Du er her:min barsel»Artikler»Sundhed»Gravid | min barsel
onsdag, 26 april 2023 06:45

Gravid - Hvad nu?

Forberedelser til graviditet

Sund livsstil

Når du lige har fundet ud af, at du er gravid, er det vigtigt at fokusere på en sund livsstil. Det betyder at undgå rygning, alkohol og narkotika, og sørge for at få regelmæssig motion. En sund livsstil hjælper både dig og dit barn med at få en god start på graviditeten.

Lægebesøg og forundersøgelser

Det er en god idé at tage til lægen så snart du opdager, at du er gravid. Lægen vil kunne vejlede dig omkring de nødvendige forundersøgelser, herunder blodprøver og ultralydsscanninger. Disse undersøgelser hjælper med at sikre, at både du og dit barn er sunde og raske gennem hele graviditeten.

Økonomiske overvejelser

Graviditet og forældreskab kan medføre økonomiske udfordringer. Det er en god idé at lave et budget og overveje eventuelle besparelser, som kan hjælpe med at dække omkostningerne ved et nyt barn. Husk at tage højde for ting som barselsorlov, daginstitution og de nødvendige babyudstyr.

 

Kost og kosttilskud under graviditeten

Sund kost

Under graviditeten er det vigtigt at spise en sund og varieret kost. Det betyder at vælge sunde fødevarer, der er rige på næringsstoffer, herunder frugt og grøntsager, fuldkornsprodukter, magre proteiner og sunde fedtstoffer. Undgå tomme kalorier fra slik og sodavand, og skær ned på koffein og råt eller underkogt kød og fisk. Det er også vigtigt at drikke rigeligt med vand for at holde dig selv og dit barn hydreret.

Anbefalede kosttilskud

Under graviditeten kan det være nødvendigt at tage kosttilskud for at sikre, at både du og dit barn får alle de nødvendige næringsstoffer. Folsyre - f.eks Solgar Folsyre 400 mcg, jern og D-vitamin - f.eks Baby-me-now er nogle af de mest almindelige tilskud, som gravide kvinder anbefales at tage. Tal evt. med din læge om, hvilke tilskud der er relevante for dig og din graviditet.

 

Fysiske og følelsesmæssige forandringer

Kropslige forandringer

Under graviditeten vil din krop gennemgå en række forandringer for at kunne nære og beskytte det voksende foster. Du vil sandsynligvis opleve vægtøgning, ømme bryster, træthed og hævede ankler og fødder. Det er vigtigt at lytte til din krop og hvile, når du har brug for det.

Emotionelle forandringer

Det er helt normalt at opleve følelsesmæssige forandringer under graviditeten. Hormonelle forandringer kan føre til humørsvingninger, angst og træthed. Det er vigtigt at tale med din partner, familie eller venner om, hvordan du har det, og søge professionel hjælp, hvis du oplever vedvarende eller alvorlige følelsesmæssige problemer.

 

At tage højde for graviditeten i hverdagen

Arbejdsmæssige overvejelser

Under graviditeten er det vigtigt at tage højde for, hvordan det påvirker dit arbejdsliv. Du skal måske overveje at reducere dine arbejdstimer eller finde alternative arbejdsopgaver, hvis dit job kræver fysisk anstrengelse. Det er også vigtigt at planlægge din barselsorlov og informere din arbejdsgiver om din graviditet.

Sociale forandringer

Graviditeten kan også føre til sociale forandringer. Du vil måske opleve, at dine prioriteter skifter, og at du har mindre tid og energi til sociale aktiviteter. Det er vigtigt at opretholde et støttende netværk af venner og familie, der kan hjælpe dig gennem graviditeten og forberede dig til forældreskab.

 

Håndtering af graviditetens udfordringer

Kommunikation med partneren

Graviditet kan påvirke dit forhold til din partner på forskellige måder. Det er vigtigt at kommunikere åbent og ærligt om, hvordan I har det, og hvad I forventer af hinanden under graviditeten. Arbejd sammen om at løse problemer og støtte hinanden gennem denne spændende og udfordrende tid.

Støtte fra familie og venner

Det er vigtigt at søge støtte fra familie og venner under graviditeten.

De kan være en værdifuld ressource, når det kommer til at dele erfaringer, give råd og hjælpe med praktiske opgaver. Det kan også være en god idé at deltage i en mødregruppe eller graviditetsklasse for at opbygge et netværk af støtte fra andre, der går igennem lignende oplevelser.

