Du er her:min barsel»Artikler»Sundhed»Feber hos børn: Hvornår og hvordan man bruger febernedsættende medicin ansvarligt

Feber hos børn: Hvornår og hvordan man bruger febernedsættende medicin ansvarligt

Skrevet af 

At håndtere feber hos børn kræver en balanceret tilgang, hvor både konventionel medicin og naturlige metoder bør overvejes. Ved at forstå feberens rolle, bruge medicin ansvarligt og styrke barnets immunforsvar, kan forældre hjælpe deres børn med dels at komme sig hurtigere, dels forebygge sygdom på længere sigt. 


Praktiserende læge Kristian Sandvad udtaler på Sundhed.dk, at han oplever, at forældre er i tvivl om, hvornår feber hos et barn er alvorlig. 

Især hos spædbørn kan det være udfordrende at finde frem til, hvorfor barnet har det dårligt. Derfor er det også så vigtigt at fremhæve, at spædbørn under seks måneder med feber altid bør blive set af en læge. 

Først når barnet er omkring seks måneders alderen, kan forældre ifølge læge Kristian Sandvad begynde at kommunikere mere effektivt med deres barn og dermed bedre vurdere sygdomssymptomerne. Men det er stadig altid en god idé at kontakte lægen, hvis man er usikker.


Ifølge Sundhed.dk bør man ligeledes være opmærksom på disse 5 huskeregler: 

  1. Feber er en temperatur startende mellem 38° - 38,5°. I de fleste tilfælde er feber et tegn på infektion, men børn, som har været meget aktive, eventuelt grædt meget, kan få feber uden en infektion.
    39-40° er almindeligt ved forkølelse og andre almindelige virussygdomme.

  2. Børns appetit påvirkes, når de er syge, og de kan godt undvære mad et stykke tid. Men væske er nødvendigt, og et barn, der slet ikke drikker, er alvorligt syg. Derfor: Rigeligt med drikkevarer til feberramte børn. De mindste skal have to våde bleer i døgnet.

  3. Feber giver sløvhed, og det er naturligt at sove meget. Men når barnet er vågent, skal du stadig kunne være i kontakt med det.

  4. Et barn med forhøjet temperatur trækker vejret hurtigere, men hvis vejrtrækningen besværes meget, skal lægen selvfølgelig kontaktes.

  5. Kontakt altid lægen, hvis feberen opstår samtidig med nakkestivhed, kraftig hovedpine, mavesmerter, diarré eller hududslæt. Børn med høj feber (over 40°) og påvirket bevidsthedsniveau, nakkestivhed og blødninger i huden skal indlægges akut.

Kilde: Sundhed.dk


Forstå feberens rolle


Brug af febernedsættende medicin er almindelig, men det er vigtigt at forstå, hvornår og hvordan denne medicin bør anvendes.

Feber er en naturlig del af kroppens forsvar mod infektioner, men det kan være bekymrende for forældre, når deres barn har høj temperatur.

Når temperaturen stiger, skaber kroppen et miljø, der er mindre gunstigt for bakterier og virusser, hvilket hjælper med at bekæmpe infektionen. Ifølge speciallæge i almen medicin, heilpraktiker Anna Iben Hollensberg, er det vigtigt at anerkende feber som en vigtig del af immunforsvaret og ikke kun fokusere på at få temperaturen ned.

 

Hvornår bør febernedsættende medicin anvendes?

Brug af febernedsættende medicin påvirker lever og nyrer, og det kan derfor belaste og forstyrre kroppens naturlige forsvarsmekanismer. Det er derfor vigtigt at anvende disse medikamenter med omtanke og kun når det er nødvendigt. Febernedsættende medicin bør primært bruges for at lindre barnets ubehag og smerte.

Forældre kan først og fremmest overveje naturlige metoder til at håndtere feber. Det vigtigste og bedste for barnet er ro, og en tryg, kærlig og omsorgsfuld favn. At give barnet masser af væske, sikre en behagelig temperatur i hjemmet og lade barnet hvile, er nogle af de første skridt. 

 

En holistisk tilgang til børns sundhed

Rådgiver i indrestyret forældreskab Camilla Willumsen og  speciallæge Anna Iben Hollensberg foreslår en holistisk tilgang til børns sundhed, hvor naturlige midler og forebyggelse spiller en central rolle.

Ved at styrke børns immunforsvar gennem sund kost, daglig leg og jord under neglene i naturen, frisk luft og tilstrækkelig med søvn, kan mange infektioner forebygges, og behovet for medicin reduceres.

En vigtig del af denne holistiske tilgang er også at vende tilbage til en mere gammeldags traditionel madlavning, i form af simpel oldemormad med rene råvarer og mad lavet fra bunden.

Anna Iben Hollensberg anbefaler, at forældre fokuserer på en næringsrig kost uden  for mange tilsætningsstoffer og unødvendige kemikalier. Dette støtter barnets udvikling og deres naturlige evne til at håndtere infektioner.

For mere information om brug af febernedsættende medicin og naturlige alternativer, se Camilla Willumsens samtale med Anna Iben Hollensberg på YouTube. I videoen diskuterer de, hvordan du ansvarligt kan håndtere dit barns feber og styrke den generelle sundhed.

Se videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=cdUzfdl3bb8&t=84s&ab_channel=Min-Barsel.dk

Feber hos børn Hvornår og hvordan man bruger febernedsættende medicin ansvarligt Camilla Willumsen Min Barsel

 

 

Om Camilla Willumsen
Camilla Willumsen Dit Barn Dine Beslutninger Min Barsel 
Camilla Willumsen udgav i 2023 bogen “Dit barn - dine beslutninger.

Camilla er uddannet lærer og cand.pæd. og har siden sin første fødsel i 2011 været optaget af præ- og perinatal psykologi, aware parenting og fødselskultur.

Hun samarbejder med helhedsorienterede fagfolk og inspirerer og støtter (kommende) forældre til at træffe bevidste valg og prioritere det, der er vigtigst. Camilla udbyder foredrag, undervisning og rådgivning. Hendes første barn er født på Rigshospitalet og hendes andet barn er født hjemme.

Camilla tilbyder helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab.

Se mere om Camilla Willumsen's rådgivning  hvor du fx. kan booke en online helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab.

Du kan også købe bogen her



 

 

 

Skrevet af 



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
ZONETERAPEUT
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL