Ny dansk forskning viser nu, at man allerede en måned efter fødslen kan spore om et barn senere vil have tilbøjlighed til at udvikle allergi.

Dansk BørneAstma Center, som er Europas førende enhed inden for forskning i børneastma afslører, at spædbørn med en stor risiko for allergi, har et forhøjet indhold af et særligt protein kaldet u-EPX, som altså kan spores længe inden at symptomerne viser sig.

Forskningsresultatetet bygger på et studie af 411 børn af mødre med astma. Den såkaldte kohorte er blevet fulgt nøje siden børnene kom til verden for ca. 10 år siden.

Den nye viden gør det muligt at lave tidlig individuel forebyggelse som givetvis kan forsinke symptomerne. Man har endnu ikke mulighed for at bremse selve sygdomsaktiviteten.

 

Pssst! Kunne du tænke dig at få sparring af naturopath Rikkeliva Holm omkring allergi hos dig og/ eller dit barn? 

Så hop over i Klub MB og stil hende et spørgsmål

Omkring en tredjedel af alle kvinder udvikler åreknuder eller forstørrede årer under graviditeten. Typisk vil åreknuderne opstå på læggene men kan også forekomme i lysken, på lårene, eller omkring skamlæberne eller som hæmorider. Åreknuder er udposninger på de overfladiske blodårer. De opstår, når venernes "klapper" ikke kan lukke helt tæt på grund af slid eller øget belastning.

Gravide kvinder er udsatte, da den voksende livmoder øger trykket på de store vener i bughulen som samler blodet fra benene. Samtidig er den generelle vægtøgning en belastning i sig selv.

Åreknuder er oftest et kosmetisk problem, men hos de fleste aftager eller forsvinder åreknuderne mellem 3-6 måneder efter fødslen.

Du kan forebygge åreknuder

Tendens til åreknuder er arvelig, og betragtes da som en venesygdom som sikkert vil opstå før eller siden. Men du kan gøre meget for at forebygge åreknuder og også hindre, at de bliver værre hvis de allerede er opstået.

 

• Den mest effektive forebyggelse af åreknuder, er at opretholde en god grundform gennem din graviditet.

• Dagligt motion, som gå-, cykel- og svømmeture er godt, da brug af lægmuskulaturen presser blodet tilbage op mod hjertet.

• Undgå at stå stille i lang tid af gangen. Hvis du f.eks. står og skræller kartofler, så bevæg dig. Vip op og ned på tæerne, læg skiftevis benene op på køkkenbordet eller sæt dig ned og læg benene op på en stol.

• Hvis du omvendt sidder meget ned, f.eks. hvis du arbejder på kontor, så rejs dig hyppigt og gå lidt rundt, op og ned på tærene. Når du sidder kan du skifte stilling hyppigt og måske tage benene lidt op.

• Generelt bør du aflaste blodtrykket i dine ben ved at få benene op så ofte som muligt, helst op over hjertehøjde.

• Brug en creme som Green Gel mod åreknuder og karsprængninger - eller maxmedix VariGo som er en kombination af piller og creme, der naturligt hjælper dine ben indefra.

• Lav venepumpeøvelser så tit du kan. Det gør underværker for belastede blodårer, og du kan se effekten med det samme.

• Venepumpeøvelse 1: Læg dig i sengen, i sofaen, på gulvet, i haven, - hvor som helst og stræk benene i vejret. Hold benene i ro men bevæg fødderne rundt i cirkler. Først den ene vej, så den anden. Bliv ved et par minutter. Det er faktisk ret hårdt, men meget effektivt.

• Venepumpeøvelse 2: Læg dig i sengen, i sofaen, på gulvet, i haven, - hvor som helst og stræk benene i vejret. Hold benene i ro men flex med fødderne, hvor du skiftevis peger tæerne mod loftet og ned mod dig selv. Bliv ved et par minutter. Ligesom den anden øvelse er denne øvelse meget effektiv. Lav de to øvelser 2-3 gange dagligt.

• Du kan med fordel anvende kompressionsstrømper, specielt i den sidste halvdel af graviditeten. De skal bruges fra morgen til aften og er et effektiv supplement til ovenstående. Støttestrømper fåes i mange forskellige udgaver og farver. De fåes som knæstrømper og som almindelige tætte strømpebukser med plads til maven.