 

At blive gravid er en spændende og udfordrende tid i dit liv. Det er vigtigt at forberede sig på de forskellige aspekter af graviditeten, herunder at følge en sund livsstil, spise en nærende kost, tage højde for de fysiske og følelsesmæssige forandringer samt håndtere de praktiske og sociale udfordringer, der følger med graviditeten. Ved at søge støtte fra din partner, familie, venner og sundhedsprofessionelle, kan du sikre, at både du og dit barn får den bedst mulige start på denne nye fase i livet.

 

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

  1. Hvordan ved jeg, om jeg får nok næringsstoffer under graviditeten?
    Tal med din læge eller jordemoder om din kost og eventuelle kosttilskud, du tager. De kan vejlede dig om, hvordan du sikrer, at både du og dit barn får de nødvendige næringsstoffer.

  2. Hvornår skal jeg begynde at tage folsyre? 
    Det anbefales at begynde at tage folsyre, f.eks Solgar Folsyre 400 mcg mindst en måned før graviditet og fortsætte gennem første trimester.

  3. Hvordan kan jeg håndtere morgenkvalme?
    Morgenkvalme kan lindres ved at spise små, hyppige måltider, undgå krydret og fedtholdig mad, drikke rigeligt med vand og få nok hvile. Nogle kvinder oplever også lindring ved at tage ingefær eller B6-vitamin.

  4. Hvordan kan jeg håndtere træthed under graviditeten?
    Sørg for at få nok søvn, og hvil dig, når du har brug for det. Det kan også være en god idé at reducere stress og finde tid til afslapning og selvpleje.

  5. Er det sikkert at dyrke motion under graviditeten?
    Ja, moderat motion er generelt sikkert og anbefales under graviditeten. Men det er vigtigt at konsultere din læge og tilpasse din træningsrutine efter din individuelle situation og eventuelle komplikationer.

  6. Hvordan kan jeg reducere risikoen for præeklampsi? 
    Præeklampsi er en graviditetskomplikation, der kan have alvorlige konsekvenser for både mor og barn. For at reducere risikoen er det vigtigt at følge en sund livsstil, herunder en balanceret kost, regelmæssig motion og undgå rygning og alkohol. Desuden er det vigtigt at deltage i regelmæssige lægebesøg for at overvåge blodtryk og andre tegn på præeklampsi.

  7. Hvornår skal jeg informere min arbejdsgiver om min graviditet?
    Du kan informere din arbejdsgiver om din graviditet, når du føler dig klar til det. Det er dog vigtigt at gøre det i god tid inden din barselsorlov for at give dem mulighed for at planlægge og finde en passende afløser.

  8. Hvad er nogle af de mest almindelige graviditetsrelaterede udfordringer, og hvordan kan jeg håndtere dem?
    Nogle af de mest almindelige udfordringer under graviditeten inkluderer træthed, kvalme, ryg- og bækkensmerter samt følelsesmæssige forandringer. For at håndtere disse udfordringer er det vigtigt at lytte til din krop, søge støtte fra andre og tale med din læge eller jordemoder om eventuelle bekymringer.

  9. Hvilke fødevarer skal jeg undgå under graviditeten? 
    Undgå råt kød, upasteuriserede mejeriprodukter, rå fisk og skaldyr samt visse fisk med højt indhold af kviksølv (som tun og haj).

  10. Hvordan kan jeg reducere hævelse og væskeophobning under graviditeten?
    For at reducere hævelse og væskeophobning, prøv at drikke masser af vand, spis en sund kost med lavt saltindhold og hvil med benene hævet, når det er muligt.

  11. Hvor meget vægt skal jeg forvente at tage under graviditeten?
    Den anbefalede vægtøgning under graviditeten varierer afhængigt af din vægt før graviditeten. Generelt bør normalvægtige kvinder forvente at tage mellem 11 og 16 kg, mens undervægtige kvinder måske skal tage mellem 13 og 18 kg. Overvægtige kvinder bør begrænse deres vægtøgning til mellem 7 og 11 kg. Tal med din læge for at få vejledning om passende vægtøgning for dig.


