Du er her:min barsel»Artikler»Fødsel»fødsel | min barsel
mandag, 29 november 2021 00:36

Mit arbejde som Doula

Flere og flere vælger at få hjælp af en doula når de skal føde, men ordet ”doula” er stadig ikke hverdagskost i Danmark.

Når jeg fortæller om mit arbejde som doula, spørger de fleste: ”Hvad er det?” 

Doula er græsk og betyder ”kvinde som tjener/yder omsorg” - en urgammel tradition - jordbunden omsorg og fødselshjælp fra kvinde til kvinde. Kort fortalt er en doula en kvinde der selv har født, og som er uddannet til at støtte, give omsorg og uvildig information under graviditet, fødsel og barsel. 

Som doula erstatter jeg hverken jordemoder, partner eller andre pårørende. Jeg er en ekstra ressourceperson til den fødende og hendes nærmeste. Min fornemmeste opgave er at skabe ro og tryghed undervejs. Det gør jeg bl.a. ved at ”holde rummet” – dvs. at sikre den bedst mulige samarbejdsånd mellem alle involverede uanset om det er en hjemmefødsel eller en hospitalsfødsel. 

Det er min dybe overbevisning, at jo mere tryg den fødende er, jo bedre kan kroppen gøre sit arbejde og jo mere nænsom en fødsel for barnet. Jo mere positiv fødslen opleves, uanset dens forløb, jo stærkere og gladere mødre og fædre, jo bedre en start for den nyfødte familie.

Undersøgelser har vist, at tilstedeværelsen af en professionel person, som den fødende er tryg ved, under hele fødslen kan reducere frekvensen af kejsersnit med op til 50%, mindske forbruget af smertelindring med 30% og reducere forbruget af vefremkaldende medicin med 40% - den såkaldte doula-effekt.(kilde: Klaus Marshall: Mothering the mother).


Tryghed er Alfa og Omega 

Det handler om TRYGHED, tryghed og atter tryghed. Tryghed forudsætter tillid, som skabes inden fødslen fordi jeg kender kvinden / parret på forhånd, kender deres historie, deres overvejelser og ønsker, deres frygt og håb. Nøgleordene er nærvær, støtte, opmuntring og omsorg på kvindens betingelser - der er ikke Én rigtig måde at føde på – kvinder er forskellige og skal mødes hvor de er.

Tryghed forudsætter også kontinuitet. Nogle kvinder kontakter mig tidligt i deres graviditet, andre sent. Det er derfor individuelt hvor langt et forløb jeg har. Men uanset hvad, er jeg på kald 24 timer i døgnet i ugerne før og efter termin og kommer, når den fødende har brug for mig.

Læs også: Overvejer du en hjemmefødsel?

Jeg forlader hende ikke før barnet er født og alle er ”landet” efter fødslen. Det kan være jeg er til fødsel i 7 timer eller gennem 3 døgn. Ethvert forløb afsluttes med en samtale hvor oplevelsen snakkes igennem og evt. yderligere støtte aftales.

Som doula er jeg mao den ”røde tråd” igennem den livstransformerede begivenhed enhver fødsel er…

 

Støtte til den vordende far

Jeg lægger meget vægt på at støtte manden/partneren i at støtte sin kvinde. Det er jo ikke kun et barn der fødes men både en far, en mor og et par forældre. Forældrenes indbyrdes bonding og oplevelsen af at være fælles om denne store begivenhed er vigtig.

Jeg bliver tit spurgt om hvad jeg egentlig laver under fødslen. Det korte svar: Jeg ER der. Med mit fulde nærvær. Nogle kvinder har brug for mere aktiv støtte, for andre er det ordløse nærvær nok.

Læs også: Mand for en fødsel

Rent praktisk kan det være alt fra at sørge for god energi i teamet, for den fødendes fysiske behov (mad, drikke, temperatur, lys etc.), aflæse den fødende og støtte hende i at ”skifte spor”, hvis der er noget som blokerer eller forstyrrer fødselskræfterne, opfordre til nye stillinger i ve-arbejdet, aflastning af partneren så han kan holde pause med god samvittighed, støtte til vejrtrækning og bevægelse, massage, rebozo, akupressur evt. sammen med partneren, sikre mig at parret er velinformeret om årsagen til evt. indgreb, assistere Jordemoder / fødselslæge aktivt med ekstra hænder. En gang imellem er der brug for støtte og beroligelse til partneren og /eller det nyfødte barn, hvis familien skal adskilles i kortere eller længere tid pga medicinske indgreb.


Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der er en gennemgående person til stede - hele tiden. I Danmark er det desværre de færreste der har mulighed for at føde med en kendt jordemoder eller har en professionel person hos sig hele tiden. Forskningen viser i øvrigt, at effekten rækker langt ud over selve fødslen. Det ser således ud til, at man efter en doula-assisteret fødsel kan se frem til et bedre og længere ammeforløb, færre helbredsproblemer for spædbarnet og bedre psykisk tilstand for moderen, som også udtrykker større tilfredshed med partneren, opfatter barnet som lettere at håndtere og ser sig selv som en bedre mor.


Min beslutning om at uddanne mig til doula har rod i mit arbejdsliv som selvstændig Massageterapeut med særlig fokus på den nyfødte familie.Baggrunden for mit arbejde

I perioder modtog jeg mange gravide som var bange for at føde, nybagte mødre med traumatiske fødselsforløb og spædbørn, som ikke trivedes. Derfor gav det dyb mening at træde endnu et skridt tilbage ad tidslinen for at skabe de bedst mulige betingelser for starten på livet som familie – i stedet for at skulle behandle så mange for så meget…… Det har jeg aldrig fortrudt.

Arbejdet som doula er intet mindre end magisk. Hver eneste gang jeg har oplevet den ære at støtte en vordende familie ind i forældreskabet fyldes jeg med stor ydmyghed og taknemmelighed. Det er så meningsfuldt og så vigtigt at komme godt fra start ;-)

 

Læs mere om doula, og find en liste over de doulaer der er i Danmark

Nyttige links

Continuous support for women during childbirth
New dads advice: Just hire a damn doula

 

 

 

Udgivet i FØDSEL

Fødsler kan IKKE planlægges, styres og kontrolleres af hovedet

Nutidens kvinder er rigtig gode til at bruge hovedet. Så gode at det sommetider kniber med at mærke efter, hvad der foregår i kroppen, når maven vokser under graviditeten. Mange gravide surfer ofte rundt på nettet for at læse om ”alt det rigtige”, de skal gøre. Og de mange informationer kan ærlig talt gøre graviditet, fødsel og moderskab temmelig forvirrende og overvældende. 
Det er derfor super vigtigt, at kvinderne inden fødslen lærer at give slip på kontrollen, mærke efter i kroppen og stole på den. For kroppen vil altid fortælle, hvad man skal gøre under fødslen – hvis man altså har trænet sig i at mærke, lytte og handle på kroppens signaler. 

Der skal viden til for at turde give slip på hoved-kontrollen

En af forudsætningerne for at kunne ”lægge hovedet på hylden” og overlade kontrollen til kroppen under fødslen er, at kvinden er fyldt op med viden til både hoved og krop. Og at hun ved, at hendes partner/fødselshjælper har styr på, hvad der foregår, så han ved, hvad han skal gøre under fødslen.

Det er også vigtigt at forberede sig på forældreskabet

Fødslen er kun en meget lille del af det ukendte land, man er på vej ind i, når man vælger at sætte et barn i verdenen. Og desværre fokuserer mange kun på selve fødslen (der ofte bliver endnu en ting, som man skal præstere) og glemmer alt om at forholde sig til og reflektere over dét at skulle være forældre, som efter min mening er meget større end selve fødslen. Fødsler varer i gennemsnit 15 timer - forældreskabet varer resten af livet. 
Udgivet i FØDSEL

Ny undersøgelse viser stor tilfredshed med graviditet og fødsel i Danmark

En ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at de fleste kvinder i Danmark er tilfredse med den varetagelse, de har fået under graviditeten og fødslen.

