Fødslen kan være en stressende begivenhed for forældrene, både før, under og efter fødslen. Men det er ikke kun fysisk forberedelse, der er vigtigt - mental forberedelse er lige så vigtig. Jordemødre i Danmark har taget emnet op og argumenterer for, at mental træning bør være en fast del af fødselsforberedelse.

I en artikel i Jordemoderforeningens tidsskrift, argumenterer jordemødre for, at mental træning kan hjælpe forældrene med at håndtere fødslens fysiske og emotionelle udfordringer i imponerende grad. Det kan også hjælpe forældrene med at føle sig mere forberedt og i kontrol under fødslen.

Jordemødrene fremhæver vigtigheden af at arbejde med forventninger, frygt og usikkerhed, som kan være en del af fødselsforberedelsen. De anbefaler forskellige metoder som yoga, meditation, mindfulness og kognitiv terapi, som kan hjælpe med at reducere stress og øge følelsen af velvære.

Et eksempel på dette er det norske pilotprojekt, der blev initieret af mentaltræner Birgit Semundseth og jordemoder Tonje Wessel Rummelhoff under titlen "En god fødsel". Projektet gennemførte et pilotstudie med 80 gravide, hvor deltagerne fik adgang til mentaltræning inden fødslen. Resultaterne viste, at 95% af gravide meldte tilbage om, at de havde haft en god fødselsoplevelse.

Dette er et imponerende resultat, der viser at mentaltræning kan være en effektiv metode til at hjælpe gravide kvinder med at forberede sig mentalt på fødslen og håndtere de fysiske og emotionelle udfordringer der kan opstå under fødslen.

Den norske jordemoder Tonje Wessel Rummelhoff fortæller, at mange at de gravide syntes, fødselsmentaltræningen var mærkelig i starten.

Mentaltræning er mere udbredt i mange andre brancher, måske især inden for sport. Men ifølge dden norske jordemoder skulle ikke mange gange til, før de gravide også havde indarbejdet det som en vane.

 - De sagde, at de til sidst så frem til at gå i seng med lydfilen i øret, og at de mærkede, hvor godt de slappede af. De beskrev også, at de tog Birgits stemme fra mentaltræningen med sig under fødslen.

 - Vi oplever, at når kvinderne har trænet mentalt i forvejen, så ved de, hvordan de skal arbejde med deres krop, når veerne starter. Så kan det være nok, at fx jordemoderen eller partneren undervejs kan minde dem om at slappe af i kæbe, håndled og bækken. Inden for mentaltræning taler vi om at skabe hukommelsesspor i hjernen, før hændelser har fundet sted.

Jordemødrene understreger også vigtigheden af at involvere fædre i fødselsforberedelsen, da dette kan hjælpe fædrene med at føle sig mere forberedt og involveret i fødslen.

Læs også: Mand for en fødsel

Vigtigheden af fødselsforberedende kurser

En anden metode, som jordemødrene anbefaler, er fødselsforberedende kurser, hvor forældrene kan lære om fødslens fysiske processer, smertelindring og fødselsplanlægning.

Disse kurser kan også hjælpe forældrene med at udvikle kommunikationsstrategier og forstå hvilken rolle sundhedspersonalet spiller under fødslen.

Jordemødrene påpeger også, at mental træning ikke kun er vigtigt for forældrene, men også for det nyfødte barn. Forskning har vist, at stress og angst hos mor kan påvirke barnets trivsel og udvikling. Derfor kan mental træning hjælpe med at skabe en positiv fødselsoplevelse for både mor og barn.

Jordemødrene opfordrer til, at mental træning bør være en integreret del af fødselsforberedelsen og at det bør være en mulighed for alle forældre, ikke kun dem, der har mulighed for at betale for det.

Jordemoderforeningen arbejder for at sikre, at det offentlige sundhedsvæsen tilbyder tilgængelige og økonomisk overkommelige mentale træningsmuligheder for forældre.

Kilde: https://jordemoderforeningen.dk/tidsskriftsartikel/mentaltraening-som-foedselsforberedelse/

En vandfødsel er en fødselsteknik, hvor moderen føder i et bassin fyldt med vand. Teknikken er blevet mere populær i Danmark de senere år, og flere fødeklinikker tilbyder nu muligheden for at føde i vand. Men hvad er fordelene ved at føde i vand, og er det en sikker metode?

En undersøgelse fra Rigshospitalet viser, at kvinder, der føder i vand, har mindre smerter og mindre brug for smertestillende medicin sammenlignet med kvinder, der "føder på land". Vandet kan også hjælpe med at reducere stress og øge følelsen af kontrol under fødslen. Derudover kan det også hjælpe med at øge fleksibiliteten i bækkenet og fødselskanalen, hvilket kan gøre det lettere for barnet at passere gennem fødselskanalen.

Men det er vigtigt at bemærke, at det at føde i vand ikke er egnet for alle kvinder. Kvinder med visse medicinske tilstande, såsom højt blodtryk eller placenta praevia, bør ikke føde i vand. Derudover er det vigtigt at have en erfaren jordemoder til stede under fødslen for at sikre sikkerheden for mor og barn.

Det er blevet populært at føde i vand

En ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at flere og flere kvinder i Danmark vælger at føde deres børn ved hjælp af vand- eller jordemoderassisteret fødsel. Ifølge undersøgelsen steg antallet af vand- og jordemoderassisterede fødsler fra 8,2% i 2016 til 12,5% i 2020.

Vandfødsel betyder, at kvinden føder sit barn i et badekar eller et andet fødedyb, hvor hun kan være i vand op til brystet. Formålet er at give kvinden mulighed for at bevæge sig frit og finde den mest behagelige stilling under fødslen, samt at give hende mulighed for at slappe af og føle sig tryg.

"Vi ser en stigende efterspørgsel efter vand- og jordemoderassisteret fødsel, da flere kvinder ønsker at have mere kontrol over deres fødselsoplevelse og føle sig mere trygge under fødslen," siger jordemoder Susanne Christiansen, der arbejder på Rigshospitalet i København.

En anden fordel ved vandfødsel er, at det kan bidrage til at reducere smerte og brugen af smertestillende medicin under fødslen.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Rigshospitalet København

Fødslen er en spændende og ofte nervepirrende begivenhed, både for den gravide kvinde og hendes partner. Det er ikke altid muligt at forudsige, hvornår fødslen vil gå igang, men der er en række faktorer, der kan påvirke, om fødslen går igang og hvornår den går igang.

Der er særligt tre faktorer der bestemmer, hvornår fødslen typisk er klar til at gå igang.
Hormoner: En af de mest betydningsfulde faktorer, der bestemmer, om fødslen går igang, er hormoner. Når fødslen nærmer sig, frigøres der store mængder af hormonet oxytocin fra hypofysen, hvilket stimulerer livmoderhalsen til at åbne sig og sammentrække sig. Oxytocin spiller også en rolle i at øge produktionen af prostaglandin, et hormon, der hjælper med at løsne op for livmoderhalsen og få den til at åbne sig yderligere.

Modning af fosteret: Modningen af fosteret spiller også en rolle i, om fødslen går igang. Når fosteret er modent nok til at blive født, vil kroppen begynde at forberede sig på fødslen. Fosteret vil være klar til at blive født, når det er fuldt udviklet og har nået en vægt på omkring 2,5-4 kg.

Modning af livmoderen: Modningen af livmoderen spiller også en rolle i, om fødslen går igang. Når livmoderen er klar til at føde, vil den have en mere blød og elastisk livmoderhals, hvilket gør det nemmere for barnet at passere gennem fødselskanalen.

Det er særligt de tre faktorer, der er bestemmende for hvornår fødslen nærmer sig. faktorer, der kan påvirke, om fødslen går igang. Men det er alligevel ikke altid muligt at forudsige præcist, hvornår fødslen vil gå igang, men en sund livsstil og regelmæssigt fødselskontrol hos en jordemoder kan hjælpe med at forberede kroppen på fødslen. Det er også vigtigt at huske, at hver graviditet er unik, og at fødslen kan variere fra person til person.

Hvad kan du gøre for at forberede dig på fødslen?

Selvom du ikke kan kontrollere, hvornår fødslen går igang, er der en række ting, du kan gøre for at forberede dig på fødslen. Disse inkluderer:

• Deltag i fødselsforberedelse: Dette kan hjælpe dig med at lære om fødslen og hvad du kan forvente, samt give dig mulighed for at møde andre gravide og deres partnere.

• Opret en fødselsplan: En fødselsplan er en liste over dine præferencer og ønsker for fødslen, såsom hvem du vil have til stede, hvad du vil have til at ske med barnet efter fødslen og hvilke smertestillende midler du vil have til rådighed.

• Få regelmæssigt jordemodertjek: Det er vigtigt at få regelmæssigt fødselskontrol hos en jordemoder, så du kan holde øje med dit barns udvikling og få rådgivning om, hvad du kan forvente under fødslen.

• Vær fysisk aktiv: Regelmæssig fysisk aktivitet kan hjælpe med at forberede kroppen på fødslen ved at styrke musklerne og øge udholdenheden.

• Spis sundt: En sund kost kan hjælpe med at sikre, at du og dit barn får alle de næringsstoffer, I har brug for, samt hjælpe med at forberede kroppen på fødslen.

• Opbyg en supportgruppe: Det kan være hjælpsomt at have support i form af familie og venner, der kan støtte dig gennem fødslen. Dette kan også omfatte en doula, der er en professionel, der støtter og vejleder dig gennem fødslen.

• Tænk over dine smertestillende muligheder: Der er mange forskellige smertestillende muligheder, du kan overveje under fødslen. Det kan være en god idé at tale med din jordemoder om dine muligheder og hvad der vil være bedst for dig.
  
  Det er vigtigt at huske, at fødslen er en unik oplevelse for hver person, og det er okay at have ændringer i planen eller at vælge andre muligheder undervejs. Det vigtigste er, at du føler dig tryg og komfortabel under fødslen.
  
  

  Der er også en række naturlige metoder, du kan prøve for at fremme fødslen, selv om det ikke er bevist, at de faktisk virker. Disse inkluderer:

  • Gå en tur: Det kan være gavnligt at gå en tur, da bevægelse kan hjælpe med at fremme fødslen ved at øge blodgennemstrømningen og styrke musklerne.

  • Prøv akupunktur: Akupunktur involverer indsættelse af små nåle på specifikke punkter i kroppen for at fremme heling og lindre smerter. Det kan være hjælpsomt for nogle mennesker, men der er ikke nok videnskabeligt bevis for at understøtte, at det virker for at fremme fødslen.

  • Spis spicy mad: Stærk og meget krydret mad kan hjælpe med at øge blodgennemstrømningen og styrke musklerne, hvilket kan fremme fødslen. Det er dog vigtigt at huske, at det ikke er sikkert for alle og kan forårsage mavesmerter og andre ubehagelige bivirkninger hos nogle gravide.

  • Prøv seksuel aktivitet: Det kan være gavnligt for igangsættelsesprocesserne at have sex tæt på fødslen, da sæd indeholder prostaglandin, der kan hjælpe med at løsne op for livmoderhalsen og derved remme fødslen. 

  Igen er det vigtigt at huske, at der ikke er nok videnskabeligt bevis for at understøtte, at disse metoder faktisk virker for at fremme fødslen.
  
  
  Kilder:

  • Sundhed.dk: https://www.sundhed.dk/borger/temaer/graviditet/

  • Centers for Disease Control and Prevention (CDC): https://www.cdc.gov/pregnancy/index.html

Fødsel er en stor og vigtig begivenhed i en kvindes liv, men det kan også være en smertefuld oplevelse. Smerterne under fødslen kan være intense og ubehagelige, og mange kvinder søger derfor medicinsk smertelindring for at gøre fødslen mere behagelig.

Der er mange alternative metoder til medicinsk smertelindring, der kan hjælpe med at lindre fødselsømheden på en naturlig måde. Nogle af disse metoder inkluderer:

• Akupunktur: Akupunktur er en traditionel kinesisk behandlingsform, der involverer indsættelse af små nåle på specifikke punkter på kroppen for at lindre smerter og andre symptomer. Der er evidens for, at akupunktur kan være effektivt til at lindre fødselsømhed (1).

• Hypnose: Hypnose er en tilstand af afslapning og dyp koncentration, der kan hjælpe med at lindre fødselsømhed ved at ændre fødende kvinders opfattelse af smerter og følelser. 

• Massage: Massage kan være en god måde at lindre spændinger og smerter under fødslen. Massage af ryg, ben og fødder kan hjælpe med at reducere fødselsømhed, og det kan også bidrage til at forbedre blodcirkulationen og lindre træthed (2).

•  Åndedræt er en naturlig måde at lindre smerter under fødslen på. Dette kan omfatte vejrtrækningsøvelser, såsom at trække vejret dybt ind og ud, samt at udånde længere end man indånder. Det kan også omfatte at bruge lyd, såsom at stønne eller synge, til at hjælpe med at lindre smerterne. Det er vigtigt at finde den åndedrætsteknik, der føles mest behagelig og effektiv for den enkelte kvinde. En fødselsforbereder eller en jordemoder kan vejlede i åndedrætsteknikker og hjælpe med at integrere dem i fødselsforløbet.

