Hvad er det, der gør forskellen på om en fødsel bliver positiv og udviklende, eller traumatiserende og nedbrydende?
Er det et spørgmål om tilfælde, om held, om kvinden er forberedt, stærk eller ”dygtig” nok, om fødestedet er stort og specialiseret nok?
De undersøgelser, der er lavet om kvinders fødselsoplevelser, viser, at det IKKE er graden af komplikationer, der afgør, hvilken fødselsoplevelse, kvinden tager med sig hjem. Det er heller ikke antallet af timer med veer, eller antallet af jordemødre i forløbet.
Det handler en del om samhørighedsfølelse og kommunikation. Hvis kvinden oplever sig forstået, respekteret, hørt og informeret, kan hun komme igennem stort set hvad som helst under fødslen. Uden sår på sjælen. Men for at det skal lykkes, skal der være et helt fast fundament at stå på: Tryghed.
Der skal etableres en følelse af kendthed med den, der er tættest på én i fødslen, det kan være partner eller jordemoder. Det kræver, at man forstår hinanden, taler samme sprog, og har en intutiv, gensidig respekt for hinanden som mennesker. Den slags kommer for det meste i de første sekunder af et møde. Det er kemien mellem mennesker. Hvis dette lykkes, er den fødende tryg, og så oplever hun, at fødslen går godt.
Hvis det ikke lykkes, oplever hun, at fødslen går dårligt.
Læs også: Fødselsforberedelse for mænd
Læs også: Healingsmassage efter den svære fødselDet er aldrig for sent
I En ANDEN start arbejder vi med at reparere fødselsforløb, der sidder fast og stækker den nye mor og den nye familie. ”Det er aldrig for sent at få en god fødsel” påstår vi, og vi mener det.
Vi møder bedstemødre, der med tårer i øjnene beretter om deres fødsel. De har aldrig undersøgt, hvad der egentlig skete, men har levet et helt liv med en dyb smerte i sjælen, et sår, som aldrig er lægt.
Vi møder også unge kvinder, der er panisk bange for at føde, alene ud fra forfærdelige fødselshistorier fra andre kvinder, eller fra mor eller bedstemor.
Og så møder vi de kvinder, der har en voldsom fødsel siddende på tværs i sig. Den sidder som sorg, angst, lammethed eller vrede, som efterfødselsdepression, slukket nærvær og uddødt sexliv, truende skilsmisse, eller blot en beslutning om aldrig, aldrig nogensinde at
føde igen, trods et ønske om flere børn.
Vi analyserer de smertelige fødselsoplevelser. Vi bygger en ny fødselshistorie. En historie, der er til at håndtere, og som giver muligheder
for vækst i kvinden, i parforholdet og i familien.
For når kvinden forstår, hvorfor veerne var så svære at håndtere, kan hun lære, hvordan man skaber gode, effektive veer, og får en tillidsfuld og smertedækket hjerne. Når hun ser den tydelige sammenhæng mellem tidlig angst for fødslen, timevis med smertefulde veer og en kompliceret forløsning, kan hun begynde at forstå, hvad der holder en fødsel sund, håndterbar og velfungerende.
Når hun erkender, at hendes mand slet ikke var klædt på til at støtte hende, og de begge ser, hvor ensom og forladt hun var midt i stormvejret, kan de lære, hvordan de tager hver deres vigtige – og meget forskellige - rolle i fødslen. Herfra kan de indgå i et meningsfuldt og tæt samarbejde om noget af det vigtigste i deres familieliv.
Når hun kender konsekvenserne af vedrop, overvågning og epiduralblokade, og virkelig forstår, hvorfor det blev nødvendigt, kan hun lære om de alternativer, der findes, og de ressourcer, der er at trække på i hende selv, hendes partner, i jordemoderen og i hele situationen. Så begynder der at tegne sig en fødselshistorie, der giver mening. Selvom den var svær at være i. Og en meningsfuld historie kan man bruge til noget. Den kan man vokse med.
Herfra kan hun gå videre i livet med en beretning om, at hun har klaret noget helt vildt udfordrende, hun kan tilgive sig selv og de involverede for, at det blev, som det blev, og hun ved, hvad der skal til, for at næste fødsel bliver anderledes.
Det er nemlig aldrig for sent at få en god fødsel!
Se mere på www.enandenstart.dk