Undersøgelsen, der er baseret på spørgeskemaer fra over 10.000 kvinder, viser, at 85% af kvinderne følte sig godt informeret om deres graviditet og fødsel, og at 79% følte sig godt behandlet af sundhedspersonalet.

Desuden var der stor tilfredshed med ammevejledningen, med 95% af kvinderne, der følte, at de fik den hjælp og støtte, de havde brug for.

De fleste kvinder, der deltog i undersøgelsen, fødte på hospitaler, men også fødeklinikker og hjemmefødsler var repræsenteret. Resultaterne var generelt ens uanset fødested, men kvinder, der fødte på fødeklinikker, rapporterede en højere tilfredshed med den personlige varetagelse, de fik.

Graviditet og fødsel er en stor og vigtig begivenhed i en kvindes liv, og det er glædeligt at se, at de fleste kvinder i Danmark føler sig godt informerede og godt behandlede under denne proces. Sundhedsstyrelsen vil fortsætte med at arbejde for at forbedre varetagelsen af gravide kvinder og deres børn i Danmark.

  • Undersøgelsen er gennemført af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderforeningen.
  • Den omfatter data fra spørgeskemaer fra over 10.000 kvinder, der har født i Danmark i perioden 2016-2018.
  • Undersøgelsen viser, at 85% af kvinderne følte sig godt informeret om deres graviditet og fødsel, mens 79% følte sig godt behandlet af sundhedspersonalet.
  • 95% af kvinderne, der deltog i undersøgelsen, følte, at de fik den hjælp og støtte, de havde brug for med amning.
  • Resultaterne var generelt ens uanset fødested, men kvinder, der fødte på fødeklinikker, rapporterede en højere tilfredshed med den personlige varetagelse, de fik.

Kilde: Sundhedsstyrelsen (https://www.sst.dk/)

 
Udgivet i NYHEDER
onsdag, 24 september 2014 00:00

Om at blive mor til tre på to år

For 4 år siden sad jeg med en lille smuk, nyfødt guldklump i min favn. Efter en hård lang fødsel, kom smukke lille Filippa Olivia til verden.


Jeg havde aldrig forestillet mig hvilken glædesrus det ville være, at føde et barn. At gå fra tosomheden, til det at være 3 var helt unikt. Det var overvældende, hårdt, magisk og skræmmende at gennemgå et smertehelvede, hvor medicinen ikke virkede, men kun ren ilt igennem en maske, kunne få mig gennem mine galoperende veer. At skulle rumme så mange følelser på en og samme tid, var den vildeste oplevelse.

At opleve sin kæreste så tæt på, at skulle overskride grænser sammen, og efter 12 timer og 45 minutter, opleve fødselen af sit barn - endda begge med lukkede øjne. Wauw.

Nok vidste jeg at det ville være vildt, men havde aldrig turde håbe på, at øjeblikket ville være så magisk. På et splitsekund forsvandt al smerte, og vores lille guldklump lå i min favn. Indsmurt i fosterfedt og blod.

Med 'ét så jeg de smukkeste isblå øjne, som bare lå og stirrede på mig, mens tungen søgte mit bryst. Det var overvældende at være gået fra smertehelvede til paradis. At se glæden stråle ud af min elskedes øjne, at se ham blive blød om hjertet, med tårerne trillende ned af kinderne. Det var et øjeblik jeg aldrig glemmer. 

 

Fra 1 til 2….

Filippa var den nemmeste lille baby – glad, tilfreds og godt tilpas. Hun spruttede af glæde og tog godt imod sommeren 2010. Samtidig blev vi enige om, at forsøge lykken igen. Det gik stærkt og inden vi så os om, så havde jeg endnu en positiv graviditetstest i hånden.

Det var overvældende og enormt befriende ikke at skulle kæmpe den brave kamp for undfangelsen. Nu ventede vi os barn nr. 2, til trods for at Filippa stadig var så lille. Vi offentliggjorde det til Filippas barnedåb. Vi inviterede hele familien til fest året efter. Dog havde folk forventet et bryllup, men vi måtte erkende, at det i stedet var endnu en barnedåb (det var ikke alle der forstod den med det samme). 

Udgivet i GÆSTEBLOG
onsdag, 24 september 2014 00:00

Om en svær barsel og en fantastisk barsel

En smuk, stjerneklar april-nat, kom min datter Filippa til verden! Som alle førstegang-mødre, var jeg utrolig spændt på fødslen og det, at blive mor og at skulle danne min egen lille familie. 
 
Det havde været en fantastisk graviditet uden nogen gener og jeg var helt klar til fødslen! Jeg havde læst stort set alle babybøger, set fødselsfilm og ”interviewet” de af mine veninder der allerede var blevet mødre en eller flere gange. 
Jeg levede på en lyserød sky, byggede rede og nød det virkelig!
 
Før jeg blev mor levede jeg meget af hurtige kulhydrater – såsom sukker, ris, pasta, brød osv. og under graviditeten fik jeg nogle dage spist en hel plade Marabou, eller et par Lion bar, som var min yndlings chokolade, skyllet ned med en masse sodavand.

 

Min første fødsel

Jeg havde gennem min graviditet hørt om MANGE fødsler (det er nok naturligt, at når vi ser en gravid får vi lyst til at berette om vores egen fødsel), men det var både gode solstråle historier og også en del af den forfærdelige slags! Så jeg vidste, at det ville gøre MEGET ondt!
 
Jeg havde en hård fødsel og var 15 timer i aktiv fødsel, før Filippa kom til verden.
 
De første 2 dage efter var vi begge helt høje af lykke og jeg var så lettet, nu var det værste overstået :o)
 
Hvorfor var der slet ikke nogen der har fortalt mig, at det er skide svært, at amme og at det godt kan være, at din baby slet ikke vil ligge i barnevognen?
 
De første 30 dage som nybagt mor var hårde, jeg græd uafbrudt og det kunne Filippa godt fornemme, så hun græd også.
 
Efter den første måned begynde jeg at vænne mig til, at være mor og jeg fik så småt det hele til at fungere. Vi gik en lækker sommer i møde og nød livet, med vores lille prinsesse.
 
I start august meldte min far sin ankomst til Danmark, så han kunne deltage i Filippas barnedåb. Jeg var så lykkelig, nu kunne det ikke blive bedre. 
Min far boede på øen Rhodos i Grækenland (han var græker), og havde ikke været i Danmark i mange år, så det var en ret stor nyhed.
 
Vi gjorde klar i vores 3 værelses lejlighed så min far kunne bo hos os, mens han var her. Han skulle være her i en måned og så skulle han hjem til Rhodos igen, efter barnedåben.

  

Den værste tid i mit liv

Min far kom til Danmark, da Filippa var 3,5 måned, det hele var så godt. 
MEN…
3 uger før barnedåben blev min far mere og mere træt, han kunne ikke spise noget, han følte han ikke kunne synke maden. Til sidst lå han bare og sov hele dagen. 
Jeg blev bange og nervøs og en morgen, hvor han slet ikke ville vågne ringede jeg til lægevagten, som indlagde ham med det samme.
 
Min far blev desværre mere og mere dårlig på hospitalet og det var virkelig mærkeligt, at holde barnedåb, når han lå der på hospitalet og var så dårlig.
 
Hver morgen, når Filippa og jeg var vågnet pakkede jeg pusletasken og noget legetøj og så gik turen til Bispebjerg Hospital. 
 
De dage jeg slet ikke kunne overskue det og ”tillod” mig selv, at vi skulle have en dag hjemme og synge, lege, tumle og læse bøger, ringede sygeplejersken og sagde, at min far spurgte efter mig, så pakkede vi selvfølgelig tasken og tog afsted!
 
Vi tumlede, legede, sang og læste i 2 måneder på en lille kold hospitalsstue på Bispebjerg Sygehus. Jeg kan huske, at jeg satte stor pris på min mødregruppe, min mand, mine veninder og min familie, som var en kæmpe støtte. En af mine veninder tog endda med mig til hospitalet en dag,  selvom det ikke var en kønt syn, der mødte hende. 

 

Bispebjerg hospital blev min fars sidste hjem

Min far havde gennemgået en masse undersøgelser og det viste sig, at han havde kræft i spiserøret, da han ikke var dansk statsborger kunne hospitalet ikke tilbyde kemoterapi og operation.  
 
