Modermælks genetiske komponenter har en enestående indvirkning på barnets celler. Man finder stadig flere forskellige typer og størrelser på disse genetiske komponenter, og denne viden kan også gøre os klogere på kvaliteten i modermælkserstatning. 

At modermælk er med til at styrke barnet mod allergier, sygdomme og kan medvirke til en højere IQ - det har længe været kendt fakta. Men det har hidtil været ukendt helt præcis hvorfor det forholder sig sådan. Men forklaringen skal måske findes i modermælkens genetiske komponenter, viser ph.d-afhandling fra Aarhus Universitet. 

Den nye viden kan endda sikre bedre modermælkserstatning fordi vi bliver klogere på modermælkens komponenter og sammestning. 

De genetiske komponenter, som modermælken indeholder, kaldes ekstracellulære vesikler. Der findes flere typer og størrelser af ekstracellulære vesikler, end man tidligere har været bekendt med, som potentielt kan påvirke barnets celler på forskellige måder, fortæller kvinden bag ph.d-afhandlingen, Kristine Blans.

Hun tilføjer, at det kan være én af årsagerne til, hvorfor modermælk har beviselig effekt på barnets helbred og udvikling - sammenlignet med modermælkserstatning, som ikke indeholder vesikler og ikke har nogen bredere indflydelse.

Gennembruddet her kan betyde, at vi kan blive klogere på at lave bedre modermælkserstatning, som på sigt kan komme til at indeholde vesikler.

Komælk indeholder også vesikler, hvilket kan betyde, at køer kan påvirke mennesker med ko-modermælk. Forskningen på området er dog begrænset, men Kristine Blans mener, at det er et rigtigt spændende felt, der skal undersøges nærmere, hvis det kan gøre modermælkserstatningen bedre. 

 

Læs også: Fald i antal af ammende mødre

Kilde: Videnskab.dk: Modermælk sender flere typer af beskeder til baby

"Vi har rigeligt med litteratur om både vildtlevende og tilfangetagede dyr og deres fødsler. I al den litteratur er det gentagne budskab: "Bland dig så vidt muligt uden om!" (Frit oversat fra Smith L, Kroeger M: Impact of Birthing Practices on Breastfeeding, Jones and Bartlett Publishers; 2010 s. 1)

Morfin som smertelindring

Hvis en kvinde under fødslen får morfin som smertelindring, kan barnets suttereflekser bliver hæmmet i op til 24 timer efter injektionen. Den lille ligger på mors mave, men i stedet for at kravle og søge efter brystet, vil den ligge lige så stille og kigge og måske endda sove

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om valg af amme bh.

Planlagt kejsersnit

Hormonet oxytocin er en vigtig faktor i mange forhold bl.a. i mor-barn-tilknytning og i amning. Naturlig oxytocin er nærmest ikke til stede ved planlagt kejsersnit, fordi kvindens krop ikke selv laver veer og dermed ikke danner hormonet.

Epidural- eller spinal-blokade (smertelindring under fødslen)

Epidural- eller spinal-blokade har to store og hæmmende påvirkninger på amning:

-  Epidural- eller spinal-blokade er kendt for at hæmme kvindens egen produktion af vehormonet oxytocin, hvilket kan forlænge fødslens sidste fase - hvilket igen medfører vestimulation med det kunstige hormon syntocinon, som igen yderligere hæmmer kvindens egen produktion af oxytocin. Det har vist sig, at kvinder, der er blevet vestimuleret med kunstigt oxytocin, først har samme niveau af oxytocin i kroppen som kvinder, der ikke er blevet stimuleret, to måneder efter fødslen - og det endda kun, hvis hun har fået en fuld amning til at fungere.

-  Kvinder, der ikke får epidural- eller spinal-blokade, danner selv det smertestillende hormon – endorfin - hvilket barnet også nyder godt af. Hvis en fødende smertelindres med epidural- eller spinal-blokade, bliver de fleste så godt smertedækket, at de kan lægge sig til at sove.