Skulle dine åreknuder ikke forsvinde, og er du meget generet af dem, kan du tale med din læge om det. Mange læger ser ingen grund til behandling, da generne som nævnt primært er af kosmetisk art. Men det er muligt at gøre noget ved åreknuder ved et mindre kirurgisk indgreb. Dog er der ingen garanti for at de ikke kommer igen.

 

 

 

Kvinders cigaretrygning nedsætter graviditetschancen, både når hun forsøger at blive gravid med en partner men også i forbindelse med fertilitetsbehandling. 

Der er så mange skadelige følgevirkninger i forbindelse med rygning både for din egen sundhed og dit barns sundhed. Vidste du, at rygning nedsætter din frugtbarhed med helt op til 50%? Og vidste du, at rygning under graviditeten gør, at drengebørn får sværere ved at gøre deres partner gravid senere i livet? 

Er du gravid har du ansvaret for barnet i din mave og du bør stoppe med at ryge så hurtigt som muligt for at dit barns centralnervesystem, dit barns hjerne og andre vitale organer ikke skal lide overlast og tage skade. 

 

Tydelige konsekvenser

Rygning er årsag til markant lavere fødselsvægt, for tidlig fødsel, fosterdød, hvor barnet dør efter 28. graviditetsuge. 

Der er også hyppigere forekomst af foranliggende moderkage og moderkageløsning, som bevirker, at barnets ilttilførsel helt eller delvist afbrydes.

 

Større risiko for type 2 diabetes og overvægt

Hvis en kvinde ryger under sin graviditet, forøger hun ydermere risikoen for, at barnet på et tidligt tidspunkt i livet bliver ramt af type 2-sukkersyge og overvægt. 

Jo flere cigaretter kvinden ryger, desto højere risiko for overvægt hos barnet. Det skyldes formodentligt, at der opstår en livslang fejlregulering i stofskiftet.

De fleste kommuner tilbyder gratis rygestopkurser. Få hjælp til at stoppe med at ryge, f.eks. via din læge, via Kræftens Bekæmpelse, eller det succesfulde NLP program Rygestop - røgfri på én time

Hvis du vil vide mere om dine chancer for at blive gravid, læs også: Bevar frugtbarheden som er udarbejdet af Rigshospitalet

Kilde: netdoktor: Sådan kan din livsstil påvirke graviditetschancerne

 

Man kan sige, at alle gravide får bækkenløsning i større eller mindre grad, da det er en naturlig del af graviditetsforløbet at bækkenets ledbånd blødgøres, så bækkenet bliver eftergiveligt og man kan føde.

Men bækkenløsningen giver nogle gravide alvorlige smerter. Overstrakte ledbånd og overbelastede muskler kan medføre, at bækkenets knogler kommer til at sidde så forskudt i forhold til hinanden, at bækkenet føles forstuvet, hvilket gør, at det er smertefuldt at bevæge sig.

Hvordan føles bækkenløsning

Smerterne kan føles meget forskelligt fra kvinde til kvinde og kan for den enkelte gravide også veksle fra dag til dag.

Smerterne vil centrere sig i området omkring lænden, halebenet og ballerne, og i området omkring symfysen, underlivet og lysken. Det kan giver strålesmerter langt ned i benene og give en følelse af, at benene sover. 

Bækkenløsning forekommer oftest i slutningen af graviditeten.

Har du haft bækkenløsning i en tidligere graviditet, er der sansynlighed for at du får det igen.

Omkring 98,5% af de kvinder der har symptomer på bækkenløsning under graviditeten bliver raske igen.

 

Tag imod aflastning 

Hvis du har en alvorlig bækkenløsning, får du brug for megen aflastning og ekstra hvile. Tag imod al den hjælp du kan få. Hele familien bliver påvirket af situationen, når arbejdsfordelingen omfordeles, men det er vigtigt, at du lytter til din krops signaler og samtidig ikke mister modet.

Det kan også blive nødvendig med hjemmehjælp og hjælpemidler til at lette dagligdagen. Det kan være alt lige fra støttebælte til kørestol. Måske skal du have en deltids- eller fuldtidssygemelding fra dit arbejde.

Bækkenløsning og fysioterapi

Nogle gravide har glæde af at gå til fysioterapi, og der er her en mulighed for at bækken- og hofteledene kan stabiliseres ved blid manipulation. Fysioterapeuten kan også give dig øvelser til træning af bækken, ryg og mave.

I det daglige skal du minimere de bevægelser, som udløser smerterne. Undgå vrid i kroppen, og undgå at sidde med benene over kors. Undgå ligeledes at løfte tunge ting, og undgå foroverbøjede stillinger, som ved f.eks gulvvask og støvsugning.

 

Efter fødslen

Det er også vigtigt at tage hensyn til bækkenløsningen efter fødslen. Der kan gå flere måneder, før bækkenleddene er faldet så meget til ro, at du kan begynde at genoptræne din krop ud over de instruktioner, du har fået fra læge, jordemoder og sundhedsplejerske.

 

 

Undersøgelser viser at gravide, der spiser hovedpinepiller med ibuprofen, paracetamol eller acetylsalicylsyre udsætter deres fostre for så kraftig en hormonforstyrrende eftekt, at de har øget risiko for at få drengebørn med testikelmisdannelser.
 

Et studiet der har været ledet af seniorforsker Henrik Leffers fra Rigshospitalet, har gjort en foruroligende opdagelsen. 

Det viser sig nemlig, at det virkomme stof i hovedpinepillen, altså det smertestillende stof som ibuprofen, paracetamol eller acetylsalicylsyre, er ligeså hormonforstyrrende som de udskældte ftalater. 

Blot én hovedpinepille giver lige så meget hormonforstyrrende stof, som de fleste gravide får ind i kroppen via alle andre kendte kilder tilsammen gennem hele graviditeten, viser et studiet fra Rigshospitalets Afdeling for Reproduktion og Vækst samt DTU Fødevareinstituttet.

Hovedpinepillernes hormonforstyrrende effekt kan være en af forklaringerne på, at et stigende antal drenge fødes med misdannelser på kønsorganerne og, at flere og flere mænd har dårlig sædkvalitet og bliver ramt af testikelkræft.

Danmark er et af de lande i Europa, som har det højeste forbrug af smertestillende håndkøbsmedicin. 

Kilde: Videnskab.dk: Hovedpinepillen er ligeså hormonforstyrrende som Ftalater 

 

Den søde ventetid skulle så gerne være en lykkelig tid, men en opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen viser, at antallet af gravide, der tager antidepressiv medicin er steget med 40 procent på blot tre år.

Det kan være et frygtelig dilemma for en depressiv vordende mor. På den ene side kan medicinen medføre meget alvorlige misdannelser og bivirkninger hos fostret og sågar medføre død i både fosterstadiet og spædbørnsstadiet. På den anden side kan antidepressiv medicin være den eneste løsning, hvis der hos den gravide er tale om en svær depression, der for eksempel gør, at det er umuligt for den gravide at opretholde en normal hverdag.

Men en depression kan i mange tilfælde også behandles med psykoterapi i stedet for medicin, og i andre tilfælde med en kombination af medicin og terapi. Depressive gravide kvinder bør derfor være i tæt dialog med både læge og en lægeeksermineret psykoterapeut før, under og efter graviditeten for at sikre den mest optimale løsning for den enkelte.

Forberedelser til graviditet

Sund livsstil

Når du lige har fundet ud af, at du er gravid, er det vigtigt at fokusere på en sund livsstil. Det betyder at undgå rygning, alkohol og narkotika, og sørge for at få regelmæssig motion. En sund livsstil hjælper både dig og dit barn med at få en god start på graviditeten.

Lægebesøg og forundersøgelser

Det er en god idé at tage til lægen så snart du opdager, at du er gravid. Lægen vil kunne vejlede dig omkring de nødvendige forundersøgelser, herunder blodprøver og ultralydsscanninger. Disse undersøgelser hjælper med at sikre, at både du og dit barn er sunde og raske gennem hele graviditeten.

Økonomiske overvejelser

Graviditet og forældreskab kan medføre økonomiske udfordringer. Det er en god idé at lave et budget og overveje eventuelle besparelser, som kan hjælpe med at dække omkostningerne ved et nyt barn. Husk at tage højde for ting som barselsorlov, daginstitution og de nødvendige babyudstyr.

