Et dansk studie af meget stressede gravide kvinder viser en øget risiko for, at stress under svangerskabet kan resultere i type 1 diabetes hos det ufødte barn senere i livet.

Flere undersøgelser viser, at livet i fostertilstanden bidrager til at forme barnets på en lang række områder, indenfor fysiologi, adfærd og udvikling, også efter fødslen. Hvordan den gravide kvinde har det under graviditeten har betydning for barnet langt ind i voksenlivet på helt specifikke områder. En ny dansk undersøgelse viser for eksempel, at stress hos den gravide øger risikoen for diabetes hos barnet.

Stress-belastningen udløser et signal i hjernen, som påvirker dannelsen af stresshormonet kortisol i binyrebarken, og via blodbanerne føres kortisolen rundt i hele kroppen. Kortisol har den egenskab, at det gør krop og psyke mere robust, men er kortisolniveauet meget højt gennem længere tid, opstår der en hormonel ubalance i kroppen, som altså kan påvirke fosteret.

Nogle mennesker er meget robuste og kan klare en stor stresspåvirkning, mens der ved andre ikke skal ret meget til. Typisk kan man sige, at stress opstår, når kravene til os er større, end de ressourcer, vi har til rådighed. Men man kan også få stress på grund af følelsesmæssige problemer, spekulationer og frustrationer. 

Forskerne vil nu mere specifik undersøge hvilke former for stress, der udløser diabetes, og hvor kraftig stresspåvirkningen skal være. 

 

Hidtil har de første babysmil man har set, vist sig i løbet af de første leveuger, men et studie fra flere forskellige engelske universiteter, viser, at babyer allerede smiler, blinker og laver udtryk for både latter og gråd, før de overhovedet er blevet født. 

De første smil tolkes af forskere som en slags refleksbevægelser, der udløses af noget, der foregår i barnets hjerne, fremfor eksempelvis velbefindende. Først når barnet er omkring seks uger, antages det, at barnet vil smile mere bevidst ved at kopiere deres mødre og fædre eller andre omsorgspersoner.

Med større fremskridt indenfor ultralydscanning, blandt andet med billeder taget med 4D scanner har man påvist, at babyer faktisk allerede smiler, græder og blinker inde i livmoderen. 4D scanninger giver nemlig mulighed for at se længere sekvenser af fosterlivet, og hermed kan man afkode ansigtsudtryk over en længere periode og dermed se udviklingen.

Den engelske Professor Stuart Campbell, der har observeret babyers udtryk inde i maven siden 2001, hvor han som pioneer indenfor brugen af 4Dscanneren så de første smil, mener at alt tyder på, at de ufødte babyes ansigtsudtryk må anses som værende en refleks i forberedelse til livet efter fødslen. Men på den anden side, kan han heller ikke afvise at smil ligeså godt kan være en indikation på tilfredshed i et stress-frit og behageligt miljø. 

Hvorom alting er, laves der fra et meget tidligt tidspunkt flere bevægelser og mere mimik, end de fleste forældre kunne have forestillet sig. Scanningerne har vist, at babyer allerede når de er 15 uger laver bevægelser med fingrene, og at de laver gabe og smilebevægelser allerede fra 18. uge, og blinke- og grådbevægelser fra 26. uge. 

Kilde: Dailymail.com: Babies smile in the womb

 

 

 

 

Gravide rygere skader deres barns chancer for selv at få børn senere i livet. Et dansk forskningsprojekt fra Rigshospitalet viser nemlig, at antallet af kønsceller hos fostre falder med over en trediedel, hvis den gravide mor ryger. Det sker ved både de celler der danner æg hos kvinder og sædceller hos mænd.

Det er velkendt for de fleste rygere, at rygning kan give barnet alvorlige sygdomme, resulterer i for tidlig fødsel og, at barnet i værste fald kan dø. Derfor nytter det heller ikke at dunke de vordende ryger-mødre oveni hovedet med endnu en formaning. Halvdelen af de, som ryger, ønsker at holde op, men mangler den fornødne hjælp. Rygestopkurser har her vist sig at være overordentligt effektive, så meld dig til et, hvis du er ryger og gravid. F.eks. afholder Kræftens Bekæmpelse rygestopkurser.