Ingen smerte - ingen endorfin, heller ikke til barnet, der stadig skal ud af fødselskanalen.

 

Mor har mindre ondt – barnet har mere ondt

Det viser sig, at børn født af mødre med epidural- eller spinal-blokade, er mindre interesseret i brystet lige efter fødslen - de har mere ondt og er mere stressede, hvilket kan aflæses på deres adfærd og ses i blodprøver, hvor børn født af kvinder med epidural- eller spinal-blokade, har mere af stresshormonet cortisol blodet.

Early feeding – Modermælkserstatning som tilskud lige efter fødslen

Nogle børn, bliver så medtaget af fødslen, at lægerne vurderer, at barnet umiddelbart efter fødslen har bug for mad. Nogle sygehuse griber ikke ind, hvis barnet selv begynder at sutte effektivt inden for den første halve time og andre giver modermælkserstatning.

Alt andet lige ved vi, at tilskud med mælkeerstatning efter fødslen har indflydelse på amme-opstarten, og langt de fleste kvinder, hvis børn får tilskud, kommer som minimum til at skulle udmalke for at stimulere mælkeproduktionen.

Men det er en hårfin balancegang, om man skal giver tilskud eller ej. Hvis barnet har brugt alle sine ressourcer, inden det når at få næring fra moderen, er det heller ikke godt for barnet.

Et reelt alternativ er at håndudmalke den første råmælk på ske og give barnet early feeding på ske i stedet.

Hvis udmalket råmælk ikke er muligt lige efter fødslen, kan modermælkserstatning gives i meget små mængder, indtil indtag af råmælk (enten ved amning eller udmalket på ske) kan lade sig gøre.Udmalkning af selv få drabber råmælk, stimulerer moderens mælkeproduktionen, mens tilskud med modermælkserstatning ikke stimulerer moderens mælkeproduktion, samt forsinker barnets interesse i brystet.

 

En traumatisk fødsel

33% kvinder oplever et traumatisk fødselsforløb, og hen ved 70% af dem har udfordringer med amningen.

Det, der kendetegner dårlige fødselsforløb, er dårlig kommunikation mellem den fødende og hendes partner og fødsels-personalet.

Så det er altid en god idé at forholde sig til fødslen allerede i graviditeten; lære fødselsteknikker, øve fødestillinger, forholde sig til fødestedets smertelindringsmuligheder og skrive en ønskeliste til fødestedet - og ikke mindst at tale med partneren om sine forestillinger og ønsker til fødslen, så han kan være med til at formidle videre, hvad den gravide gerne vil have. For sjældent er en fødende kvinde i stand til at gå ind i en længere dialog om forestillinger og ønsker.

Læs også: En god ammestart

Læs mere om amning i bogen: Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.

En god ammestart begynder allerede i graviditeten og under fødslen.

Viden om amning i graviditeten

Det har vist sig, at hvis man tilegner sig viden om amning allerede i graviditeten, vil man få et mere vellykket ammeforløb.

Partnerens holdning og viden om amning har også betydning for længden af ammeperioden. Man kan altså allerede i begyndelsen af graviditeten med fordel tilegne sig viden om amning.

Man kan følge sit fødesteds undervisning i amning, eller man kan henvende sig til en uddannet ammekonsulent og få individuel, intensiv oplæring i amning både før og efter fødslen.

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om valg af amme bh

Ligeledes kan man hente information på nettet, hvis man blot sikrer sig, at informationen er skrevet eller godkendt af en jordemoder, en sundhedsplejerske eller andre uddannede ammespecialister.

Der findes også forskellige ammefora på f.eks. på facebook – her gælder det samme: man bør sikre sig, at administratorerne som minimum har gennemgået en ammeuddannelse.