 

Kost og kosttilskud under graviditeten

Sund kost

Under graviditeten er det vigtigt at spise en sund og varieret kost. Det betyder at vælge sunde fødevarer, der er rige på næringsstoffer, herunder frugt og grøntsager, fuldkornsprodukter, magre proteiner og sunde fedtstoffer. Undgå tomme kalorier fra slik og sodavand, og skær ned på koffein og råt eller underkogt kød og fisk. Det er også vigtigt at drikke rigeligt med vand for at holde dig selv og dit barn hydreret.

Anbefalede kosttilskud

Under graviditeten kan det være nødvendigt at tage kosttilskud for at sikre, at både du og dit barn får alle de nødvendige næringsstoffer. Folsyre - f.eks Solgar Folsyre 400 mcg, jern og D-vitamin - f.eks Baby-me-now er nogle af de mest almindelige tilskud, som gravide kvinder anbefales at tage. Tal evt. med din læge om, hvilke tilskud der er relevante for dig og din graviditet.

 

Fysiske og følelsesmæssige forandringer

Kropslige forandringer

Under graviditeten vil din krop gennemgå en række forandringer for at kunne nære og beskytte det voksende foster. Du vil sandsynligvis opleve vægtøgning, ømme bryster, træthed og hævede ankler og fødder. Det er vigtigt at lytte til din krop og hvile, når du har brug for det.

Emotionelle forandringer

Det er helt normalt at opleve følelsesmæssige forandringer under graviditeten. Hormonelle forandringer kan føre til humørsvingninger, angst og træthed. Det er vigtigt at tale med din partner, familie eller venner om, hvordan du har det, og søge professionel hjælp, hvis du oplever vedvarende eller alvorlige følelsesmæssige problemer.

 

At tage højde for graviditeten i hverdagen

Arbejdsmæssige overvejelser

Under graviditeten er det vigtigt at tage højde for, hvordan det påvirker dit arbejdsliv. Du skal måske overveje at reducere dine arbejdstimer eller finde alternative arbejdsopgaver, hvis dit job kræver fysisk anstrengelse. Det er også vigtigt at planlægge din barselsorlov og informere din arbejdsgiver om din graviditet.

Sociale forandringer

Graviditeten kan også føre til sociale forandringer. Du vil måske opleve, at dine prioriteter skifter, og at du har mindre tid og energi til sociale aktiviteter. Det er vigtigt at opretholde et støttende netværk af venner og familie, der kan hjælpe dig gennem graviditeten og forberede dig til forældreskab.

 

Håndtering af graviditetens udfordringer

Kommunikation med partneren

Graviditet kan påvirke dit forhold til din partner på forskellige måder. Det er vigtigt at kommunikere åbent og ærligt om, hvordan I har det, og hvad I forventer af hinanden under graviditeten. Arbejd sammen om at løse problemer og støtte hinanden gennem denne spændende og udfordrende tid.

Støtte fra familie og venner

Det er vigtigt at søge støtte fra familie og venner under graviditeten.

De kan være en værdifuld ressource, når det kommer til at dele erfaringer, give råd og hjælpe med praktiske opgaver. Det kan også være en god idé at deltage i en mødregruppe eller graviditetsklasse for at opbygge et netværk af støtte fra andre, der går igennem lignende oplevelser.

 

At blive gravid er en spændende og udfordrende tid i dit liv. Det er vigtigt at forberede sig på de forskellige aspekter af graviditeten, herunder at følge en sund livsstil, spise en nærende kost, tage højde for de fysiske og følelsesmæssige forandringer samt håndtere de praktiske og sociale udfordringer, der følger med graviditeten. Ved at søge støtte fra din partner, familie, venner og sundhedsprofessionelle, kan du sikre, at både du og dit barn får den bedst mulige start på denne nye fase i livet.

 

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

1. Hvordan ved jeg, om jeg får nok næringsstoffer under graviditeten?
   Tal med din læge eller jordemoder om din kost og eventuelle kosttilskud, du tager. De kan vejlede dig om, hvordan du sikrer, at både du og dit barn får de nødvendige næringsstoffer.

2. Hvornår skal jeg begynde at tage folsyre? 
   Det anbefales at begynde at tage folsyre, f.eks Solgar Folsyre 400 mcg mindst en måned før graviditet og fortsætte gennem første trimester.

3. Hvordan kan jeg håndtere morgenkvalme?
   Morgenkvalme kan lindres ved at spise små, hyppige måltider, undgå krydret og fedtholdig mad, drikke rigeligt med vand og få nok hvile. Nogle kvinder oplever også lindring ved at tage ingefær eller B6-vitamin.

4. Hvordan kan jeg håndtere træthed under graviditeten?
   Sørg for at få nok søvn, og hvil dig, når du har brug for det. Det kan også være en god idé at reducere stress og finde tid til afslapning og selvpleje.

5. Er det sikkert at dyrke motion under graviditeten?
   Ja, moderat motion er generelt sikkert og anbefales under graviditeten. Men det er vigtigt at konsultere din læge og tilpasse din træningsrutine efter din individuelle situation og eventuelle komplikationer.

6. Hvordan kan jeg reducere risikoen for præeklampsi? 
   Præeklampsi er en graviditetskomplikation, der kan have alvorlige konsekvenser for både mor og barn. For at reducere risikoen er det vigtigt at følge en sund livsstil, herunder en balanceret kost, regelmæssig motion og undgå rygning og alkohol. Desuden er det vigtigt at deltage i regelmæssige lægebesøg for at overvåge blodtryk og andre tegn på præeklampsi.

7. Hvornår skal jeg informere min arbejdsgiver om min graviditet?
   Du kan informere din arbejdsgiver om din graviditet, når du føler dig klar til det. Det er dog vigtigt at gøre det i god tid inden din barselsorlov for at give dem mulighed for at planlægge og finde en passende afløser.

8. Hvad er nogle af de mest almindelige graviditetsrelaterede udfordringer, og hvordan kan jeg håndtere dem?
   Nogle af de mest almindelige udfordringer under graviditeten inkluderer træthed, kvalme, ryg- og bækkensmerter samt følelsesmæssige forandringer. For at håndtere disse udfordringer er det vigtigt at lytte til din krop, søge støtte fra andre og tale med din læge eller jordemoder om eventuelle bekymringer.

9. Hvilke fødevarer skal jeg undgå under graviditeten? 
   Undgå råt kød, upasteuriserede mejeriprodukter, rå fisk og skaldyr samt visse fisk med højt indhold af kviksølv (som tun og haj).

10. Hvordan kan jeg reducere hævelse og væskeophobning under graviditeten?
    For at reducere hævelse og væskeophobning, prøv at drikke masser af vand, spis en sund kost med lavt saltindhold og hvil med benene hævet, når det er muligt.

11. Hvor meget vægt skal jeg forvente at tage under graviditeten?
    Den anbefalede vægtøgning under graviditeten varierer afhængigt af din vægt før graviditeten. Generelt bør normalvægtige kvinder forvente at tage mellem 11 og 16 kg, mens undervægtige kvinder måske skal tage mellem 13 og 18 kg. Overvægtige kvinder bør begrænse deres vægtøgning til mellem 7 og 11 kg. Tal med din læge for at få vejledning om passende vægtøgning for dig.
    
    
    

En graviditet er en kompleks og vidunderlig proces, hvor kroppen gennemgår bemærkelsesværdige forandringer for at støtte og beskytte den voksende baby. Gennem de ni måneder af graviditeten gennemgår både mor og baby en række fysiske og følelsesmæssige forandringer.

Fysisk forandringer:

I løbet af graviditeten forandrer kroppen sig på mange måder for at understøtte og beskytte den voksende baby. En af de mest tydelige fysiske forandringer er, at maven vokser, og brysterne bliver større og mere ømme. Livmoderen udvider sig gradvist for at give plads til den voksende baby, hvilket kan forårsage ubehag og tryk i bækkenet. Mange kvinder oplever også øget træthed, åndenød og hyppig vandladning, da kroppen arbejder hårdere for at opretholde en sund graviditet. Kvinder kan også opleve hævede fødder og ankler, halsbrand, forstoppelse, kramper i benene og andre fysiske symptomer i løbet af graviditeten.

LÆS OGSÅ: Gravid - Hvad nu?

Følelsesmæssige forandringer:

Graviditeten kan også påvirke en kvindes følelsesmæssige tilstand og humør. Det er normalt at opleve en bred vifte af følelser i løbet af graviditeten, herunder glæde, spænding, usikkerhed, angst og tristhed. Hormonelle forandringer kan forårsage humørsvingninger og følelsesmæssige udbrud. Mange kvinder kan også føle sig mere bekymrede eller stressede under graviditeten, især hvis de har haft tidligere graviditetskomplikationer eller andre sundhedsproblemer. Det er vigtigt at huske på, at det er normalt at føle sig forskelligt fra dag til dag under graviditeten og at søge støtte, hvis man føler sig overvældet eller har brug for hjælp til at håndtere følelsesmæssige udfordringer.

I løbet af graviditeten vil en kvinde opleve mange fysiske og følelsesmæssige forandringer, og det er vigtigt at huske på, at hver graviditet er unik. Det er afgørende at tage sig godt af sig selv og sin baby, spise en sund og afbalanceret kost, få regelmæssig motion og søge støtte fra en sundhedsprofessionel, hvis der er bekymringer eller spørgsmål. Med den rette pleje og opmærksomhed kan en graviditet forløbe glat og resultere i fødslen af en sund baby. 

 

Gravid uge for uge

Uge 1-4:
Graviditeten starter to uger efter den sidste menstruation, når et æg befrugtes af sædceller. I uge 1-4 er det stadig tidligt i graviditeten, og kvinden er muligvis ikke klar over, at hun er gravid endnu. Embryoet er lille og kun omkring 0,1 cm i længden, men hjernen og rygmarven begynder allerede at danne sig.

Uge 5-8:
I uge 5-8 begynder hjertet at slå, og embryoet vokser til omkring 1,5-2,5 cm i længden og vejer cirka 1 gram. Organer som leveren og nyrerne begynder at udvikle sig, og fosteret ligner nu mere en lille person. Kvinden kan opleve morgenkvalme, træthed og ømme bryster.

Uge 9-12:
I uge 9-12 bliver embryoet til et foster, og kønsorganerne begynder at udvikle sig. Fosteret vil være omkring 5-6 cm i længden og veje cirka 14 gram i slutningen af denne periode. Organerne er næsten færdigudviklede, og fosteret kan nu bevæge sig. Kvinden kan stadig have morgenkvalme og træthed.

Uge 13-16:
I uge 13-16 vil fosteret vokse til cirka 8-10 cm i længden og veje omkring 100 gram. Bevægelserne bliver mere koordinerede, og fosteret kan nu suge på sin tommelfinger. Kvinden kan opleve en forbedring i morgenkvalme og træthed og begynde at føle sig mere energisk.

Uge 17-20:
I uge 17-20 vil fosteret vokse til omkring 16-18 cm i længden og veje omkring 300 gram. Hårvæksten begynder, og fosteret kan nu høre og reagere på lyde. Kvinden kan begynde at mærke bevægelserne fra fosteret, kendt som "quickening". Hun kan også opleve hævede fødder og ankler.

Uge 21-24:
I uge 21-24 vil fosteret vokse til omkring 27-30 cm i længden og veje omkring 600 gram. Hjernen vokser og udvikler sig hurtigt, og fosteret kan nu åbne og lukke øjnene. Kvinden kan opleve halsbrand og forstoppelse, da livmoderen begynder at presse på tarmene.

Uge 25-28:
I uge 25-28 vil fosteret vokse til omkring 35-38 cm i længden og veje omkring 1,2 kg. Fosteret begynder at tage mere plads op i livmoderen, og kvinden kan opleve mere åndenød og behov for at tisse hyppigere. Fosterets organer og kropsfunktioner bliver mere modne, og det kan nu regulere sin egen temperatur.

Uge 29-32:
I uge 29-32 vil fosteret vokse til omkring 39-42 cm i længden og veje omkring 1,8 kg. Det kan nu skelne mellem lys og mørke og reagere på berøring. Kvinden kan opleve mere ubehag, da livmoderen presser på hendes ribben og forårsager åndedrætsbesvær og halsbrand.

Uge 33-36:
I uge 33-36 vil fosteret vokse til omkring 44-47 cm i længden og veje omkring 2,4 kg. Det begynder at positionere sig for fødslen og sænker sig ned i bækkenet. Kvinden kan opleve mere ubehag og hyppigere sammentrækninger, kendt som "Braxton Hicks"-sammentrækninger.

Uge 37-40:
I uge 37-40 vil fosteret være klar til at blive født. Det kan veje mellem 2,8-4,0 kg og være mellem 48-53 cm i længden. Kvinden kan opleve flere sammentrækninger og muligvis tegn på fødsel. Hun kan også opleve hævelse i hænder og fødder, kramper i benene og søvnbesvær.

Under hele graviditeten er det vigtigt for kvinden at tage sig godt af sig selv og spise en sund og afbalanceret kost. Hun bør undgå alkohol, tobak og stoffer og tage regelmæssige vitaminer og mineraltilskud. Det er også vigtigt at få regelmæssige undersøgelser hos en læge eller jordemoder for at sikre, at både mor og baby er sunde.

Graviditeten uge for uge er en fascinerende rejse, hvor et lille frø bliver til et lille mirakel. Det er en tid fyldt med forventning og glæde, men også med usikkerhed og bekymringer. Men når den lille nyfødte endelig er ankommet, vil alle de lange nætter og fysiske udfordringer have været det hele værd.

 

Flere gravide kvinder og par betaler i stigende grad selv for en tidlig scanning af deres foster. Nogle af frygt for at miste barnet og andre for at sikre, at alt er, som det skal være. 

Langt de fleste gravide vælger at få en graviditets-scanning, men nu vælger flere end tidligere at få foretaget en scanning hos en privat klinik tidligere i graviditetsforløbet.

Den stigende tendens mærker de især hos Aalborg Graviditet og Scanning, hvor kommende forældre kan købe sig til en tidlig scanning i enten 3D eller 4D. Scanningerne er så præcise, at man nærmest kan se, hvem barnet ligner mest af forældrene. 

På den private klinik oplever de typisk kvinder, der har prøvet at miste deres foster tidligt i graviditetsforløbet, og med en tidligere scanning vil de sikre sig, at den tragiske situation ikke opstår igen.

På grund af Covid-19 anbefales alle gravide nu, at arbejde hjemmefra i sidste trimester og at have mindst mulig personkontakt i deres arbejdsrelationer. 

Sundhedsstyrelsen har lavet nye anbefalinger til gravide ud fra et udvidet forsigtighedsprincip.

I de nye retningslinjer tages der ekstra forholdsregler for gravide i 3. trimester, dvs. fra 28. graviditetsuge. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ingen gravide har kontakt med patienter eller borgere, som er mistænkt for - eller har fået bekræftet smitte med COVID-19.

”Vi skal passe på alle vores gravide medarbejdere og deres kommende børn. Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip og af hensyn til det ufødte barn anbefaler vi, at gravide i 3. trimester arbejder hjemmefra, så risikoen for smitte i sidste trimester mindskes.” siger Camilla Rathcke som er centerchef i Sundhedsstyrelsen.

Anbefalingerne er som nævnt lavet ud fra et udvidet forsigtighedsprincip. Der er nemlig stadig ikke noget, der tyder på, at gravide er særlige disponerede for smitte. Gravide har heller ingen øget risiko for at få et svært sygdomsforløb med COVID-19 og de har heller ikke øget dødelighed.

Enkelte studier fra udlandet viser dog, at der er en øget forekomst af kejsersnit inden termin hos gravide, der bliver indlagt med COVID-19 i 3. trimester, og at børnene derfor bliver født for tidligt. Evidensgrundlaget er stadig sparsomt, men Sundhedsstyrelsen følger løbende, om man kan tale om en tendens og er i tæt dialog med specialister på området. 

Kilde: https://www.sst.dk/da/nyheder/2020/opdateret-retningslinje_-hvordan-skal-medarbejdere-i-risikogrupper-haandteres?fbclid=IwAR3b_FcRQv66FC8yNi0xmYNrj3d9xZ_NT4BsA7kDMUaL60zJahBqlFsTnxs