Der er mange meninger om, hvad du ikke må spise, når du ammer, hvis du vil undgå at dit barn får ondt i maven. 

Det er en god idé at gøre sig sine egne erfaringer, for der er forskel på, hvad babyer reagerer overfor. Der er dog nogle fødevarer der ofte går igen, når mødre taler om, hvilke fødevarer der giver deres baby uro. 

Det er især: Kål, løg, spinat, druer, jordbær, citrusfrugter, nødder, chokolade, kaffe, cola og rødvin. 

Har du mistanke om, at en eller flere af de fødevarer, du har spist, giver din baby ondt i maven, så prøv at lade være med at spise disse fødevarer i nogle dage.

Hvis din baby bliver roligere, kan du vente et par uger og så forsøge at spise dem igen. Hvis dit barn får ondt i maven igen, så må du lade være med at spise fødevaren.

Har du meget svært ved at skulle opgive f.eks. kaffe eller chokolade helt, kan du begrænse indtaget til et minimum i en periode, og herefter øge mængden efterhånden så din baby stille og roligt tåler lidt større mængder.

   

Skru op for sundheden

Men tænk altid over at give dit barn sunde næringsstoffer gennem mælken.

Som ammende bør du spise varieret og sundt, spare på sukkeret, spare på det mindre gode fedt og få rigeligt af de gode fedtstoffer (raps, kokosolie, olivenolie, fiskeolie) og slukke tørsten i rigeligt med vand.

Hvis du gerne vil vide endnu mere om amning og få en masse gode råd og tips, anbefaler vi bogen Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.

Læs også: Kokosolie når du ammer

 

 

De fleste spædbørn har ikke brug for anden ernæring de første 6 måneder end modermælk. Modermælk er den bedste ernæring for dit spædbarn, da mælken indeholder en enestående sammensætning af næringsstoffer som er tilpasset dit barns behov i takt med at barnet vokser.

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om valg af amme bh

Mælkens indholdsstoffer varierer afhængig af tidspunkt på dagen, f.eks. er mælken mere koncentreret om aftenen, hvilket giver barnet en større mæthed og dermed en bedre søvn. Mælken indeholder antistoffer som beskytter dit barn mod infektioner. Der er utallige undersøgelser der bekræfter, at modermælken styrker banets immunforsvar. Amning mindsker i høj grad barnets risiko for mellemørebetændelse, lungebetændelse og mave- og urinvejsinfektion.

Modermælken formodes også at have en positiv indvirkning på hjernens udvikling.

Mindre risiko for allergi

Desuden er der mindre risiko for udviklingen af visse allergier, især  for de børn der i forvejen er disponeret.

Det gælder for eksempel børneeksem, astma, astmatisk bronchitis og komælksallergi. Dette, hvis barnet samtidig undgår komælks- og soyabaserede modermælkserstatninger og undgår overgangskost de første 4 måneder.

Færre livsstilssygdomme

Herudover tyder meget på, at børn der er blevet ammet er beskyttet mod svær overvægt, visse former for kræft, inflamatoriske tarmsygdomme og beskyttet mod udviklingen af sukkersyge som ikke er insulin krævende(type 1 diabetes). 

For kvinden betyder amningen, at hendes risiko for udviklingen af ikke-insulin krævende sukkersyge nedsættes og at risikoen for blandt andet kræft i æggestokkene samt brystkræft nedsættes.

Mælken er lige ved hånden. Det er praktisk at amme sit barn, da mælken altid er tilgængelig, og mælken altid har den rette temperatur. Når barnet ligger ved dit bryst, får det samtidig opfyldt et stort tryghedsbehov.

Ikke for enhver pris

Det er vigtigt at slå fast, at man ikke skal amme for enhver pris. Det kan være, at der er så store problemer med amningen, at en flaske vil være et bedre alternativ. Det vigtigste, i længden, er, at barnet er mæt og mor har overskud.

Giv amningen en chance, aftal eventuelt med din kæreste en tidsfrist for hvor længe I vil give amning et forsøg, og lad din kæreste bakke dig op og aflaste dig.

Mange spædbørn trives også godt ved, at de først bliver ammet, og så suppleret op med flaske, enten efter hvert måltid, eller med en flaske om aftenen. Så det behøves ikke at være enten eller.

Hvis du gerne vil vide endnu mere om amning og få en masse gode råd og tips, anbefaler vi bogen Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.

Modermælks genetiske komponenter har en enestående indvirkning på barnets celler. Man finder stadig flere forskellige typer og størrelser på disse genetiske komponenter, og denne viden kan også gøre os klogere på kvaliteten i modermælkserstatning. 

At modermælk er med til at styrke barnet mod allergier, sygdomme og kan medvirke til en højere IQ - det har længe været kendt fakta. Men det har hidtil været ukendt helt præcis hvorfor det forholder sig sådan. Men forklaringen skal måske findes i modermælkens genetiske komponenter, viser ph.d-afhandling fra Aarhus Universitet. 

Den nye viden kan endda sikre bedre modermælkserstatning fordi vi bliver klogere på modermælkens komponenter og sammestning. 

De genetiske komponenter, som modermælken indeholder, kaldes ekstracellulære vesikler. Der findes flere typer og størrelser af ekstracellulære vesikler, end man tidligere har været bekendt med, som potentielt kan påvirke barnets celler på forskellige måder, fortæller kvinden bag ph.d-afhandlingen, Kristine Blans.

Hun tilføjer, at det kan være én af årsagerne til, hvorfor modermælk har beviselig effekt på barnets helbred og udvikling - sammenlignet med modermælkserstatning, som ikke indeholder vesikler og ikke har nogen bredere indflydelse.

Gennembruddet her kan betyde, at vi kan blive klogere på at lave bedre modermælkserstatning, som på sigt kan komme til at indeholde vesikler.

Komælk indeholder også vesikler, hvilket kan betyde, at køer kan påvirke mennesker med ko-modermælk. Forskningen på området er dog begrænset, men Kristine Blans mener, at det er et rigtigt spændende felt, der skal undersøges nærmere, hvis det kan gøre modermælkserstatningen bedre. 

 

Læs også: Fald i antal af ammende mødre

Kilde: Videnskab.dk: Modermælk sender flere typer af beskeder til baby

En ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at 88% af danske mødre ammer deres nyfødte børn. Undersøgelsen er baseret på svar fra mere end 30.000 kvinder.

Selvom amning er populært blandt danske mødre, så er det stadig et emne, der vækker debat og spørgsmål. Hvor meget betyder brystmælk egentlig for barnets sundhed? Og hvor længe bør man amme sit barn?

Ifølge Sundhedsstyrelsen har brystmælk flere sundhedsmæssige fordele for både mor og barn. Brystmælk indeholder antistoffer, der kan forbedre barnets modstandskraft over for infektioner. Desuden kan brystmælk også forbedre tarmfunktionen og mindske risikoen for, at barnet senere i livet får allergier og andre sygdomme.

Stigning i andelen af børn, der ammes i Danmark

Ifølge Sundhedsdatastyrelsen var der en stigning i andelen af børn, der blev ammet ved fødslen, fra 98,5% i 2019 til 99,1% i 2020. Der var også en stigning i andelen af børn, der stadig blev ammet efter seks måneder, fra 52,2% i 2019 til 53,9% i 2020.

Børnedatabasen - en national registerdatabase

Disse tal kommer fra Børnedatabasen, som er en national registerdatabase, der indsamler data om børn født i Danmark, herunder oplysninger om graviditet, fødsel og efterfølgende sundhed. Databasen giver forskere og sundhedsprofessionelle mulighed for at undersøge og forstå forskellige sundhedstilstande og behandlinger i relation til børn.

Amning i Danmark - fortsat fokus på at støtte amning

Selvom antallet af børn, der bliver ammet, stiger, så er der stadig fokus på at støtte amning i Danmark. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ammes fuldt ud i mindst seks måneder og fortsættes delvist i mindst et år. Desuden tilbyder sundhedsplejersker og ammekonsulenter også rådgivning og støtte til mødre, der ønsker at amme deres børn.

Kilde https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/88-procent-af-nybagte-moedre-ammer-men-hvor-meget-betyder-brystmaelk-egentlig
Kilde: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-services/om-de-nationale-sundhedsregistre/graviditet-foedsler-og-boern/boernedatabasen

Alt for mange nybagte mødre ved ikke, hvordan de skal få amningen af deres nyfødte barn etableret. Faktisk viser en offentliggjort, landdækkende undersøgelse af fødendes oplevelser (LUP), at én ud af 3 kvinder forlader barselsgangen uden tilstrækkelig viden om, hvordan de skal sørge for, at deres lille spædbarn får den næring, der er så livsnødvendig.

Modermælk er optimal ernæring for en nyfødt. Nøje tilpasset barnets behov, altid lige ved hånden, perfekt tempereret. Dertil kommer de fra naturens hånd så omhyggeligt designede hormonelle effekter, amning har for både mor og barn. Det er på alle måder en god ting, hvis nybagte mødre hjælpes i gang med at amme deres lille barn.

Amning anbefales derfor i høj grad af Sundhedsstyrelsen. Faktisk anbefales det i dag på verdensplan, at babyer kun ernæres via amning, indtil de er 6 mdr. gamle. Men nu viser det sig i undersøgelsen, at 30% af de fødende simpelthen ikke ved, hvordan man gør.

Ifølge en artikel på foreningen Forældre og Fødsels hjemmeside skyldes den store mangel på viden om amning, at jordemødrenes tid med gravide og fødende er skåret ind til benet de seneste år. Disse besparelser betyder, sammen med drastiske forkortelser af fødendes ophold på barselsafsnittet, at der ikke er tid til at hjælpe den nybagte mor med at etablere amningen.

Foreningens ammerådgivere, en frivillig skare af kvinder, der hjælper alle de usikre mødre med sultne babyer med at få styr på amningen, oplever en stor stigning i antallet af henvendelser.

Det kan synes absurd, at det offentlige Danmark på den ene side udsteder anbefalinger om, at babyer skal ernæres ved brystmælk alene, og at man på samme tid ikke vil give sundhedspersonalet tid til at hjælpe mødrene i gang med at amme.

Det er afgørende for en god start på amningen, at der er ro omkring mor og barn, og at ammesituationen er tryg for begge parter. Med den ofte meget stressede stemning, mange nybagte mødre oplever på fødegang og barselsafsnit, kan det næppe undre nogen, at kun 9,8 % af mødre i Danmark i 2014 fulgte Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at amme fuldt ud i 6 mdr.

Forældre og Fødsel gør i artiklen opmærksom på, at mælken først løber til efter nogle dage, og at det derfor er afgørende, at navnlig førstegangsfødende ikke bliver sendt hjem efter en dags tid eller to.

Amning er sundt for mor og barn, og en investering i tilstrækkelig tid og ro omkring etablering af amning er derfor en fornuftig investering i fremtiden, skriver Forældre og Fødsel.

Brug for hjælp? Har du brug for hjælp til amning, kan ammerådgiverne kontaktes via telefonnumrene på denne liste  - Det er gratis at søge råd hos ammerådgiverne.

Hvis du vil vide mere om amning, anbefaler vi bogen Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.

 

Hvad gør man, når amningen går skævt? Hvem ringer man til, når man er i tvivl om, om de råd svigermor eller måske sundhedsplejersken giver, nu også er rigtige - når de bare føles helt forkert i maven? Et rigtigt godt bud kunne være, at ringe til en af Forældre og Fødsels frivillige, uddannede ammerådgivere. Her er et portræt af en af ammerådgiverne.

Jeg hedder Sarah Thomsen, er mor til 6 børn - den ældste fra 1999, den yngste fra 2011, og med nr. 7 i maven. Min mand og jeg har begge fuldtidsjob som folkeskolelærere, men siden 2008 har jeg også været frivillig ammerådgiver hos Forældre og Fødsel, hvor jeg ud over at rådgive telefonisk hjemmefra også koordinere uddannelsen af kommende ammerådgivere.

Selvom jeg selv har ammet i over 17 år (og både har langtidsammet og tandem-ammet), er uddannet ammerådgiver og brænder for amningen, er jeg ikke missionerende. Jeg er godt klar over, at det ikke er for alle at amme på samme måde og lige så længe som jeg. Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at amning måske ikke er for alle. Desværre oplever jeg alt, alt for mange der kæmper og må opgive amningen p.g.a. dårlig eller mangelfuld rådgivning - både fra familie, sundhedsplejerske og fødested.

Den vigtigste grund til, at jeg er ammerådgiver, er, at jeg på den måde kan hjælpe flest muligt til at få amningen til at lykkedes.

Rigtig mange af mine rådgivninger handler om at fortælle mor, at hun gør det rigtigt, at hun er god og sej, og at hendes intuition er rigtig. -Selv den mest selvsikre mor kan miste troen på sig selv, og glemme at lytte til ’mor-i-maven’, hvis sundhedsplejersken har været forbi 20 minutter, vejet baby og konstateret at der mangler 50 gram for at kurven passer! Eller hvis svigermor eller måske barnets far spørger alt for mange gange, om mors mælk nu også mætter baby nok, siden hun skal ammes hver 2. time (hvilket i øvrigt er helt normalt for små brystbørn)…

Andre rådgivninger handler om smerter. En ammeetablering kan mærkes, men hvis det bliver ved at gøre ondt hvad enten der er kommet sår eller ej, så er der noget galt. Det kan være sutteteknikken der ikke er helt på plads - måske har baby forkert fat, måske skal mor prøve en anden ammestilling, måske er baby født med for kort tunge- eller læbebånd. Uanset årsag, er vi uddannet til telefonrådgivning. Det er ofte svært at tro for de rådsøgende, at vi ikke har behov for at komme ud og se dem amme, men vi ved hvad vi skal spørge om, og hvilke svar fra mor vi skal være opmærksomme på, så vi kan nærmest altid komme med fif og hjælp til hvordan hun kan komme videre.

Nogle rådgivninger huskes

Nogle rådgivninger sætter spor - både glade og triste. Jeg får ondt i maven over de, alt for mange rådgivninger jeg har haft, hvor læge eller fødestedet har svigtet! 

Det er ikke længe siden jeg fik en opringning kl 3 om natten. En nybagt mor var sendt hjem med sin 4 timer gamle søn, og nu vidste hun ikke hvad hun skulle gøre, eller hvor hun nu skulle ringe hen - hun havde ikke et succesfuldt ammeforløb i bagagen og hun vidste ikke hvordan en ’normal’ nyfødt skulle opføre sig de første timer og døgn… Næsten ingen har etableret amningen når de sendes hjem fra fødestedet i dag, men så er det jo endnu mere vigtigt at de er klædt godt på til opgaven - hvilket jeg oplever mange ikke er.

At amme sit barn er en selvfølge for de fleste kvinder. Det er naturligt og en del af den omsorg man som mor ønsker at give sit barn.

Men mange kvinder bliver overraskede over, at det ikke er så nemt som de havde forventet.

Der kan være flere årsager til, at det ikke er så nemt. Det kan være, at du føler, at mælken er længe om at løbe til, eller føler, at du ikke har mælk nok. Måske bliver du urolig over om du overhovedet er i stand til at amme, - hvilket uheldigvis, i sig selv kan hæmme mælketilstrømningen.

Få aflastning og am

I en sådan situation er det bedste du kan gøre, at blive aflastet med det praktiske, og slappe af og mærke dig selv og dit barn.

Barnet er i stand til at klare sig de første døgn udelukkende på den første råmælk og langt de fleste kvinder har mælk nok! 

Mælken produceres når barnet ammer, og jo mere du lader dit barn komme til brystet, desto mere mælk vil du producere. Det kan gøre ondt i starten, til dine brystere bliver mere hærdede, og du vil kunne opleve at dine brystvorter bliver hudløse.

Spørg en fagperson

Tjek først og fremmest med en kyndig person om barnet bruger den rette sutteteknik og få hjælp af vedkommende til at komme på rette spor hvis barnet ikke sutter optimalt.

Har du lige født, så spørg personalet på fødestedet, om dit barn har rigtig fat om brystet og spørg hvordan de kan se, at barnet sutter rigtig eller forkert, så du selv lærer hvordan det skal se ud.

Er du kommet hjem kan du kontakte din sundhedsplejerske, eller forældre og fødsels ammerådgiverene som du kan ringe til gratis på: 70 23 14 00.

 

Hud til hud med dit barn

Noget der fremmer mælkeproduktionen rigtig, rigtig godt, er at ligge hud til hud med sit barn.

Hiv en dag ud af kalenderen, aflys alle eventuelle barselsbesøg,(- medmindre det er besøgende der vil gå dig til hænde med praktiske ting og opvarte dig), og læg dig i sengen det næste døgns tid hud til hud med dit barn.

Der er sådan set ikke andet du bør fokusere på end at spise rigeligt, drikke rigeligt, sove og amme. Herved giver du din krop de absolut bedste forudsætninger for at producere optimalt med mælk.

Nat-amning er mere effektiv til at sætte produktionen i vejret, end når du ammer i løbet af dagen.

Hvis du gerne vil vide endnu mere om amning og få en masse gode råd og tips, anbefaler vi bogen Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.

Læs også: Appetitspring

 

Rigshospitalet er, som de første herhjemme, begyndt at bruge en ny metode når der laves kejsersnit. Metoden bliver kaldt hud mod hud og formålet med metoden er blandt andet at gøre fødslen mere naturlig.

Rigshospitalet er begyndt med en ny prosedure i forhold til kejsersnit, nemlig det såkaldte hud-mod-hud kejsersnit.

Hud mod hud kejsersnittet adskiller sig fra de traditionelle kejsersnit ved, at moderen har mulighed for at se barnet, idet barnet tages ud af maven, og ved, at barnet kommer direkte op på sin mors mave, i stedet for at komme over til en læge eller sygeplejerske. Barnet bliver liggende på mors mave men hun syes.

Hidtil var proceduren, at den nyfødte efter et kejsersnit fik klippet navlestrengen, blev målt og vejet og svøbt i et tæppe og blev holdt hen til moderen, så hun kunne se den lille ny. Herefter bliver barnet overbragt til faderen eller fødselsledsageren som må tage barnet med ud af operationsstuen for senere at blive genforenet med sin mor, når hun er blevet syet og efterfølgende kørt på opvågning efter operationen.

Ifølge lægerne vil den hurtige kontakt mellem mor og barn have en positiv indflydelse på barnets sutterefleks og vejrtrækning og givetvis også moderens mælkeproduktion.

I Danmark fødes en femtedel af alle børn ved kejsersnit. Metoden har vagt stor interesse hos landets øvrige fødesteder.

Læs også:
https://min-barsel.dk/nyheder/forsker-derfor-skal-antallet-af-kejsersnit-ned
https://min-barsel.dk/fodsel/er-dit-barn-en-af-de-fem
https://min-barsel.dk/nyheder/mere-hjaelp-til-de-kejsersnitfodende
https://min-barsel.dk/nyheder/kvinder-der-foder-ved-kejsersnit-skal-tilbydes-genoptraening

 

 

 

 

Hvis vi har stress i systemet, kan vores hormonelle processer, ikke foregå som de skal. Det stressniveau de fleste af os er vant til er unaturlig højt, og det er en af de helt store årsager til mange af de komplikationer gravide, fødende og nye mødre oplever.

Jo flere stressfaktorer vi kan eliminere, jo lettere kan vi:

- Hjælpe vores krop til at blive blød og klar til fødsel

- Få gode véer

- Etablere amningen

25 % af alle fødende bliver sat i gang medicinsk. Det er et meget højt antal.

Betina Axil har mange års erfaring med at bruge zoneterapi som redskab under graviditeten til at støtte kroppen i at åbne sig naturligt.

Hvis du er gået meget over tid, kan zoneterapi også bruges til at igangsætte din fødsel.

Betinas viden og visdom er med zoneterapi, kinesisk urtemedicin og kostvejledning som omdrejningspunkt.

Du kan høre hende forklare nogle af hovedårsagerne til, at nybagte mødre kæmper med at producere nok mælk.

Hun kommer med nogle fantastiske råd, som nok de færreste har hørt før.

Jeg fortæller også om min hjemmefødsel, og hvordan Betina ved brug af zoneterapi fik lagt en ve-storm ned til jordemødrenes forundring og begejstring.


Se med her:

Engang sagde man at "baby skal nok få hvad den skal bruge" men i dag er opmærksomheden ligeså meget rettet mod det der ikke er gavnligt for dig og dit barn, og man hører oftere sætningen:  "baby får alt hvad du får", og det er også sådan det forholder sig. Så hvorfor ikke optimere på de gode sager?

Som du sikkert har hørt så mange gange før, så er det ikke ligegyldigt for dit barn, hvad du spiser når du er gravid og når du ammer. Din egen krop har også brug for at blive næret godt, sådan, at du kan holde energien og humøret oppe på andet end marsbarer og kaffelatte. 

Faktisk er det sådan, at dit indtag af fedt afspejles direkte i modermælken. Derfor er det også ekstra vigtigt, at du får rigeligt af de sunde fedtstoffer, og holder dig fra usunde fedtstoffer som transfedt, hærdet fedt og raffineret fedt som man typisk finder i færdigproduceret mad og fastfood.

 

Læs også: Mad og drikke når du ammer

De sunde fedtstoffer er uraffinerede planteolier og fiskeolier, men også kokosolie og olier som du finder i mandler, nødder, frø, kerner, avocado m.m.

Og det er særligt kokosolien der er den gavnlige olie i forhold til amning, da kokosolie indeholder op til 50 procent laurinsyre. Netop laurinsyre er kendt for at dæmpe virus, svamp, bakterier og parasitter. 

Laurinsyren omdannes i kroppen til monolaurin, som også findes helt naturligt i modermælk og hvis du som ammende spiser kokosfedt, øges din mængde af monolaurin i modermælken, hvilket giver en god og nærende beskyttelse til både dig og dit barn.

   

Køb kokosolie her, med gratis fragt

Læs også: Svamp i brystet