Doula Sjælland

Find en doula på Sjælland, herunder Roskilde, Køge, Holbæk, Næstved, Slagelse, Ringsted, Kalundborg og Nykøbing Falster.

En doula er en erfaren fødselsledsager, som støtter dig og din partner følelsesmæssigt og praktisk gennem graviditeten, fødslen og den første tid bagefter. Hun er hos jer hele vejen og kender jeres ønsker, når fødslen går i gang.

Her finder du doulaer, der tilbyder samtaler i graviditeten, fødselsforberedelse, støtte under fødslen – hjemme og på hospitalet – og opfølgning efter fødslen.

›Læs mere om doula på Sjælland

Når der er langt til fødestedet

For familier i fx Odsherred, Sydsjælland eller på Lolland-Falster kan der være et godt stykke vej til hospitalet. En doula kommer typisk hjem til jer, når fødslen går i gang, og er sammen med jer, til I tager af sted. Hun kører med eller mødes med jer på fødestedet.

En doula kan også hjælpe jer med at vurdere, hvornår det er tid til at tage af sted. Det giver ro, særligt hvis der er langt til fødestedet.

Det kan en doula hjælpe med

  • Samtaler i graviditeten om dine ønsker, bekymringer og forventninger til fødslen
  • Fødselsforberedelse sammen med din partner, fx vejrtrækning, stillinger og massage
  • Støtte hjemme i starten af fødslen, så I kan blive længst muligt i trygge rammer
  • Kontinuerlig tilstedeværelse under hele fødslen, også på hospitalet
  • Opfølgning efter fødslen, hvor I får talt oplevelsen igennem

En doula er ikke sundhedsfaglig og tager sig ikke af undersøgelser eller medicinske beslutninger. Det gør jordemoderen og lægen. Doulaens opgave er at være en rolig og kendt støtte for dig og din partner gennem hele forløbet.

Sådan vælger du den rette doula

En doula er med dig i en af livets mest intime og afgørende stunder. Derfor er det vigtigt, at du føler dig helt tryg ved hende. De fleste doulaer tilbyder en uforpligtende første samtale, hvor I kan mærke, om I passer sammen.

Kemien spiller en stor rolle. En doula er tæt på jer i mange timer, når I er allermest sårbare. Mærk efter: Føler du dig lyttet til og forstået? Kan din partner også se sig selv i samarbejdet? Den rette doula er den, I begge har tillid til.

Spørg til hendes holdninger. Hvad er vigtigt for dig? Det kan være hjemmefødsel, fødsel i vand, medicinsk smertelindring eller en tidligere svær fødsel. Spørg, hvordan hun ser på det, og om hun støtter dine valg, også hvis planen ændrer sig undervejs.

Spørg ind til fødslen.

  • Hvilke redskaber bruger hun til lindring, fx massage, varme, stillinger, vejrtrækning eller rebozo?
  • Bliver hun hos dig hele vejen, også hvis fødslen bliver lang, eller du får epidural eller kejsersnit?
  • Hvordan samarbejder hun med jordemødrene på hospitalet?
  • I hvilken periode er hun på vagt, og hvem tager over, hvis hun er syg eller ved en anden fødsel?

Spørg til det praktiske.

  • Hvilken uddannelse og erfaring har hun, og hvor mange fødsler har hun været med til?
  • Hvilket område dækker hun, og hvor hurtigt kan hun være hos dig?
  • Hvad er inkluderet i prisen, fx antal samtaler før og efter fødslen?

Doula er ikke en beskyttet titel i Danmark, og uddannelserne er forskellige. Derfor er det en god idé at spørge til både uddannelse og erfaring.

Vil du vide mere om, hvad en doula er, og hvordan hun adskiller sig fra en jordemoder, kan du læse mere i vores guide til doula.

Doula støtter en gravid kvinde

Er du doula på Sjælland?

Bliv synlig for gravide og kommende forældre, der søger en doula på Sjælland.

Opret din profil →
  • Kontakt Email info@mannabirth.com
  • Kontakt Telefon + 45 30 17 14 01/ + 45 26 61 56 21
  • Kontakt Website mannabirth.com
Manna Fødsel tilbyder forberedelse, støtte og omsorg til dig og din partner før, under og efter fødslen. Teamet består af uddannede Hultén fødselspraktikere, der dækker både hjemme- og hospitalsfødsler i København og omegn.
Udover at tilbyde rebozo, massage, kranio-sakral terapi og akupressur under graviditet, fødsel og barsel underviser Hannah Lind Arlaud også vordende fædre i at støtte deres kvinde under fødslen med naturlig smertelindring og selv få en mere engageret og aktiv rolle.
  • Kontakt Telefon +45 31 12 09 78
Christina Hedegaard Jørgensen, også kaldet Mama Christina, er uddannet doula og certificeret fødselshjælper, og grundlægger af Doula Mama Universet. Ud over selve doula-arbejdet er Christina certificeret rebozo-instruktør og NLP Master Coach, og hun arbejder med fødselshypnose og visualisering som en del af sin støtte til de fødende, hun følger.