Den gode amning starter ofte ved fødslen og fødselsoplevelsen, men det er ikke så velkendt og udbredt, HVOR vigtig fødslen faktisk er for ammeetableringen.
En mor, der skal etablere en amning efter en fødsel, hvor hun har følt, at hun var til stede, at hun kunne håndtere veerne og bevare sin autonomi gennem forløbet, er ofte bedre stillet end en mor, der føler sig kørt over af sin fødsel og måske først og fremmest skal forstå, at det er ovre, og at hun nu har sit barn i sin favn. Det handler om den følelsesmæssige del af moderskabet og ammeetableringen.
Derudover er det også nogle fysiske ting, der kan påvirke ammeetableringen. Vi ved, at ethvert indgreb i fødslen medfører risiko for flere indgreb. Man taler om ”The cascade of interventions”. Det vil jeg forsøge at forklare her. Jeg vil gerne på forhånd advare om, at det for nogle kan være svær læsning.
Indgreb i fødslen er meget almindelige; Hver tredje førstegangsfødende får vestimulerende medicin, hver fjerde kvinde får sat fødslen i gang, og hver femte kvinde føder ved et kejsersnit. Det er min erfaring, at man er rigtig langt, hvis man forstår indgrebene, og hvordan de kan påvirke fødslens forløb og ammeetableringen.
Det kan eksempelvis være, at du anbefales at blive sat i gang, og at din krop reagerer på igangsættelsen med det, der føles som meget kraftige veer. Igangsatte veer kan føles mere smertefulde, da kunstigt oxytocin, som man netop får ved igangsættelse sender signal til hjernen om ikke at producere kroppens eget oxytocin og endorfiner.
Både oxytocin og endorfiner, som du selv producerer, er smertelindrende, og når de ikke udløses i tilstrækkelige mængder, vil veerne føles mere smertefulde. Det kan medføre et behov for kunstig smertelindring i form af en epiduralblokade (Husk at det ikke betyder, at enten får man en epidural eller ingenting – der er også muligheder derimellem som akupunktur, massage, varmt bad, lattergas osv.).
En epiduralblokade kan gøre, at man bliver mindre mobil i fødslen, og at der som følge heraf indtræder det, der på engelsk hedder ”failure to progress”. Altså stilstand i fødslen. Hvilket kan medføre et behov for, at der skrues op for vedrop, som i nogle tilfælde kan stresse baby og i sidste ende gøre, at man bliver nødt til at foretage et kejsersnit. Det kan også være, at epiduralen bare lige var det, der skulle til, og baby bliver født vaginalt efterfølgende.
Uanset hvad, så er det vigtigt, at du som gravid kender virkning og bivirkning af de forskellige indgreb, så du kan træffe et velinformeret valg, men i høj grad også så du er bekendt med, hvad det kan betyde for din amning. (Jeg har selv som ammevejleder og doula takket ja til igangsættelse og vedrop, for nogle gange er der ikke andre veje udenom.)
”The cascade of interventions” betyder ikke, at igangsættelse altid medfører behov for epidural, og at det ender med et akut kejsersnit og en kuldsejlet amning. Men de forskellige indgreb kan påvirke brystets form og størrelse, barnets evne til at sutte, barnets vægt og mælkeproduktionen. Hvis du er klædt godt på og ved disse ting på forhånd, kan du lettere håndtere eventuelle ammeudfordringer og justere på de relevante knapper.
