I Slagelse, Holbæk og Roskilde kan gravide kvinder vælge at føde på en privat fødeklinik frem for på et hospital. Privatklinikkerne oplever voldsom stigning i antallet af gravide og fødende, og det overrasker Louise Zielinski, som er ejer af hele tre private fødeklinikker i Region Sjælland.

Når de kommende forældre opsøger alternativer til at føde på et hospital og derfor henvender sig til en af privatklinikkerne, er det fordi, de på hospitalet føler sig behandlet som endnu et nummer i rækken, mener Louise Zielinski. I dag er det at få et barn et projekt med stort fokus, som mange prioriterer højt. Derfor skal det også være den helt rigtige oplevelse. Manglende tid og ro på hospitalerne virker afskrækkende på mange kommende mødre og fædre, som derfor opsøger de private fødeklinikker.

I 2014 valgte 80 kommende mødre at føde på Storkereden, i 2015 gjaldt det 111 – og her i 2016 er der allerede 115 registrerede gravide på Zielinskis klinikker. Den store stigning i antallet af kommende familier, der ikke ønsker at føde i det offentlige system, forundrer Louise Zielinski. Hun fortæller, at det er lige så godt at føde på et hospital, men at det blot er en anden oplevelse, forældre tilbydes på hendes private fødeklinikker.

De kommende forældre ønsker bl.a. oplevelsen af god tid, og at der hele tiden er en jordemoder ved deres side. Det kan de leve op til på de private klinikker, men det sker ikke altid på hospitalerne.

Det er ikke forbundet med ekstra udgifter for kommende forældre at gå til en privat fødeklinik. Hvis man er bosat i Region Sjælland, hvor landets 3 eneste private fødeklinikker ligger, er det gratis. Hvis man bor i en anden region, og vil føde på en af fødeklinikkerne i Region Sjælland, koster det 25.000 kr.

Det offentlige betaler Storkereden 19.000 kr. pr fødselsforløb med 7 konsultationer, fødselsforberedelse, fødsel og opfølgende barselsbesøg. Til sammenligning indgår der ofte 5 jordemoderkonsultationer i et graviditetsforløb i offentligt regi – dog med regionale variationer.

Der åbner en privat fødeklinik i København til sommer, så også kommende forældre fra Hovedstadsregionen kan vælge en privat klinik fremover. Zielinski håber at kunne åbne endnu flere klinikker i fremtiden; steder, hvor både den fødende og de ansatte jordemødre kan trives.

Liste over privat jordemoder i Danmark


Kilde: TV2 Nyheder: Dropper de store hospitaler: Babyboom hos de private

En fødsel er en voldsom og meget følsom situation, både for mor og barn. Kroppen ved, hvad den skal, men kroppen har brug for ro og trygge rammer for at kunne give sig hen til en naturlig og ukompliceret fødsel. Al erfaring og forskning på området viser ligefrem, at tryghed og ro er alfa og omega for et godt fødselsforløb. Hvad laver fødende kvinder så på vejene i Danmark?

I Danmark sendes kvinder af sted fra fødegang til fødegang midt under fødslen. Mere præcist 66 kvinder blev i 2015 sendt fra Odense Universitets Hospital (OUH) til andre sygehuse, mens de var i fødsel. Det får formand for organisationen Forældre og Fødsel, Sara Persson, til at råber vagt i gevær. Hun advarer om de farlige konsekvenser, en forflytning midt under fødslen kan have.

For veerne kan stoppe eller forværres, hvis omgivelserne pludselig ændres. Utrygheden gør, at kroppen reagerer – for psyke og soma hænger sammen. Vokser antallet af forflytninger under fødslen, kan man frygte for de fødendes sikkerhed.

Formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, kritiserer sundhedsøkonomerne for at opstille et helt misvisende regnestykke, når de argumenterer for, at der ikke er behov for flere jordemødre på fødegangene rundt om i landet. Der er ganske vist færre fødende og flere jordemødre i fastansættelser i dag, men det stigende antal arbejdsopgaver og langt flere komplicerede fødsels- og efterfødselsforløb kræver flere hænder, hvis vi skal undgå nedslidte jordemødre og traumatiske fødsler, siger Lillian Bondo til Altinget.