• Fysisk støtte, såsom at blive masseret eller holdt i hånd, kan også være en del af lindringsteknikkerne da fysisk berøring kan hjælpe med at lindre smerterne. Det er vigtigt at finde den åndedrætsteknik, der føles mest behagelig og effektiv for den enkelte kvinde. En fødselsforbereder eller en jordemoder kan vejlede i åndedrætsteknikker og hjælpe med at integrere dem i fødselsforløbet.

• Derudover kan der være mange andre naturlige metoder, der kan hjælpe med at lindre fødselsømhed, såsom fødselsforberedelsekurser, yoga og afslapningsøvelser. Det er vigtigt at huske, at alle fødsler er forskellige, og at det er individuelt, hvilken form for smertelindring der virker bedst for den enkelte kvinde.

  For at forberede sig på fødslen og finde den bedste smertelindring, kan det være en god idé at tale med sin jordemoder om de forskellige muligheder og vurdere, hvad der vil være mest hensigtsmæssigt for ens egen fødsel. Det kan også være en god idé at læse om fødslen og smertelindring, så man har et overblik over sine muligheder og kan træffe et informeret valg.

  Det er også vigtigt at huske, at naturlig smertelindring ikke er for alle, og at mange kvinder vælger medicinsk smertelindring for at gøre fødslen mere behagelig. Der er mange forskellige former for medicinsk smertelindring, såsom epiduralanæstesi og pudendal blokade, og det er vigtigt at være opmærksom på de mulige bivirkninger og risici, der er forbundet med disse metoder (3).

  Det er altid en god idé at tale med sin læge eller jordemoder om de forskellige muligheder for smertelindring og vurdere, hvad der vil være mest hensigtsmæssigt for ens egen fødsel. Det er vigtigt at huske, at der ikke er én "rigtig" måde at føde på, og at det er individuelt, hvad der virker bedst for den enkelte kvinde.

  Kilde:

  1. Smith, M., Collins, C. T., & Crowther, C. A. (2005). Acupuncture for pain relief in labour. Cochrane Database of Systematic Reviews, (3). https://doi.org/10.1002/14651858.CD002962.pub2

Graviditet og fødsel er en stor og vigtig begivenhed i en kvindes liv, og for mange førstegangsfødende kan det være en overvældende og udfordrende oplevelse. Der er mange ting, man skal forholde sig til og forberede sig på, når man venter sit første barn, og det kan være svært at vide, hvad man skal forvente.

Graviditeten indeholder mange fysiologiske forandringer, både for mor og barn, og det er vigtigt at holde øje med både mor og barns sundhed og velvære. Det er også vigtigt at være opmærksom på de mange valg og beslutninger, der skal træffes under graviditeten, såsom valg af fødested, fødselshjælp og eventuelt fødselsforberedelse.

For mange førstegangsfødende kan det være en stor fordel at forberede sig så godt som muligt på fødslen, så man ved, hvad man kan forvente og hvad man kan gøre for at sikre en sikker og vellykket fødsel. Dette kan indebære at læse om fødsel, tage fødselsforberedelsekurser eller tale med en jordemoder om fødslen og mulige scenarier.

Fødslen selv kan være en fysisk og følelsesmæssigt krævende oplevelse, og det er vigtigt at huske, at alle fødsler er forskellige, og at det er normalt at have følelser af usikkerhed og bekymring. Det kan være en god idé at have en fødselsplan, så man har overblik over sine ønsker og forventninger til fødslen, og at have en god støtte fra fx en partner eller en jordemoder.

Efter fødslen vil der også være mange ting, der skal tages højde for, såsom amning, babypleje og tilpasning til det at være forældre. Det kan være en stor omvæltning at få et barn og tage sig af et lille barns behov døgnet rundt, og det er vigtigt at huske at tage vare på sig selv og sin egen sundhed i den periode. Det kan være en god idé at søge støtte og vejledning fra jordemødre, sundhedsplejersker og andre professionelle, hvis man har brug for det.

Der er mange ressourcer til rådighed for førstegangsfødende, såsom fødselsforberedelsekurser, ammevejledning og rådgivning.

Kilder:

Dansk Sygeplejeråd (https://www.dsr.dk/)

• Jordemoderforeningen (https://www.jordemoderforeningen.dk/)
• Sundhedsstyrelsen (https://www.sst.dk/)
• Mayo Clinic (https://www.mayoclinic.org/)

Mange kvinder er decideret skrækslagne for at føde, og af samme grund stiger antallet af planlagte kejsersnit. De tror ikke på deres egne evner, og mange skænker det ikke en tanke at bruge tid og energi på at forberede sig til det store stykke arbejde, der venter dem mentalt såvel som fysisk under fødslen, og når første ve indtræffer er det som at blive indfanget i et net, der med sikkerhed vil føles klaustrofobisk og udmattende, når løkkerne gang på gang strammes og man kæmper en kamp imod naturens gang indtil barnet er ude.

Graviditeter sygeliggøres, og fødsler er noget man som kvinde ikke selv har kontrol over.

Hvad man som gravid får fortalt er skrækhistorierne; de blodige, barske og brutale fødselshistorier. Man får tudet ørene fulde af hånlige bemærkninger om nattesøvn bliver som at finde vand i en ørken, kuldsejlede og forliste parforhold og grædende babyer med kolik. Sig farvel til den smukke, spændstige krop og hej til triste sokke-bryster, grå hår og rander under øjnene.

Jeg oplevede efter min første fødsel at sidde i min nye mødregruppe, blandt en flok søde kvinder som jeg endnu ikke kendte. Da vi skulle fortælle om vores fødsler og jeg var den sidste i rækken, tog jeg løbende i min fortælling toppen af, hvor fantastisk min fødsel havde været; det kan føles som om, at der hersker en grundfølelse af, at har en fødsel ikke været afsindig hård og gjort pinefuld ondt, så har du ikke født! - Og jeg havde jo født, og jeg havde mærket smerter, men jeg havde også lagt et kæmpe arbejde i at forberede mig, og det gjorde oplevelsen fantastisk.

På samme måde har jeg oplevet at blive "frosset lidt ude" igennem mit moderskab fordi jeg har elsket det, valgt at have mine børn hjemme og åbenbart fået det til at synes til tider provokerende nemt, og som jeg hørte et eller andet sted, så hersker der åbenbart en overordnet idé om, at "det er hårdt at have børn", og er det ikke sådan for dig, ja, så falder du udenfor...

“Her er altså en børnebog, der lærer børn om fødsel, krop, sind og kærlighed og samtidig giver små oplysninger til moderen, som kan hjælpe hende til en positiv fødselsoplevelse. For fødsler er som udgangspunkt en fest. Det er jo babys første fødselsdag!” Sådan står der på bagsiden af en ny og gennemillustreret billedbog om – ja, netop om fødsler.

Bogen ”Da Knud kom ud” er en kærlig og humoristisk billedbog, som fortæller historien om, hvordan en fødsel forløber fra første ve over vandafgang og jordemoderens notater til sidste bid af fødselsdagsbollerne.

Bogen er unik i sin ellers lidt fortærskede genre. Hvis du har fået nok af børnebøger om at blive storesøster og dertil hørende forklaringer af bierne og blomsterne, så frygt ej: Den her bog er altså noget helt andet, og den kan noget helt andet. Fokus ligger på den gode og festlige fortælling om den tilblivelse, som en fødsel er, samtidig med, at der sniger sig gode råd ind til moderen om at håndtere fx åndedræt og ammesituationen.

”Da Knud kom ud” har et perspektiv, som gør den særligt charmerende. Den er nemlig fortalt fra babys synspunkt, med baby som ”jeg” fortæller. Det er en dejlig befriende måde at høre om en fødsel på, og det placerer også storesøsteren i familien på en helt naturlig og ret central plads i bogen.

Bogen er en beskrivelse baseret på en virkelig fødsel, nemlig fødslen af Knud, som er forfatteren Jesper Manniches søn. Knud blev født i familiens hjem i et kar. Medforfatteren, jordemoder Susanne Warming, var jordemoder ved fødslen. Det er på baggrund af denne fælles begivenhed, at bogen er blevet til.

De farverige tegninger i bogen er lavet af illustratoren Eva Flinch Gjedde.

"Da Knud kom ud"  er en hyggelig billedbog om fødsler og et musthave til den kommende familieudvidelse.

Læs mere om bogen her

Nedskæringer gør, at kommende og nybagte forældre i højere grad betaler sig fra ting, hvor det offentlige ikke kan følge med. Jordemoderforeningens formand Lillian Bondo mener, at det skaber ulighed. Hvad synes du? Kender du nogen eller har du selv betalt for professionel pleje og omsorg før, under eller efter en fødsel?

Ifølge Lillian Bondo er der rundt omkring i landet, både i hjemmene og på fødegangene, alt for mange kommende og nybagte forældre, der ikke får den omsorg og vejledning, som de har brug for.

De mange besparelser, som barselsafdelingerne i de sidste mange år har været ramt af, medfører, at der ikke er hænder og tid til fx et godt graviditetsforløb, amme-vejledning og daglig jordemoderkontakt i de første dage efter fødslen. Disse jordemoderfaglige arbejdsopgaver er med til at sikre en god start på livet for barnet, og det bør derfor absolut indgå i den offentligt betalte orkestrering af en fødsel, siger Bondo til en artikel i Berlingske.

Den ofte haltende kvalitet af barselsforløbet i den offentlige sektor betyder, at flere og flere kommende forældre vælger at gå til en privat jordemoder eller fx at hyre en doula (læs evt Mit arbejde som doula) , der kan være tilstede under hele fødslen. Den tendens til selvbetalt barselsomsorg mener Bondo imidlertid skaber øget ulighed. For alle har ret til et godt barselsforløb og en fødsel i gode, trygge rammer.

Fødsler i Danmark anses mere og mere som værende medikaliserede, systematiserede, fremmedgjorte og ansvarsfralæggende. Vi skal tilbage til der hvor fødslen primært er kvindens opgave, hvor hun oplever sin egen styrke og hvor der er tryghed og ro, mener sociolog Henriette Holm. 

I dag fremstår flere og flere fødsler som rædselsfulde skrigerier fra kvinder, pakket ind i hospitalets sterilitet og drop, hjælpeløse og desperat bedende efter en epidural for at slippe for det smertehelvede, kroppen har placeret dem i.

Vi er bange for at føde, flere og flere oplever komplikationer, fødegangene bryder sammen af stress – den er helt gal med fødselsøjeblikket.

Kaster man et blik på miljøets- og de sociale kontekster, en fødsel foregår i, kan der dog findes nye måder at afhjælpe fødendes frygt og desperation end blot medicin og indgreb.

Sociolog Henriette Bolvig skriver i Information, at både selve hospitalssystemet og den fødende og hendes partner skal stoppe op nu. Vi er nødt til at kigge på den sociale sammenhæng, som en fødsel antager betydning i og udfolder sig i. Den måde, vi iscenesætter en fødsel på, har nemlig afgørende betydning for selve fødslens forløb og for, hvordan den fødende og hendes partner oplever den.

Ro og tryghed har afgørende betydning for, hvordan fødslen forløber – det er både jordemødre og fødende enige om.

Hvorfor arbejdes der så, helt fra den fødende oplever første ve, så hårdt på at fremmedgøre, pacificere og ligefrem sygeliggøre den fødende?

Henriette Bolvig henviser til en fransk fødselslæge, Michel Odent, som i sin forskning har påpeget det sociales store betydning for fødslen. Han argumenterer for, at kvindens idé om, hvorvidt netop hendes fødsel måske eller måske ikke går galt, har stor betydning for, om hendes krop netop kan eller ikke kan klare fødslen naturligt. Hendes frygt og utryghed er i aller højeste grad medvirkende til, at det netop ikke går, som det skal, siger Odent.

Den viden skal vi bruge til noget, mener Bolvig. Nemlig at sørge for, at fødende kvinder oplever egen styrke, tryghed og ro modsat den fremmedgjorthed og travlhed, der er så hyppig på fødegangene, og som også betyder større behov for indgreb og medikalisering af fødende. Flere og flere får ve-drop og epidural, og det hænger måske sammen med, at de fødende er så utrygge, at de ikke tror, at de kan klare fødslen uden. Fødslen opleves generelt ikke længere som noget naturligt, som kvindekroppen kan klare, men noget frygteligt, som kræver professionel intervention uden kvindens aktive deltagen.

Den er helt gal, mener Henriette Bolvig. Vi skal tilbage til den magt over fødslen, som kvinder føler ved fx hjemmefødsler. Ro og tryghed betyder, at kvinder kan langt mere, end de tror. Hun opfordrer til, at kommende forældre spiller en mere aktiv rolle i fødselsforløbet, og at alle fødende gives den ro, omsorg og respekt, som alle fødende bør have krav på.