringede omkring 20.30 til Fødegangen, som gerne ville se mig til tjek. Inden vi kørte var jeg inde og give Silke et kys og fortælle hende, at nu blev hun snart storesøster.

Vi ankom på fødegangen omkring 21.30, havde lidt ventetid og omkring kl 22 kom der en jordemoder og undersøgte mig.

 
Først fik jeg kørt strimmel, som viste ok styrke, men ik den vilde regelmæssighed i plukkeveerne. Det viste sig at der ik var sket en sk*d siden om formiddagen, så vi tog hjem med besked på at komme igen hvis der skete mere. Jeg var rimeligt mullen, for jeg havde virkelig sat næsen op efter at NU skete det.

Da vi kom hjem, sad vi lidt og snakkede med mormor inden hun kørte hjem igen. Vi aftalte at ringe hvis der skete mere. Derefter så vi lidt tv og slappede lidt af inden vi gik i seng omkring 00.30.

Fredag d. 23.01.15

Omkring kl 02.30 vågnede jeg ved at det føltes som om der var nogen der klemte noget omkring mit underliv. Hele min krop spændte op og jeg væltede rundt i sengen uden kontrol over noget som helst. Da den faldt til ro skulle jeg tisse, og så gik jeg i seng igen.

10-15 min senere skete det igen. Sådan blev det ved i nogle timer. Omkring kl. 5 blev det for meget for mig. Der skete jo ik en skid med de åndsvage plukkeveer, så kunne jeg vel for fa'en få lov til at sove?!

Jeg brølede og tudede mig igennem de næste 2-3 veer, i ren frustration. Kl. 6.15 ringede jeg til fødegangen, som anbefalede et varmt bad. Samtidig præsterede jeg at vække Silke, så Carsten blev rimeligt muggen over at blive sparket ud af sengen.

Kl. 7 spiste vi morgenmad, Silke, Carsten og mig, mens jeg rendte i pendulfart mellem soveværelset og spisebordet, fordi Silke ikke skulle se mig have ondt. Kl. 7.30 afleverede Carsten hende i dagplejen, mens jeg drønede ud under bruseren. Her stod jeg så den næste times tid. Det hjalp ikke, fordi vores vand ikke rigtigt ville blive varmt - i hvert fald ik varmt nok til at jeg var tilfreds.

Omkring 8.45 ringede jeg til fødegangen igen, og vi aftalte at vi kom derud til omkring 9.30.

Af en eller anden vanvittig årsag mente Carsten at han liiige skulle sende nogle mails til arbejdet inden vi kørte, så jeg stod "pænt" og skældte ham ud indtil han blev færdig. Kl. Ca 9.30 stod vi på fødegangen og jeg fik de obligatoriske undersøgelser. Jeg var nu 3 cm åben og havde ikke mere livmoderhals. HURRA! Så var der da sket lidt.

Jeg fik en 3.års jordemoderstuderende og en yngre, men erfaren, færdiguddannet jordemoder. Jeg fik klyx imens de fandt min journal og en fødestue. Da de kom tilbage havde de fundet en god stor stue til mig, og så havde de altså bestemt at jeg skulle have chancen for at føde i badekar. Fantastisk! Netop hvad jeg havde ønsket!

Vi blev installeret på fødestuen, veerne havde deres eget liv, kom stærkt, men meget uregelmæssigt. Vi havde god tid til at hyggesnakke med JM. Da der var gået en times tid, og vi havde snakket lidt om Silkes fødsel, siger jordemoderen til mig "skal vi ikke aftale, at din første fødsel er historie, og at denne her ikke er det samme?" Og så var det emne ligesom uddebatteret. Omkring kl 12 fik vi lidt sandwich, og lidt efter gik Carsten ned for at ryge og i 7eleven efter cola til mig. Han vendte tilbage med sodavand og 2 store poser slik som vi delte med jordemødrene.

Ind i mellem tjekkede den studerende Bastians hjertelyd (som hun fandt midt i min tatovering; et hjerte - det morede vi os lidt over), men ellers sad jeg bare på en bold og hoppede, eller gik lidt rundt.

Ved 12.30tiden gik de ud og fik lidt frokost, så vi også fik lidt tid til bare at være os. Halvvejs i deres frokost begyndte veerne virkelig at bide, og vi måtte tilkalde dem.

 

Jeg blev undersøgt og var nu så åben at jeg måtte komme i vand (7 cm tror jeg nok), så de begyndte at fylde badekarret op. Hoooooooold nu k*ft det tager lang tid når man har veer og bare gerne vil i vandet. Da det var ca halvt fyldt fik jeg lov til at komme op i karret.

Fra jeg kom i vand er det hele lidt sløret (især tidsmæssigt), men alligevel tydeligt. I starten nød jeg det bare, men veerne var der jo stadig og var og begyndt at være både regelmæssige og stærke.

Jeg kon i vandet ca 13-13.30, og omkring kl 14-14.30 konstaterede de at han stod skævt. eg blev ret nervøs, dels for at jeg så skulle op af vandet, men også for at det ville give problemer.

Jeg begyndte at skulle arbejde - ret meget - med vejrtrækningen, men kunne stadig være i veerne. De havde flere gange snakket om, at jeg ikke måtte blive forskrækket når vandet gik, men at det godt kunne virke lidt voldsomt, især hvis der skete i vand. Jordemoderen gjorde mig også opmærksom på at jeg ikke måtte panikke, fordi det kunne komplicere fødslen.

Jeg kastede op et par gange, kylede kolde klude af helvedes til og brokkede mig over at jeg frøs, samtidig med at jeg kylede tøjet langt væk i næste ve. Jordemoderen og Carsten morede sig vist lidt over mig på et tidspunkt...

Pludselig besluttede min hjerne sig for at slå bak. Jeg fik et øjebliks klarhed, kiggede Carsten dybt i øjnene og meddelte at nu gad jeg fandeme ik mere, NU ville jeg hjem....! Det kom jeg sjovt nok ikke.

Omkring kl 15 fik jeg den sygeste pressetrang. De undersøgte mig, og jeg var stadig kun 8-9 cm åben, så jeg måtte ikke presse.

Det var fordi han stod skævt at jeg fik pressetrang. Den studerende forsøgte at tage vandet, uden held. Til gengæld nev hun mig i skamlæberne - av av. Kom vist til at skælde hende lidt ud, men undskyldte pænt efterfølgende.

Efter endnu en ve tog jordemoderen over. Aldrig i mit liv har jeg oplevet så stor smerte. Hun åbnede mig den sidste cm, fjernede det sidste livmoderhals OG tog vandet på en gang. Jeg råbte og skreg og bandede og svovlede - og fik besked på at NU skulle jeg altså koncentrere mig om at lade være med at panikke, som hun havde fortalt, for nu kom han altså lige straks....!

Og så kaldte de på en sosu-assistent - hende der havde taget imod os da vi ankom til fødegangen. En sød ældre dame.

Og så måtte jeg i øvrigt godt presse. Så det gjorde jeg. Pressede 1 gang, mens jordemoderen satte sig og kiggede på, som om hun sad og så en god film - hun havde i øvrigt lige hentet vores kamera, så hun kunne tage billeder. Og den studerende sad også lige så pænt og kiggede. Da jeg var færdig med at presse, kiggede jeg op på dem og spurgte om de ik sku lave noget... "Nej da" kom det "du kan jo godt selv" - øhm nåh ok... Så presser jeg da bare igen.

Ved nr. 2 presseve fik jeg besked på at nu sku jeg altså liiiige ta den med ro, ellers revnede jeg. Ja ja goddaw mand økseskaft, det ka du da sagtens sige. "Prøv lige at mærke" sagde jordemoderen så, "hans hovede er næsten ude". NUL! Fandeme nej. Men som sagt så gjort, jeg mærkede, slappede af og ventede med at presse til næste presseve, hvor han svømmede ud og op i armene på Carsten. Kl. 15.27. Sådan bare lige.

"Tillykke" sagde jordemoderen. Jeg kiggede på den lille skabning der lå på mit bryst. Carsten klippede navlesnoren. Og der lå en lille bitte baby på mit bryst. Min lille baby. Sådan uden videre. Bum! Så var jeg mor til 2. Fattede det ik.

Og så den der følelse. Jordemoderen stod og hev i navlesnoren (der virkede flere meter lang) og sagde pres. Det gjorde jeg så. 2 gange og så var moderkagen ude. Det er altså den klammeste følelse i verden. Som at presse en snotklat mellem fingrene. Og der lå stadig en lille baby på mit bryst.

Jeg aner ikke hvem der tog ham, men jeg tror han kom op til Carsten, men jordemoderen og den studerende hjalp mig op af vandet og fik mig spulet og tørret. Så blev jeg undersøgt på briksen. Sprøjterne havde vi fået i vandet. Jeg havde nogle overfladiske skrammer, men ikke noget af betydning - 0 sting.

Bastian vejede 3820g og var 53 cm lang.


 

Side 3 ud af 5