Du er her:min barsel»Artikler»Sundhed»Gravid | min barsel
søndag, 05 januar 2014 00:00

Røde hunde hos gravide

Røde hunde er en virussygdom, som tidligere var en meget udbredt børnesygdom.

Efter indførelsen af vaccinationsprogrammet MFR, hvor børn vaccineres for mæslinger, fåresyge og røde hunde, er sygdommen dog meget sjælden. De fleste gravide har enten haft sygdommen som barn eller er blevet vaccineret.

I mange lande er røde hunde derimod ikke så sjælden, så der kan man lettere udsættes for smitte.

 

Risiko for fosterskader tidligt i graviditeten

Får du som gravid røde hunde kan det skade dit foster.

Især hvis du bliver smittet indenfor de første 8 uger af graviditeten. Der er da en risiko for spontan abort på ca. 20 procent.

Mellem 8.-20. graviditetsuge medfører smitten en fare for at barnet får alvorlige fosterskader, med op til 50 procents risiko. Der er risiko for, at barnet fødes døvt, blindt eller med hjertefejl.

Smittes du efter 20. uge, vil der sandsynligvis ikke være fosterskader.

 

Vaccination

Hvis du ikke er vaccineret mod røde hunde og er i tvivl om du har haft røde hunde tidligere i livet, kan du få konstateret det igennem en blodprøve hos din læge.

Viser det sig, at du ikke har haft sygdommen og du påtænker graviditet og taler med din læge om det, vil han typisk tilbyde vaccination, dog senest 3 måneder før graviditet.

Er du alleredet gravid, uden at have haft røde hunde og uden at være vaccineret, skal du tænke på at røde hunde heldigvis er meget sjælden. 

 

 

Udgivet i SUNDHED
søndag, 05 januar 2014 00:00

Skoldkopper hos gravide

Skoldkopper er en meget smitsom sygdom, fordi smitten ofte også sidder i luftvejene, men skoldkopper forekommer yderst sjælden hos gravide i Danmark.

Det antages at 98% af alle voksne danskere har haft skoldkopper. Men skoldkopper findes over hele verden og især i tropiske lande er færre mennesker immune overfor skoldkopper.

Sygdommen smitter ved berøring og gennem luften. Inkubationstiden er ca 14 dage. Skoldkopper debuterer med hovedpine og let feber. Herefter kommer der udslæt, og kløende røde knopper som opstår i flere udbrud over en uge, startende i ansigtet, for til sidst at dække hele kroppen. De enkelte knopper tørrer ind efter 1 - 2 dage efter at være bristet og efterlader en skorpe, hvorefter der kommer nye udbrud over de næste par uger.

 

Skoldkopper under graviditeten

Hvis du ikke har haft skoldkopper som barn, og får skoldkopper indenfor den første halvdel af din graviditet, er der en risiko på ca. 2% for at dit barn kan tage skade. Skaderne vil som oftest kunne ses ved ultralydsscanning.

Hvis du får skoldkopper efter 20. graviditetsuge vil der sandsynligvis ikke komme fosterskader, men barnet kan fødes med sygdommen.

Udgivet i SUNDHED
torsdag, 17 marts 2016 01:00

Skær ned på koffein under graviditeten

Kaffe er en af danskernes foretrukne drikke, men er du gravid eller ammer, bør du skære ned på kaffen og andre koffeinholdige drikke. 

Kaffe påvirker også din evne til at blive gravid, og et stort kaffeindtag øger risikoen for spontane aborter og for tidlig fødsel. Jo større indtag, desto større risiko.

 

Drik kaffe med måde

Fødevarestyrelsen råder gravide til at drikke kaffe med måde og ikke overskride mere end 300 mg koffein dagligt. Undersøgelser viser dog, at selv 300 mg. øger risiko for spontan abort med 2 %.

Norges anbefalinger ligger til sammenligning på max. 100 mg koffein om dagen. 

Hvis du er gravid og også drikker cola eller indtager andre koffeinholdige fødevarer, bør du drikke endnu mindre kaffe. (Light drikke er ikke Light på koffein, og indeholder altså den samme mængde koffein som ikke light produkter).

