De seneste måneder har debatten blandt danske politikere kredset om behovet for, at der fødes flere børn i Danmark. Men ifølge Amalie Luther, der både er studerende og mor, er det ikke særlig attraktivt at kombinere forældreskab og studier.
Flere politikere erkender behovet for bedre vilkår for studerende, der ønsker at få børn. Men er de nuværende støtteordninger nok, eller skal der mere fleksibilitet og økonomisk hjælp til? Vi ser på de politiske løsninger og udfordringer.
Debatten om studerendes muligheder for at få børn er vigtig i en tid, hvor flere politikere ønsker at øge fødselstallet. Mens nogle mener, at der allerede eksisterer gode vilkår, peger andre på behovet for mere fleksibilitet og økonomisk støtte. Løsningerne kan være mange, men én ting står klart: Forbedringer kræver politisk handling og dialog med de studerende.
I en klumme på alt.dk undrer Amalie sig over, hvorfor studierne ikke kan tilpasses bedre til livet som forælder. Hun foreslår mere fleksibilitet, som mulighed for sygedage med børn og ekstra SU-klip efter barsel, og peger på, at det kræver politiske ændringer at nå det ønskede fødselstal på 2,1 børn per kvinde.
Akademikerbladet har spurgt politikere fra Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Socialdemokratiet om deres syn på sagen.
Behov for færre barrierer
SF's ordfører, Sofie Lippert, mener, at der skal være færre hindringer for studerende, der ønsker at få børn. Hun fremhæver, at selvom der allerede findes muligheder som ekstra SU-klip, kan systemet stadig forbedres. For eksempel kan studerende, der får et barn midt i et semester, ende med at mangle SU-klip og selv betale for forsinkelsen.Lippert kritiserer også regeringens beslutning om at fjerne det sjette SU-år, som tidligere gav mere fleksibilitet til studerende med børn.
Enhedslisten: Dagpengelignende løsning
Enhedslistens Mai Villadsen ønsker en mere omfattende støtteordning for studerende forældre. Hun foreslår, at der indføres en ydelse svarende til dagpenge, og at satsen for SU hæves markant for studerende med børn. Desuden bør der være ret til dobbelt-SU gennem hele studietiden.Villadsen peger også på behovet for større fleksibilitet på studierne. Hun foreslår eksempelvis, at mødepligten ophæves for forældre, så de ikke bliver straffet for fravær på grund af børns sygdom. Derudover bør forældre have mulighed for at udsætte eksamener.
Liberal Alliance: Vilkårene er allerede gode
Ifølge Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance er der allerede gode muligheder for at få børn under studierne. Hun nævner fødselsstøtte, forsørgertillæg og muligheden for supplerende SU-lån som eksempler på eksisterende støtteordninger.Skalvig ser ikke fleksibiliteten som en udfordring og mener, at de fleste studier giver plads til sygedage med børn, uden at det nødvendigvis forhindrer de studerende i at gennemføre på normeret tid.
Socialdemokratiet: Åbne for nye idéer
Socialdemokratiets Trine Bramsen anerkender de udfordringer, som Amalie Luther fremhæver, og opfordrer til at finde løsninger, der kan lette presset på unge familier. Hun er dog ikke klar til at forpligte sig på konkrete forslag, men understreger, at det er vigtigt at drøfte forskellige modeller, der kan styrke balancen mellem familieliv og studier.
Debatten om studerendes muligheder for at få børn er vigtig i en tid, hvor flere politikere ønsker at øge fødselstallet. Mens nogle mener, at der allerede eksisterer gode vilkår, peger andre på behovet for mere fleksibilitet og økonomisk støtte. Løsningerne kan være mange, men én ting står klart: Forbedringer kræver politisk handling og dialog med de studerende.
Kilde: Akademikerbladet: Kan politikere gøre det mere attraktivt at få børn som studerende?