Udgivet i GRAVIDITET
tirsdag, 28 marts 2023 12:52

Gravid uge for uge

En graviditet er en kompleks og vidunderlig proces, hvor kroppen gennemgår bemærkelsesværdige forandringer for at støtte og beskytte den voksende baby. Gennem de ni måneder af graviditeten gennemgår både mor og baby en række fysiske og følelsesmæssige forandringer.

Fysisk forandringer:

I løbet af graviditeten forandrer kroppen sig på mange måder for at understøtte og beskytte den voksende baby. En af de mest tydelige fysiske forandringer er, at maven vokser, og brysterne bliver større og mere ømme. Livmoderen udvider sig gradvist for at give plads til den voksende baby, hvilket kan forårsage ubehag og tryk i bækkenet. Mange kvinder oplever også øget træthed, åndenød og hyppig vandladning, da kroppen arbejder hårdere for at opretholde en sund graviditet. Kvinder kan også opleve hævede fødder og ankler, halsbrand, forstoppelse, kramper i benene og andre fysiske symptomer i løbet af graviditeten.

LÆS OGSÅ: Gravid - Hvad nu?

Følelsesmæssige forandringer:

Graviditeten kan også påvirke en kvindes følelsesmæssige tilstand og humør. Det er normalt at opleve en bred vifte af følelser i løbet af graviditeten, herunder glæde, spænding, usikkerhed, angst og tristhed. Hormonelle forandringer kan forårsage humørsvingninger og følelsesmæssige udbrud. Mange kvinder kan også føle sig mere bekymrede eller stressede under graviditeten, især hvis de har haft tidligere graviditetskomplikationer eller andre sundhedsproblemer. Det er vigtigt at huske på, at det er normalt at føle sig forskelligt fra dag til dag under graviditeten og at søge støtte, hvis man føler sig overvældet eller har brug for hjælp til at håndtere følelsesmæssige udfordringer.

I løbet af graviditeten vil en kvinde opleve mange fysiske og følelsesmæssige forandringer, og det er vigtigt at huske på, at hver graviditet er unik. Det er afgørende at tage sig godt af sig selv og sin baby, spise en sund og afbalanceret kost, få regelmæssig motion og søge støtte fra en sundhedsprofessionel, hvis der er bekymringer eller spørgsmål. Med den rette pleje og opmærksomhed kan en graviditet forløbe glat og resultere i fødslen af en sund baby. 

 

Gravid uge for uge


Uge 1-4:
Graviditeten starter to uger efter den sidste menstruation, når et æg befrugtes af sædceller. I uge 1-4 er det stadig tidligt i graviditeten, og kvinden er muligvis ikke klar over, at hun er gravid endnu. Embryoet er lille og kun omkring 0,1 cm i længden, men hjernen og rygmarven begynder allerede at danne sig.

Uge 5-8:
I uge 5-8 begynder hjertet at slå, og embryoet vokser til omkring 1,5-2,5 cm i længden og vejer cirka 1 gram. Organer som leveren og nyrerne begynder at udvikle sig, og fosteret ligner nu mere en lille person. Kvinden kan opleve morgenkvalme, træthed og ømme bryster.

Uge 9-12:

I uge 9-12 bliver embryoet til et foster, og kønsorganerne begynder at udvikle sig. Fosteret vil være omkring 5-6 cm i længden og veje cirka 14 gram i slutningen af denne periode. Organerne er næsten færdigudviklede, og fosteret kan nu bevæge sig. Kvinden kan stadig have morgenkvalme og træthed.

Uge 13-16:
I uge 13-16 vil fosteret vokse til cirka 8-10 cm i længden og veje omkring 100 gram. Bevægelserne bliver mere koordinerede, og fosteret kan nu suge på sin tommelfinger. Kvinden kan opleve en forbedring i morgenkvalme og træthed og begynde at føle sig mere energisk.

Uge 17-20:
I uge 17-20 vil fosteret vokse til omkring 16-18 cm i længden og veje omkring 300 gram. Hårvæksten begynder, og fosteret kan nu høre og reagere på lyde. Kvinden kan begynde at mærke bevægelserne fra fosteret, kendt som "quickening". Hun kan også opleve hævede fødder og ankler.

Uge 21-24:
I uge 21-24 vil fosteret vokse til omkring 27-30 cm i længden og veje omkring 600 gram. Hjernen vokser og udvikler sig hurtigt, og fosteret kan nu åbne og lukke øjnene. Kvinden kan opleve halsbrand og forstoppelse, da livmoderen begynder at presse på tarmene.

