Barselsreglerne sikrer, at du kan tage dig af dit nyfødte barn og samtidig bevare din økonomiske tryghed og dit job.
Barselsreglerne beskytter forældres rettigheder, sikrer økonomisk tryghed og er med til at understøtte barnets tidlige udvikling. De giver dig ret til at tage fri fra arbejdet med løn eller barselsdagpenge, så du kan bruge tid på at lære dit barn at kende og opbygge en stærk tilknytning.
Reglerne gælder for begge forældre og giver jer mulighed for at holde orlov uden at frygte for jeres job.
Barselsreglerne kan virke uoverskuelige, når man skal sætte sig ind i dem for første gang. Udgangspunktet for din ret til barsel er barselsloven.
Nogle forældre har bedre vilkår under barslen end de minimumsrettigheder, der står i loven. Det er typisk tilfældet, hvis du er omfattet af en overenskomst, eller hvis du har aftalt bedre vilkår, da du blev ansat. Herunder finder du barselsreglerne, som de er fastsat i barselsloven.
Er du i tvivl om dine egne vilkår, kan du kontakte din fagforening eller Udbetaling Danmark, Barsel, på tlf. 70 12 80 64.