 

Den søde ventetid skulle så gerne være en lykkelig tid, men en opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen viser, at antallet af gravide, der tager antidepressiv medicin er steget med 40 procent på blot tre år.

Det kan være et frygtelig dilemma for en depressiv vordende mor. På den ene side kan medicinen medføre meget alvorlige misdannelser og bivirkninger hos fostret og sågar medføre død i både fosterstadiet og spædbørnsstadiet. På den anden side kan antidepressiv medicin være den eneste løsning, hvis der hos den gravide er tale om en svær depression, der for eksempel gør, at det er umuligt for den gravide at opretholde en normal hverdag.

Men en depression kan i mange tilfælde også behandles med psykoterapi i stedet for medicin, og i andre tilfælde med en kombination af medicin og terapi. Depressive gravide kvinder bør derfor være i tæt dialog med både læge og en lægeeksermineret psykoterapeut før, under og efter graviditeten for at sikre den mest optimale løsning for den enkelte.

En stor norsk undersøgelse med henved 50.000 gravide kvinder viser, at det er forholdet til partneren der betyder mest for vordende mødres mentale tilstand.

Forskning, som er offentliggjort i BioMed Central tidsskrift BMC Public Health, viser, at et problematisk forhold er den vigtigste årsag til, at mange kvinder er deprimerede.

Den norske undersøgelse, der involverer næsten 50.000 vordende mødre, har målt hvordan de gravide kvinder følte i forhold til deres arbejde, familie eller partner, og sammenholdt oplysningerne med deres sygdomme, alkohol- og rygevaner. 

Graden af partnerstøtten er således særdeles afgørende for hvor udsat kvinden er for at udvikle angst og depression. De gravide kvinder i undersøgelsen der var mest utilfredse med deres forhold var også de kvinder der var mest deprimerede.

Angst og depression hos en gravid kan i værste fald resultere i for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og også gå ud over barnets generelle sundhedstilstand.


Læs også: Forsker: Mødre har brug for et år til at komme sig efter fødslen

 

Når du venter barn, er det en rigtig god idé, at være opmærksom på din vejrtrækning, specielt i de sidste måneder af graviditeten, når maven bliver større og det kræver mere af dig, at få luft ned i bunden af lungerne.

Vejrtrækningen bliver på grund af den mindre plads ofte meget overfladisk, og kan i visse tilfælde minde om hyperventilation. Jo bedre vejrtrækning des bedre iltes og renses kroppen. Både for dig og dit barn.

Fordele ved dybe vejrtrækninger

En dybere og mere kontrolleret vejrtrækning vil give mere overskud, ro og en dybere søvn, og vil forebygge hovedpine, svimmelhed og træthed.

Sørg for altid at trække vejret gennem næsen, det giver den bedste iltoptagelse. Det er mindre vigtigt om du ånder ud gennem næsen eller munden. 

Hver gang du kommer i tanke om det; tag nogle dybe åndedrag, eller hold vejret i nogle sekunder. Herudover kan du lave decideret vejrtrækningsøvelser som følger dit almindelige åndedræt, yoga-vejrtrækning, eller beroligende afspændings-vejrtrækning.

   

Vejrtrækningsøvelser til fødslen

Vejrtrækningsøvelser er også vigtige i forbindelse med dit barns fødsel. 

Du kan under graviditeten med fordel forberede dig til fødslen ved hjælp af vejrtrækningsøvelser.

Læs eventuelt artiklen omkring det firkantede åndedræt. Det er en særdeles effektiv og gavnlig øvelse både under graviditeten og under selve fødslen.

Du kan finde foredrag, kurser, CD'er, DVD'er eller bøger om emnet. For eksempel har fridykkeren Stig Åvall Severinsen skrevet om emnet i sin bog Træk vejret - mere energi minde stress.

Du kan også melde dig til et yogahold for gravide, som har fokus på vejrtrækningen.

 

 

Når parforholdet venter barn første gang – uanset om det er planlagt eller ej, sker der uundgåeligt en ændring i selve strukturen på parforholdet.

Fokus bliver på det kommende barn, og basis for forholdet baserer sig mere og mere på barnet – det skal det også, så forældrene er parate til at passe på det kommende barn.

Men der sker også tit det, at kvinden trækker sig mere og mere ind i sig selv – igen en naturlig ting, for at forberede sig på moderrollen – men manden følger ikke trop.

Da det ikke er ham der bærer på barnet, mærker han ikke alle de ting, der følger med en graviditet – det giver næsten sig selv! Men det kan afstedkomme en masse forvirring, misforståelse og miskommunikation parret imellem.

 

Forskellige forestillinger

Fordi manden ikke har den luksus at kunne følge med i udviklingen af barnet, kan han have en helt anden idé om barnet og dét at blive far, end kvinden har.

Bl.a. har undersøgelser vist at når kvinder skal forestille sig sit barn inden det bliver født, er barnet fra nyfødt til ca. 1 år gammelt. Når mænd skal forestille sig sit barn, er det omkring 4 år gammelt!

Det interessante er her at begge parter forventer et barn, men det er ikke det samme barn de forventer!

Samtidig kan ændringer som manglende sexlyst eller voldsomt sexlyst fra kvindens side, være foruroligende for manden. Han kan enten være vant til en furie i sengen, eller blive forskrækket over at der skal elskes så meget, med et lille barn i maven!

Alle disse ting er naturlige, men kræver at man taler om dem, for ikke at skræmme hinanden væk. Tanker og følelser kan være med til at cementere parforholdet, og give større nærhed inden barnet kommer, i stedet for at skabe utryghed, og forvirring hos den anden!

Læs om Maj Wismann's online workshop: "Få sexlysten tilbage"

 

Under din graviditet og når du ammer bør du være ekstra kritisk i forhold til kosmetik, parfumer og cremer. Kosmetik og cremer indeholder bl.a. konserveringsmidler, parfume, farvestoffer, og sågar microplast og nogle af stofferne er mistænkt for at være allergi- og kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. 

Generelt bør du bruge så lidt creme og kosmetik som muligt når du er gravid og ammer, da kemikalierne optages i blodet igennem huden og overføres til barnet i maven via blodet. Når du ammer overføres stofferne via modermælken til barnet. Kosmetik og cremer i Danmark skal være indholdsdeklareret, men alligevel kan det været et uoverskueligt projekt at navigere rundt i kemi-junglen.

Der er dog lidt hjælp at hente i teknologien. Sidste år udkom Forbrugerrådet Tænk Kemis gratis app Kemiluppen, som gør det muligt at skanne eller indtaste stregkoden på personlige plejeprodukter og få Forbrugerrådet Tænk Kemis vurdering af indholdsstofferne i form af en grøn, gul eller rød kemikolbe. 

Hvis du gerne vil undgå microplast i dine plejeprodukter og i din kostmetik har Projekt Plastfrit Hav lanceret en dansk udgave af app’en ‘Beat the Microbead’, som scanner dine plejeprodukter for mikroplastik. Millioner af små plastikpartikler havner i naturen, når du bruger plejeprodukter, cremer eller hårprodukter, der indeholder mikroplastik, og man ved endnu ikke hvordan microplast påvirker barnet i maven, og barnet du ammer. Hent app'en her

 

Hvis du ønsker at undgå microplast i dine plejeprodukter kan du ved hjælp af denne underskriftsindsamling presse politikerne til at indføre et forbud i EU. 

Generelt er det altså en god idé at undgå at bruge alt for mange konventionelle hudplejeprodukter, brug så lidt som muligt, eller hold dig til de Svane- og Allergimærkede produkter. Brug evt en god økologisk olie i stedet for bodylotion, rensecreme eller ansigtscreme. Både oliven- advocado- mandel- og sesamolie har rigtig gode indholdsstoffer til glæde for din hud.

På Astma-Allergi Danmark kan du desuden tjekke dine produkter på Kemilex

 

 

 

Ny dansk forskning viser nu, at man allerede en måned efter fødslen kan spore om et barn senere vil have tilbøjlighed til at udvikle allergi.

Dansk BørneAstma Center, som er Europas førende enhed inden for forskning i børneastma afslører, at spædbørn med en stor risiko for allergi, har et forhøjet indhold af et særligt protein kaldet u-EPX, som altså kan spores længe inden at symptomerne viser sig.

Forskningsresultatetet bygger på et studie af 411 børn af mødre med astma. Den såkaldte kohorte er blevet fulgt nøje siden børnene kom til verden for ca. 10 år siden.

Den nye viden gør det muligt at lave tidlig individuel forebyggelse som givetvis kan forsinke symptomerne. Man har endnu ikke mulighed for at bremse selve sygdomsaktiviteten.

 

Pssst! Kunne du tænke dig at få sparring af naturopath Rikkeliva Holm omkring allergi hos dig og/ eller dit barn? 

Så hop over i Klub MB og stil hende et spørgsmål

Omkring en tredjedel af alle kvinder udvikler åreknuder eller forstørrede årer under graviditeten. Typisk vil åreknuderne opstå på læggene men kan også forekomme i lysken, på lårene, eller omkring skamlæberne eller som hæmorider. Åreknuder er udposninger på de overfladiske blodårer. De opstår, når venernes "klapper" ikke kan lukke helt tæt på grund af slid eller øget belastning.

Gravide kvinder er udsatte, da den voksende livmoder øger trykket på de store vener i bughulen som samler blodet fra benene. Samtidig er den generelle vægtøgning en belastning i sig selv.

Åreknuder er oftest et kosmetisk problem, men hos de fleste aftager eller forsvinder åreknuderne mellem 3-6 måneder efter fødslen.

Du kan forebygge åreknuder

Tendens til åreknuder er arvelig, og betragtes da som en venesygdom som sikkert vil opstå før eller siden. Men du kan gøre meget for at forebygge åreknuder og også hindre, at de bliver værre hvis de allerede er opstået.

 

• Den mest effektive forebyggelse af åreknuder, er at opretholde en god grundform gennem din graviditet.

• Dagligt motion, som gå-, cykel- og svømmeture er godt, da brug af lægmuskulaturen presser blodet tilbage op mod hjertet.

• Undgå at stå stille i lang tid af gangen. Hvis du f.eks. står og skræller kartofler, så bevæg dig. Vip op og ned på tæerne, læg skiftevis benene op på køkkenbordet eller sæt dig ned og læg benene op på en stol.

• Hvis du omvendt sidder meget ned, f.eks. hvis du arbejder på kontor, så rejs dig hyppigt og gå lidt rundt, op og ned på tærene. Når du sidder kan du skifte stilling hyppigt og måske tage benene lidt op.

• Generelt bør du aflaste blodtrykket i dine ben ved at få benene op så ofte som muligt, helst op over hjertehøjde.

• Brug en creme som Green Gel mod åreknuder og karsprængninger - eller maxmedix VariGo som er en kombination af piller og creme, der naturligt hjælper dine ben indefra.

• Lav venepumpeøvelser så tit du kan. Det gør underværker for belastede blodårer, og du kan se effekten med det samme.

• Venepumpeøvelse 1: Læg dig i sengen, i sofaen, på gulvet, i haven, - hvor som helst og stræk benene i vejret. Hold benene i ro men bevæg fødderne rundt i cirkler. Først den ene vej, så den anden. Bliv ved et par minutter. Det er faktisk ret hårdt, men meget effektivt.

• Venepumpeøvelse 2: Læg dig i sengen, i sofaen, på gulvet, i haven, - hvor som helst og stræk benene i vejret. Hold benene i ro men flex med fødderne, hvor du skiftevis peger tæerne mod loftet og ned mod dig selv. Bliv ved et par minutter. Ligesom den anden øvelse er denne øvelse meget effektiv. Lav de to øvelser 2-3 gange dagligt.

• Du kan med fordel anvende kompressionsstrømper, specielt i den sidste halvdel af graviditeten. De skal bruges fra morgen til aften og er et effektiv supplement til ovenstående. Støttestrømper fåes i mange forskellige udgaver og farver. De fåes som knæstrømper og som almindelige tætte strømpebukser med plads til maven.

Skulle dine åreknuder ikke forsvinde, og er du meget generet af dem, kan du tale med din læge om det. Mange læger ser ingen grund til behandling, da generne som nævnt primært er af kosmetisk art. Men det er muligt at gøre noget ved åreknuder ved et mindre kirurgisk indgreb. Dog er der ingen garanti for at de ikke kommer igen.