Uge 25-28:
I uge 25-28 vil fosteret vokse til omkring 35-38 cm i længden og veje omkring 1,2 kg. Fosteret begynder at tage mere plads op i livmoderen, og kvinden kan opleve mere åndenød og behov for at tisse hyppigere. Fosterets organer og kropsfunktioner bliver mere modne, og det kan nu regulere sin egen temperatur.

Uge 29-32:
I uge 29-32 vil fosteret vokse til omkring 39-42 cm i længden og veje omkring 1,8 kg. Det kan nu skelne mellem lys og mørke og reagere på berøring. Kvinden kan opleve mere ubehag, da livmoderen presser på hendes ribben og forårsager åndedrætsbesvær og halsbrand.

Uge 33-36:
I uge 33-36 vil fosteret vokse til omkring 44-47 cm i længden og veje omkring 2,4 kg. Det begynder at positionere sig for fødslen og sænker sig ned i bækkenet. Kvinden kan opleve mere ubehag og hyppigere sammentrækninger, kendt som "Braxton Hicks"-sammentrækninger.

Uge 37-40:
I uge 37-40 vil fosteret være klar til at blive født. Det kan veje mellem 2,8-4,0 kg og være mellem 48-53 cm i længden. Kvinden kan opleve flere sammentrækninger og muligvis tegn på fødsel. Hun kan også opleve hævelse i hænder og fødder, kramper i benene og søvnbesvær.

Under hele graviditeten er det vigtigt for kvinden at tage sig godt af sig selv og spise en sund og afbalanceret kost. Hun bør undgå alkohol, tobak og stoffer og tage regelmæssige vitaminer og mineraltilskud. Det er også vigtigt at få regelmæssige undersøgelser hos en læge eller jordemoder for at sikre, at både mor og baby er sunde.

Graviditeten uge for uge er en fascinerende rejse, hvor et lille frø bliver til et lille mirakel. Det er en tid fyldt med forventning og glæde, men også med usikkerhed og bekymringer. Men når den lille nyfødte endelig er ankommet, vil alle de lange nætter og fysiske udfordringer have været det hele værd.

 

Udgivet i GRAVIDITET
tirsdag, 03 november 2020 09:55

Gravide i tredje trimester hjemsendes

På grund af Covid-19 anbefales alle gravide nu, at arbejde hjemmefra i sidste trimester og at have mindst mulig personkontakt i deres arbejdsrelationer. 

Sundhedsstyrelsen har lavet nye anbefalinger til gravide ud fra et udvidet forsigtighedsprincip.

I de nye retningslinjer tages der ekstra forholdsregler for gravide i 3. trimester, dvs. fra 28. graviditetsuge. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ingen gravide har kontakt med patienter eller borgere, som er mistænkt for - eller har fået bekræftet smitte med COVID-19.

”Vi skal passe på alle vores gravide medarbejdere og deres kommende børn. Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip og af hensyn til det ufødte barn anbefaler vi, at gravide i 3. trimester arbejder hjemmefra, så risikoen for smitte i sidste trimester mindskes.” siger Camilla Rathcke som er centerchef i Sundhedsstyrelsen.

Anbefalingerne er som nævnt lavet ud fra et udvidet forsigtighedsprincip. Der er nemlig stadig ikke noget, der tyder på, at gravide er særlige disponerede for smitte. Gravide har heller ingen øget risiko for at få et svært sygdomsforløb med COVID-19 og de har heller ikke øget dødelighed.

Enkelte studier fra udlandet viser dog, at der er en øget forekomst af kejsersnit inden termin hos gravide, der bliver indlagt med COVID-19 i 3. trimester, og at børnene derfor bliver født for tidligt. Evidensgrundlaget er stadig sparsomt, men Sundhedsstyrelsen følger løbende, om man kan tale om en tendens og er i tæt dialog med specialister på området. 

Kilde: https://www.sst.dk/da/nyheder/2020/opdateret-retningslinje_-hvordan-skal-medarbejdere-i-risikogrupper-haandteres?fbclid=IwAR3b_FcRQv66FC8yNi0xmYNrj3d9xZ_NT4BsA7kDMUaL60zJahBqlFsTnxs




Udgivet i NYHEDER
fredag, 01 april 2016 17:49

Tantra massage til gravide

Når vi høre ordet tantra massage, tænker mange; "Det er da vist noget værre noget, har det ikke noget med sex at gøre??" Bemærkninger jeg ofte støder på. Hvis berøring af kroppen (hele kroppen) er lig med sex, så måske, men ordet sex og seksualitet bruges i flæng og er med til at forvirre begrebet tantra massage.

Vi skal huske, at vores seksualitet har mange ansigter og former, og at seksualiteten er et menneskeligt eksistentielt råstof, som knytter sig til os, fra vi fødes, til vi dør. Det er vores verdenstilblivelse, som danner vores holdning til det, holdninger der ofte er forbundet med skyld, skam og flovhed.

Ordet Tantra betyder; ”At udvide sin bevidsthed til frigørelse” Så tantra massage er via berøring at blive bevidst om sin krop og hvad den gemmer, og derigennem at frigøre krop, sind og sjæl.

Tantra massage er en helkropsmassage, og kan være en helkropsmassage i ordets fulde forstand, fordi man kan inddrage massage af kvindes yoni (kønslæber og vagina) Det er inddragelsen af yoni massagen, som kan forveksles med sex, men det er det ikke i min forståelse af tantra (forklaring følger) Yoni massage er bestemt heller ikke nødvendig for at kunne modtage en tantra massage. Tantra massage arbejder med vores erogene områder på kroppen, og dem har kvinder (og mænd) mange af udover yonien.


Tantra massagen er en måde at arbejde med sig selv på, gennem sin sensualitet/seksualitet, så hvorfor anbefale det til gravide?

Gennem min erfaring gennem gravidmassage, har der gennem tiden været gravide, som har læst om de massageformer som jeg tilbyder, og som har været nysgerrige på tantra massagen og ønsker at prøve det. Gennem den erfaring har jeg opdaget, at der er to problemstillinger som tantra massagen kan hjælpe gravide med.

Det ene problem er de gravide, som lider af bækkerelaterede smerter. Specielt dem, som beskriver smerten som værende noget der kommer inde fra deres vagina. De har en forløsende oplevelse af tantra massage med yoni massage, fordi de her kan komme i kontakt med de indvendige muskler som spændingerne sidder i.

Ofte viser det sig, at der sidder et seksuelt psykologisk traume gemt i den indre muskulatur som de ”overraskende” (men ikke overraskende for terapeuten) kommer i kontakt med, og dermed får muligheden for at slippe under massagen. Det kan f.eks. være tidligere fødsler, deciderede overgreb, eller noget kroppen har opfattet som overgreb, som f.eks. en gynækologisk undersøgelse.

Læs også: Healingsmassage efter den svære fødsel


Derfor er yoni massage i min tantra forståelse ikke sex, men en terapeutisk massage, som kan forandre spændinger og smerter, og yoni massageudføres altid i dyb respekt til dig. Du kan altid før og under en yoni massage ombestemme dig eller sige fra, det er helt op til dig.

Det andet problem er, de gravide der går over tiden og ikke kan få fødslen til at gå i gang. Her vil en almindelig gravidmassage ofte kunne være en igangsætter, men er den ikke det, kan en tantra massage være det.
Forklaringen er, at når du bliver berørt blidt og nærværende på huden som er vores største organ, så producere du hormonet oxytocin.

Oxytocin er ikke et hvilket som helst hormon, det er det hormon som, når du er klar, sætter gang i dine veer. Altså det ve-fremkaldende hormon. Under en gravidmassage producere du oxytocin, men under en tantra massage, som er mere sensuel opstemmende ”hyperproducere” du hormonet. Du får med andre ord et ordentlig skud oxytocin ud i din blodbane og dine nervebaner og giver derved din krop et ”fødsels start boost”, som den har svært ved at modstå.

Tantra massage er ikke nødvendigvis noget du skal have af en tantra massør, selv om du skal være hjertelig velkommen. Der findes par-kurser i tantra massage rundt om i Danmark. At lærer tantra massage med sin partner er en gave til hinanden for livet.

Du kan evt lære det selv - Se forskellige bøger her







 

Udgivet i FØDSEL

Flere gravide kvinder og par betaler i stigende grad selv for en tidlig scanning af deres foster. Nogle af frygt for at miste barnet og andre for at sikre, at alt er, som det skal være. 

Langt de fleste gravide vælger at få en graviditets-scanning, men nu vælger flere end tidligere at få foretaget en scanning hos en privat klinik tidligere i graviditetsforløbet.

Den stigende tendens mærker de især hos Aalborg Graviditet og Scanning, hvor kommende forældre kan købe sig til en tidlig scanning i enten 3D eller 4D. Scanningerne er så præcise, at man nærmest kan se, hvem barnet ligner mest af forældrene. 

På den private klinik oplever de typisk kvinder, der har prøvet at miste deres foster tidligt i graviditetsforløbet, og med en tidligere scanning vil de sikre sig, at den tragiske situation ikke opstår igen.

Udgivet i NYHEDER
Amager og Hvidovre Hospital har siden 2012 haft stor succes med at hjælpe overvægtige gravide med at have fokus på sund mad og motion under og efter graviditeten. 
 
Hospitalet har nemlig haft en diætist ansat til at hjælpe de gravide med at komme ned i vægt og op mod 600 gravide har fået kostråd på Amager og Hvidovre hospital.
Det har resulteret i, at kvinderne i gennemsnit har tabt 6,5 kilo. - De gravide tager på undervejs, som man skal som gravid, men når man ser det relativt, så har de egentlig tabt sig i løbet af de ni måneder.
De overvægtige gravide tog i gennemsnit 8,6 kilo på under graviditeten, hvilket er 2,3 kilo mindre end de kvinder, der ikke fik rådgivning om kost og motion. 3 måneder efter fødslen havde de i gennemsnit tabt sig 6,5 kilo i forhold til før, de blev gravide.
 
En graviditet med et BMI på mere end 30 øger risikoen for akutte kejsersnit og får risikoen for andre indgreb under fødslen til at stige. Derudover risikerer overvægten at gå i arv til næste generation.
Udgivet i NYHEDER
søndag, 11 februar 2018 00:00

Hurra jeg er gravid

Du har lige fået dit svar ved lægen eller den indkøbte graviditets-test viser, at du er gravid!
 
Hvad gør du? Åbner du vinduet og råber til verden ”Hurra jeg er gravid” eller siger du det til den første og bedste du møder på din vej, fordi du ikke kan lade være, fordi du bobler af lykke?
 

Eller tænker du, at ingen skal have det at vide før du er helt sikker, eller før det kan ses, eller før du er ovre de kritiske første uger (for det har du hørt, at de første uger er- kritiske)?? 

Hvis nu noget går galt

”Har du hørt, at Lone er blevet gravid” spurgte en kollega mig forleden. ”Nej, hvor fantastisk” udbrød jeg, - nej det havde jeg ikke hørt. ”Ja, jeg ved faktisk ikke om jeg måtte fortælle det” skynder kollegaen sig så at sige. Hvorfor ikke, tænker jeg?
 
Samme dag ringer jeg til Lone og siger: ”Tillykke, er det rigtig det jungle-trommerne fortæller, er du blevet gravid?” ”Ja”, siger hun med glad stemme. ”Ja, det var ikke meningen, at jeg ville sige det til nogen, jeg ville faktisk have ventet til jeg var sikker på at barnet vokser og alt er normalt. Men jeg var simpelhed så glad at jeg måtte ud med det”.
 

Undrende spørger jeg: ”Hvorfor vil du vente med at sige det, hvorfor lægge låg på glæden? ” Lone siger: ”Fordi hvis nu noget går galt, så bliver jeg jo ked af det, og hvad skal jeg så sige til alle dem som ved at jeg er gravid”.

 
 
 
Hvor er det en sætning jeg har hørt tit, og det undrer og forskrækker mig på samme tid, at der i den grad tit bliver lagt låg på glæden, fordi vi frygter sorgen.
 

Vi frygter at skulle stå ansigt til ansigt med andre og fortælle at glæden er vendt til sorg. Så hellere udgå at involvere andre i glæderne i vores liv.

 

At dele glæder og sorger 

Det er bekymrende, fordi vi derved bevidst forsøger, at undgå glæde og sorg og at dele glæde og sorg med andre. Vi vender det blinde øje til en vigtig del af det eksistentielle livsvilkår - døden, og hvad værre er; vi fornægter at mærke glæden i os selv og at vise den til andre. 
 
Det er desværre en tendens som ikke kun ses med følelserne glæde og sorg, empati og næstekærlighed har også trange vilkår i dagens samfund, når det f.eks. glæder flygtninge. Men det er en helt anden historie.
 

Tendensen er at vi ikke vil mærke, og slet ikke mærke de mest naturlige følelser glæde og sorg. Fuldstændig som tendensen har været til at fødsler ikke måtte mærkes og forløbe naturligt, så længe der ingen reel fare er for moder og barn. Heldigvis er der ved at ske et skifte på det punkt hvor f.eks. ve-stimulerende midler, planlagte kejsersnit m.m. kun tages frem når alt andet naturligt er forsøgt, eller særlige omstændigheder påkræver at det naturlige får hjælp. 


Følelsernes magi

For som med fødsler så er sorg og glæde der af en grund.
 
Glæde ændrer cellernes livsvilkår, skaber et godt miljø at gro og udvikle sig i, og det er netop hvad det befrugtede æg har brug for, for at sætte sig fast i og vokse i din livmoder og blive der. Glæde er som naturlig økologisk gødning for din krop og alle dine celler i metaforisk forstand.
 
Men hvad så med sorgen, skaber den ikke et negativt miljø for cellerne? – man kan jo død af sorg? Det er sandt, men kun hvis sorgen bliver lukket inde og vi ikke slipper den ud, f.eks. ved at vi ikke tør tale om den og dele den med andre, reagere på den, tillade den.
 
Sorg lægger din krop brak for en tid, men kun fordi din krop og dine celler har brug for ro til at heale og genoprette det skete både fysisk og psykisk. Sindet har brug for tid til at acceptere det skete, erkende virkeligheden. Et sundt sorgforløb er udvikling for sindet og sjælen. Sorg og glæde er modpoler, og vi kan efter mig mening ikke leve et 'menneskeligt liv, hvis vi ikke vil være sammen med dem begge. Glæde ville ikke, kunne ikke, eksistere uden at kende sorg og omvendt.
 
Budskabet er; glæd dig over, at du er gravid, glæd dig så hele verden ikke er i tvivl – glæde skaber liv. Omvendt, hvis glæden skulle vende til sorg så gå ind i sorgen, men del den med hele verden. Begge veje skaber livet.
 

Tillykke, - du er gravid, hvor det glæder mig.

Udgivet i FØDSEL
lørdag, 17 januar 2015 00:00

Mindful Graviditet og Barsel

Graviditeten og det første år som nybagt mor kan både være en smuk og turbulent tid.

Man udsættes for store kropslige forandriger, følelsesmæssige svingninger og ens daglige rutiner og prioriteter forandres markant. Det kan på mange niveauer være en udfordrende tid.

Grundet disse forandringer kan gravide og nybagte forældre være ekstra sårbare for stress, angst og depressive lidelser. 

 

Graviditet og mindfulness

I de sidste par år har der forskningsmæssigt været en stigende interesse for mindfulness interventioners’ potentiale i forhold til gravide og nybagte mødre.
 
En række mindre forsøg har vist, at Mindfulness-Baseret Stress Reduction (MBSR) eller Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBKT) tilpasset gravide og nybagte mødre nedsætter symptomer på stress, angst, bekymring, og depression, samt øger medfølelse, selvkontrol og livskvalitet (Guardino et al, 2014; Vieten & Astin, 2008; Goodman et al, 2014; Pezes-Blasco et al, 2013).
 
For nyligt har Oxford Universitets Mindfulness Center netop begyndt et stort studium af Mindfulness Based Childbirth and Parenting programme MBCP, som bliver afviklet over de næste par år (Oxford Mindfulness Center, 2014). 

Definition af mindfulness

Mindfulness er traditionelt blevet defineret som en ’måde at være til stede i nuet med en venlig og udømmende opmærksomhed’. Mindfulness handler blandt andet om at blive mere opmærksom på den måde man relaterer sig til sine tanker, følelser, og fysiske sensationer.
 
Gennem mindfulness meditation kan man få øget bevidsthed om automatiske reaktioner og mønstre, kroppens signaler, egne grænser og behov. 
I tillæg er mindfulness associeret med en øget oplevelse af nærvær i forhold til indre og ydre oplevelser, og i relationen til andre mennesker.

 

Mindfulness som fødselsforberedelse

Mindfulness teknikker er blevet inkorporeret som værktøjer i diverse fødselsforberedelseskurser (Calm Birth, 2014; Bardacke, 2014).
 
Forskning tyder på, at man ved at imødekomme og relatere sig mindfult til smerte kan man opleve en modulering af smerteoplevelsen, hvorimod angst kan forstærke den (e.g. Gard et al, 2011).
 
Mindfulness teknikker kan af denne grund være værdifulde i blandt andet fødselssammenhæng.


Der findes mange lydbøger du selv kan downloade og høre når du har ro

.

Stigende anerkendelse og belæg for virkning

Generelt er der en stigende anerkendelse blandt eksperter af mindfulness meditation’s potentiale til at skabe mere overskud, og nærvær for gravide og nybagte forældre (Kabat-Zinn & Kabat-Zinn, 1998; Siegel & Hartzell, 2004).  
 
Samtidig er der begyndende forskningsmæssigt belæg for at mindfulness interventioner som MBSR, MBKT eller MBCP kan forebygge stress, angst og risiko for depression under og efter graviditeten, modulere oplevelsen af smerte, samt forøge almen livskvalitet. 

 

 

 
Udgivet i SUNDHED
tirsdag, 14 januar 2014 00:00

Gravide skånes ikke for løft

Gravides risiko for at føde for tidligt øges markant, hvis de løfter tunge ting på jobbet, viser ny dansk undersøgelse. Tunge løft kan også føre til ufrivillige aborter. Alligevel sætter arbejdsmiljøloven ikke grænser for, hvor meget gravide må løfte. 

Det er næsten almen viden: Gentagne tunge løft under graviditeten er skadelige. Nu bliver det igen bekræftet, denne gang af den nok største undersøgelse, der nogensinde er lavet om sammenhængen mellem arbejdsrelaterede løft og risikoen for at føde for tidligt.

Kvinder, der løfter meget på deres job i løbet de første fire graviditetsmåneder, har op til fire gange så høj risiko for at føde for tidligt i forhold til kvinder, der ikke løfter noget tungt i løbet af arbejdsdagen, viser undersøgelsen, som tager udgangspunkt i oplysninger fra flere end 62.000 danske kvinder, der var gravide mellem 1996-2002.

»Vores undersøgelse viser, at jo oftere og jo tungere vægt en gravid løfter i løbet af en arbejdsdag, jo større er risikoen for, at hun føder for tidligt. Særligt risikoen for at føde meget for tidligt stiger,« siger professor Anne-Marie Nybo Andersen fra København Universitets Institut for Folkesundhed til Videnskab.dk.
Undersøgelsen resultater er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Occupational & Environmental Medicin.

Tidligere studier har vist, at kvinder, der dagligt løfter over 10 kilo, også har højere risiko for at abortere ufrivilligt. Alligevel fastsætter arbejdsmiljøloven ikke grænser for, hvor meget og hvor tunge ting en dansk arbejdsgiver må kræve, at gravide ansatte løfter. Det burde den, mener Anne-Marie Nybo Andersen:

»Tidlige fødsler har store konsekvenser for barnets dødelighed og helbred i løbet af hele livet. Efter min mening har vi et fælles ansvar for at give alle børn den bedst mulige start på livet, så arbejdsmiljøloven bør beskytte gravide mod at blive udsat for arbejdsrelaterede faktorer, der øger risikoen for, at de føder for tidligt. Jeg synes, loven burde sætte grænser for, hvor meget en arbejdsgiver kan kræve, at en gravid ansat løfter i løbet af dagen.«

Udgivet i NYHEDER
fredag, 04 januar 2013 00:00

Spis bacon og æg under graviditeten

Du kan roligt mæske dig i bacon og æg under graviditeten, i hvert fald hvis du tør tro på de nyeste studier fra en række forskere fra University of North Carolina.

Er du gravid, har du godt af at spise morgenmad som englænderne gør det. Især bacon og æg indeholder et vigtigt stof for udviklingen af dit barns hjerne, viser ny forskning. 

Det er stoffet cholin, der normalt grupperes som et B-vitamin, som ifølge forskerne spiller en afgørende rolle i udviklingen af de regioner i fostres hjerner, der har betydning for hukommelsen.

Forsøg som er udført på mus af forskere fra University of North Carolina, viser, at indholdet af cholin i kosten kan ændre de epigenetiske forbindelser der kontrollerer hjernens udvikling i fosterstadiet.

Cholin findes også i forskellige typer kød og nødder. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet FASEB Journal.

Udgivet i NYHEDER
Side 1 ud af 4