Det ser da ellers godt ud på papiret, at der i dag er flere jordemødre pr fødende, end der var for nogle år siden. De faldende fødselstal betyder, at regeringen ikke behøver at tilføre fødeafdelingerne flere penge, for der er jo ikke behov for det, når der er færre og færre kunder i butikken. Sådan er logikken hos de sundhedsøkonomer, der vejleder regeringen i fordelingen af de sparsomme ressourcer, der er øremærket til sundhedssektoren.

Men så enkelt er det bare ikke, siger Lillian Bondo. Det er helt misforstået, og det viser, hvor lidt viden om hverdagen på en fødegang, sundhedsøkonomerne har. Jordemødrene løber i dag hurtigere end nogensinde, selvom regnestykket med flere jordemødre og færre fødende ser simpelt ud.

Årsagerne til, at jordemødrene i den grad har brug for flere hænder og ressourcer i dag, er:

1: De udfører langt flere arbejdsopgaver i dag, end de gjorde tidligere. Både ved skriveborde med registrering og administration, men også med et øget antal indlæggelser af gravide, ultralydsundersøgelser og barselsarbejde. Dermed kan man ikke udregne en jordemoders arbejde ved blot at dividere med antallet af fødende – de bruger tid på mange andre ting.

Jordemoder Sara Kindberg er en stolt kvinde i disse dage. Hun arbejder på Aarhus Universitetshospital, hvor de for nylig er blevet fremhævet af Verdenssundhedsorganisationen, også kaldet WHO, på grund af deres unikke tilgang til bristninger og den efterfølgende syning i forbindelse med fødsler.

Det er omkring 80% af alle førstegangsfødende kvinder, der oplever bristninger under fødslen. Som regel er der tale om små rifter i mellemkødet, som nemt og uden videre sys af jordemoderen lige efter fødslen. Men somme tider er der tale om mere alvorlige bristninger, og for omkring 5 % af førstegangsfødende er bristningerne så alvorlige, at der skal en læge til. 3% oplever at briste helt ned omkring endetarmen. Alvorlige bristninger og efterfølgende syninger kan medføre problemer med vandladning og afføring for kvinden, så det er meget vigtigt at holde styr på tilstanden siger Sara Kindberg.

Derfor tager de det også alvorligt på Aarhus Universitetshospital. Her checkes alle kvinder med bristninger rutinemæssigt, når der er gået 3 dage efter fødslen – omtrent samtidigt med, at babyen skal have taget blodprøve fra hælen. Den omhu mener WHO er noget ganske særligt på verdensplan, og derfor er denne praksis kommet med på en liste over 13 projekter rundt om i verden, som forbedrer trivsel og sundhed hos kvinder. Der er ikke andre danske projekter blandt de 13, så glæden er stor hos Sara og hendes kolleger.

Nu ønsker personale fra fødegange i hele Norden at lære, hvordan de dygtige folk i Aarhus gør – det kaldes ligefrem Aarhus-modellen.

At holde godt øje med bristningernes heling og syningernes kvalitet gør det ifølge Sara Kindberg muligt at gribe ind og evt. sy om, hvis der viser sig problemer. Derved undgår kvinderne de alvorlige problemer, som et betændt sår eller en dårlig syning kan medføre.

Denne gode service har betydet, at kun 2 % af syningerne på Aarhus Universitetshospital skal laves om.

De drøner rundt for at nå rundt om alle de fødende, og der er ikke tid til at følge de korrekte procedurer i løbet af en vagt. Jordenmødrene er nedslidte og stressede. Arbejdstilsynet har været på besøg på Odense Universitetshospital, og det var ikke et kønt syn, der mødte dem, fortæller rapporten.

På en fødegang er det umuligt at forudse, hvor mange fødende, der kommer ind i løbet af en jordemodervagt. Fødsler er uforudsigelige, og der er hverken tegn i sol eller måne på, om 10 eller 100 kvinder går i fødsel lige om lidt. Det er arbejdsvilkårene for jordemødre, at der er et element af uforudsigelighed, og sådan har det altid været. Det ligger i fødegangens DNA, fortæller Chefjordemoder på Odense Universitetshospital, Anette Frederiksen.

Men interviews med de ansatte på fødegangen samt interviews med arbejdsmiljørepræsentanter og ledelse, som Arbejdstilsynet har udført i forbindelse med deres vurdering af afdelingen, fortæller om voldsomt pressede medarbejdere, der oplever at græde af udmattelse og utilstrækkelighed. Når de opgaver, der skal løses, alle er af så afgørende betydning for de fødende og ikke mindst for de spæde små børn, er det meget frustrerende at måtte droppe nogle opgaver for at nå at udføre andre.

Der er mange mere medicinske og mekaniske opgaver, som af hensyn til sikkerheden og sundheden for mor og barn skal udføres af jordemødrene i tiden op til, under og efter fødslen. Men en af hovedopgaverne for denne faggruppe er at skabe tryghed. Det er en af de vigtigste elementer i en god og sikker fødsel. Og når der er for travlt til at skabe tryghed, resulterer det i flere komplikationer, ligesom det slider voldsomt på jordemødrene selv. Derfor begræder tillidsrepræsentanten på afdelingen, Lene Møller Andersen, at jordemødrene fx ikke har tid til at tage ordentligt imod de fødende, der kommer ind.

Lola Jensen, familierådgiver og forfatter til en række bøger om børn, mener, at vordende og nybagte forældre brokker sig for meget. På sin facebookside skriver hun i et langt indlæg, at hun ofte hører fra jordemødre, at de oplever klagende forældre, der helst vil overlade både ansvar for og arbejde med fødslen til de professionelle, som så til gengæld alt for ofte bliver overfuset med anklager om, at de ikke gør deres arbejde ordentligt.

I dag vælger op imod 30% af alle kvinder at få epiduralblokade og et eksploderende antal kvinder vælger planlagt kejsersnit, selvom forskning viser, at det er bedst for moder og barn at føde vaginalt. Mange kvinder har svært ved graviditetens fysiske påvirkninger, og de er bange for selve det at blive forældre. Denne fremmedgjorthed overfor en dybt naturlig proces, nemlig det at være gravid og føde børn – ønsker Lola Jensen inderligt kan forandres.

Selvfølgelig er der fødselsforløb, der skal have medicinske indgreb for at lykkes. Der kan også være mange og gode grunde til, at en graviditet kan være vanskelig. Forældrerollen er også et stort ansvar, og det er helt ok at være ængstelig. Men summen er efterhånden, at alt for mange forældre slet ikke nyder processen, ikke oplever det mirakel, en fødsel er – trods smerten – og ikke kan være tilstede og nyde babymagien i dagene efter. De bruger deres energi på at forholde sig kritisk til personalet på fødegangen og den behandling, de fik.

 

Lola Jensen opfordrer til øget tillid til jordemoderen, fordi deres rådgivning ofte giver den bedste fødselsoplevelse. Deres erfaring er guld værd og kan netop give den ro, som mange vordende forældre savner. På den anden side findes der da også nogle mindre kompetente jordemødre, som med arrogance og kommandør-facon absolut ikke tilføjer noget positivt til situationen – de i de tilfælde er det fint at forholde sig kritisk og klage, hvis man som forælder finder det nødvendigt.

Men Lola Jensen maner til ro og håber inderligt; som hun skriver i sin facebookopdatering: ”...at alle gravide må møde de varme og kompetente jordemødre, jeg kender” samt ”at de må få en god fødselsoplevelse med større nærvær og respekt for jordemoderens faglighed, og med mere fokus på alt det gode”.

