Privat Jordemoder Nordjylland

Find en privat jordemoder i Nordjylland, herunder Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Thisted, Brønderslev, Hobro og Nørresundby.

Her finder du private jordemødre, som tilbyder blandt andet graviditetskonsultationer, fødselsforberedelse, efterfødselssamtaler, ammevejledning og støtte gennem graviditet, fødsel og den første tid som familie.

Mange privatpraktiserende jordemødre tilbyder også fødselshjælp, enten ved planlagt hjemmefødsel eller som ekstra tryg støtte ved en hospitalsfødsel. Det kan være relevant, hvis du ønsker en mere personlig fødselsforberedelse, kontinuitet og støtte til at få den fødsel, du drømmer om – uanset om du overvejer hjemmefødsel, fødeklinik eller hospitalsfødsel.

›Læs mere om privat jordemoder i Nordjylland

Fødesteder i Nordjylland

I Region Nordjylland foregår fødslerne på tre hospitaler: Aalborg Universitetshospital i Aalborg, Aalborg Universitetshospital i Thisted og Regionshospital Nordjylland i Hjørring. Hvilket sted du hører til, afhænger af, hvilken kommune du bor i. Ønsker du at føde hjemme, kan du tale med jordemoderen om det ved dine første konsultationer.

Når der er langt til hospitalet

Nordjylland er en stor region, og for mange familier i fx Thy, Vendsyssel eller Himmerland kan der være et godt stykke vej til fødestedet. Her kan en privat jordemoder være en tryg støtte. Mange kommer på hjemmebesøg, så du kan få konsultationer, fødselsforberedelse og opfølgning efter fødslen uden at skulle køre langt.

En privat jordemoder kan også hjælpe dig med at vurdere, hvornår det er tid til at tage af sted under fødslen. Det kan give ro, hvis der er langt til hospitalet.

Det kan en privat jordemoder hjælpe med

  • Ekstra konsultationer og tid til dine spørgsmål i graviditeten
  • Personlig fødselsforberedelse for dig og din partner
  • Støtte under fødslen, hjemme eller på hospitalet
  • Efterfødselssamtale, hvor I får talt fødslen igennem
  • Ammevejledning og hjælp i den første tid med baby

Sådan vælger du den rette jordemoder

En privat jordemoder kommer tæt på dig og din familie i en af livets største begivenheder. Derfor er det vigtigt, at du føler dig tryg ved hende, både fagligt og menneskeligt. De fleste tilbyder en uforpligtende første samtale, hvor I kan lære hinanden at kende.

Mærk efter, om kemien er der. Føler du dig lyttet til? Kan du tale frit om det, der fylder? Den bedste jordemoder for dig er den, du har tillid til.

Spørg til hendes holdninger. Hvad er vigtigt for dig? Det kan være hjemmefødsel, fødsel i vand, medicinsk smertelindring eller en tidligere svær fødsel. Spørg, hvordan hun ser på det, så du ved, om I er enige om rammerne.

Spørg ind til fødslen.

  • Hvilke muligheder for smertelindring kan hun tilbyde, fx vand, massage, vejrtrækning eller akupunktur?
  • Bliver hun hos dig, hvis du skal overflyttes til hospitalet undervejs?
  • Hvordan samarbejder hun med jordemødrene på hospitalet?
  • Hvordan får du fat i hende, når fødslen går i gang, og hvem tager over, hvis hun er syg eller ved en anden fødsel?

Spørg til det praktiske.

  • Hvilket område dækker hun, og kommer hun hjem til dig?
  • Hvilke ydelser tilbyder hun, og hvad koster de?
  • Hvordan følger hun op efter fødslen?

Alle jordemødre i Danmark skal have en autorisation. Du kan selv slå jordemoderen op i Autorisationsregistret hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Er du i tvivl om, hvad en privat jordemoder er, og hvordan hun adskiller sig fra hospitalets jordemødre, kan du læse mere i vores guide til privat jordemoder.

Kilde: Aalborg Universitetshospital, visitation af gravide i Region Nordjylland.

Nyfødt baby sover trygt i mors arme

Er du privat jordemoder i Nordjylland?

Bliv synlig for gravide og kommende forældre, der søger en privat jordemoder i Nordjylland.

Opret din profil →
  • Kontakt Email sanne@jordmor.dk
  • Kontakt Website jordmor.dk

Sanne Kragh Hovgaard er autoriseret jordemoder med egen klinik i Klitmøller i Thy. Hun tilbyder fødselsforberedelse, efterfødselsforløb, akupunktur og samtaler til gravide, nybagte forældre og par.

  • Kontakt Adresse Vandmanden 18A, 9200 Aalborg
  • Kontakt Email kontakt@jordemodertonesuneson.dk
  • Kontakt Telefon +45 28 40 11 47
  • Kontakt Website jordemodertonesuneson.dk/

Som jordemoder er jeg rolig, lydhør og nærværende. Jeg vil gerne skabe trygge rammer, hvor du føler dig set og støttet, og hvor forløbet tager udgangspunkt i netop dine behov. Min klinik ligger i Aalborg.

  • Kontakt Adresse Ågades Passage 2A, 9000 Aalborg
  • Kontakt Email kontakt@louisenoerby.dk
  • Kontakt Telefon +45 40 81 00 20.
  • Kontakt Website louisenoerby.dk

Louise Nørby er jordemoder, IBCLC-ammekonsulent og zoneterapeut og driver Nordjyllands første private jordemoderklinik i Aalborg. Hos hende kan du få hjælp hele vejen fra ønsket om et barn, gennem graviditeten og ind i den første tid med baby.

  • Kontakt Adresse Vang Mark 80, 9380 Vestbjerg
  • Kontakt Email dortebangs@gmail.com
  • Kontakt Telefon +41 82 42 42
  • Kontakt Website dortebangs.dk
Dorte Bangs er privat jordemoder i Vestbjerg med over 30 års erfaring — certificeret sonograf, sygeplejerske, sundhedsplejerske og familieterapeut. Hun tilbyder graviditetsscanninger og konsultationer med god tid til fordybelse, fra tidlig graviditet og frem til termin.