Du er her:min barsel»Nyheder»Bondo: Fødende skal føle sig trygge uanset hvor de vælger at føde
mandag, 07 november 2016

Bondo: Fødende skal føle sig trygge uanset hvor de vælger at føde

Skrevet af 

Nedskæringer gør, at kommende og nybagte forældre i højere grad betaler sig fra ting, hvor det offentlige ikke kan følge med. Jordemoderforeningens formand Lillian Bondo mener, at det skaber ulighed. Hvad synes du? Kender du nogen eller har du selv betalt for professionel pleje og omsorg før, under eller efter en fødsel?

Ifølge Lillian Bondo er der rundt omkring i landet, både i hjemmene og på fødegangene, alt for mange kommende og nybagte forældre, der ikke får den omsorg og vejledning, som de har brug for.

De mange besparelser, som barselsafdelingerne i de sidste mange år har været ramt af, medfører, at der ikke er hænder og tid til fx et godt graviditetsforløb, amme-vejledning og daglig jordemoderkontakt i de første dage efter fødslen. Disse jordemoderfaglige arbejdsopgaver er med til at sikre en god start på livet for barnet, og det bør derfor absolut indgå i den offentligt betalte orkestrering af en fødsel, siger Bondo til en artikel i Berlingske.

Den ofte haltende kvalitet af barselsforløbet i den offentlige sektor betyder, at flere og flere kommende forældre vælger at gå til en privat jordemoder eller fx at hyre en doula (læs evt Mit arbejde som doula) , der kan være tilstede under hele fødslen. Den tendens til selvbetalt barselsomsorg mener Bondo imidlertid skaber øget ulighed. For alle har ret til et godt barselsforløb og en fødsel i gode, trygge rammer.

 

Bondo peger på, at der i forvejen er mange sociale årsager til ulighed i netop gruppen af gravide og fødende, og at det derfor er risiko for en stor social og sundhedsmæssig skævvridning af de nye små samfundsborgeres liv, når de rige køber sig til den omsorg og pleje, som de svageste og mest trængende i samfundet desværre ikke kan betale for.

Lillian Bondo advarer imod tendensen til selvbetalt barselspleje og udtaler, at en forsvarlig, offentlig fødsel ikke skal anses som en ekstra udgift for sundhedssektoren, men en investering i en god og forsvarlig start, som bør være lige for alle.

Kilde: Dr.dk: Jordemødre: Private fødsler skaber ulighed

Læs også artikel om private fødeklinikker: Fødende flokkes om private fødeklinikker

Artikel om besparelserne: Jordemoderformand: Sundhedsøkonomerne regner forkert