 

Kilde: Facebookopslag Lola Jensen: Kom godt fra start i forældrerollen

Mere om Lola Jensen

Læs mere om kvinders traumatiske fødselsoplevelser i dette boguddrag fra Kristeligt Dagblad

Mere om epiduralblokade fra Rigshospitalets hjemmeside 

Langt de fleste fødsler i Danmark er mirakler. Det er stunder af stor glæde og undren over, hvor vild kroppen er – og både fødselslægen, jordemoderen og den fødende deler glæden. Når fødslen indimellem går galt, medfører det ofte på samme vis traumer for både den fødende og de professionelle, viser nyt studie.

Læger og jordemødre skal være gjort af et særligt stof for at kunne gå ind og ud af utallige fødselsoplevelser i løbet af deres karriere.

De er naturligvis uddannede til at håndtere alle former for fødsler, også dem, hvor det desværre ikke går som forventet. Dem, hvor mor eller barn måske lider overlast. Dem, vi helst ikke vil tænke på. Men deres uddannelse er ikke tilstrækkelig, når det kommer til de følelsesmæssige konsekvenser af fødsler, der går galt. Det viser et studie af jordemoder og ph.d. studerende Katja Schrøder fra Syddansk Universitet.

Hele 85% af 1237 fødselslæger og jordemødre, hun har talt med i sin dataindsamling, fortæller, at de har oplevet traumatiske fødsler. Dette i sig selv vidner om, at det er oplevelser, disse faggrupper bør klædes på til at håndtere; ikke kun rent fagligt, men også den skyldfølelse, som for 50% vedkommende opstår lige efter den hårde situation.

Skal jordemoderen eller den fødende kvinde styre fødslens forløb? Det spørgsmål besvares nemt og klart af den officielle anbefaling og den almindelige praksis på danske fødegange: Det skal jordemoderen. Men har den overbevisning egentlig videnskabeligt belæg? Mon den fødendes instinkter er bedre til at styre pressetrangen end en fremmed professionel? Det mener den britiske jordemoder Rachel Reed i en artikel til det førende jordemoderfaglige tidsskrift The Practising Midwife.

”Gisp, gisp mere, du må ikke presse endnu! Ok, kom nu med et par forsigtige pres….STOP, nu skal du gispe igen – og pres så, pres alt, hvad du kan, en dyb indånding, hovedet ned på brystet, pres – STOP..” og så videre. Kan du genkende det?

På et tidspunkt under overgangen mellem første og anden fase under en fødsel får størstedelen af fødende trang til at presse nedad. Kvindens kropslige signaler fortolkes af jordemoderen på baggrund af hendes professionelle erfaring, og jordemoderen guider derpå kvindens måde at presse.

Der eksisterer et væld af faglige anbefalinger og teknikker, der skal hjælpe jordemoderen, hjælpe den fødende, med at styre pressetrangen, og kvinder undervises under fødselsforberedelsen i særlige vejrtrækningsteknikker såsom at gispe, der skal hjælpe dem med at modarbejde pressetrangen under fødslen, hvis de får besked af jordemoderen på at holde igen og lade være med at presse.

Men Reed har undersøgt de faglige begrundelser for at styre de fødendes instinktive pres.

En række undersøgelser viser, at det ikke er en fordel at bede den fødede om at presse, hvis hun ikke gør det af sig selv – det skaber tværtimod potentielt problemer for både mor og barn.

Andre undersøgelser, som Rachel Reed gennemgår i artiklen, underbygger hendes egen professionelle erfaring om, at jordemoderen gør klogest i at lade kvinden selv styre, hvornår og hvordan hun presser. At bede en fødende om at modarbejde pressetrangen har ikke videnskabeligt belæg, selvom det ellers praktiseres med den begrundelse, at det formindsker chancen for bristninger.

Man tør som læser og som mor næsten ikke tro på det – men Reed argumenter for, at jordemoderens fornemste opgave er at informere kvinden om fødslens forløb og hendes egen anatomi, og så ellers støtte hendes maksimalt i troen på, at hendes krop ved, hvad der skal ske, og at hun skal gøre, hvad den beder hende om.

Akupressur som naturlig smertelindring under fødslen? Hvad er nu det for noget? Det er såmænd intet mindre end en genial måde at forberede sig på, så fødslen kan blive en så positiv og fælles oplevelse som muligt for både den fødende og den vordende far.

Kort fortalt, er akupressur akupunktur uden nåle. Det er et fast kontinuerligt tryk på særlige punkter på bestemte meridianer (kroppens energibaner eller ”ledningsnet”), som får kroppen til at fungere bedre. Et eksempel er at man ved at trykke på et bestemt punkt på hånden stimulerer livmoderens vigtige arbejde under fødslen - en velfungerende livmoder sørger for bedre blodforsyning til barnet.

Det kan sammenlignes med zoneterapi, hvor man ved at trykke på zoner under fødderne, kan opnå effekt andre steder på kroppen.

Ud over at være naturlig og effektiv smertelindring, er akupressur et vigtigt ”værktøj” til enhver støtteperson du har med til din fødsel (din partner, søster, veninde, mor eller andre). Så de føler de kan gøre noget for at støtte dig under fødslen. Det kan nemlig være både frustrerende og svært ”bare” at skulle stå på sidelinien og se én man holder af have ondt.

En fødsel opleves ikke nødvendigvis som smertefri, men effektive veer og godt fødselsarbejde gør, at du som fødende instinktivt ved at din krop fungerer - i stedet for måske at føle frygt og panik

Jeg har i over 10 arbejdet med akupressur til gravide og fødende kvinder og de sidste 8 år haft fornøjelsen af at undervise mange vordende forældre i dette helt enkle, naturlige, effektive og risiko fri værktøj. Ingen indgreb, ingen medicin - bare støtte fra kærlige varme hænder til at kroppen kan arbejde bedst i pagt med de geniale fødselskræfter vi kvinder har indkodet som en del af vores genetiske blueprint.

Der er 3 gyldne regler: forskning viser

• at man har størst og bedst effekt, hvis man påbegynder akupressuren tidligt i fødslen
• der skal altid lyttes til den fødende kvindes feedback
• man skal eksperimentere med de forskellige punkter undervejs i fødslens faser.
  
  

Udover akupressurens evne til at støtte kroppen i effektivt fødselsarbejde og naturlig smertelindring er det en rigtig fin måde at støtte de vordende forældre i at få en positiv og fælles oplevelse af den livstransformerende begivenhed en fødsel er. Det er jo ikke kun et barn der fødes, men også en mor, en far, et par forældre og en helt ny familie - hver gang.

De punkter jeg underviser i er primært til naturlig smertelindring og øget forældre bonding under fødslen, men kan i forskellige kombinationer også bruges til at modne kroppen efter vandafgang, forud for igangsættelse, til efterveer, amning mv.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte mig. Det tager kun 1 time for vordende forældre at blive godt klædt på til fødsel - sammen. Sessioner face to face og over Skype.

Jeg afholder løbende workshops for jordemødre, doulaer og andre professionelle som deler min passion om at skabe de bedste forudsætninger for positive fødsels oplevelser i fuld tillid til kvinders iboende fødselsevne.


Få 4 gode tryk til fødslen fra udsendelsen på Kanal 1 med Hannah Lind Arlaub

Der var glæde hos Jordemoderforeningen og blandt jordmødrene på Svendborg sygehus, mandag, da et politisk forlig i Regionsrådet sikrede, at gravide fortsat kan føde på Svendborg fødeafdeling frem til år 2022. Men det indgåede forlig i Regionsrådet, får ikke Jordemoderforeningen til at hvile på laurbladene.

Kampen for bevarelse af fødeafdelingen i Svendborg fortsætter uagtet, at et nyt supersygehus vil stå klart i Odense i år 2022. Kampen forsætter, og de gravide har solid opbakning af forskningen. 

Lilian Bondo, som er formand for Jordemoderforeningen, vil have mere fokus på nyeste forskning inden for både fødeafdelingernes størrelse samt antallet af fødesteder. Ifølge Lilian Bondo ser man idag mange steder i sundhedsvæsnet en decentralisering og hun er uforstående overfor, at man netop på fødselsområdet fastholder en forældet centraliseringstanke, siger hun til Fyens.dk