At have en doula med til fødslen, er den nye trend! Men hvad betyder doula egentlig, og hvad er hendes fornemste opgave?
En doula er en ikke-medicinsk professionel person der er uddannet til at rådgive og støtte kvinder under graviditet og fødsel, med det sigte at kvinden får den bedst mulige fødselsoplevelse.
En doula er et velkendt begreb i vores nabolande Norge og Sverige, men det er forholdsvist nyt herhjemme, hvor uddannelse til doula først startede i 2005.
Det fordelagtige ved at have en doula ved sin side er, at doulaen kan guide og vejlede dig, give nærvær og støtte, skabe tryghed, give massage og hjælpe med åndedrætssteknikker og fordelagtige stillinger.
Mange doulaer har også en anden uddannelse med i bagagen, som f.eks. massør, Kranio-Sakral terapeut, akupunktør eller zoneterapeut, som kan være til gavn for hele fødselsforløbet.
Man har målt resultaterne af en doulas tilstedeværelse, - det kaldes "doula -effekten" og peger på kortere fødselsforløb, mindre behov for smertelindring og færre indgreb.
Liste over Doula'er i Danmark
Lola Jensen, familierådgiver og forfatter til en række bøger om børn, mener, at vordende og nybagte forældre brokker sig for meget. På sin facebookside skriver hun i et langt indlæg, at hun ofte hører fra jordemødre, at de oplever klagende forældre, der helst vil overlade både ansvar for og arbejde med fødslen til de professionelle, som så til gengæld alt for ofte bliver overfuset med anklager om, at de ikke gør deres arbejde ordentligt.
I dag vælger op imod 30% af alle kvinder at få epiduralblokade og et eksploderende antal kvinder vælger planlagt kejsersnit, selvom forskning viser, at det er bedst for moder og barn at føde vaginalt. Mange kvinder har svært ved graviditetens fysiske påvirkninger, og de er bange for selve det at blive forældre. Denne fremmedgjorthed overfor en dybt naturlig proces, nemlig det at være gravid og føde børn – ønsker Lola Jensen inderligt kan forandres.
Selvfølgelig er der fødselsforløb, der skal have medicinske indgreb for at lykkes. Der kan også være mange og gode grunde til, at en graviditet kan være vanskelig. Forældrerollen er også et stort ansvar, og det er helt ok at være ængstelig. Men summen er efterhånden, at alt for mange forældre slet ikke nyder processen, ikke oplever det mirakel, en fødsel er – trods smerten – og ikke kan være tilstede og nyde babymagien i dagene efter. De bruger deres energi på at forholde sig kritisk til personalet på fødegangen og den behandling, de fik.
Lola Jensen opfordrer til øget tillid til jordemoderen, fordi deres rådgivning ofte giver den bedste fødselsoplevelse. Deres erfaring er guld værd og kan netop give den ro, som mange vordende forældre savner. På den anden side findes der da også nogle mindre kompetente jordemødre, som med arrogance og kommandør-facon absolut ikke tilføjer noget positivt til situationen – de i de tilfælde er det fint at forholde sig kritisk og klage, hvis man som forælder finder det nødvendigt.
Men Lola Jensen maner til ro og håber inderligt; som hun skriver i sin facebookopdatering: ”...at alle gravide må møde de varme og kompetente jordemødre, jeg kender” samt ”at de må få en god fødselsoplevelse med større nærvær og respekt for jordemoderens faglighed, og med mere fokus på alt det gode”.
Mens 622 gravide havde en hjemmefødsel i 2006, så er tallet for 2014 oppe på 886, viser det Medicinske Fødselsregister.
Hjemmefødslerne i 2014 svarer til godt 1,5 procent af alle fødsler i Danmark mod 0,99 procent i 2006.
Det er især de travle forhold på hospitalerne, der er årsag til den makante stigning - og stigningen har været ventet, fortæller Birgit Petersson til DR. Birgit Petersen er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
I forlængelse af den seneste tids debat om travlhed på fødegangene, kan stigningen i antallet af hjemmefødsler altså skyldes, at kvinderne har lyst til at føde med en privat jordemoder, som kun har én opgave, nemlig den opgave det er, at hjælpe mor og barn sikkert igennem fødslen.
Et anden vigtig faktor, der hører ind under en god og tryg fødsel, er "kendthed".
På fødeafdelingerne kender den fødende ofte ikke på forhånd den jordemoder, der er tilstede under fødslen, hvorimod det i hjemmet oftest er en kendt jordemoder, der støtter og hjælper under rolige og velkendte forhold.
Læs også: En mindful hjemmefødsel
En ting er travlheden. Kapaciteten på fødeafdelingerne er også blevet dårligere, og et stigende antal gravide oplever at blive sendt rundt på andre fødeafdelinger, end der hvor de havde regnet med at skulle føde. Tanken om ikke at vide hvor man skal føde sit barn giver utryghed hos de gravide, og det kan også være en af årsagerne til, at flere vælger en hjemmefødsel.
En hjemmefødsel er dog ikke nødvendigvis den rigtige løsning for alle, for nogle kvinder vil det være omvendt, - de vil stadig føle sig mere trygge på et hospital.
Undersøgelser viser, at hvis man sammenligner raske kvinder, som føder på sygehuset med raske kvinder, der føder hjemme, så er risikoen den samme.
Det er netop faktorer som "trygge rammer" og "kendtheden til jordemoderen" som i væsenlig grad øger muligheden for, at kvinden kan føle sig tryg, og dermed sker der færre indgreb ved en hjemmefødsel end der sker på et hospital.
"De gravide skal ikke bekymre sig, - for sikkerheden ved at føde hjemme er god", siger Birgit Petersson. "I Danmark er det meget sikkert. Er der risikofaktorer hos mor eller barn, bliver man visiteret til hospitalsfødsel. Vi skal til stadighed huske, at en fødsel er en hel normal ting, som kvinder til alle tider har kunnet gennemføre", fastslår Birgit Petersen.
Læs også: Mit arbejde som doula
Også Jordemoderforeningen bakker op om udviklingen. "Jeg synes, at der er god grund til at sige, at vi i Danmark kan anbefale kvinder at føde hjemme eller på en jordemoderledet klinik", siger formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.
Lillian Bondo henviser til store, internationale undersøgelser, der især anbefaler flergangsfødende med en ukompliceret graviditet, en ukompliceret fødehistorie bag sig og et barn i hovedstilling at føde hjemme eller på en jordemoderledet klinik.
Kendthed, egen jordemoder, færre komplikationer, der er mange fordele ved en hjemmefødsel. Par, der vælger at føde hjemme, oplever også typisk en større ro, og især mændene lægger ofte vægt på, at de er hjemme i eget territorium. Parrene får en styrkende oplevelsen af, at fødslen er en familiebegivenhed, som de selv kontrollerer og søskendebørn kan være en del af dette fælleskab.
Ifølge sundhedsloven har alle raske kvinder ret til at føde hjemme med en jordemoder, og gravide skal oplyses om muligheden for det.
Læs også: Overvejer du en hjemmefødsel?
Jordemoder Sara Kindberg er en stolt kvinde i disse dage. Hun arbejder på Aarhus Universitetshospital, hvor de for nylig er blevet fremhævet af Verdenssundhedsorganisationen, også kaldet WHO, på grund af deres unikke tilgang til bristninger og den efterfølgende syning i forbindelse med fødsler.
Det er omkring 80% af alle førstegangsfødende kvinder, der oplever bristninger under fødslen. Som regel er der tale om små rifter i mellemkødet, som nemt og uden videre sys af jordemoderen lige efter fødslen. Men somme tider er der tale om mere alvorlige bristninger, og for omkring 5 % af førstegangsfødende er bristningerne så alvorlige, at der skal en læge til. 3% oplever at briste helt ned omkring endetarmen. Alvorlige bristninger og efterfølgende syninger kan medføre problemer med vandladning og afføring for kvinden, så det er meget vigtigt at holde styr på tilstanden siger Sara Kindberg.
Derfor tager de det også alvorligt på Aarhus Universitetshospital. Her checkes alle kvinder med bristninger rutinemæssigt, når der er gået 3 dage efter fødslen – omtrent samtidigt med, at babyen skal have taget blodprøve fra hælen. Den omhu mener WHO er noget ganske særligt på verdensplan, og derfor er denne praksis kommet med på en liste over 13 projekter rundt om i verden, som forbedrer trivsel og sundhed hos kvinder. Der er ikke andre danske projekter blandt de 13, så glæden er stor hos Sara og hendes kolleger.
Nu ønsker personale fra fødegange i hele Norden at lære, hvordan de dygtige folk i Aarhus gør – det kaldes ligefrem Aarhus-modellen.
At holde godt øje med bristningernes heling og syningernes kvalitet gør det ifølge Sara Kindberg muligt at gribe ind og evt. sy om, hvis der viser sig problemer. Derved undgår kvinderne de alvorlige problemer, som et betændt sår eller en dårlig syning kan medføre.
Denne gode service har betydet, at kun 2 % af syningerne på Aarhus Universitetshospital skal laves om.
I Slagelse, Holbæk og Roskilde kan gravide kvinder vælge at føde på en privat fødeklinik frem for på et hospital. Privatklinikkerne oplever voldsom stigning i antallet af gravide og fødende, og det overrasker Louise Zielinski, som er ejer af hele tre private fødeklinikker i Region Sjælland.
Når de kommende forældre opsøger alternativer til at føde på et hospital og derfor henvender sig til en af privatklinikkerne, er det fordi, de på hospitalet føler sig behandlet som endnu et nummer i rækken, mener Louise Zielinski. I dag er det at få et barn et projekt med stort fokus, som mange prioriterer højt. Derfor skal det også være den helt rigtige oplevelse. Manglende tid og ro på hospitalerne virker afskrækkende på mange kommende mødre og fædre, som derfor opsøger de private fødeklinikker.
I 2014 valgte 80 kommende mødre at føde på Storkereden, i 2015 gjaldt det 111 – og her i 2016 er der allerede 115 registrerede gravide på Zielinskis klinikker. Den store stigning i antallet af kommende familier, der ikke ønsker at føde i det offentlige system, forundrer Louise Zielinski. Hun fortæller, at det er lige så godt at føde på et hospital, men at det blot er en anden oplevelse, forældre tilbydes på hendes private fødeklinikker.
De kommende forældre ønsker bl.a. oplevelsen af god tid, og at der hele tiden er en jordemoder ved deres side. Det kan de leve op til på de private klinikker, men det sker ikke altid på hospitalerne.
Det er ikke forbundet med ekstra udgifter for kommende forældre at gå til en privat fødeklinik. Hvis man er bosat i Region Sjælland, hvor landets 3 eneste private fødeklinikker ligger, er det gratis. Hvis man bor i en anden region, og vil føde på en af fødeklinikkerne i Region Sjælland, koster det 25.000 kr.
Det offentlige betaler Storkereden 19.000 kr. pr fødselsforløb med 7 konsultationer, fødselsforberedelse, fødsel og opfølgende barselsbesøg. Til sammenligning indgår der ofte 5 jordemoderkonsultationer i et graviditetsforløb i offentligt regi – dog med regionale variationer.
Der åbner en privat fødeklinik i København til sommer, så også kommende forældre fra Hovedstadsregionen kan vælge en privat klinik fremover. Zielinski håber at kunne åbne endnu flere klinikker i fremtiden; steder, hvor både den fødende og de ansatte jordemødre kan trives.
Liste over privat jordemoder i Danmark
Kilde: TV2 Nyheder: Dropper de store hospitaler: Babyboom hos de private
Fødsler i Danmark anses mere og mere som værende medikaliserede, systematiserede, fremmedgjorte og ansvarsfralæggende. Vi skal tilbage til der hvor fødslen primært er kvindens opgave, hvor hun oplever sin egen styrke og hvor der er tryghed og ro, mener sociolog Henriette Holm.