Faren ved ukritisk at tage alverdens ammeinformation til sig er, at amningens mange myter fylder forholdsvis meget, og de er meget svære at komme til livs. Se her mere om amning og myter

 

Fødslens betydning for amningen

En anden ting, man kan gøre for at sikre et godt ammeforløb, er at bevare fødslen så naturlig som muligt. Et godt ammeforløb er nemlig baseret på mange af de samme hormoner, som frigives under den naturlige, ukomplicerede fødsel.

Det har vist sig, at kvinder med traumatiske fødselsforløb (som faktisk udgør 10 - 30%) har større udfordringer med amningen end kvinder, der har haft en god fødselsoplevelse.

Hud mod hud-kontakt lige efter fødslen

Det har også vist sig, at hud mod hud-kontakt lige efter fødslen fremmer det gode ammeforløb. Ud over, at hud mod hud holder barnet varmt og trygt, fremmer det også barnets suttereflekser, som hurtigt kommer op i fuldt gear, hvis den lille ligger i frøstilling på mors mave. Læs her om hud mod huds mange effekter

Derudover opnår barnet en korrekt sutteteknik, hvis det selv får lov at tage fat om brystet de første gange, og barnet får netop bedst fat, hvis det lige efter fødslen får lov at ligge i frøstilling hud mod hud på mors bryst.

Når barnet fatter om brystet første gang, afkoder det automatisk teknikken, så derfor er det vigtigt, at den lille får en korrekt sutteteknik allerede første gang den sutter hos sin mor.

Den nybagte mor ved den lille har korrekt fat, når hun kan mærke at barnet laver vacuum om brystvorten, uden det gør ondt.

 

Barnets vej til brystet

For ganske få år siden var det almen opfattelse, at amning var noget, en mor skulle lære. I dag ved vi, at så længe en mor har mælkekirtler (hvilket næsten alle kvinder har), kan hun rent fysiologisk amme, så længe hun ”lægger” krop til; og barnet kan allerede sutte, når det kommer ud, da det er udstyret med en række veludviklede reflekser.

Det vigtigste, mor skal gøre lige efter fødslen, er at lægge sig i en behagelig, tilbagelænet stilling med puder eller tæpper under arme, hoved og ben. Far er medspiller og hjælper med at proppe puder ned de rigtige steder og tjekke, at mor nu også sidder godt. Han sørger for, at hun har det vand eller saft, hun har brug for, og hjælper med at skaffe den nødvendige ro på stuen.

Umiddelbart efter, at barnet er kommet ud af maven, vil det ligge og sunde sig på mors mave eller bryst. Nogle børn skriger, og andre ligger helt stille og bare kigger. Begge dele er lige rigtigt.

Efter nogen tid begynder barnet at røre på sig, og især, hvis det ligger i frøstilling og understøttes under fødderne (hvor der er reflekser), vil det begynde at ”kravle” op mod brystet.

Barnet orienterer sig ved hjælp af synet - vorten er mørkere end resten af brystet - og ved at dufte sig vej, idet der sidder små duftkirtler på vorten.

Når barnet har nået hen til brystvorten, begynder det at slikke og smage på vorten, og det forsøger at svøbe om vorten med munden. Det vil tage fat og give slip for til sidst at forfine sin teknik og fatte om vorten med et effektivt vakuum.

Barnet koder teknikken, som i langt de fleste tilfælde vil være korrekt, hvis mor har ligget tilbagelænet og slappet af.

”Rejsen til brystet” kan nemt tage mellem 1-2 timer, og den lille kan endda undervejes lægge sig til at sove lidt, for derefter at vågne op og fortsætte orienteringen mod brystet.

Lige efter fødslen, især hvis det har været en ukompliceret vaginal fødsel, vil barnet være pumpet fuld af hormonet adrenalin, som gør, at barnet er vågent og klart til at amme. Det kan sagtens holde sig vågen 3-4 timer for derefter at falde i en dybere søvn.

Det bedste sted barnet kan være, de første tre døgn efter fødslen eller indtil mælken er faldet til er hud-mod-hud hos mor eller far. Det fremmer amningen og stimulere alle barnets sanser.

Læs også: Undgå dette - og optimér din ammestart

Læs mere om amning i Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.

Selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn ammes fuldt ud til de er 6 måneder, bliver færre spædbørn ammet i deres første måneder af livet. Det viser nye offentliggjorte tal for perioden 2012 til 2014 fra DR's Undersøgende Databaseredaktion. 

Ifølge Sundhedsstyrelsen er brystmælk den bedste ernæring for spædbørn og det anbefales, at spædbørn ammes fuldt ud (barnet ernæres udelukkende af modermælk) de første seks måneder af livet. 

Tallene viser, at de børn der blev ammet til de var to uger gamle, udgjorde 86,7% i 2014 mens tallet i 2012 var 89,3%. 
For børn, der var 17 uger gamle, var andelen af børn, der blev ammet i 2012; 55,8% mod 52,7% i 2014. 

Tallene viser desuden, at kun 9,8% blev ammet fuldt ud, altså til de anbefalede seks måneder. Kvinder der ammer delvist, fremgår dog ikke af statistikken.  

Læs også: Undgå dette  - og optimer din ammestart

"Det vides ikke, hvad der er årsag til den nedadgående tendens, men en mulighed kan være, at der i medierne har været tale om miljøgifte, der findes i modermælk", siger Kim Fleischer Michaelsen, der er professor i børneernæring ved Københavns Universitet.

I følge Sundhedsstyrelsen opvejer fordelene ved amning dog stadig langt ulemperne ved, at modermælken indeholder miljøgifte. 

Hvis du ammer dit barn imellem seks til 12 måneder, giver det barnet bedre sprogforståelse i treårsalderen, ligesom det styrker den verbale og non-verbale intelligens i syvårsalderen, skriver United Press International.

Forskning fra Boston Children's Hospital viser en tydelig sammenhæng mellem ammeperiodens længde og børnenes kognitive evner i tre- og syvårsalderen.

Undersøgelserne viste, at en længere ammeperiode betød højere score i sprogforståelsestest i treårsalderen og en højere score i intelligenstests i syvårsalderen. Der blev målt opmærksomhed, hukommelse og evnen til at fremsige og forstå sprog, samt læring, problemløsning og beslutningstagen.

Studierne viste også, at ammerperioden ikke havde nogen indflydelse på børnenes hukommelse eller deres evne til læring.
  
Studiet er publiceret i Journal of the American Medical Association Pediatrics.

Er det en menneskeret at amme på café? Hvad er det for en bonnerthed der er ved at brede sig i det danske samfund, når det kan virke krænkende for nogle mennesker at være vidne til, at en mor giver sit barn mad?

Hør debatten fra Ordet er dit med Christian Skov; "Skal kvinder have ret til at amme hvor som helst?"  fra P1, den 06.06 2013. (48.17 min)

  http://www.dr.dk/radio/player/?rid/1507857

 

Hør også debatten fra programmet P1 debat om "Amning i det offentlige rum"  med  jordemoder Marie Sejrsgaard og ligestillingsordfører (K) Mai Henriksen. Tilrettelagt af Gitte Hansen, fra P1 den 01.11 2012. (27 min)

  http://www.dr.dk/radio/player/?rid/1289855

 

Sundhedsministeriet kæmper for at så mange som muligt skal amme, fordi det er videnskabeligt bevist, at amning er sundt for såvel barnet som moderen.

Men ammende kvinder er blevet stærkt begrænsede i det offentlige rum. I dag bestemmer caféer og restauranter suverænt om de vil tillade, at kvinder ammer deres børn.

Det er blevet vedtaget ved lov, efter en episode for nylig, hvor en mor blev afvist fra en café i Stormagasinet Illum, fordi hun ammede sin sultne baby. Kvinden forlod Illum og klagede til ligebehandlingsnævnet som besluttede, at restauranter og cafeer er i deres gode ret til at afvise ammende kvinder. Det var det blufærdighedskrænkende aspekt, der blev taget hensyn til. Men Enhedslisten vil have, at der skal tages hensyn til barnets behov, og at det derfor skal være en lovsikret ret, at kvinder kan amme deres børn, også selvom de sidder på en privat café.   

Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix, er meget uenig i Ligebehandlingsnævnets afgørelse om, at folks blufærdighedsgrænse bliver krænket hvis de skulle blive vidne til en mor der ammer sit barn. Hun påpeger, at det er naturligt at amme, og at børn skal have mad, når de har brug for det.

Da Ligebehandlingsnævnet tager udgangspunkt i den eksisterende lov, er der brug for at få lavet lovgivningen om ligesom det er blevet gjort i Skotland, Australien og i mange stater i USA. En lovgivnings-ændring vil gøre det muligt for kvinder at rejse en sag, hvis de bliver afvist på en café eller en restaurant.

Enhedslisten vil nu have ligestillingsminister Manu Sareen til at se på forslaget om at lave loven om. 

Rigshospitalet er, som de første herhjemme, begyndt at bruge en ny metode når der laves kejsersnit. Metoden bliver kaldt hud mod hud og formålet med metoden er blandt andet at gøre fødslen mere naturlig.

Rigshospitalet er begyndt med en ny prosedure i forhold til kejsersnit, nemlig det såkaldte hud-mod-hud kejsersnit.

Hud mod hud kejsersnittet adskiller sig fra de traditionelle kejsersnit ved, at moderen har mulighed for at se barnet, idet barnet tages ud af maven, og ved, at barnet kommer direkte op på sin mors mave, i stedet for at komme over til en læge eller sygeplejerske. Barnet bliver liggende på mors mave men hun syes.

Hidtil var proceduren, at den nyfødte efter et kejsersnit fik klippet navlestrengen, blev målt og vejet og svøbt i et tæppe og blev holdt hen til moderen, så hun kunne se den lille ny. Herefter bliver barnet overbragt til faderen eller fødselsledsageren som må tage barnet med ud af operationsstuen for senere at blive genforenet med sin mor, når hun er blevet syet og efterfølgende kørt på opvågning efter operationen.

Ifølge lægerne vil den hurtige kontakt mellem mor og barn have en positiv indflydelse på barnets sutterefleks og vejrtrækning og givetvis også moderens mælkeproduktion.

I Danmark fødes en femtedel af alle børn ved kejsersnit. Metoden har vagt stor interesse hos landets øvrige fødesteder.

Læs også:
https://min-barsel.dk/nyheder/forsker-derfor-skal-antallet-af-kejsersnit-ned
https://min-barsel.dk/fodsel/er-dit-barn-en-af-de-fem
https://min-barsel.dk/nyheder/mere-hjaelp-til-de-kejsersnitfodende
https://min-barsel.dk/nyheder/kvinder-der-foder-ved-kejsersnit-skal-tilbydes-genoptraening

 

 

 

 

Appetitspring er perioder i barnets liv, hvor det har behov for mere mælk. Man er ikke helt klar over hvad årsagen til appetitspring kan være. Nogle mener at det kan være sammenhængende med at barnet vokser i ryk og derfor pludseligt kan have et større behov for modermælk end normalt. Andre mener at det kan være grundet mentale udviklings- eller tigerspring. Måske er det en kombination. 

Barnet går, de første år af sit liv, igennem flere udviklingsmæssige spring. Eksempler kan være appetitspring eller udviklings-/tigerspring.

Det kan være vanskeligt at adskille springene fra hinanden.

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om valg af amme bh

Ved udviklings- og tigerspring er barnet generelt meget utilfreds, uroligt og vil gerne være hos forældrene hele tiden. Hyppig amning er ofte tilstede under udviklingsspring. Måske fordi barnet bearbejder indtryk godt ved brystet eller fordi barnet er mest trygt ved brystet. Barnet søger noget trygt og kendt, når det pludseligt udvikler sig, kan noget nyt og derfor oplever verden mere nuanceret.

Appetitspring opleves oftest som handlende mest om amning. Barnet bliver nemt uroligt og vil ammes, helst for 5 minutter siden og gerne kontinuerligt. Hele tiden, og så igen. Dette kan også kaldes klyngeamning.
Klyngeamning er et udtryk for kontinuerlig amning, ofte om aftenen, men det kan også være mere udtalt, særligt under appetitspring.

Klyngeamning er helt normalt og en fantastisk måde at øge sin mælkeproduktion.

Modermælk er meget let fordøjeligt, rigt på næringsstoffer, vitaminer og mineraler – og indeholder således alt barnet under ca. 6 måneder har behov for. Nogle gange har baby bare brug for mere af det. Det er helt normalt og udtryk for et sundt barn, som lærer at give udtryk for, og regulere, sine egne behov.

Vores fornemste opgave som forældre, er at lytte og lade barnet vejlede os i, hvordan vi bedst kan opfylde dets behov.

Appetitsprings hyppighed

Det er individuelt hvor ofte barnet rammer et appetitspring. Mange mødre oplever appetitspring omkring: 

• 7-10 dage
  
  
• 2-3 uger
  
  
• 6 uger
  
  
• 3 måneder
  
  
• 4 måneder
  
  
• 6 måneder
  
  
• 9 måneder og flere gange derefter.
  
  

Husk at barnet ikke kender til tidsregning, så se på dit barn og ikke kalenderen/uret.

 

Tanker og følelser ved appetitspring

Mødrene med børn i appetitspring bliver ofte bekymrede om deres mælk pludselig er forsvundet, om der er noget galt med mælken eller med barnet. Appetitspring bliver således set som et problem eller tegn på at noget er galt.

Der er intet galt med barnet i appetitspring, tværtimod! Barnet i appetitspring vokser og udvikler sig. Barnet i appetitspring er et kompetent individ, der kan fortælle sine forældre, særligt den ammende mor, at det har brug for mere amning og mælk lige nu.

Når barnet bliver ammet hyppigere, vil brystet begynde at producere mere mælk for at tilfredsstille barnets behov. Produktionen af mælk stiger således og efter en lille uge med hyppig amning, er produktionen steget svarende til barnets behov. Stigningen i mælkeproduktionen sker gradvist og starter med det samme barnet ammer hyppigere end det plejer.

Hvis man vælger at give barnet supplering af anden mælk, tager man vigtig suttetid fra brystet. Herved kan appetitspringet forlænges og suppleringen kan påvirke amningen og mælkeproduktionen på længere sigt. Dette kan starte en ond spiral, hvor det kan være svært at slippe af med suppleringen igen.

For lidt mælk

Hvis man oplever at amme hyppigt i længere tid, barnet tager ikke på i vægt, eller måske taber sig, er det en god idé at tale med en ammevejleder. Det er nemlig tegn til at I har brug for hjælp.
Der findes mange redskaber man kan benytte sig af, til at løse de ammeudfordringer der kan dukke op. Der er mange andre løsninger end supplering med flaske.

Læs også artiklen her om Problemer med amningen? – for lidt mælk

 

Hvad kan man gøre?

For at komme godt igennem appetitspringet, kan man lytte til sit barn og friamme, dvs. amme når barnet beder om det. Hvis barnet vil ammes hele tiden, så find den store vandflaske frem, håndmadder fra køleren og netflix på fjerneren – til dig selv, naturligvis. Hvis man skal klyngeamme eller amme hver til hveranden time, kan det lige så godt være hyggeligt – Appetitspring går over igen.

 

Hvis man ammer når barnet har behov for det, oplever de fleste mødre at appetitspringet er ovre efter en lille uges tid, ca. 4 dage i gennemsnit. Det vil sige, at efter ca. 4 dage vil barnet pludselig sove den lange lur igen og måske have tid til at lege og pludre. Tilbage sidder mor med masser af mælk og undrer sig over, hvad der nu er sket, siden barnet ikke vil ammes hver time længere.

Appetitspringet er således overstået. Dit barn har fået øget produktionen og er kommet igennem det spring, som det har været igennem. Du har arbejdet hårdt og det er meget betydningsfuldt for dit barn både på kort og lang sigt. Nu går der længere tid mellem amningerne og pludselig får I en masse tid til andre ting end at amme. Nyd nuancerne i livet med dit barn, når det bliver ældre føles de svære perioder så korte. Pas godt på dig selv undervejs, så du kan passe godt på dit barn.  

Hvis du gerne vil vide endnu mere om amning og få en masse gode råd og tips, anbefaler Min-barsel.dk bogen Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.

 

Læs også: Problemer med amningen

 

De fleste spædbørn har ikke brug for anden ernæring de første 6 måneder end modermælk. Modermælk er den bedste ernæring for dit spædbarn, da mælken indeholder en enestående sammensætning af næringsstoffer som er tilpasset dit barns behov i takt med at barnet vokser.

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om valg af amme bh

Mælkens indholdsstoffer varierer afhængig af tidspunkt på dagen, f.eks. er mælken mere koncentreret om aftenen, hvilket giver barnet en større mæthed og dermed en bedre søvn. Mælken indeholder antistoffer som beskytter dit barn mod infektioner. Der er utallige undersøgelser der bekræfter, at modermælken styrker banets immunforsvar. Amning mindsker i høj grad barnets risiko for mellemørebetændelse, lungebetændelse og mave- og urinvejsinfektion.

Modermælken formodes også at have en positiv indvirkning på hjernens udvikling.

Mindre risiko for allergi

Desuden er der mindre risiko for udviklingen af visse allergier, især  for de børn der i forvejen er disponeret.

Det gælder for eksempel børneeksem, astma, astmatisk bronchitis og komælksallergi. Dette, hvis barnet samtidig undgår komælks- og soyabaserede modermælkserstatninger og undgår overgangskost de første 4 måneder.

Færre livsstilssygdomme

Herudover tyder meget på, at børn der er blevet ammet er beskyttet mod svær overvægt, visse former for kræft, inflamatoriske tarmsygdomme og beskyttet mod udviklingen af sukkersyge som ikke er insulin krævende(type 1 diabetes). 

For kvinden betyder amningen, at hendes risiko for udviklingen af ikke-insulin krævende sukkersyge nedsættes og at risikoen for blandt andet kræft i æggestokkene samt brystkræft nedsættes.

Mælken er lige ved hånden. Det er praktisk at amme sit barn, da mælken altid er tilgængelig, og mælken altid har den rette temperatur. Når barnet ligger ved dit bryst, får det samtidig opfyldt et stort tryghedsbehov.

Ikke for enhver pris

Det er vigtigt at slå fast, at man ikke skal amme for enhver pris. Det kan være, at der er så store problemer med amningen, at en flaske vil være et bedre alternativ. Det vigtigste, i længden, er, at barnet er mæt og mor har overskud.

Giv amningen en chance, aftal eventuelt med din kæreste en tidsfrist for hvor længe I vil give amning et forsøg, og lad din kæreste bakke dig op og aflaste dig.

Mange spædbørn trives også godt ved, at de først bliver ammet, og så suppleret op med flaske, enten efter hvert måltid, eller med en flaske om aftenen. Så det behøves ikke at være enten eller.

Hvis du gerne vil vide endnu mere om amning og få en masse gode råd og tips, anbefaler vi bogen Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.