 

Undgå også energidrikke for her er det også koffeinet der er skurken. Koffein findes naturligt i kaffe, men også i te, kakao, cola, maté og guarana. Desuden bliver koffein og guarana anvendt som tilsætningsstof i energidrikke.

En almindelig kop kaffe indeholder typisk mellem 50-80 mg. koffein. En halv liter cola må maksimalt indeholde 75 mg. koffein. Te indeholder normalt ikke så meget koffein som kaffe, men vær opmærksom på, at en stærk kop te kan indeholde lige så meget koffein som en almindelig kop kaffe.
 

Læs også: Mad og drikke når du ammer

 

Udgivet i SUNDHED
fredag, 04 januar 2013 00:00

Spis bacon og æg under graviditeten

Du kan roligt mæske dig i bacon og æg under graviditeten, i hvert fald hvis du tør tro på de nyeste studier fra en række forskere fra University of North Carolina.

Er du gravid, har du godt af at spise morgenmad som englænderne gør det. Især bacon og æg indeholder et vigtigt stof for udviklingen af dit barns hjerne, viser ny forskning. 

Det er stoffet cholin, der normalt grupperes som et B-vitamin, som ifølge forskerne spiller en afgørende rolle i udviklingen af de regioner i fostres hjerner, der har betydning for hukommelsen.

Forsøg som er udført på mus af forskere fra University of North Carolina, viser, at indholdet af cholin i kosten kan ændre de epigenetiske forbindelser der kontrollerer hjernens udvikling i fosterstadiet.

Cholin findes også i forskellige typer kød og nødder. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet FASEB Journal.

Udgivet i NYHEDER

Et dansk studie af meget stressede gravide kvinder viser en øget risiko for, at stress under svangerskabet kan resultere i type 1 diabetes hos det ufødte barn senere i livet.

Flere undersøgelser viser, at livet i fostertilstanden bidrager til at forme barnets på en lang række områder, indenfor fysiologi, adfærd og udvikling, også efter fødslen. Hvordan den gravide kvinde har det under graviditeten har betydning for barnet langt ind i voksenlivet på helt specifikke områder. En ny dansk undersøgelse viser for eksempel, at stress hos den gravide øger risikoen for diabetes hos barnet.

Stress-belastningen udløser et signal i hjernen, som påvirker dannelsen af stresshormonet kortisol i binyrebarken, og via blodbanerne føres kortisolen rundt i hele kroppen. Kortisol har den egenskab, at det gør krop og psyke mere robust, men er kortisolniveauet meget højt gennem længere tid, opstår der en hormonel ubalance i kroppen, som altså kan påvirke fosteret.

Nogle mennesker er meget robuste og kan klare en stor stresspåvirkning, mens der ved andre ikke skal ret meget til. Typisk kan man sige, at stress opstår, når kravene til os er større, end de ressourcer, vi har til rådighed. Men man kan også få stress på grund af følelsesmæssige problemer, spekulationer og frustrationer. 

Forskerne vil nu mere specifik undersøge hvilke former for stress, der udløser diabetes, og hvor kraftig stresspåvirkningen skal være. 

 

Udgivet i NYHEDER
søndag, 17 januar 2016 00:00

Svangerskabs-forgiftning

Svangerskabsforgiftning rammer ca. 5-7% af alle gravide. 

Man ved idag meget lidt om, hvad svangerskabsforgiftning helt præcis skyldes, men man ser en øget tendens hos kvinder med overvægt, sukkersyge og forhøjet blodtryk.

Der er også en øget tendens til svangerskabsforgiftning hos kvinder der er længe om at blive gravide. Her spiller de hormonelle og immunologiske forhold sandsynligvis en rolle. Der er også en formodning om, at genetiske faktorer spiller ind.

 

Hvornår viser svangerskabsforgiftning sig?

Svangerskabsforgiftning viser sig som oftest hos førstegangsfødende, og i langt de fleste tilfælde først sidst i graviditeten. Hos en del først omkring terminstidspunktet.