I dag fremstår flere og flere fødsler som rædselsfulde skrigerier fra kvinder, pakket ind i hospitalets sterilitet og drop, hjælpeløse og desperat bedende efter en epidural for at slippe for det smertehelvede, kroppen har placeret dem i.
Vi er bange for at føde, flere og flere oplever komplikationer, fødegangene bryder sammen af stress – den er helt gal med fødselsøjeblikket.
Kaster man et blik på miljøets- og de sociale kontekster, en fødsel foregår i, kan der dog findes nye måder at afhjælpe fødendes frygt og desperation end blot medicin og indgreb.
Sociolog Henriette Bolvig skriver i Information, at både selve hospitalssystemet og den fødende og hendes partner skal stoppe op nu. Vi er nødt til at kigge på den sociale sammenhæng, som en fødsel antager betydning i og udfolder sig i. Den måde, vi iscenesætter en fødsel på, har nemlig afgørende betydning for selve fødslens forløb og for, hvordan den fødende og hendes partner oplever den.
Ro og tryghed har afgørende betydning for, hvordan fødslen forløber – det er både jordemødre og fødende enige om.
Hvorfor arbejdes der så, helt fra den fødende oplever første ve, så hårdt på at fremmedgøre, pacificere og ligefrem sygeliggøre den fødende?
Henriette Bolvig henviser til en fransk fødselslæge, Michel Odent, som i sin forskning har påpeget det sociales store betydning for fødslen. Han argumenterer for, at kvindens idé om, hvorvidt netop hendes fødsel måske eller måske ikke går galt, har stor betydning for, om hendes krop netop kan eller ikke kan klare fødslen naturligt. Hendes frygt og utryghed er i aller højeste grad medvirkende til, at det netop ikke går, som det skal, siger Odent.
Den viden skal vi bruge til noget, mener Bolvig. Nemlig at sørge for, at fødende kvinder oplever egen styrke, tryghed og ro modsat den fremmedgjorthed og travlhed, der er så hyppig på fødegangene, og som også betyder større behov for indgreb og medikalisering af fødende. Flere og flere får ve-drop og epidural, og det hænger måske sammen med, at de fødende er så utrygge, at de ikke tror, at de kan klare fødslen uden. Fødslen opleves generelt ikke længere som noget naturligt, som kvindekroppen kan klare, men noget frygteligt, som kræver professionel intervention uden kvindens aktive deltagen.
Den er helt gal, mener Henriette Bolvig. Vi skal tilbage til den magt over fødslen, som kvinder føler ved fx hjemmefødsler. Ro og tryghed betyder, at kvinder kan langt mere, end de tror. Hun opfordrer til, at kommende forældre spiller en mere aktiv rolle i fødselsforløbet, og at alle fødende gives den ro, omsorg og respekt, som alle fødende bør have krav på.
Der findes flere forskellige former for smertelindring, som kan anvendes under fødslen. Dette kan omfatte medicin, såsom pethidin eller epiduralbedøvelse, samt ikke-medicinske metoder som akupunktur, hypnose og fysisk støtte fra en doula eller partner.
Det er vigtigt at vælge den form for smertelindring, der passer bedst til dig og dine ønsker og behov. Det er også vigtigt at være opmærksom på eventuelle bivirkninger og risici forbundet med de forskellige former for smertelindring.
Der er mange alternative metoder til medicinsk smertelindring, der kan hjælpe med at lindre fødselsømheden på en naturlig måde. Nogle af disse metoder inkluderer:
Akupunktur: Akupunktur er en traditionel kinesisk behandlingsform, der involverer indsættelse af små nåle på specifikke punkter på kroppen for at lindre smerter og andre symptomer. Der er evidens for, at akupunktur kan være effektivt til at lindre fødselsømhed (1).
Hypnose: Hypnose er en tilstand af afslapning og dyp koncentration, der kan hjælpe med at lindre fødselsømhed ved at ændre fødende kvinders opfattelse af smerter og følelser.
Massage: Massage kan være en god måde at lindre spændinger og smerter under fødslen. Massage af ryg, ben og fødder kan hjælpe med at reducere fødselsømhed, og det kan også bidrage til at forbedre blodcirkulationen og lindre træthed (2).
Åndedræt er en naturlig måde at lindre smerter under fødslen på. Dette kan omfatte vejrtrækningsøvelser, såsom at trække vejret dybt ind og ud, samt at udånde længere end man indånder. Det kan også omfatte at bruge lyd, såsom at stønne eller synge, til at hjælpe med at lindre smerterne. Det er vigtigt at finde den åndedrætsteknik, der føles mest behagelig og effektiv for den enkelte kvinde. En fødselsforbereder eller en jordemoder kan vejlede i åndedrætsteknikker og hjælpe med at integrere dem i fødselsforløbet.
Fysisk støtte, såsom at blive masseret eller holdt i hånd, kan også være en del af lindringsteknikkerne da fysisk berøring kan hjælpe med at lindre smerterne. Det er vigtigt at finde den åndedrætsteknik, der føles mest behagelig og effektiv for den enkelte kvinde. En fødselsforbereder eller en jordemoder kan vejlede i åndedrætsteknikker og hjælpe med at integrere dem i fødselsforløbet.
Derudover kan der være mange andre naturlige metoder, der kan hjælpe med at lindre fødselsømhed, såsom fødselsforberedelsekurser, yoga og afslapningsøvelser. Det er vigtigt at huske, at alle fødsler er forskellige, og at det er individuelt, hvilken form for smertelindring der virker bedst for den enkelte kvinde.
For at forberede sig på fødslen og finde den bedste smertelindring, kan det være en god idé at tale med sin jordemoder om de forskellige muligheder og vurdere, hvad der vil være mest hensigtsmæssigt for ens egen fødsel. Det kan også være en god idé at læse om fødslen og smertelindring, så man har et overblik over sine muligheder og kan træffe et informeret valg.
Det er også vigtigt at huske, at naturlig smertelindring ikke er for alle, og at mange kvinder vælger medicinsk smertelindring for at gøre fødslen mere behagelig. Der er mange forskellige former for medicinsk smertelindring, såsom epiduralanæstesi og pudendal blokade, og det er vigtigt at være opmærksom på de mulige bivirkninger og risici, der er forbundet med disse metoder (3).
Det er altid en god idé at tale med sin læge eller jordemoder om de forskellige muligheder for smertelindring og vurdere, hvad der vil være mest hensigtsmæssigt for ens egen fødsel. Det er vigtigt at huske, at der ikke er én "rigtig" måde at føde på, og at det er individuelt, hvad der virker bedst for den enkelte kvinde.
Kilde:
Mænd gør sig også mange overvejelser og tanker omkring det at blive far. Det er der desværre ikke så meget fokus på – og det skal ændres!
For undersøgelser viser, at mænd der har forberedt sig til fødslen og til forældreskabet, oplever mindre usikkerhed samt et øget sammenhold og fællesskab med deres partner både omkring fødslen og som forældre. De forberedte mænd bliver dermed en bedre støtte for deres partner – både før, under og efter fødslen.
Mange kvinder går til fødselsforberedelse, hvor der også er fokus på den mentale del af fødslen og moderskabet, og får her delt deres tanker, bekymringer og overvejelser med de andre deltagere og en kompetent underviser, der kan hjælpe og vejlede.
Det meste af opmærksomheden er under hele graviditeten næsten kun rettet mod den gravide. De kommende fædre vælger ofte at holde deres overvejelser, bekymringer og tanker for sig selv, dels fordi de ikke ønsker at skabe uro hos deres partner, og dels fordi de kan være svære at italesætte, hvis der ikke er et rum til det.
Læs også: Mand for en fødsel
Et gammelt ordsprog siger: ”alt dét, der ikke bliver sagt, lever sit eget liv”. Og det betyder, at selv om de kommende fædre ikke får talt om og delt deres bekymringer om f.eks. fødslen, identitetstab, samværet med deres partner, når der er kommet en lille baby osv., så kan disse tanker, bekymringer og overvejelser måske skabe uro under fødslen og når baby er kommet til verden.
Dette ønsker Mindful Moving fødselsforberedelse at ændre og har derfor indgået samarbejde med fødselslægen Jakob Alexander Lykke om forberedelse KUN for mænd med undervisning af en mand. Kurset foregår i Vanløse i København. Der vil være én undervisningsgang før fødslen og én gang efter fødslen.
Du kan læse omkring kurset her
Meget fødselsforberedelse i dag, stimulerer i højere grad vores intellekt. Gravide og deres partnere sidder i timevis og lærer om hvor åben kvinden er i de forskellige faser af fødslen. For nogle er det vigtig at have en forståelse forud for fødslen, men det er for mange ikke den viden der konkret bruges undervejs når veerne tager til.
Lige præcis derfor tilbyder vi også supplerende fødselsforberedelse i forlængelse med dansen, hvor jordemoder Rikke Bodenhoff kan forklare og svare på mange af de spørgsmål.
Mentalt handler det om at forene dig med den historie der hænger sammen med arret, fødslen, så den ikke ”spænder ben” for glæden ved at være blevet mor.
Men det er ikke kun et ar på huden, der er også arvæv i de underliggende lag. Ja, faktisk er der op til 8 lag, som har været åbnet og nu skal hele. Mange af de lag er bindevæv (det man kalder fascier), som er en slags ”støttestrømpe” inde i kroppen. De holder os sammen, og vi er alle ”spundet” ind i fascie fra top til tå, på kryds og på tværs. Man taler om et dybt liggende lag af bindevæv og et mere overfladisk lag, og i denne sammenhæng er de begge vigtige at se på.
Du kan starte ganske blidt efter ca. 4 uger, eller når der ikke er sår på længere, og de fleste har behov for at fortsætte selvbehandlingen fra 3-8 mdr., alt efter om du har dannet lidt, eller meget arvæv.
Det er en god idé at begynde at smøre arret med en E-vitamin creme/salve/olie, til at hjælpe hudens heling. Hertil er E-vitamin rigtig godt. Dette skal bare gøres en gang om dagen.
Trin 2: (fra 6-8 efter fødslen)
Nu kan du begynde at lave BLID massage af arret, med små, lette, cirkelformede bevægelser. Masser i retning med uret. Gør det forsigtigt, hele vejen hen ad arret. Det er vigtigt at du ikke trykker for hårdt, men vær ganske rolig, det giver helt sig selv!
Nogen gange bliver hjernen lidt overrasket over at der pludselig bliver ”arbejdet” med området, og begynder at ”brokke sig”, i form af svie eller lettere smerter. Det er IKKE nødvendigvis ensbetydende med, at du gør noget forkert, men at det er for meget eller for ofte. I så fald går du tilbage til ”trin 1” i et par dage, så der kommer ro på igen.
Det er vigtigt at du IKKE trykker ekstra mens du ”trækker”, prøv evt. at gøre det på din underarm FØR du gør det på arret, så du ved hvordan det føles.
Hvis det svier meget, er det fordi du kun hiver i huden. Det er ikke fedt! Fingrene skal IKKE glide eller trække hen af huden, de skal faktisk trække i/glide på det væv der ligger UNDER huden. Det kan godt føles lidt ubehageligt for nogen i starten, men det er ikke farligt. Dette kan du gøre 1 gang om ugen.
Ligesom med knibeøvelser, så er behandlingen af arvævet noget, du har glæde af at gøre 3-6 måneder, for at få et godt resultat. For nogen er 3 måneder nok, det er individuelt.
Læs også: Dit sensitive kejsersnitbarn