Her er mine bedste råd til dig der gerne vil have en rolig ammeopstart: 

Ro på:

Sæt ambitionerne ned. Lige når du har født, er det eneste, du egentlig skal, at ligge i sengen/sofaen og amme. (Fraset at få lidt at spise og komme på toilet - og evt. tage sig af større søskende).

Det tager lang tid at få amningen op at køre. Og jo bedre tid du giver det, jo hurtigere går det. Pudsigt, ik'?

Så hvis du bare forventer, at du ikke skal andet, kan du pludselig en dag føle et kæmpe overskud ved at komme i bad i fred og ro, eller ved at kunne gå ud at hænge vasketøj op alene.

(det er en historie fra det virkelige liv - jeg husker det, som det var i går. Den ultimative frihedsfølelse - at hænge vasketøj op dengang for knap 10 år siden, da jeg lige var blevet mor for første gang :-) )

Det haster ikke at komme ud at handle, tage i babybio, på café osv. Vent bare med det, for det bliver der også tid til.

Nyd at du kan tulle rundt i nattøj dagen lang og forhåbentlig blive vartet op af din evt. partner, din mor, en veninde, eller hvem du har tæt på.

Sundhedsministeriet kæmper for at så mange som muligt skal amme, fordi det er videnskabeligt bevist, at amning er sundt for såvel barnet som moderen.

Men ammende kvinder er blevet stærkt begrænsede i det offentlige rum. I dag bestemmer caféer og restauranter suverænt om de vil tillade, at kvinder ammer deres børn.

Det er blevet vedtaget ved lov, efter en episode for nylig, hvor en mor blev afvist fra en café i Stormagasinet Illum, fordi hun ammede sin sultne baby. Kvinden forlod Illum og klagede til ligebehandlingsnævnet som besluttede, at restauranter og cafeer er i deres gode ret til at afvise ammende kvinder. Det var det blufærdighedskrænkende aspekt, der blev taget hensyn til. Men Enhedslisten vil have, at der skal tages hensyn til barnets behov, og at det derfor skal være en lovsikret ret, at kvinder kan amme deres børn, også selvom de sidder på en privat café.   

Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix, er meget uenig i Ligebehandlingsnævnets afgørelse om, at folks blufærdighedsgrænse bliver krænket hvis de skulle blive vidne til en mor der ammer sit barn. Hun påpeger, at det er naturligt at amme, og at børn skal have mad, når de har brug for det.

Da Ligebehandlingsnævnet tager udgangspunkt i den eksisterende lov, er der brug for at få lavet lovgivningen om ligesom det er blevet gjort i Skotland, Australien og i mange stater i USA. En lovgivnings-ændring vil gøre det muligt for kvinder at rejse en sag, hvis de bliver afvist på en café eller en restaurant.

Enhedslisten vil nu have ligestillingsminister Manu Sareen til at se på forslaget om at lave loven om. 

Selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn ammes fuldt ud til de er 6 måneder, bliver færre spædbørn ammet i deres første måneder af livet. Det viser nye offentliggjorte tal for perioden 2012 til 2014 fra DR's Undersøgende Databaseredaktion. 

Ifølge Sundhedsstyrelsen er brystmælk den bedste ernæring for spædbørn og det anbefales, at spædbørn ammes fuldt ud (barnet ernæres udelukkende af modermælk) de første seks måneder af livet. 

Tallene viser, at de børn der blev ammet til de var to uger gamle, udgjorde 86,7% i 2014 mens tallet i 2012 var 89,3%. 
For børn, der var 17 uger gamle, var andelen af børn, der blev ammet i 2012; 55,8% mod 52,7% i 2014. 

Tallene viser desuden, at kun 9,8% blev ammet fuldt ud, altså til de anbefalede seks måneder. Kvinder der ammer delvist, fremgår dog ikke af statistikken.  

Læs også: Undgå dette  - og optimer din ammestart

"Det vides ikke, hvad der er årsag til den nedadgående tendens, men en mulighed kan være, at der i medierne har været tale om miljøgifte, der findes i modermælk", siger Kim Fleischer Michaelsen, der er professor i børneernæring ved Københavns Universitet.

I følge Sundhedsstyrelsen opvejer fordelene ved amning dog stadig langt ulemperne ved, at modermælken indeholder miljøgifte. 

Den gode amning starter ofte ved fødslen og fødselsoplevelsen, men det er ikke så velkendt og udbredt, HVOR vigtig fødslen faktisk er for ammeetableringen.

