Din baby gennemgår en rivende udvikling i de første 20 måneder af livet.
Der er blevet forsket meget i denne første tid af børns liv, og et særligt fænomen har vist sig at gøre sig gældende. I hovedtræk kan man med rimelig høj nøjagtighed forudsige 10 spring i babyers mentale udvikling indenfor særligt de første 20 levemåneder.
Forfatterne Frans X. Plooij, Xaviera Plas-Plooij, Hetty van de Riijt har forsket i spædbørns mentale udvikling i mere end 35 år, og de har her opdaget det særlige fænomen blandt spædbørn, og disse har de givet det sigende navn Tigerspring!
Tigerspring fordi der er tale om et voldsomt stort udviklingsspring i barnets mentale udvikling. Særligt i løbet af dit barns første 20 levemåneder, er der bestemte perioder (uger) hvor barnet er særligt sårbart og tryghedssøgende, fordi det nemmere bliver overvældet. Dit barn græder typisk mere, sover dårligere og spiser typisk mindre. Barnet er også typisk mere utrygt overfor fremmede og har brug for meget mere kropskontakt og nærvær fra sine primære omsorgspersoner under disse tigerspring.
Det mentale tigerspring kan sammenlignes med barnets fysiske udvikling: I nogle perioder er det som om, barnet slet ikke vokser, og i andre perioder kan barnet vokse flere centimeter på en uge.
Det samme kan siges om den mentale udvikling. Under et spring, fra ét neurologisk udviklingstrin til det næste, sker der store forandringer i babyens hjerne, på ganske kort tid. Dette åbner op for, at barnet pludselig efter tigerspringet ikke bare forstår mere men også mestrer nye færdigheder.
Det er forskernes vurdering, at de såkaldte Tigerspring er mere end overvældende for barnet. Barnet ser verden i et nyt og anderledes lys på grund af den mentale udvikling. Barnet får en større bevidsthed. En bevidsthed som er overvældende for barnet. Derfor græder din baby mere, er mere utilpas, og har brug for mere kropskontakt og tryghed fra sine omsorgsgivere.
Tigerspringene betyder også, at barnet efter tigerspringet mestre nye færdigheder. Men for babyen er det overvældende følelser, og derfor vil de resultere i nogle ændrede adfærdsmønstre i korte eller længere perioder.
Takket være de to forskeres mangeårige studier og herudfra deres bog om emnet; Vidunderlige uger, kan forældre verden over danne sig et overblik over de perioder i barnets liv hvor de skal være særligt forberedt og ruste sig med særlig meget tålmodighed i forhold til at hjælpe barnet igennem de særlige spring i dets neurologiske udvikling. Springene kan forudsiges og finder sted hos alle børn på samme tidspunkter, faktisk indenfor få ugers nøjagtighed. Det giver typisk ro hos forældre når de kan følge med i, hvad der sker hos barnet, hvordan de kan hjælpe barnet igennem og ikke mindst, at de kan se en ende på perioden og glæde sig over det nye som barnet pludselig mestrer. Det er dejligt når hverdagen bliver lettere igen.
Vi beskriver udfra de to forfatteres forskning; din babys 10 store spring, og forklarer hvad hvert enkelt spring betyder og hvad du kan forvente at din baby typisk udvikler færdigheder omkring under tigerspringet. Du får også indsigt i hvad dit barn typisk er ekstra optaget af og hvad barnet typisk synes er spændende at beskæftige sig med under- og efter de givne tigerspring.
Hvis du bare må have fat i bogen selv, kan du købe Vidunderlige uger hos Saxo. Bogen Vidunderlige uger har fokus på de ti store spring, som hver stort set alle børn tager i sine første 20 måneder af livet. I bogen vil du få indsigt i hvad hvert af disse spring betyder for dit barns forståelse af verden, og hvordan denne forståelse hjælper dit barn til at udvikle nye færdigheder.
Bogen giver dig yderligere en kalender og forskellige oversigter, så du let kan danne dig et overblik over hvornår dit barns tigerspring begynder, og hvordan du kan forberede dig.
Bogen er desuden fyld med udtalelser fra andre forældre til børn på de forskellige trin.