Han sagde til mig hver dag: Vi skal kæmpe Mathilda – vi skal kæmpe! 
Jeg KÆMPEDE, men til ingen nytte! Jeg skældte uskyldige sygeplejerske ud og tog hen og tiggede Udlændingestyrelsen om hjælp, lille Filippa og jeg var også forbi den græske ambassade, for at bede om hjælp!
 
Intet virkede – jeg følte mig alene og magtesløs!
 
Jeg lånte pengene og betalte for en operation på rigshospitalet. Min far fik opereret et lille rør ind i spiserøret, som skulle gøre, at han kunne få mad ned igennem. Men lægerne fortalte, at det blot var livsforlængende og at han max. havde 5 år. 
Inden operationen havde vi talt, om alle de ting vi skulle nå sammen og alle de planer han havde for den tid han havde tilbage. 
 
En uge efter operationen – sov han ind! 
 
Det føltes helt uvirkeligt, som om det ikke var rigtigt! Jeg brød sammen.
 
Jeg havde heldigvis været på hospitalet hele dagen, sammen med min søskende. 
Min far blev meget religiøs i sin sidste tid, så hospitals præsten sad der også.
Det var den samme præst, der bisatte ham og nogle år efter også viede min mand og jeg. Jeg er hende evigt taknemmelig.

  

Verden er farvet og vi vælger selv, hvad farve den skal have

Min fars død blev min motivation, til at KÆMPE, til ikke at lade noget spændende passerer forbi, til at gribe enhver chance der kommer, til at prøve noget nyt, til at lære og til, AT LEVE LIVET.
 
Efter min fars død var jeg selvfølge nervøs for, om min fars sygdom var arvelig. Jeg gik derfor til lægen og ville gentestes.
Lægen fortalte mig, at denne form for cancer var meget livsstilsbetonet.  Jeg plejer at sammenligne det med, at han hele sit liv har hældt benzin på en diesel bil, desuden havde han været stresset og ikke dyrket nogen form for motion siden ungdomsårene. 
Der var selvfølgelig også andre faktorer der spiller ind, som f.eks., hvilke gener vi har, det er meget forskelligt, hvor meget vi hver især kan tåle, før kroppen bukker under for sygdom. Nogle familier tåler meget ”skidt” og bliver aldrig syge, andre familier tåler ikke så meget, før de bliver syge. Min far sagde altid, at han var en af dem der kunne tåle det hele!
 
Jeg valgte, at jeg ville ”slukke for generne” jeg ville gøre, hvad jeg kunne for, at leve sundt og opnå fysisk velvære og holde sygdom på afstand.

 

Min far gav mig en gave

Et par måneder efter begravelsen begyndte jeg, at løbe sammen med Maria (MødreCirklen.dk). Maria var lige kommet ud af et langt forløb med Brystkræft og kemoterapi og var begyndt, at løbe og leve sundt. Jeg synes det var så sejt af hende og hun inspirerede mig til at komme i gang med løb. 
 
Løb og sund kost gav (og giver stadig) mig rigtig meget værdi, som f.eks. glæde, ro, alenetid til at reflekterer, velvære, mere overskud til, at være mor og så tabte jeg også et par kilo, som bonus.
 
Da jeg blev gravid med min dejlige Karla Viola, kunne jeg ikke give slip på mit løb og jeg løb indtil uge 31, hvor jeg fik lidt for mange plukveer og måtte holde mig i ro.
 
Min 2. Barsel var alt det, jeg havde forestillet mig den første skulle være – meget lyserød!.
 
6 uger efter fødslen, løb jeg igen med Karla Viola i barnevognen. Jeg spiste sundt og så brand lækker ud til vores Bryllup, 10 måneder efter jeg havde født. 
Det var den helt perfekte barsel og jeg nød, hvert et sekund hjemme med min 2 dejlige piger.
 
I dag vælger jeg hele tiden, at kæmpe, jeg gør det jeg har lyst til og husker, at mærke efter. Kæmper for det og for de ting der giver mig værdi og glæde. 
Når jeg husker, at være god ved mig selv og give min krop en masse ro, motion og nærende kost, er jeg i flow, det hele kører som smurt!
 
