Kropsterapi

Kropsterapi hjælper dig til et balanceret liv

Kroppen undergår mange forandringer gennem graviditeten, og tiden derefter. Fysisk, psykisk og hormonelt sker der store forandringer, som opleves mere eller mindre ukendt.

Måske oplever du at have spændinger og ømhed i kroppen omkring vejrtrækning, lænd og ben eller hævede ben og hænder. Og måske får du kontakt til følelser og tanker som er nye og belastende for dig. Har søvnproblemer. Eller måske er det helt andre symptomer du mærker.

Lige meget hvad du mærker og oplever af spændinger og fastlåsheder i krop og sind kan kropsterapi hjælpe dig til at få løsnet op og skabe større bevægelighed i krop og sind – og er også meget gavnlig at bruge forebyggende, i forhold til at skabe et liv i balance.

Du kan sagtens modtage kropsterapi gennem hele graviditeten, da behandlingen tilpasses det trimester du befinder dig i.

 

Hvad er kropsterapi?

Kropsterapi er en behandlingsform, med fokus på sammenhængen mellem krop og psyke. Krop, tanker og følelser påvirker gensidigt hinanden, forstået på den måde at ubehagelige følelser og tanker sætter sig som spændinger, ømhed eller smerter i kroppen. Omvendt kan fysiske smerter i kroppen medføre uro og ubehag i tanker og følelser. Det særlige ved kropsterapibehandlinger er, at HELE DIG bliver set, inddraget og behandlet, og derfor har en stor og positiv effekt.

Selve behandlingen foregår på briks med et tæppe over. Der arbejdes med blide tryk og pulserende (vuggende) bevægelser samt forskellige massageteknikker. Undervejs i behandlingen er der opmærksomhed på din vejrtrækning og at du befinder dig godt. Det bliver du guidet og støttet i. Den gode vejrtrækning har nemlig stor betydning for din trivsel og velvære, både fysisk og psykisk.

Der arbejdes på hele kroppen, fra top til tå. Du vil opleve en dejlig tilstand af at der kommer flow i kroppen, og samtidig opnå en følelse af afspænding og indre ro. Og det er meget gavnligt at opnå denne tilstand for alle mennesker, ikke mindst når du er gravid eller har små børn. I denne livsperiode er hele dit system på overarbejde for at tilpasse sig den nye situation og tilstand, både fysisk og psykisk.

 

Hvad hjælper kropsterapien mig med?

Kropsterapi hjælper dig helt overordnet med at skabe balance og helhed mellem krop og sind. Du bliver bevidst om dine kropslige og mentale signaler ift. om du trives eller mistrives. Og du får vækket selvomsorgen og tager ansvar for dit eget velbefindende. Og som mor er det én af de vigtigste fokuspunkter du kan have. For du har brug for at dit energidepot er ladet op for at håndtere alle de opgaver og nye oplevelser du får som mor.

 

Eksempler på hvad kropsterapi konkret kan hjælpe dig med:

  • At få ro på tankerne
  • At dæmpe bekymring og angst
  • Bedre søvn
  • Løsne spændinger og ømhed i kroppen
  • Skabe en følelse af grounding
  • Slippe af med hovedpine
  • … og meget mere

 

Er du blevet nysgerrig på at høre mere om hvad kropsterapi kan hjælpe netop DIG med, eller ønsker du at booke en tid? Så kontakt én af behandlerne på listen herunder.

 

Skrevet af Helle Bülow Hansen

www.morliv.dk