Hvis du tidligere har haft svangerskabsforgiftning, har du dog en øget risiko for at få det i senere graviditeter.

 

Svangerskabsforgiftning kan være alvoligt

Svangerskabsforgiftning kan, hvis den får lov at udvikle sig, være en alvorlig sag.

Hos den gravide kan lever, nyrer og moderkage tage skade, og hos fosteret kan der forekomme underernæring og mangel på blodtilførsel.

Der er tilmed risiko for at en kvinde med svangerskabsforgiftning kan få feberkramper under fødslen og besvime, hvilket naturligvis kan udvikle sig til en farlig situation.

 
 
 

Symptomer

Svangerskabsforgiftning kan vise sig ved hurtig og markant vægtstigning, ved vand i kroppen (især hævede hænder og fødder og ansigt) og ved protein i urinen og forhøjet blodtryk.

For, at der dog er tale om en decideret svangerskabsforgiftning skal mindst 2-3 af symptomerne være til stede, heraf et forhøjet blodtryk. Svangerskabsforgiftning udvikler sig forskelligt og med forskellig hastighed.

Nogle meget få gravide har ingen specielle gener og er heller ikke opmærksomme på symptomerne. 

Du får ved hvert lægebesøg og ved hver jordemoderkontrol, tjekket dit blodtryk som ikke må være over 140/90.  Du får også tjekket din urin for æggehvidestoffer/protein. Når der er protein i urinen er det et tegn på at dine nyrer er påvirkede.

 

Gravide med svangerskabsforgiftning følges nøje

Får du konstateret svangerskabsforgiftning vil du blive fulgt nøje resten af graviditeten med ugentlige kontroller. Der kan også være tale om blodtrykssænkende medicin. Men ro, hvile og aflastning er den behandlingsform der er mest effektiv.

Kan du ikke finde ro hjemme, hvis du f.eks har flere børn eller andet der stresser dig, vil du som regel blive tilbudt en aflastning på sygehuset.

 
 

Forebyg svangerskabsforgiftning

Du kan forebygge svangerskabsforgiftning ved sund kost og daglig moderat motion og ved at tage de anbefalede vitamintilskud. Især folinsyre, c-vitamin og kalk formodes at have en særdeles forebyggende virkning mod svangerskabsforgiftning.

Herudover bør du drikke rigeligt med vand, ca. 2-3 liter i døgnet, og undgå for saltet mad, da salt forhøjer blodtrykket.

 

 

Udgivet i SUNDHED
fredag, 01 april 2016 17:49

Tantra massage til gravide

Når vi høre ordet tantra massage, tænker mange; "Det er da vist noget værre noget, har det ikke noget med sex at gøre??" Bemærkninger jeg ofte støder på. Hvis berøring af kroppen (hele kroppen) er lig med sex, så måske, men ordet sex og seksualitet bruges i flæng og er med til at forvirre begrebet tantra massage.

Vi skal huske, at vores seksualitet har mange ansigter og former, og at seksualiteten er et menneskeligt eksistentielt råstof, som knytter sig til os, fra vi fødes, til vi dør. Det er vores verdenstilblivelse, som danner vores holdning til det, holdninger der ofte er forbundet med skyld, skam og flovhed.

Ordet Tantra betyder; ”At udvide sin bevidsthed til frigørelse” Så tantra massage er via berøring at blive bevidst om sin krop og hvad den gemmer, og derigennem at frigøre krop, sind og sjæl.

Tantra massage er en helkropsmassage, og kan være en helkropsmassage i ordets fulde forstand, fordi man kan inddrage massage af kvindes yoni (kønslæber og vagina) Det er inddragelsen af yoni massagen, som kan forveksles med sex, men det er det ikke i min forståelse af tantra (forklaring følger) Yoni massage er bestemt heller ikke nødvendig for at kunne modtage en tantra massage. Tantra massage arbejder med vores erogene områder på kroppen, og dem har kvinder (og mænd) mange af udover yonien.


Tantra massagen er en måde at arbejde med sig selv på, gennem sin sensualitet/seksualitet, så hvorfor anbefale det til gravide?

Gennem min erfaring gennem gravidmassage, har der gennem tiden været gravide, som har læst om de massageformer som jeg tilbyder, og som har været nysgerrige på tantra massagen og ønsker at prøve det. Gennem den erfaring har jeg opdaget, at der er to problemstillinger som tantra massagen kan hjælpe gravide med.

Det ene problem er de gravide, som lider af bækkerelaterede smerter. Specielt dem, som beskriver smerten som værende noget der kommer inde fra deres vagina. De har en forløsende oplevelse af tantra massage med yoni massage, fordi de her kan komme i kontakt med de indvendige muskler som spændingerne sidder i.

Ofte viser det sig, at der sidder et seksuelt psykologisk traume gemt i den indre muskulatur som de ”overraskende” (men ikke overraskende for terapeuten) kommer i kontakt med, og dermed får muligheden for at slippe under massagen. Det kan f.eks. være tidligere fødsler, deciderede overgreb, eller noget kroppen har opfattet som overgreb, som f.eks. en gynækologisk undersøgelse.

Læs også: Healingsmassage efter den svære fødsel


Derfor er yoni massage i min tantra forståelse ikke sex, men en terapeutisk massage, som kan forandre spændinger og smerter, og yoni massageudføres altid i dyb respekt til dig. Du kan altid før og under en yoni massage ombestemme dig eller sige fra, det er helt op til dig.

Det andet problem er, de gravide der går over tiden og ikke kan få fødslen til at gå i gang. Her vil en almindelig gravidmassage ofte kunne være en igangsætter, men er den ikke det, kan en tantra massage være det.
Forklaringen er, at når du bliver berørt blidt og nærværende på huden som er vores største organ, så producere du hormonet oxytocin.

Oxytocin er ikke et hvilket som helst hormon, det er det hormon som, når du er klar, sætter gang i dine veer. Altså det ve-fremkaldende hormon. Under en gravidmassage producere du oxytocin, men under en tantra massage, som er mere sensuel opstemmende ”hyperproducere” du hormonet. Du får med andre ord et ordentlig skud oxytocin ud i din blodbane og dine nervebaner og giver derved din krop et ”fødsels start boost”, som den har svært ved at modstå.

Tantra massage er ikke nødvendigvis noget du skal have af en tantra massør, selv om du skal være hjertelig velkommen. Der findes par-kurser i tantra massage rundt om i Danmark. At lærer tantra massage med sin partner er en gave til hinanden for livet.

Du kan evt lære det selv - Se forskellige bøger her







 

Udgivet i FØDSEL
søndag, 05 januar 2014 00:00

Toxoplasmose hos gravide

Toxoplasmose, i daglig tale også kaldet haresyge, skyldes smitte med en parasit, som herhjemme ofte findes hos harer og andet vildt. 

Man kan blive smittet med toxoplasmose ved at gøre vildtkød i stand, eller ved at indtage råt kød fra inficerede dyr, eller ved kontakt med afføring fra katte, der kan være smittet med parasitten.

Risikoen for smitte nedsættes, når man gennemkoger og gennemsteger alle former for kød og undgår kontakt med katteafføring.

Omkring 25 procent af alle gravide danske kvinder har haft toxoplasmose på et tidligere tidspunkt. Har du haft infektionen, får du den ikke igen.

 

Smitte under graviditeten

Ikke allekvinder der er blevet smittet i graviditeten overfører infektionen til deres foster.

Ifølge Statens Serums Institut er andelen af ufødte, der smittes i graviditeten, er i 13. graviditetsuge omkring 10 % og i 36. graviditetsuge 72 %. Risikoen for smitte fra den gravide til det ufødte barn er størst i sidste trimester og mindst i første trimester. Men risikoen for at få symptomer af den medfødte infektion er større, jo tidligere i graviditeten fostret bliver smittet.

Parasitten er ufarlig for raske personer men smittes du i graviditeten kan det være meget alvorligt for dit ufødte barn, da sygdommen kan give alvorlige misdannelser, især på centralnervesystemet.

Hvis du bliver smittet under de første 3 måneder af din graviditet, kan sygdommen medføre abort. Smittes du senere, er der en aftagende risiko for alvorlige skader hos barnet.

 

Medfødt toxoplasmose

Medfødt toxoplasmose ses hos omkring 1 ud af 3000 nyfødte spædbørn. Infektionen kan behandles i barnets første leveår.

Uden behandling risikerer op mod halvdelen af de børn, som har været udsat for smitte under graviditeten, efterfølgende at blive påvirket af infektionen b.la. ved synsskader.

Alle nyfødte børn i Danmark undersøges ved den såkaldte PKU-blodprøve fra navlesnoren  for medfødt toxoplasmose.

Kilde: Statens Serums Institut: Toxoplasmose

 

Udgivet i SUNDHED
søndag, 05 januar 2014 00:00

Træk vejret rigtigt under graviditeten

Når du venter barn, er det en rigtig god idé, at være opmærksom på din vejrtrækning, specielt i de sidste måneder af graviditeten, når maven bliver større og det kræver mere af dig, at få luft ned i bunden af lungerne.

Vejrtrækningen bliver på grund af den mindre plads ofte meget overfladisk, og kan i visse tilfælde minde om hyperventilation. Jo bedre vejrtrækning des bedre iltes og renses kroppen. Både for dig og dit barn.

 

Fordele ved dybe vejrtrækninger

En dybere og mere kontrolleret vejrtrækning vil give mere overskud, ro og en dybere søvn, og vil forebygge hovedpine, svimmelhed og træthed.

Sørg for altid at trække vejret gennem næsen, det giver den bedste iltoptagelse. Det er mindre vigtigt om du ånder ud gennem næsen eller munden. 

Hver gang du kommer i tanke om det; tag nogle dybe åndedrag, eller hold vejret i nogle sekunder. Herudover kan du lave decideret vejrtrækningsøvelser som følger dit almindelige åndedræt, yoga-vejrtrækning, eller beroligende afspændings-vejrtrækning.

 
 
 

Vejrtrækningsøvelser til fødslen

Vejrtrækningsøvelser er også vigtige i forbindelse med dit barns fødsel. 

Du kan under graviditeten med fordel forberede dig til fødslen ved hjælp af vejrtrækningsøvelser.

Læs eventuelt artiklen omkring det firkantede åndedræt. Det er en særdeles effektiv og gavnlig øvelse både under graviditeten og under selve fødslen.

Du kan finde foredrag, kurser, CD'er, DVD'er eller bøger om emnet. For eksempel har fridykkeren Stig Åvall Severinsen skrevet om emnet i sin bog Træk vejret - mere energi minde stress.

Du kan også melde dig til et yogahold for gravide, som har fokus på vejrtrækningen.

 
 

 

Udgivet i ØVELSER
søndag, 05 januar 2014 00:00

Træn i vand

Når du er gravid, er træning i vand en både effektiv og skånsom motionsform. Når dit barns vægt tynger din krop, letter vandet belastningen så du frit og ubesværet kan bevæge dig. 

Hele 131 svømmehaller fordelt over hele landet udbyder AquaMama som er en form for vandgymnastik som består af 6 forskellige øvelser til ryggen, maven, skuldrene og hofterne, som ofte er ekstra belastet under graviditeten. 

AquaMama er et træningskoncept under Gigtforeningen som henvender sig til gravide med en normal graviditet. 

AquaMama er gratis træning for gravide når indgangsbilletten til svømmehallen er betalt. Der er ingen tilmelding, du møder bare op og en AquaCoach vil hjælpe dig i gang med din træning.

Her kan du finde den nærmeste svømmehal med AquaMama:

http://www.gigtforeningen.dk/aquapunkt/find+din+sv%C3%B8mmehal

 

 

Udgivet i MOTION
Side 3 ud af 4



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
ZONETERAPEUT
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL