“Her er altså en børnebog, der lærer børn om fødsel, krop, sind og kærlighed og samtidig giver små oplysninger til moderen, som kan hjælpe hende til en positiv fødselsoplevelse. For fødsler er som udgangspunkt en fest. Det er jo babys første fødselsdag!” Sådan står der på bagsiden af en ny og gennemillustreret billedbog om – ja, netop om fødsler.

Bogen ”Da Knud kom ud” er en kærlig og humoristisk billedbog, som fortæller historien om, hvordan en fødsel forløber fra første ve over vandafgang og jordemoderens notater til sidste bid af fødselsdagsbollerne.

Bogen er unik i sin ellers lidt fortærskede genre. Hvis du har fået nok af børnebøger om at blive storesøster og dertil hørende forklaringer af bierne og blomsterne, så frygt ej: Den her bog er altså noget helt andet, og den kan noget helt andet. Fokus ligger på den gode og festlige fortælling om den tilblivelse, som en fødsel er, samtidig med, at der sniger sig gode råd ind til moderen om at håndtere fx åndedræt og ammesituationen.

”Da Knud kom ud” har et perspektiv, som gør den særligt charmerende. Den er nemlig fortalt fra babys synspunkt, med baby som ”jeg” fortæller. Det er en dejlig befriende måde at høre om en fødsel på, og det placerer også storesøsteren i familien på en helt naturlig og ret central plads i bogen.

Bogen er en beskrivelse baseret på en virkelig fødsel, nemlig fødslen af Knud, som er forfatteren Jesper Manniches søn. Knud blev født i familiens hjem i et kar. Medforfatteren, jordemoder Susanne Warming, var jordemoder ved fødslen. Det er på baggrund af denne fælles begivenhed, at bogen er blevet til.

De farverige tegninger i bogen er lavet af illustratoren Eva Flinch Gjedde.

"Da Knud kom ud"  er en hyggelig billedbog om fødsler og et musthave til den kommende familieudvidelse.

Læs mere om bogen her

Der er 3 gyldne regler: forskning viser

• at man har størst og bedst effekt, hvis man påbegynder akupressuren tidligt i fødslen
• der skal altid lyttes til den fødende kvindes feedback
• man skal eksperimentere med de forskellige punkter undervejs i fødslens faser.
  
  

Udover akupressurens evne til at støtte kroppen i effektivt fødselsarbejde og naturlig smertelindring er det en rigtig fin måde at støtte de vordende forældre i at få en positiv og fælles oplevelse af den livstransformerende begivenhed en fødsel er. Det er jo ikke kun et barn der fødes, men også en mor, en far, et par forældre og en helt ny familie - hver gang.

De punkter jeg underviser i er primært til naturlig smertelindring og øget forældre bonding under fødslen, men kan i forskellige kombinationer også bruges til at modne kroppen efter vandafgang, forud for igangsættelse, til efterveer, amning mv.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte mig. Det tager kun 1 time for vordende forældre at blive godt klædt på til fødsel - sammen. Sessioner face to face og over Skype.

Jeg afholder løbende workshops for jordemødre, doulaer og andre professionelle som deler min passion om at skabe de bedste forudsætninger for positive fødsels oplevelser i fuld tillid til kvinders iboende fødselsevne.


Få 4 gode tryk til fødslen fra udsendelsen på Kanal 1 med Hannah Lind Arlaub

Et andet spor end det slagne

Jeg havde valgt at følge et helt andet spor, end det slagne.

Det norske urinstinkt

Læs også: Flere vælger hjemmefødsel

Moderkagen - Det Glemte Chakra

Fødslen - et hav af lykke

Moderkagens helligdom og forfald

Læs også: Sen afnavling

Jeg følte vemod som den sygnede hen. Strengen blev indenfor det første døgn indtørret og brunlig. Selve moderkagen var virkelig effektivt konserveret af saltet og duftede på sin helt egen måde. Ikke dårligt, men særligt. 

Hun sad med sin lillebror og betragtede hans små fingre gribe fat i navlesnoren og jeg kunne se at hun forstod og at hun blev rørt. Mon han legede med den? Sikkert. Hun gjorde efter et stykke tid antræk til at ville give lillebror til mig og idet hun rækker ham frem falder navlesnoren af.

Lotusfødslens magiske potentiale

Lotusfødslen er med til at fortælle det lille nye menneske en historie om en verden der anerkender barnet som et visdomsfyldt lille væsen og viser det, at det er kommet til en venlig verden der i fødselsdagsgave skænker det en intakt forståelse af at kærlighed er ikke at separere det fra sin moder. Derved giver vi det modet til senere hen at være sig selv, idet jeg antager at det eneste der kan få os til at fjerne os fra os selv og vores livsopgave, er længslen efter samhørighed og enhed.

Jeg ønsker alle en rigtig smuk oplevelse med lotusfødslen og vil meget gerne svare på spørgsmål, hvis nogle har brug for at trække på min erfaring. Jeg vil også meget gerne høre fra andre der har lyst til at beskrive deres oplevelse med denne type fødsel.

Læs også: Overvejer du en hjemmefødsel

Det hele startede en helt almindelig torsdag.

Jeg var i uge 36+0 og var kun hjemme fra arbejde fordi jeg holdt ferie inden jeg gik fra de 4 uger før termin som man normalt gør.

Min kæreste som er studerende var kommet tidligt hjem og vi tog ud og handle og som gravid har man har lyst til mærkelige ting, og jeg havde lyst til ris a la mande.

Vi tager hjem og hygger på sofaen og spiser ris a la mande. Og pludselig mærker jeg et kraftigt spark (af baby) i underlivet, hvilket fører til at vandet går.

Bevægelse, særligt i fødslens første fase, gør både fødslen lettere og kortere, viser nyeste forskning.

Det er efterhånden velkendt, at aktivitet, bevægelse og stillingsskift under selve fødslen, letter fødselsforløbet, idet barnet på denne måde bedre kan bevæge sig ned gennem fødselskanalen. Men nu viser nyeste forskning, at meget bevægelse særligt i fødslens første fase har en mere gavnlig effekt end hidtil antaget. 

Selvom det selvfølgelig kan være godt, at få noget hvile før fødslen rigtig går i gang, kan det faktisk forkorte fødslen med gennemsnitlig en time, hvis du står lidt op, går lidt rundt eller sidder på hug i de første timer af fødslen, fremfor hvis du ligger i vandret position, skriver Videnskab.dk. 

Nedskæringer gør, at kommende og nybagte forældre i højere grad betaler sig fra ting, hvor det offentlige ikke kan følge med. Jordemoderforeningens formand Lillian Bondo mener, at det skaber ulighed. Hvad synes du? Kender du nogen eller har du selv betalt for professionel pleje og omsorg før, under eller efter en fødsel?

Ifølge Lillian Bondo er der rundt omkring i landet, både i hjemmene og på fødegangene, alt for mange kommende og nybagte forældre, der ikke får den omsorg og vejledning, som de har brug for.

De mange besparelser, som barselsafdelingerne i de sidste mange år har været ramt af, medfører, at der ikke er hænder og tid til fx et godt graviditetsforløb, amme-vejledning og daglig jordemoderkontakt i de første dage efter fødslen. Disse jordemoderfaglige arbejdsopgaver er med til at sikre en god start på livet for barnet, og det bør derfor absolut indgå i den offentligt betalte orkestrering af en fødsel, siger Bondo til en artikel i Berlingske.

Den ofte haltende kvalitet af barselsforløbet i den offentlige sektor betyder, at flere og flere kommende forældre vælger at gå til en privat jordemoder eller fx at hyre en doula (læs evt Mit arbejde som doula) , der kan være tilstede under hele fødslen. Den tendens til selvbetalt barselsomsorg mener Bondo imidlertid skaber øget ulighed. For alle har ret til et godt barselsforløb og en fødsel i gode, trygge rammer.

Der er sket et regulært boom af tvillingefødsler i Danmark. Faktisk fødes der dobbelt så mange tvillinger i dag, sammenlignet med tvillingefødsler for 40 år siden. 

Årsagen til den stigende tendens i tvillingefødsler, skal blandt andet findes i, at der er større sandsynlighed for at føde tvillinger, når man er mellem 35 og 39 år. Det viser en ny britisk undersøgelse, som er udgivet i det engelske Population and Development Review.

Danmark er ét af de lande i verden, hvor der bliver født allerflest tvillinger. Helt nøjagtigt 21,2 tvillingepar per 1000 fødsler, hvilket kun var 9,6 for 40 år siden.

Årsagen til de mange tvillingefødsler skal findes i, at de danske gravide kvinder i stigende grad bliver ældre og ældre. Danske kvinder har overvejende mere fokus på uddannelse og karriere, og det strækker sig ofte til  langt ind i 30'erne.

Studiet viser, at kvinder i 30’erne, og i særdeleshed mellem 35-39 år, har større sandsynlighed for at føde tvillinger.

Tilbage i 1975 var alderen for førstegangsfødende 26,4, hvorimod den var 30,9 i 2015.

Det er efterhånden blevet mere og mere normalt at manden eller partneren, er med til fødslen.

Vi er gået væk fra en fødselssituation, hvor far traver hospitalsgangen tynd, med en cigaret i den ene hånd, og en kop kaffe i den anden. Når så alt det beskidte var overstået, kunne han komme ind og applaudere sin hustru for et godt stykke arbejde, og nyde at se på en ren baby! Ikke noget med at klippe navlestreng, se al blodet, og måske værst af alt: Være en del af den smerte, der nu engang er forbundet med at føde!

Men, men, men. Ved ikke at være tilstede ved fødslen, gik farmand glip af noget meget væsentligt.

3 gode grunde til at far skal med til fødslen

For det første, kan det sagtens gå hen og blive en fælles arbejdsbyrde at føde, hvis manden forstår at læse kvinden undervejs, og være der på hendes præmisser.

For det andet, så er det jo en lige så stor oplevelse at blive far, som det er at blive mor – det er ikke den samme oplevelse, men den er lige så betydningsfuld for manden, som den er for kvinden.

For det tredje, og for mig det vigtigste: Der sker en tilknytning mellem far og barn, når han er med til fødslen. Ikke kun på et følelsesmæssigt plan, men også ren fysisk/kemisk.

Oxytoxcin – også kaldet tilknytningshormonet, er det hormon, der får mælken til at løbe til efter fødslen. Men det kan faktisk også måles hos mænd.

Undersøgelser har vist, at mænd der er med til deres barns fødsel, har et forhøjet oxytoxcinniveau op til en halv time efter fødslen.

Dvs. at tilknytningen ikke kun sker rent følelsesmæssigt, men at manden fysisk forbinder sig til sit barn. Helt tilbage hvor de første mennesker gik på denne jord, har naturen haft denne super gode måde til at få manden til at forsørge sit barn på.

Der er ikke lavet undersøgelser omkring hvorvidt andre oplever det samme – her tænker jeg på partnere af det samme køn, der overværer fødslen. Dog må det, rent logisk set, være det samme!

Tilknytning skabes hele tiden

Nu er der dog ingen grund til at frygte at han så ikke kan forbinde sig til sit barn, hvis han af én eller anden grund ikke når at deltage – det er med til at styrke forbindelsen mellem far og barn, men den kan sagtens skabes igennem leg, badning, bleskift, og evt. ved at give flaske, hvis barnet ikke ammes.

Naturen er så fantastisk, at den hjælper os godt på vej, hvis vi skal bruge lidt hjælp, men i dag er vi så opmærksomme på hvor vigtigt tilknytningen er, så vi kan sagtens selv skabe denne tilknytning!

MEN noget tyder på at amning faktisk er den bedste kur mod disse ’våde lunger’ som det kaldes i fag-slang. Hvis det lykkes barnet at få fat på brystet og sutte, vil de fleste helt af sig selv skubbe vandet helt ud i lungespidserne, hvorfra det optages til det omkringliggende væv. 

Skævheder og spændinger 

Bor du i Københavnsområdet anbefaler vi osteopat Birgitte Jalving, som er specialist i mødre og børn.

Støt immunforsvaret

Find mælkesyrebakterier i din lokale helsekost eller på nettet.

Læs også Boost babys immunforsvar med probiotika

Støt nervesystemet

Jo mere børnene får nærvær og beroligelse af deres nervesystem, jo før vil de tilpasse sig livet uden for livmoderen og blive roligere og stærkere dag for dag.

Læs også: Førstehjælp til dit kejsersnit-ar

Læs også: Forstå og styrk dit sensitive barn

En god ammestart begynder allerede i graviditeten og under fødslen.

Viden om amning i graviditeten

Det har vist sig, at hvis man tilegner sig viden om amning allerede i graviditeten, vil man få et mere vellykket ammeforløb.

Partnerens holdning og viden om amning har også betydning for længden af ammeperioden. Man kan altså allerede i begyndelsen af graviditeten med fordel tilegne sig viden om amning.

Man kan følge sit fødesteds undervisning i amning, eller man kan henvende sig til en uddannet ammekonsulent og få individuel, intensiv oplæring i amning både før og efter fødslen.

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om valg af amme bh

Ligeledes kan man hente information på nettet, hvis man blot sikrer sig, at informationen er skrevet eller godkendt af en jordemoder, en sundhedsplejerske eller andre uddannede ammespecialister.

Der findes også forskellige ammefora på f.eks. på facebook – her gælder det samme: man bør sikre sig, at administratorerne som minimum har gennemgået en ammeuddannelse.

Faren ved ukritisk at tage alverdens ammeinformation til sig er, at amningens mange myter fylder forholdsvis meget, og de er meget svære at komme til livs. Se her mere om amning og myter

Fødslens betydning for amningen

En anden ting, man kan gøre for at sikre et godt ammeforløb, er at bevare fødslen så naturlig som muligt. Et godt ammeforløb er nemlig baseret på mange af de samme hormoner, som frigives under den naturlige, ukomplicerede fødsel.

Det har vist sig, at kvinder med traumatiske fødselsforløb (som faktisk udgør 10 - 30%) har større udfordringer med amningen end kvinder, der har haft en god fødselsoplevelse.

Hud mod hud-kontakt lige efter fødslen

Det har også vist sig, at hud mod hud-kontakt lige efter fødslen fremmer det gode ammeforløb. Ud over, at hud mod hud holder barnet varmt og trygt, fremmer det også barnets suttereflekser, som hurtigt kommer op i fuldt gear, hvis den lille ligger i frøstilling på mors mave. Læs her om hud mod huds mange effekter

Derudover opnår barnet en korrekt sutteteknik, hvis det selv får lov at tage fat om brystet de første gange, og barnet får netop bedst fat, hvis det lige efter fødslen får lov at ligge i frøstilling hud mod hud på mors bryst.

Når barnet fatter om brystet første gang, afkoder det automatisk teknikken, så derfor er det vigtigt, at den lille får en korrekt sutteteknik allerede første gang den sutter hos sin mor.

Den nybagte mor ved den lille har korrekt fat, når hun kan mærke at barnet laver vacuum om brystvorten, uden det gør ondt.

Barnets vej til brystet

For ganske få år siden var det almen opfattelse, at amning var noget, en mor skulle lære. I dag ved vi, at så længe en mor har mælkekirtler (hvilket næsten alle kvinder har), kan hun rent fysiologisk amme, så længe hun ”lægger” krop til; og barnet kan allerede sutte, når det kommer ud, da det er udstyret med en række veludviklede reflekser.

Det vigtigste, mor skal gøre lige efter fødslen, er at lægge sig i en behagelig, tilbagelænet stilling med puder eller tæpper under arme, hoved og ben. Far er medspiller og hjælper med at proppe puder ned de rigtige steder og tjekke, at mor nu også sidder godt. Han sørger for, at hun har det vand eller saft, hun har brug for, og hjælper med at skaffe den nødvendige ro på stuen.

Umiddelbart efter, at barnet er kommet ud af maven, vil det ligge og sunde sig på mors mave eller bryst. Nogle børn skriger, og andre ligger helt stille og bare kigger. Begge dele er lige rigtigt.

Efter nogen tid begynder barnet at røre på sig, og især, hvis det ligger i frøstilling og understøttes under fødderne (hvor der er reflekser), vil det begynde at ”kravle” op mod brystet.

Barnet orienterer sig ved hjælp af synet - vorten er mørkere end resten af brystet - og ved at dufte sig vej, idet der sidder små duftkirtler på vorten.

Når barnet har nået hen til brystvorten, begynder det at slikke og smage på vorten, og det forsøger at svøbe om vorten med munden. Det vil tage fat og give slip for til sidst at forfine sin teknik og fatte om vorten med et effektivt vakuum.

Barnet koder teknikken, som i langt de fleste tilfælde vil være korrekt, hvis mor har ligget tilbagelænet og slappet af.

”Rejsen til brystet” kan nemt tage mellem 1-2 timer, og den lille kan endda undervejes lægge sig til at sove lidt, for derefter at vågne op og fortsætte orienteringen mod brystet.

Lige efter fødslen, især hvis det har været en ukompliceret vaginal fødsel, vil barnet være pumpet fuld af hormonet adrenalin, som gør, at barnet er vågent og klart til at amme. Det kan sagtens holde sig vågen 3-4 timer for derefter at falde i en dybere søvn.

Det bedste sted barnet kan være, de første tre døgn efter fødslen eller indtil mælken er faldet til er hud-mod-hud hos mor eller far. Det fremmer amningen og stimulere alle barnets sanser.

Læs også: Undgå dette - og optimér din ammestart

Læs mere om amning i Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.