Du er her:min barsel»Artikler»Fødsel»fødsel | min barsel
mandag, 14 september 2015 09:48

Healingmassage efter den svære fødsel

Selv om fødsler er det mest naturlige i denne verden, så viser undersøgelser at 20-33% af alle kvinder, der har født, har oplevet fødslen som traumatisk.

10 % udvikler alvorlige stressreaktioner / fødselsdepressioner eller udvikler PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom)

Kun 1% har været i virkelig livfare (mor eller barn) så der må være mange andre faktorer end livfare, der spiller ind når disse efterfødsels reaktioner udvikler sig. 

Selv om jeg er fortaler for, - og kæmper for bedre mental fødselsforberedelse i Danmark, så er jeg også stor tilhænger af virkeligheden. Og virkeligheden er, at 20-33% af de fødende kvinder har dårlige oplevelser, som kan blive traumatiserende for dem, ikke kun mentalt, men også fysisk. 

Oplevelser lagres i kroppen

Når du oplever noget som du opfatter som farligt ophober energien sig ikke kun som mentale erindringer, men også som energi i din krop. Energi som fra naturen skal bruges til at kæmpe eller flygte med.
 

Men fødsler er noget som du ikke kan flygte fra, og du kan ikke altid kæmpe dig ud af den. Det betyder at energien fastfryser i kroppen, kroppens kamphormon adrenalin lageres i musklerne og det giver ofte muskeltræthed og energiforladthed. Fødselsdepressionen banker på døren og i særlige grelle tilfælde kan det udvikle sig til PTSD. 

Læs også: Efter veerne

Samtaler

Hjælpen er samtaler. Samtaler der udfolder følelserne og tankerne om det oplevede.

Mange med traumatiske fødselsoplevelser oplever ofte at de ikke bliver set og hørt når de forsøger at tale med deres læge, venner eller familie om det. I stedet vender de det ind og forsøger at gemme det væk og det er det værste du kan gøre.

 

Healingsmassage

En anden kropslig ting du kan gøre, og som jeg også tilbyder i min klinik, er healingmassage behandlinger.
 
Healingmassage er en blid og nærværende helkropsmassage, som sætter gang i frigørelse af oxytocin, som udover at være det hormon som giver liv til din bølger (veer) under fødslen, så er det også det hormon som bringer din krop og dine muskler i ro og healing efter at den har været i kamp/flugt tilstanden.
 

Oxytocin er med til at fjerne den ophobet adrenalin og energi fra din krop og din intelligente krop vil kunne genopbygge sig selv igen. 

 

 

Udgivet i FØDSEL

"Jeg gik 8 km. med barnevognen dagen efter jeg havde født..." Sådan sagde en deltager til mig på et af mine efterfødselshold. Og det er netop det, jeg godt kunne tænke mig at få lidt fokus på.

Specielt her hvor et nyt år er begyndt og det vrimler med nytårsforsæt, der er målrettet vores krop... At sætte kravene til sig selv så højt, at man oplever et nederlag ved noget der ellers skulle have været en dejlig ting at gøre, sker skræmmende, alt for ofte.
For det blev IKKE den hyggelige og befriende gåtur - uden den store gravide mave, som hun havde håbet på og som hun faktisk havde glædet sig helt vildt meget til at prøve. 

Facebook idealerne

Når jeg scoller igennem "nyheder" på facebook, så når jeg ikke langt før den første artikel omkring hvad man skal spise/ikke spise under sin graviditet, børneopdragelse, om at være forældre, være total trimmet få måneder efter en fødsel osv., dukker op.
Jeg føler mig bombarderet!
 
I starten læste jeg artiklerne, det gør jeg ikke mere! Måske kun en sjælden gang hvis jeg kan se, at den virkelig er relevant. 
Udgivet i MOTION
onsdag, 24 september 2014 00:00

Om at blive mor til tre på to år

For 4 år siden sad jeg med en lille smuk, nyfødt guldklump i min favn. Efter en hård lang fødsel, kom smukke lille Filippa Olivia til verden.

 

Jeg havde aldrig forestillet mig hvilken glædesrus det ville være, at føde et barn. At gå fra tosomheden, til det at være 3 var helt unikt. Det var overvældende, hårdt, magisk og skræmmende at gennemgå et smertehelvede, hvor medicinen ikke virkede, men kun ren ilt igennem en maske, kunne få mig gennem mine galoperende veer. At skulle rumme så mange følelser på en og samme tid, var den vildeste oplevelse.

At opleve sin kæreste så tæt på, at skulle overskride grænser sammen, og efter 12 timer og 45 minutter, opleve fødselen af sit barn - endda begge med lukkede øjne. Wauw.

Nok vidste jeg at det ville være vildt, men havde aldrig turde håbe på, at øjeblikket ville være så magisk. På et splitsekund forsvandt al smerte, og vores lille guldklump lå i min favn. Indsmurt i fosterfedt og blod.

Med 'ét så jeg de smukkeste isblå øjne, som bare lå og stirrede på mig, mens tungen søgte mit bryst. Det var overvældende at være gået fra smertehelvede til paradis. At se glæden stråle ud af min elskedes øjne, at se ham blive blød om hjertet, med tårerne trillende ned af kinderne. Det var et øjeblik jeg aldrig glemmer. 

 
 

Fra 1 til 2….

Filippa var den nemmeste lille baby – glad, tilfreds og godt tilpas. Hun spruttede af glæde og tog godt imod sommeren 2010. Samtidig blev vi enige om, at forsøge lykken igen. Det gik stærkt og inden vi så os om, så havde jeg endnu en positiv graviditetstest i hånden.

Det var overvældende og enormt befriende ikke at skulle kæmpe den brave kamp for undfangelsen. Nu ventede vi os barn nr. 2, til trods for at Filippa stadig var så lille. Vi offentliggjorde det til Filippas barnedåb. Vi inviterede hele familien til fest året efter. Dog havde folk forventet et bryllup, men vi måtte erkende, at det i stedet var endnu en barnedåb (det var ikke alle der forstod den med det samme). 

Udgivet i GÆSTEBLOG
onsdag, 24 september 2014 00:00

Om en svær barsel og en fantastisk barsel

En smuk, stjerneklar april-nat, kom min datter Filippa til verden! Som alle førstegang-mødre, var jeg utrolig spændt på fødslen og det, at blive mor og at skulle danne min egen lille familie. 
 
Det havde været en fantastisk graviditet uden nogen gener og jeg var helt klar til fødslen! Jeg havde læst stort set alle babybøger, set fødselsfilm og ”interviewet” de af mine veninder der allerede var blevet mødre en eller flere gange. 
Jeg levede på en lyserød sky, byggede rede og nød det virkelig!
 
Før jeg blev mor levede jeg meget af hurtige kulhydrater – såsom sukker, ris, pasta, brød osv. og under graviditeten fik jeg nogle dage spist en hel plade Marabou, eller et par Lion bar, som var min yndlings chokolade, skyllet ned med en masse sodavand.
 

 

Min første fødsel

Jeg havde gennem min graviditet hørt om MANGE fødsler (det er nok naturligt, at når vi ser en gravid får vi lyst til at berette om vores egen fødsel), men det var både gode solstråle historier og også en del af den forfærdelige slags! Så jeg vidste, at det ville gøre MEGET ondt!
 
Jeg havde en hård fødsel og var 15 timer i aktiv fødsel, før Filippa kom til verden.
 
De første 2 dage efter var vi begge helt høje af lykke og jeg var så lettet, nu var det værste overstået :o)
 
Hvorfor var der slet ikke nogen der har fortalt mig, at det er skide svært, at amme og at det godt kan være, at din baby slet ikke vil ligge i barnevognen?
 
De første 30 dage som nybagt mor var hårde, jeg græd uafbrudt og det kunne Filippa godt fornemme, så hun græd også.
 
Efter den første måned begynde jeg at vænne mig til, at være mor og jeg fik så småt det hele til at fungere. Vi gik en lækker sommer i møde og nød livet, med vores lille prinsesse.
 
I start august meldte min far sin ankomst til Danmark, så han kunne deltage i Filippas barnedåb. Jeg var så lykkelig, nu kunne det ikke blive bedre. 
Min far boede på øen Rhodos i Grækenland (han var græker), og havde ikke været i Danmark i mange år, så det var en ret stor nyhed.
 
Vi gjorde klar i vores 3 værelses lejlighed så min far kunne bo hos os, mens han var her. Han skulle være her i en måned og så skulle han hjem til Rhodos igen, efter barnedåben.

 
 
 

Den værste tid i mit liv

Min far kom til Danmark, da Filippa var 3,5 måned, det hele var så godt. 
MEN…
3 uger før barnedåben blev min far mere og mere træt, han kunne ikke spise noget, han følte han ikke kunne synke maden. Til sidst lå han bare og sov hele dagen. 
Jeg blev bange og nervøs og en morgen, hvor han slet ikke ville vågne ringede jeg til lægevagten, som indlagde ham med det samme.
 
Min far blev desværre mere og mere dårlig på hospitalet og det var virkelig mærkeligt, at holde barnedåb, når han lå der på hospitalet og var så dårlig.
 
Hver morgen, når Filippa og jeg var vågnet pakkede jeg pusletasken og noget legetøj og så gik turen til Bispebjerg Hospital. 
 
De dage jeg slet ikke kunne overskue det og ”tillod” mig selv, at vi skulle have en dag hjemme og synge, lege, tumle og læse bøger, ringede sygeplejersken og sagde, at min far spurgte efter mig, så pakkede vi selvfølgelig tasken og tog afsted!
 
Vi tumlede, legede, sang og læste i 2 måneder på en lille kold hospitalsstue på Bispebjerg Sygehus. Jeg kan huske, at jeg satte stor pris på min mødregruppe, min mand, mine veninder og min familie, som var en kæmpe støtte. En af mine veninder tog endda med mig til hospitalet en dag,  selvom det ikke var en kønt syn, der mødte hende. 

 

Bispebjerg hospital blev min fars sidste hjem

Min far havde gennemgået en masse undersøgelser og det viste sig, at han havde kræft i spiserøret, da han ikke var dansk statsborger kunne hospitalet ikke tilbyde kemoterapi og operation.  
 
Han sagde til mig hver dag: Vi skal kæmpe Mathilda – vi skal kæmpe! 
Jeg KÆMPEDE, men til ingen nytte! Jeg skældte uskyldige sygeplejerske ud og tog hen og tiggede Udlændingestyrelsen om hjælp, lille Filippa og jeg var også forbi den græske ambassade, for at bede om hjælp!
 
Intet virkede – jeg følte mig alene og magtesløs!
 
Jeg lånte pengene og betalte for en operation på rigshospitalet. Min far fik opereret et lille rør ind i spiserøret, som skulle gøre, at han kunne få mad ned igennem. Men lægerne fortalte, at det blot var livsforlængende og at han max. havde 5 år. 
Inden operationen havde vi talt, om alle de ting vi skulle nå sammen og alle de planer han havde for den tid han havde tilbage. 
 
En uge efter operationen – sov han ind! 
 
Det føltes helt uvirkeligt, som om det ikke var rigtigt! Jeg brød sammen.
 
Jeg havde heldigvis været på hospitalet hele dagen, sammen med min søskende. 
Min far blev meget religiøs i sin sidste tid, så hospitals præsten sad der også.
Det var den samme præst, der bisatte ham og nogle år efter også viede min mand og jeg. Jeg er hende evigt taknemmelig.

 
 
 

Verden er farvet og vi vælger selv, hvad farve den skal have

Min fars død blev min motivation, til at KÆMPE, til ikke at lade noget spændende passerer forbi, til at gribe enhver chance der kommer, til at prøve noget nyt, til at lære og til, AT LEVE LIVET.
 
Efter min fars død var jeg selvfølge nervøs for, om min fars sygdom var arvelig. Jeg gik derfor til lægen og ville gentestes.
Lægen fortalte mig, at denne form for cancer var meget livsstilsbetonet.  Jeg plejer at sammenligne det med, at han hele sit liv har hældt benzin på en diesel bil, desuden havde han været stresset og ikke dyrket nogen form for motion siden ungdomsårene. 
Der var selvfølgelig også andre faktorer der spiller ind, som f.eks., hvilke gener vi har, det er meget forskelligt, hvor meget vi hver især kan tåle, før kroppen bukker under for sygdom. Nogle familier tåler meget ”skidt” og bliver aldrig syge, andre familier tåler ikke så meget, før de bliver syge. Min far sagde altid, at han var en af dem der kunne tåle det hele!
 
Jeg valgte, at jeg ville ”slukke for generne” jeg ville gøre, hvad jeg kunne for, at leve sundt og opnå fysisk velvære og holde sygdom på afstand.

 

Min far gav mig en gave

Et par måneder efter begravelsen begyndte jeg, at løbe sammen med Maria (MødreCirklen.dk). Maria var lige kommet ud af et langt forløb med Brystkræft og kemoterapi og var begyndt, at løbe og leve sundt. Jeg synes det var så sejt af hende og hun inspirerede mig til at komme i gang med løb. 
 
Løb og sund kost gav (og giver stadig) mig rigtig meget værdi, som f.eks. glæde, ro, alenetid til at reflekterer, velvære, mere overskud til, at være mor og så tabte jeg også et par kilo, som bonus.
 
Da jeg blev gravid med min dejlige Karla Viola, kunne jeg ikke give slip på mit løb og jeg løb indtil uge 31, hvor jeg fik lidt for mange plukveer og måtte holde mig i ro.
 
Min 2. Barsel var alt det, jeg havde forestillet mig den første skulle være – meget lyserød!.
 
6 uger efter fødslen, løb jeg igen med Karla Viola i barnevognen. Jeg spiste sundt og så brand lækker ud til vores Bryllup, 10 måneder efter jeg havde født. 
Det var den helt perfekte barsel og jeg nød, hvert et sekund hjemme med min 2 dejlige piger.
 
I dag vælger jeg hele tiden, at kæmpe, jeg gør det jeg har lyst til og husker, at mærke efter. Kæmper for det og for de ting der giver mig værdi og glæde. 
Når jeg husker, at være god ved mig selv og give min krop en masse ro, motion og nærende kost, er jeg i flow, det hele kører som smurt!
 
Når jeg tænker tilbage, kan jeg stadigvæk i få øjeblikke falde ned i offerrollen og føle, at det var synd for mig, men så tænker jeg på, at min fars død blev min motivation til, at tænke på mig! Tænke på, at jeg selv kan vælge og mærke efter, hvad jeg har brug for! Indimellem vælger jeg, at gøre noget HELT vildt og træder ud af min comfort zone. 

 

 
 
Udgivet i GÆSTEBLOG
mandag, 18 marts 2024 00:00

Dit sensitive kejsersnitbarn

Har du født dit barn ved kejsersnit? Oplever du, at barnet er sensitivt, uroligt, svært at trøste? Læs med her – der er en helt naturlig forklaring – og også en masse du selv kan gøre for at hjælpe dit barn!
 
Børn født ved kejsersnit, kommer til verden lidt mindre forberedte end børn født vaginalt. De børn der har været i en livmoder der har haft veer i mange timer, er bedre forberedt end de der f.eks kommer til verden ved et planlagt kejsersnit uden en eneste ve. 
 
Men hvad mener jeg så med forberedt? Jeg mener bl.a. at barnets lunger er begyndt at forberede sig til livet udenfor livmoderen i det veerne presser lungerne sammen og skubber lidt af det fostervand ud, som barnet har i lungere fordi det har ”øvet” sig i vejrtrækningsbevægelser inde i maven. 
 
Det betyder at børn født ved kejsersnit oftere har brug for at komme en tur omkring børneafdelingen for at få støtte til vejrtrækningen end vaginalfødte børn. 

MEN noget tyder på at amning faktisk er den bedste kur mod disse ’våde lunger’ som det kaldes i fag-slang. Hvis det lykkes barnet at få fat på brystet og sutte, vil de fleste helt af sig selv skubbe vandet helt ud i lungespidserne, hvorfra det optages til det omkringliggende væv. 

 

Skævheder og spændinger 

Kejsersnitbørn har lidt hyppigere end andre børn langvarige grædeture og der er også en lille øget forekomst af kolik. Det kan være en god ide at få barnet set af en Kranio Sakral Terapeut eller en Osteopat med speciale i spædbørn. 
 
Både den måde de har ligget i maven på, og den måde de er forløst, kan resultere i skævheder og spændinger i det lille system. 
 
Ved hjælp af superblide behandlinger, kan terapeuten hjælpe med at bringe barnets system tilbage i balance, noget der kan have positiv effekt på både amning, søvn, og evnen til selvregulering ifht gråd. 

Bor du i Københavnsområdet anbefaler vi osteopat Birgitte Jalving, som er specialist i mødre og børn.

 

Støt immunforsvaret

Fra naturens side er det tænkt, at baby skal have kickstartet sit immunsystem ved at fødes gennem moderens skede, der er fuld af mælkesyrebakterier. Barnet i maven har et sterilt tarmsystem og ved denne ’podning’ ned gennem vaginalkanalen, sættes tarmene i gang med at danne deres egen sunde bakterieflora. Så hvad så med børn der er kommet ud gennem en sprække i maven i stedet for?
 
Der er to ting du selv kan gøre. Det ene er at amme. Når baby sutter på mors bryst får det ligeledes mælkesyrebakterier indenbords og råmælken indeholder også store mængder. Det andet er at tage en probiotikakur (en kur med gode mælkesyrebakterier, f.eks som pulver du opløser i vand).
 
En probiotikakur vil gavne dit eget system efter operationen og være gavnligt efter antibiotika og graviditetspåvirkninger. Har baby maveproblemer kan det være en god ide, at give bakterierne direkte til ham eller hende i form af dråber (fx Biogaia).

Find mælkesyrebakterier i din lokale helsekost eller på nettet.

Læs også Boost babys immunforsvar med probiotika

 

Støt nervesystemet

Fordi børn født ved kejsersnit har oplevet fødslen som ”en overraskelse” kan disse børn have særlig god glæde af tiltag som babymassage, hud mod hudkontakt og at blive båret i slynge.
 
Den tætte kontakt med mor eller far, beroliger barnets sarte nervesystem og hjælper hjernen til at ”forstå tyngdekraften”.
 
Børn som er blevet forløst ud gennem maveskindet, har ikke den samme sanselige oplevelse af at komme fra livmoderens vægtløse univers og blive mere og mere påvirket af tyngdekraften ud gennem fødselskanalen. De har en oplevelse af at gå fra ”vægtløs i vand” til ”vægtløs på land” idet de løftes direkte op i luften af en læge. Først når de lander på mors bryst (eller fars!), sanses egen vægt og forskellen i gravitation.

Jo mere børnene får nærvær og beroligelse af deres nervesystem, jo før vil de tilpasse sig livet uden for livmoderen og blive roligere og stærkere dag for dag.

Læs også: Førstehjælp til dit kejsersnit-ar

Læs også: Forstå og styrk dit sensitive barn

 

Udgivet i FØDSEL

Fødsler kan IKKE planlægges, styres og kontrolleres af hovedet

Nutidens kvinder er rigtig gode til at bruge hovedet. Så gode at det sommetider kniber med at mærke efter, hvad der foregår i kroppen, når maven vokser under graviditeten. Mange gravide surfer ofte rundt på nettet for at læse om ”alt det rigtige”, de skal gøre. Og de mange informationer kan ærlig talt gøre graviditet, fødsel og moderskab temmelig forvirrende og overvældende. 
Det er derfor super vigtigt, at kvinderne inden fødslen lærer at give slip på kontrollen, mærke efter i kroppen og stole på den. For kroppen vil altid fortælle, hvad man skal gøre under fødslen – hvis man altså har trænet sig i at mærke, lytte og handle på kroppens signaler. 

Der skal viden til for at turde give slip på hoved-kontrollen

En af forudsætningerne for at kunne ”lægge hovedet på hylden” og overlade kontrollen til kroppen under fødslen er, at kvinden er fyldt op med viden til både hoved og krop. Og at hun ved, at hendes partner/fødselshjælper har styr på, hvad der foregår, så han ved, hvad han skal gøre under fødslen.

Det er også vigtigt at forberede sig på forældreskabet

Fødslen er kun en meget lille del af det ukendte land, man er på vej ind i, når man vælger at sætte et barn i verdenen. Og desværre fokuserer mange kun på selve fødslen (der ofte bliver endnu en ting, som man skal præstere) og glemmer alt om at forholde sig til og reflektere over dét at skulle være forældre, som efter min mening er meget større end selve fødslen. Fødsler varer i gennemsnit 15 timer - forældreskabet varer resten af livet. 
Udgivet i FØDSEL
fredag, 04 december 2015 00:00

Fødsels-forberedende dans hos Motherlicious

Det er velkendt, at bevægelse under graviditeten er essentielt for at styrke den gravide.
 
Specielt i forhold til at mindske gener i løbet af graviditeten, men især også i forhold til at lette selve fødslen. Hos Motherlicious er mottoet ganske enkelt at kvinderne skal: ’danse deres baby ud’. 
 
Med Motherlicious, som er en anderledes form for fødselsforberedelse, bliver du styrket frem til fødslen igennem dans og kommer hurtig tilbage i form igen bagefter.

 

 
Men vigtigst af alt – dansen øger også kontakten mellem dig og din baby i maven så I sammen kan danse jer frem til en stærkere krop inden fødslen. Dansen stimulerer den kropslige intuition, som rummer nogle fantastiske kvaliteter for en fødende at være i kontakt med. 

Meget fødselsforberedelse i dag, stimulerer i højere grad vores intellekt. Gravide og deres partnere sidder i timevis og lærer om hvor åben kvinden er i de forskellige faser af fødslen. For nogle er det vigtig at have en forståelse forud for fødslen, men det er for mange ikke den viden der konkret bruges undervejs når veerne tager til.

Den kropslige intuition

Vi mener i langt større grad, at kvinder har et behov for at lære at være med dét der er, og lade tankerne være tanker og arbejde med KROPPEN snarere end hovedet.
 
Derfor giver det så god mening, at fødselsforberedelse også skal stimulerer kvindens kropslige intuition, som vi mener alle har, men som vi ikke alle bruger så meget i hverdagen.
 
Motherlicious er unik på den måde, at vi igennem dans styrker den gravides krop præcis som den er og kombinerer det med en personlig fødselsforberedelse. Vi gør meget ud af at arbejde med den enkelte kvindes forventninger, ønsker og behov for at skabe det bedste fødselsforløb ikke blot for kvinden selv, men også for hendes baby og partner. 

 
 
 

Fremmer sundhed og humør

Meget tyder på, at fysisk inaktivitet under graviditeten ikke blot er usundt, men også kan være medvirkende til forskellige gener som lænde- og bækkengener og endda sygdomme under graviditeten såsom graviditetsbetinget sukkersyge.
 
Derfor er det essentielt at bruge kroppen under graviditeten og hvorfor ikke have det sjovt samtidig?
 
De feminine bevægelser i dansen er med til at give de gravide en skøn portion af selvtillid som er guld værd, samtidig med, at den kontinuerlige kontakt med baby i maven under dansen, er med til at styrke tilknytningen mellem mor og barn.

 
 
 

En dansende mødregruppe

Hos Motherlicious har vi 100% kvinden i fokus, og udover at vi danser og lærer den 'nye' krop at kende så er det i lige så høj grad et forum hvor kvinden har mulighed for at lære andre gravide at kende og nye venskaber bliver skabt. En slags ”mødregruppe” inden de har født men som erfaring har vist os, holder ved, også efter fødslen. 
 
Dans er med til at skabe følelsen af indre frihed, en helt speciel samhørighed med det ufødte barn og lethed som I sig selv kan være en rar fornemmelse når man måske har vand i kroppen og er kilo tungere end hvad man plejer.

 

Suplerende fødselsforberedelse

Vi oplever at mange er usikre, ekstra sårbare og har svært ved at føle sig helt til rette i rollen som gravid! Hvad nu med mig? Hvad sker der med min krop? Hvad må jeg og hvad må jeg ikke? For ikke at nævne angsten for den kommende fødsel.

Lige præcis derfor tilbyder vi også supplerende fødselsforberedelse i forlængelse med dansen, hvor jordemoder Rikke Bodenhoff kan forklare og svare på mange af de spørgsmål.

 

 

Udgivet i FØDSEL
mandag, 29 januar 2024 00:00

Førstehjælp til dit kejsersnit ar

Når du som mor føder dit barn ved et kejsersnit, efterlader det dig med et 12-15 cm. langt minde på kroppen. Et minde som du skal leve med resten af livet, både fysisk og mentalt. Rent æstetisk, så er du sikkert interesseret i at få et pænt ar, som med tiden næsten ikke ses. På det fysiske plan, handler det om at arret bliver smidigt, og ikke ender med at give dig begrænsninger i forhold til bevægelser helt generelt, eller for den sags skyld bliver grund til, at du ender med noget, der ligner en ”mavepølse” lige ovenfor. 

 

Det mentale ar

Mentalt handler det om at forene dig med den historie der hænger sammen med arret, fødslen, så den ikke ”spænder ben” for glæden ved at være blevet mor.

 
 
Men det er ikke kun et ar på huden, der er også arvæv i de underliggende lag. Ja, faktisk er der op til 8 lag, som har været åbnet og nu skal hele. Mange af de lag er bindevæv (det man kalder fascier), som er en slags ”støttestrømpe” inde i kroppen. De holder os sammen, og vi er alle ”spundet” ind i fascie fra top til tå, på kryds og på tværs. Man taler om et dybt liggende lag af bindevæv og et mere overfladisk lag, og i denne sammenhæng er de begge vigtige at se på.
 
Hvis du har haft et helt ukompliceret helingsforløb, så er alle lag i din mave helet og har nogenlunde normal brudstyrke igen, efter ca. 8 uger. Og med mindre du har haft et meget kompliceret helingsforløb med evt. infektion, eller re-operation, så er arret (hos de fleste) lidt lyserødt, men ellers ganske pænt.
 
Nu kigger du måske i spejlet og ser et ar, der ligner en glad mund, rutchebanen i Tivoli eller en tydelig ”tråd” der ligger ovenpå huden. Der er ikke to ar der er ens! Nogen danner mere arvæv end andre, så lad være med at sammenligne dit ar med andres ar.
 
Uanset hvordan det ser ud, så har kroppen brug for at få arret ”tilbage på landkortet” oppe i hjernen. Forestil dig at din hjerne har et kort over din krop, og dermed også over din hud. Da du var gravid, kendte din hjerne kortet tydeligt  – og nu bagefter, så har den svært ved at genkende hudområdet omkring arret, fordi det ”ser anderledes ud”.
 
Tænk på det sådan her: Du har et gammeldags Kraks-kort over Danmark (det svarer til din krop), men Fyn er meget utydelig, fordi nogen har spildt kaffe på kortet. Det svarer til området omkring arret. Så det gælder om at få ”vasket Fyn ren”, så hjerne igen kan se dig som en helhed (Danmark).
 
For at få et pænt, smidigt og velfungerende ar, som hjernen kender, er det vigtigt at arbejde med det. Dvs. du skal i gang med at behandle det (eller få nogen til det, hvis du ikke er klar til at gøre det selv).

Du kan starte ganske blidt efter ca. 4 uger, eller når der ikke er sår på længere, og de fleste har behov for at fortsætte selvbehandlingen fra 3-8 mdr., alt efter om du har dannet lidt, eller meget arvæv. 

 
 


Tre trin til at komme i gang

Trin 1: (fra 4 uger efter fødslen, eller så snart såret er helet)
Du skal starte med at nusse huden blidt og kærligt. Hvis du endnu ikke er så vild med at røre ved det, så gør det udenpå tøjet. Det er meget almindeligt, at huden på og omkring arret er føleforstyrret i kortere eller længere tid efter. Føleforstyrrelse kan både betyde følelsesløst, sviende, prikkende eller ekstra sensitivt. 
 
Nus huden mange gange om dagen af ca. 5-10 sekunders varighed. Vil du gøre lidt ekstra for at hjælpe hjernen med at ”kende” området igen, som en del af din krop, så nus huden på hele kroppen (alle steder du kan nå). Bare gør det udenpå tøjet!
 

Det er en god idé at begynde at smøre arret med en E-vitamin creme/salve/olie, til at hjælpe hudens heling. Hertil er E-vitamin rigtig godt. Dette skal bare gøres en gang om dagen.

Trin 2: (fra 6-8 efter fødslen)

Nu kan du begynde at lave BLID massage af arret, med små, lette, cirkelformede bevægelser. Masser i retning med uret. Gør det forsigtigt, hele vejen hen ad arret. Det er vigtigt at du ikke trykker for hårdt, men vær ganske rolig, det giver helt sig selv!

Dette kan du med fordel gøre 2-3 gange om ugen, af ca. 5 min. varighed.
 

Nogen gange bliver hjernen lidt overrasket over at der pludselig bliver ”arbejdet” med området, og begynder at ”brokke sig”, i form af svie eller lettere smerter. Det er IKKE nødvendigvis ensbetydende med, at du gør noget forkert, men at det er for meget eller for ofte. I så fald går du tilbage til ”trin 1” i et par dage, så der kommer ro på igen.

 
Trin 3: (fra ca. 10-12 uger efter fødslen)
Nu har vævet sin normale brudstyrke igen, og derfor kan det være ok at lave små forsigtige træk i arret, eller rettere i vævet under arret.
 
Du starter i den ene ende og trykker lidt ned i arret med to fingre (brug blommen, IKKE fingerspidserne). Nu holder du det lille tryk, og så trækker du ganske lidt til den ene side og holder det 5-6 sek., mens du trækker vejret roligt ind og ud. Dette kan gøres til både højre og venstre, hele vejen hen ad arret.
 

Det er vigtigt at du IKKE trykker ekstra mens du ”trækker”, prøv evt. at gøre det på din underarm FØR du gør det på arret, så du ved hvordan det føles.

 
 

Hvis det svier meget, er det fordi du kun hiver i huden. Det er ikke fedt! Fingrene skal IKKE glide eller trække hen af huden, de skal faktisk trække i/glide på det væv der ligger UNDER huden. Det kan godt føles lidt ubehageligt for nogen i starten, men det er ikke farligt. Dette kan du gøre 1 gang om ugen.
Oplever du kraftige smerter, andre symptomer eller ikke føler dig tryg, i forbindelse med at du har behandlet dit ar, så få fat i en fysioterapeut eller osteopat, som har erfaringer med at behandle arvæv. For nogen er det MEGET grænseoverskridende at røre ved arret selv, men bedre hvis det er en professionel der gør det. Mærk efter, hvad der er bedst for dig.
 

Ligesom med knibeøvelser, så er behandlingen af arvævet noget, du har glæde af at gøre 3-6 måneder, for at få et godt resultat. For nogen er 3 måneder nok, det er individuelt.

Hvis du har et ældre ar

Hvis du har et gammelt kejsersnit ar, er det sådan set det samme du skal gøre, for selvom det er længe siden, så kan hjernen stadig være på "vagt" og derfor er det fint at starte blidt og trappe op. Men med "gamle" kejserinder er det ofte nødvendigt at få hjælp af en professionel. Min anbefaling er ligeledes her en fysioterapeut eller osteopat (med speciale i arvæv).
 

Læs også: Dit sensitive kejsersnitbarn 

Creme mod ar og strækmærker

 
Udgivet i FØDSEL
tirsdag, 23 januar 2018 00:00

Tanker skaber livet for dig og dit barn

Et gammelt kinesisk ordsprog siger: ”Pas på dine tanker for de skaber dit liv”. Siden 2009 har jeg undervist gravide i, at det ikke kun er vores liv tanker skaber, men at tanker også kan skabe den fødselsoplevelse mor og barn kan få. Det er helt enkelt; er der frygtsomme tanker eller en utryg stemning under en fødsel, så opfatter din hjerne det som fare og din krop går i kamp, flugt eller frys forsvar. 
 
I den tilstand kan du ikke føde naturligt. Alle de hormoner som skal sætte din fantastiske og intelligente krop i stand til at føde virker ikke i kamp, flugt eller frys tilstanden. En ellers naturlig fødsel går derfor meget nemt hen bliver til en medicinsk fødsel.
 
Hvad det kan føre med sig af ubehag har du måske selv prøvet eller hørt om. Det er skruen uden ende, negative fødselsoplevelser skaber ny bekymring/frygt, som så skaber nye negative oplevelser og historier om fødsler.
 
Hvornår har du f.eks. sidst hørt en fortælle om en fantastisk fødselsoplevelse?
 
Medierne laver udsendelser der hedder ”Hjælp jeg skal føde” i stedet for ”Hurra jeg skal føde”.
 
Bekymring og angst sælger desværre bedre end positive historier. 
 
Lad mig lige slå fast; jeg er ikke imod medicinske fødsler. Heldigvis står der særdeles veluddannede jordmødre og fødselslæger klar, når naturen kræver en hjælpende hånd.
 
Det er blot blevet en tendens, at de fortæller dig om alt det de kan gøre for dig hvis (og det er næsten blevet en overbevisning om når) der går noget galt. Herved er de med til at sprede unødig bekymring og frygt, som du bevidst og ikke mindst ubevidst opfatter.
 
I stedet burde de fortælle dig hvor fantastisk og intelligent en krop du har, og at den er designet til at føde. 
 
De burde undervise dig i at bringe dig selv hen i ro/hvile systemet, for i den tilstand, ro/hvile, hjælper du og understøtter du nemlig kroppens naturlige fødselshormoner og processer, med naturlige fødsler som resultat. 
 
De burde undervise dig i, at arbejde med dine bekymrings og frygt tanker, hvis du har nogle.
 

De burde undervise dig i positive tanker og deres psykologi og ikke mindst evne til at skabe naturlige fødsler og alt andet positivt i livet. Dette burde de gøre før, under og om nødvendig efter fødslen. 

 

Fødselsmentaltræning og barnets grundtone

Der er flere grunde til at du burde undervises i fødselsmentaltræning.
 
Dine tanker skaber ikke kun dit liv og din fødsel, den sidste nye viden peger også på at tanker er med til at skabe den ”grund tone” den ”grund melodi” den ”grund substans” dit barn fødes med.
 
Det er almindelig opfattelse, at dit ufødte barns sundhed kun har noget at gøre med om du tager de rette vitaminer og mineraler, om du spiser sundt og dyrker motion. Resten sørger generne for. Men den nyste forskning viser, at dit barn reagere på andet end den fysiske ernæringssituation.
 
Jo mere forskerne finder ud af, jo mere må de sande, at dit fosters nervesystem opfatter mere, af forskellige kanaler og tidligere i tilblivelsen, end først antaget. "Dit foster er ikke et simpelt væsen, men en kompliceret og tidsløs lille skabning med uventet dybe tanker" skriver David Chamberlain bl.a. i sin bog The Mind of Your Newborn Baby. 
 
Vi ved alle, at det du indtager, indtager dit ufødte barn også, uden filter gennem navlestrengen.
 
Det betyder også at den brede vifte af informations molekyler, som f.eks. kemiske stoffer, de hormoner og vækstfaktorer, der påvirker og kontrollere dit følelsesmæssige og fysiske helbred, også påvirker dit ufødte barn.
 
Dit barn optager f.eks. kortisol og andre stresshormoner som du producerer, hvis du er bekymret eller angst.
 
Omvendt så optager og bader dit barn også i de kemiske stoffer og hormoner som du producere når du er forelsket i dit ufødte barn, din kæreste eller mand - ja, når du er forelsket i livet (mindre kan også gøre det).
 
Det betyder ikke, at du ikke må have bekymrede/angste tanker eller negative tanker under din graviditet – det kan ingen mennesker (gravide eller ej) sige sig fri for.
 
Det betyder først noget, hvis det bliver grundstemningen i dit graviditets forløb, fordi dit barn i dets udvikling inde i din mave er i samme stemning og fødes med den grundstemning, helt ned på et cellulært plan.
 
Det er derfor du efter min mening og erfaring skal tilbydes en positiv orienteret fødselsforberedelse, og hvis din bekymring eller angst er sedimenteret (fastlåst), så bør der tages hånd om det af den terapeutiske vej. 

Mindful Birth metoden 

Fødselshypnose, eller det jeg kalder Mindful Birth har alle de elementer, der skal til. Vi arbejder ud fra den model der hedder fear – tension – pain modellen, eller på dansk: frygt skaber spænding og spænding skaber smerte (smerte skaber mere frygt, som skaber mere spænding o.s.v.) og resultatet er, at du bevidst og ubevidst er i dit kamp, flugt eller frys system. 
 
Undervisning i selvhypnose med positive bekræftelser, vejrtrækning, selv bearbejdelse af frygt tanker og fysiske beroligende teknikker, forandre bekymring og angst.
 
Samtidig har hypnose og bevidst brug af vejrtrækning den sidegevinst, at det får dig til at slappe af med mindre spænding som resultat.
 
Men andre ord så bryder Mindful birth fear – tension – pain modellen, ikke bare på en af faktorene men to – fear og pain. Faktisk så arbejder vi også med den sidste – Pain – via hypnosen. For med hypnose kan du nemlig ændre din smerteopfattelse.
 
Alle redskaber som, når de bruges bevidst, naturligt bringer dig i ro/hvile systemet.
 
Dette er ikke en ny viden, men en glemt viden, som der ikke undervises i mere på jordemoderstudiet eller andre steder. En helt logisk og naturlig viden, som stille og rolig er blevet skubbet til side af et fokus på alt det, der måske kan gå galt ved fødsler.
 
Og så er vi tilbage til der hvor jeg startede: ”Pas på dine tanker for de skaber dit liv” (og påvirker dit barns) eller med andre ord ”Det du fokusere på bliver din virkelighed”.
 
Så hvorfor ikke lukke dine øjne et øjeblik og koncentrere dig om din rolige vejrtrækning, ind: 1234 og ud: 12345678 og tænke:
 
  • Jeg slipper al frygt og bekymring, imens jeg forbereder mig til fødslen af ​​mit barn.
  • Jeg er afslappet og glad for, at mit barn endelig kommer til mig.
  • Jeg er fokuseret på en blød, nem og tryg fødsel.
  • Jeg stoler på min krop for, den ved hvad den gør.
  • Mit sind er afslappet, min krop er afslappet.
  • Jeg har tillid til, at jeg kan føle mig tryg, jeg føler mig tryg.
  • Mine muskler arbejder i fuldstændig harmoni for at gøre fødslen lettere.
  • Jeg føler en naturlig lindring kan strømme gennem min krop.
  • Jeg slapper af imens mit barn og jeg bevæger os hurtigt, nemt og trygt gennem hvert trin i fødslen.
  • Min livmoderhals åbner sig udad, og giver mit barn plads til at glide ned fødselskanalen.
  • Jeg er helt slappet og overgiver min fødsel til naturen.
  • Jeg ser mit barn kommer nemt og blødt ud af min livmoder.
  • Mit barns fødsel vil være let, fordi jeg er så afslappet.
  • Jeg trækker vejret på den rigtige måde og fjerner alle spændinger.

En naturlig, rolig og fredfyldt fødsel er muligt…

Læs også: En mindful hjemmefødsel

 

Udgivet i FØDSEL

Bevægelse, særligt i fødslens første fase, gør både fødslen lettere og kortere, viser nyeste forskning.

Det er efterhånden velkendt, at aktivitet, bevægelse og stillingsskift under selve fødslen, letter fødselsforløbet, idet barnet på denne måde bedre kan bevæge sig ned gennem fødselskanalen. Men nu viser nyeste forskning, at meget bevægelse særligt i fødslens første fase har en mere gavnlig effekt end hidtil antaget. 

Selvom det selvfølgelig kan være godt, at få noget hvile før fødslen rigtig går i gang, kan det faktisk forkorte fødslen med gennemsnitlig en time, hvis du står lidt op, går lidt rundt eller sidder på hug i de første timer af fødslen, fremfor hvis du ligger i vandret position, skriver Videnskab.dk. 

 

Udgivet i NYHEDER
Side 4 ud af 5