En mor, der skal etablere en amning efter en fødsel, hvor hun har følt, at hun var til stede, at hun kunne håndtere veerne og bevare sin autonomi gennem forløbet, er ofte bedre stillet end en mor, der føler sig kørt over af sin fødsel og måske først og fremmest skal forstå, at det er ovre, og at hun nu har sit barn i sin favn. Det handler om den følelsesmæssige del af moderskabet og ammeetableringen.

Derudover er det også nogle fysiske ting, der kan påvirke ammeetableringen. Vi ved, at ethvert indgreb i fødslen medfører risiko for flere indgreb. Man taler om ”The cascade of interventions”. Det vil jeg forsøge at forklare her. Jeg vil gerne på forhånd advare om, at det for nogle kan være svær læsning.

Indgreb i fødslen er meget almindelige; Hver tredje førstegangsfødende får vestimulerende medicin, hver fjerde kvinde får sat fødslen i gang, og hver femte kvinde føder ved et kejsersnit. Det er min erfaring, at man er rigtig langt, hvis man forstår indgrebene, og hvordan de kan påvirke fødslens forløb og ammeetableringen.

Det kan eksempelvis være, at du anbefales at blive sat i gang, og at din krop reagerer på igangsættelsen med det, der føles som meget kraftige veer. Igangsatte veer kan føles mere smertefulde, da kunstigt oxytocin, som man netop får ved igangsættelse sender signal til hjernen om ikke at producere kroppens eget oxytocin og endorfiner.

Både oxytocin og endorfiner, som du selv producerer, er smertelindrende, og når de ikke udløses i tilstrækkelige mængder, vil veerne føles mere smertefulde. Det kan medføre et behov for kunstig smertelindring i form af en epiduralblokade (Husk at det ikke betyder, at enten får man en epidural eller ingenting – der er også muligheder derimellem som akupunktur, massage, varmt bad, lattergas osv.).

En epiduralblokade kan gøre, at man bliver mindre mobil i fødslen, og at der som følge heraf indtræder det, der på engelsk hedder ”failure to progress”. Altså stilstand i fødslen. Hvilket kan medføre et behov for, at der skrues op for vedrop, som i nogle tilfælde kan stresse baby og i sidste ende gøre, at man bliver nødt til at foretage et kejsersnit. Det kan også være, at epiduralen bare lige var det, der skulle til, og baby bliver født vaginalt efterfølgende.

Uanset hvad, så er det vigtigt, at du som gravid kender virkning og bivirkning af de forskellige indgreb, så du kan træffe et velinformeret valg, men i høj grad også så du er bekendt med, hvad det kan betyde for din amning. (Jeg har selv som ammevejleder og doula takket ja til igangsættelse og vedrop, for nogle gange er der ikke andre veje udenom.)

”The cascade of interventions” betyder ikke, at igangsættelse altid medfører behov for epidural, og at det ender med et akut kejsersnit og en kuldsejlet amning. Men de forskellige indgreb kan påvirke brystets form og størrelse, barnets evne til at sutte, barnets vægt og mælkeproduktionen. Hvis du er klædt godt på og ved disse ting på forhånd, kan du lettere håndtere eventuelle ammeudfordringer og justere på de relevante knapper.

 

Er det en menneskeret at amme på café? Hvad er det for en bonnerthed der er ved at brede sig i det danske samfund, når det kan virke krænkende for nogle mennesker at være vidne til, at en mor giver sit barn mad?

Hør debatten fra Ordet er dit med Christian Skov; "Skal kvinder have ret til at amme hvor som helst?"  fra P1, den 06.06 2013. (48.17 min)

  http://www.dr.dk/radio/player/?rid/1507857

 

Hør også debatten fra programmet P1 debat om "Amning i det offentlige rum"  med  jordemoder Marie Sejrsgaard og ligestillingsordfører (K) Mai Henriksen. Tilrettelagt af Gitte Hansen, fra P1 den 01.11 2012. (27 min)

  http://www.dr.dk/radio/player/?rid/1289855

 

Gulsot er en almindelig tilstand hos nyfødte, som skyldes en høj mængde bilirubin i blodet. Det kan medføre, at hud og øjne bliver gule. Der er flere faktorer, der kan forårsage gulsot hos spædbørn, men én af de ofte stillede spørgsmål er, om amning kan forårsage gulsot. I denne artikel vil vi undersøge om amning kan forårsage gulsot og hvordan det påvirker ammende mødre.

Gulsot er en tilstand, hvor huden og øjnene bliver gule på grund af en høj mængde bilirubin i blodet. Det er en almindelig bivirkning hos nyfødte, men kan også forekomme hos voksne.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan amning ikke forårsage gulsot hos spædbørn. Der er ikke noget i modermælken, der kan forårsage gulsot. Tværtimod kan amning hjælpe med at reducere risikoen for gulsot, da det kan hjælpe med at regulere bilirubin-niveauet i kroppen.

Det er dog vigtigt at bemærke, at hvis en mor har en kronisk leversygdom eller anæmi, kan det påvirke hendes evne til at producere tilstrækkelig mælk til at amme. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at supplere med flaskemælk eller at anvende en anden form for ernæring.

Det anbefales at man konsultere læge, hvis man mistænker for gulsot, eller hvis man har spørgsmål om amning og ernæring af en nyfødt.

Kilde: Sundhedsstyrelsen (https://www.sst.dk/da/borger/sygdomme-a-aa/gulsot-hos-nyfodte)

Appetitspring er perioder i barnets liv, hvor det har behov for mere mælk. Man er ikke helt klar over hvad årsagen til appetitspring kan være. Nogle mener at det kan være sammenhængende med at barnet vokser i ryk og derfor pludseligt kan have et større behov for modermælk end normalt. Andre mener at det kan være grundet mentale udviklings- eller tigerspring. Måske er det en kombination. 

Barnet går, de første år af sit liv, igennem flere udviklingsmæssige spring. Eksempler kan være appetitspring eller udviklings-/tigerspring.

Det kan være vanskeligt at adskille springene fra hinanden.

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om valg af amme bh

Ved udviklings- og tigerspring er barnet generelt meget utilfreds, uroligt og vil gerne være hos forældrene hele tiden. Hyppig amning er ofte tilstede under udviklingsspring. Måske fordi barnet bearbejder indtryk godt ved brystet eller fordi barnet er mest trygt ved brystet. Barnet søger noget trygt og kendt, når det pludseligt udvikler sig, kan noget nyt og derfor oplever verden mere nuanceret.

Appetitspring opleves oftest som handlende mest om amning. Barnet bliver nemt uroligt og vil ammes, helst for 5 minutter siden og gerne kontinuerligt. Hele tiden, og så igen. Dette kan også kaldes klyngeamning.
Klyngeamning er et udtryk for kontinuerlig amning, ofte om aftenen, men det kan også være mere udtalt, særligt under appetitspring.

Klyngeamning er helt normalt og en fantastisk måde at øge sin mælkeproduktion.

Modermælk er meget let fordøjeligt, rigt på næringsstoffer, vitaminer og mineraler – og indeholder således alt barnet under ca. 6 måneder har behov for. Nogle gange har baby bare brug for mere af det. Det er helt normalt og udtryk for et sundt barn, som lærer at give udtryk for, og regulere, sine egne behov.

Vores fornemste opgave som forældre, er at lytte og lade barnet vejlede os i, hvordan vi bedst kan opfylde dets behov.

Appetitsprings hyppighed

Det er individuelt hvor ofte barnet rammer et appetitspring. Mange mødre oplever appetitspring omkring: 

• 7-10 dage
  
  
• 2-3 uger
  
  
• 6 uger
  
  
• 3 måneder
  
  
• 4 måneder
  
  
• 6 måneder
  
  
• 9 måneder og flere gange derefter.
  
  

Husk at barnet ikke kender til tidsregning, så se på dit barn og ikke kalenderen/uret.

 

Tanker og følelser ved appetitspring

Mødrene med børn i appetitspring bliver ofte bekymrede om deres mælk pludselig er forsvundet, om der er noget galt med mælken eller med barnet. Appetitspring bliver således set som et problem eller tegn på at noget er galt.

Der er intet galt med barnet i appetitspring, tværtimod! Barnet i appetitspring vokser og udvikler sig. Barnet i appetitspring er et kompetent individ, der kan fortælle sine forældre, særligt den ammende mor, at det har brug for mere amning og mælk lige nu.

Når barnet bliver ammet hyppigere, vil brystet begynde at producere mere mælk for at tilfredsstille barnets behov. Produktionen af mælk stiger således og efter en lille uge med hyppig amning, er produktionen steget svarende til barnets behov. Stigningen i mælkeproduktionen sker gradvist og starter med det samme barnet ammer hyppigere end det plejer.

Hvis man vælger at give barnet supplering af anden mælk, tager man vigtig suttetid fra brystet. Herved kan appetitspringet forlænges og suppleringen kan påvirke amningen og mælkeproduktionen på længere sigt. Dette kan starte en ond spiral, hvor det kan være svært at slippe af med suppleringen igen.

For lidt mælk

Hvis man oplever at amme hyppigt i længere tid, barnet tager ikke på i vægt, eller måske taber sig, er det en god idé at tale med en ammevejleder. Det er nemlig tegn til at I har brug for hjælp.
Der findes mange redskaber man kan benytte sig af, til at løse de ammeudfordringer der kan dukke op. Der er mange andre løsninger end supplering med flaske.

Læs også artiklen her om Problemer med amningen? – for lidt mælk

 

Hvad kan man gøre?

For at komme godt igennem appetitspringet, kan man lytte til sit barn og friamme, dvs. amme når barnet beder om det. Hvis barnet vil ammes hele tiden, så find den store vandflaske frem, håndmadder fra køleren og netflix på fjerneren – til dig selv, naturligvis. Hvis man skal klyngeamme eller amme hver til hveranden time, kan det lige så godt være hyggeligt – Appetitspring går over igen.

 

Hvis man ammer når barnet har behov for det, oplever de fleste mødre at appetitspringet er ovre efter en lille uges tid, ca. 4 dage i gennemsnit. Det vil sige, at efter ca. 4 dage vil barnet pludselig sove den lange lur igen og måske have tid til at lege og pludre. Tilbage sidder mor med masser af mælk og undrer sig over, hvad der nu er sket, siden barnet ikke vil ammes hver time længere.

Appetitspringet er således overstået. Dit barn har fået øget produktionen og er kommet igennem det spring, som det har været igennem. Du har arbejdet hårdt og det er meget betydningsfuldt for dit barn både på kort og lang sigt. Nu går der længere tid mellem amningerne og pludselig får I en masse tid til andre ting end at amme. Nyd nuancerne i livet med dit barn, når det bliver ældre føles de svære perioder så korte. Pas godt på dig selv undervejs, så du kan passe godt på dit barn.  

Hvis du gerne vil vide endnu mere om amning og få en masse gode råd og tips, anbefaler Min-barsel.dk bogen Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.

 

Læs også: Problemer med amningen

 

Hvis du ammer dit barn imellem seks til 12 måneder, giver det barnet bedre sprogforståelse i treårsalderen, ligesom det styrker den verbale og non-verbale intelligens i syvårsalderen, skriver United Press International.

Forskning fra Boston Children's Hospital viser en tydelig sammenhæng mellem ammeperiodens længde og børnenes kognitive evner i tre- og syvårsalderen.

Undersøgelserne viste, at en længere ammeperiode betød højere score i sprogforståelsestest i treårsalderen og en højere score i intelligenstests i syvårsalderen. Der blev målt opmærksomhed, hukommelse og evnen til at fremsige og forstå sprog, samt læring, problemløsning og beslutningstagen.

Studierne viste også, at ammerperioden ikke havde nogen indflydelse på børnenes hukommelse eller deres evne til læring.
  
Studiet er publiceret i Journal of the American Medical Association Pediatrics.

Som nybagt forælder er der mange måder, du kan finde vejledning om babyers ernæring. Alle dine spørgsmål imødekommes af et væld af fakta fra hospitalets ansatte, fra sundhedsplejersken, fra lægen og sikkert også fra svigermor og fra mødregruppen.

Som forælder til en lille ny baby, vil man gerne have, at babyen følger sin vækstkurve. I hvert fald ser man gerne, at barnet tager på og ikke taber sig. Nogle af alle de gode råd du bombarderes med i forbindelse med amning, kan du ikke bruge til noget, og andre råd, vil du efterhånden opleve at få tillid til, fordi de råd både passer til jeres familie og fordi rådene faktisk virker.

Her kommer nogle gode råd om babyers tegn på sult fra en amerikansk mor-blog, som min-barsels læsere ofte finder meget anvendelig – og som på nogle punkter byder på anderledes løsninger, end den konventionelle, danske model for babypleje.

For KellyMom handler det om, at det faktisk er for sent at give baby mad, når det først er begyndt at græde. Gråd er et sent tegn på sult. Som forælder er det værd at sætte sig ind i de forskellige fysiske tegn på sult hos babyer mellem 0-6 uger, så man i god tid kan give det lille barn næring. KellyMom deler tegnene på sult ind i 3 grupper:

De tidlige tegn på sult:

• Åbner og lukker munden
• Slikker sig på læberne og/eller laver kysse-lyde
• Sutter på fingre, hænder, tunge, tæer, legetøj, hvad som helst

Når baby viser tidlige tegn på sult, kan du roligt begynde at gøre klar til måltidet. Hælde et glas vand op til dig selv og finde din bedste ammestol eller gøre flasken med MME klar, og så sætte dig til rette stille og roligt. Der er nok også tid til at nusse lidt om baby først eller lige skifte en ble, hvis baby ofte falder i søvn efter måltidet.