Når jeg tænker tilbage, kan jeg stadigvæk i få øjeblikke falde ned i offerrollen og føle, at det var synd for mig, men så tænker jeg på, at min fars død blev min motivation til, at tænke på mig! Tænke på, at jeg selv kan vælge og mærke efter, hvad jeg har brug for! Indimellem vælger jeg, at gøre noget HELT vildt og træder ud af min comfort zone. 

 

 
 
Udgivet i GÆSTEBLOG
fredag, 21 august 2020 08:43

Private doulaer udvikler sig til en trend

Private fødselshjælpere, de såkaldte doulaer, er populære i Danmark som aldrig før. 

En graviditet er krævende for alle kvinder, der går igennem det. Den ni måneder lange graviditet, fødslen og den efterfølgende barselsperiode er alle perioder, hvor både den gravide og hendes partner kan have brug for tryghedsskabende omsorg og støtte. Og her kommer den såkaldte doula ind i billedet.

Doulaen er en form for hjælper og ledsager, der kan give den tryghed, som både førstegangsmoderen, men også en erfaren mor, kan have brug for både under og efter graviditeten.

Doulaen, som oftest er en kvinde, tilbyder vejledende samtaler under graviditeten, støtter og rådgiver under selve fødslen, samt giver tips og gode råd til efterfødslen og barslen.

Udgivet i NYHEDER

Langt de fleste fødsler i Danmark er mirakler. Det er stunder af stor glæde og undren over, hvor vild kroppen er – og både fødselslægen, jordemoderen og den fødende deler glæden. Når fødslen indimellem går galt, medfører det ofte på samme vis traumer for både den fødende og de professionelle, viser nyt studie.

Læger og jordemødre skal være gjort af et særligt stof for at kunne gå ind og ud af utallige fødselsoplevelser i løbet af deres karriere.

De er naturligvis uddannede til at håndtere alle former for fødsler, også dem, hvor det desværre ikke går som forventet. Dem, hvor mor eller barn måske lider overlast. Dem, vi helst ikke vil tænke på. Men deres uddannelse er ikke tilstrækkelig, når det kommer til de følelsesmæssige konsekvenser af fødsler, der går galt. Det viser et studie af jordemoder og ph.d. studerende Katja Schrøder fra Syddansk Universitet.

Hele 85% af 1237 fødselslæger og jordemødre, hun har talt med i sin dataindsamling, fortæller, at de har oplevet traumatiske fødsler. Dette i sig selv vidner om, at det er oplevelser, disse faggrupper bør klædes på til at håndtere; ikke kun rent fagligt, men også den skyldfølelse, som for 50% vedkommende opstår lige efter den hårde situation.

Udgivet i SAMFUND

En vandfødsel er en fødselsteknik, hvor moderen føder i et bassin fyldt med vand. Teknikken er blevet mere populær i Danmark de senere år, og flere fødeklinikker tilbyder nu muligheden for at føde i vand. Men hvad er fordelene ved at føde i vand, og er det en sikker metode?

En undersøgelse fra Rigshospitalet viser, at kvinder, der føder i vand, har mindre smerter og mindre brug for smertestillende medicin sammenlignet med kvinder, der "føder på land". Vandet kan også hjælpe med at reducere stress og øge følelsen af kontrol under fødslen. Derudover kan det også hjælpe med at øge fleksibiliteten i bækkenet og fødselskanalen, hvilket kan gøre det lettere for barnet at passere gennem fødselskanalen.

Men det er vigtigt at bemærke, at det at føde i vand ikke er egnet for alle kvinder. Kvinder med visse medicinske tilstande, såsom højt blodtryk eller placenta praevia, bør ikke føde i vand. Derudover er det vigtigt at have en erfaren jordemoder til stede under fødslen for at sikre sikkerheden for mor og barn.


Det er blevet populært at føde i vand

En ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at flere og flere kvinder i Danmark vælger at føde deres børn ved hjælp af vand- eller jordemoderassisteret fødsel. Ifølge undersøgelsen steg antallet af vand- og jordemoderassisterede fødsler fra 8,2% i 2016 til 12,5% i 2020.

Vandfødsel betyder, at kvinden føder sit barn i et badekar eller et andet fødedyb, hvor hun kan være i vand op til brystet. Formålet er at give kvinden mulighed for at bevæge sig frit og finde den mest behagelige stilling under fødslen, samt at give hende mulighed for at slappe af og føle sig tryg.

"Vi ser en stigende efterspørgsel efter vand- og jordemoderassisteret fødsel, da flere kvinder ønsker at have mere kontrol over deres fødselsoplevelse og føle sig mere trygge under fødslen," siger jordemoder Susanne Christiansen, der arbejder på Rigshospitalet i København.

En anden fordel ved vandfødsel er, at det kan bidrage til at reducere smerte og brugen af smertestillende medicin under fødslen.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Rigshospitalet København

Udgivet i NYHEDER

De drøner rundt for at nå rundt om alle de fødende, og der er ikke tid til at følge de korrekte procedurer i løbet af en vagt. Jordenmødrene er nedslidte og stressede. Arbejdstilsynet har været på besøg på Odense Universitetshospital, og det var ikke et kønt syn, der mødte dem, fortæller rapporten.

På en fødegang er det umuligt at forudse, hvor mange fødende, der kommer ind i løbet af en jordemodervagt. Fødsler er uforudsigelige, og der er hverken tegn i sol eller måne på, om 10 eller 100 kvinder går i fødsel lige om lidt. Det er arbejdsvilkårene for jordemødre, at der er et element af uforudsigelighed, og sådan har det altid været. Det ligger i fødegangens DNA, fortæller Chefjordemoder på Odense Universitetshospital, Anette Frederiksen.

Men interviews med de ansatte på fødegangen samt interviews med arbejdsmiljørepræsentanter og ledelse, som Arbejdstilsynet har udført i forbindelse med deres vurdering af afdelingen, fortæller om voldsomt pressede medarbejdere, der oplever at græde af udmattelse og utilstrækkelighed. Når de opgaver, der skal løses, alle er af så afgørende betydning for de fødende og ikke mindst for de spæde små børn, er det meget frustrerende at måtte droppe nogle opgaver for at nå at udføre andre.

Der er mange mere medicinske og mekaniske opgaver, som af hensyn til sikkerheden og sundheden for mor og barn skal udføres af jordemødrene i tiden op til, under og efter fødslen. Men en af hovedopgaverne for denne faggruppe er at skabe tryghed. Det er en af de vigtigste elementer i en god og sikker fødsel. Og når der er for travlt til at skabe tryghed, resulterer det i flere komplikationer, ligesom det slider voldsomt på jordemødrene selv. Derfor begræder tillidsrepræsentanten på afdelingen, Lene Møller Andersen, at jordemødrene fx ikke har tid til at tage ordentligt imod de fødende, der kommer ind.

Udgivet i SAMFUND
onsdag, 06 april 2016 09:17

Svendborg fødeafdeling bevares til 2022

Der var glæde hos Jordemoderforeningen og blandt jordmødrene på Svendborg sygehus, mandag, da et politisk forlig i Regionsrådet sikrede, at gravide fortsat kan føde på Svendborg fødeafdeling frem til år 2022. Men det indgåede forlig i Regionsrådet, får ikke Jordemoderforeningen til at hvile på laurbladene.

Kampen for bevarelse af fødeafdelingen i Svendborg fortsætter uagtet, at et nyt supersygehus vil stå klart i Odense i år 2022. Kampen forsætter, og de gravide har solid opbakning af forskningen. 

Lilian Bondo, som er formand for Jordemoderforeningen, vil have mere fokus på nyeste forskning inden for både fødeafdelingernes størrelse samt antallet af fødesteder. Ifølge Lilian Bondo ser man idag mange steder i sundhedsvæsnet en decentralisering og hun er uforstående overfor, at man netop på fødselsområdet fastholder en forældet centraliseringstanke, siger hun til Fyens.dk

Udgivet i NYHEDER
Side 4 ud af 5