Engang sagde man at "baby skal nok få hvad den skal bruge" men i dag er opmærksomheden ligeså meget rettet mod det der ikke er gavnligt for dig og dit barn, og man hører oftere sætningen: "baby får alt hvad du får", og det er også sådan det forholder sig. Så hvorfor ikke optimere på de gode sager?
Som du sikkert har hørt så mange gange før, så er det ikke ligegyldigt for dit barn, hvad du spiser når du er gravid og når du ammer. Din egen krop har også brug for at blive næret godt, sådan, at du kan holde energien og humøret oppe på andet end marsbarer og kaffelatte.
Faktisk er det sådan, at dit indtag af fedt afspejles direkte i modermælken. Derfor er det også ekstra vigtigt, at du får rigeligt af de sunde fedtstoffer, og holder dig fra usunde fedtstoffer som transfedt, hærdet fedt og raffineret fedt som man typisk finder i færdigproduceret mad og fastfood.
Læs også: Mad og drikke når du ammer
De sunde fedtstoffer er uraffinerede planteolier og fiskeolier, men også kokosolie og olier som du finder i mandler, nødder, frø, kerner, avocado m.m.
Og det er særligt kokosolien der er den gavnlige olie i forhold til amning, da kokosolie indeholder op til 50 procent laurinsyre. Netop laurinsyre er kendt for at dæmpe virus, svamp, bakterier og parasitter.
Laurinsyren omdannes i kroppen til monolaurin, som også findes helt naturligt i modermælk og hvis du som ammende spiser kokosfedt, øges din mængde af monolaurin i modermælken, hvilket giver en god og nærende beskyttelse til både dig og dit barn.
Køb kokosolie her, med gratis fragt
Læs også: Svamp i brystet
Nyfødte har det lige så varmt som voksne i de varme sommermåneder. Og lige som alle andre sveder de mere og har brug for mere at drikke.
Selv om det er varmt, er din mælk stadig nok for den lille, hvis du ammer fuldt ud. Du behøver således ikke at supplere, hverken med vand eller modermælkserstatning.
Sørg gerne for at tilbyde dit barn brystet lidt oftere - og det kan også være, at den lille gerne vil have begge bryster ved samme måltid for at få mere af den tynde mælk, der slukker tørsten.
Som udgangspunkt skal dit barn have lige så lidt tøj på som dig selv - hele tiden med tanke på, at barnet ikke bevæger sig så meget som dig og måske derfor heller ikke sveder helt så meget som dig.
En gylden tommelfingerregel er, at dit barn er tilpas, hvis det ikke er vådt eller fugtig ned ad nakken. Du kan nem bruge din finger til lige at mærke efter om dit barn har det for varmt. Hvis barnet er fugtigt i nakken, skal den have mindre tøj på eller et tyndere tæppe eller måske bare en stofble over sig.
Selv om det er varmt, skal du stadigvæk undgå, at barnet får træk.
Især mørke barnevogne har saunaeffekt, hvis de står direkte i sollys. Og selv om der fint kan trænge ilt gennem myggenet, forhindrer nettet ret effektiv vind i at trænge ned til den lille i barnevognen. Se det kan meget hurtigt blive meget varmt i en barnevogn.
Den lille må gerne sove ude i en barnevogn om sommeren, men altid i skyggen og altid med tilpas med tøj, tæppe eller dyne på.
Her finder du det bedste Udvalg af solafskærmning til klapvogne og barnevogne
Du skal i sommervarmen være ekstra opmærksom på dit barns trivsel; at den lille tisser og har afføringsbleer svarende til alderen, at dit barn melder sig til måltiderne, har vågne opmærksomme perioder og har en pæn lyserød hudfarve.
Hvis barnet ikke får væske nok vil det dehydrere, hvilket hos spædbørn kan vise sig som, at barnet sover mere og skal vækkes til måltiderne og at det måske ikke kan holde sig vågent til et helt måltid, at det bliver mere gusten i hudfarven og huden bliver slap, og at barnets urin er sparsom og koncentreret (samme farve som øl), samt, at de bløde punkter i hovedbunden (fontanelle) er indfaldne.
Hvis du oplever nogle af disse symptomer er det en god idé at kontakte lægen og fortælle om barnet.
Læs også: Iltfattige barnevogne
Det er en alvorlig sag, når et spædbarn bliver genindlagt med væskemangel eller underernæring, men det har desværre været en stigende tendens over de seneste år.
Nybagte mødre bliver udskrevet fra hospitalernes føde- og barselsafdelinger langt tidligere i dag, end de gjorde for bare få år tilbage. Det betyder også, at man ofte er udskrevet fra hospitalet, inden mælken er løbet ordentlig til, og det er netop når mælken løber til, at der er mest brug for hjælp og støtte.
Vidste du, at foreningen Forældre og Fødsels tilbyder ammerådgivning som er frivillig og gratis?
Du kan hver dag, alle årets dage, ringe til en ammerådgiver ved at følge linket her: Ammerådgivning hos foreningen Forældre og Fødsel
Mange kvinder opgiver amning på grund af svampeinfektion i brystet, fordi infektionen kan være meget smertefuld. Men en svampeinfektion kan også være symptomfri for både mor og barn og derfor kan en svampeinfektion være svær at opdage.
Er der tale om svamp, er der stor sansynlighed for at I begge har svamp.
LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om valg af amme bh
Svamp i brystet er karakteriseret ved rødme på brystvorten, og ofte er huden opsvulmet og skinnende. Der kan både være smerter i brystvorten ved amning, men også imellem amningerne. Der opleves også af og til stærke smerter inde i brystet, især under amningen.
Dit barn har måske hvide belægninger i munden, som ikke kan fjernes med en våd klud. Måske har barnet en rød numse da svamp ofte sætter sig hele vejen gennem systemet. Barnet kan være irritabelt og tryghedssøgende og have ondt og barnet kan vægre sig mod evt. tandbørstning og fast føde.
At stoppe amningen pga. svamp er ærgeligt, og det er ofte heller ikke uden problemer, da det kan give tilstoppede mælkegange og brystbetændelse. Inden du stopper skal du vide, at der er meget du selv kan gøre for at komme svampen til livs:
Når du har smerter inde i brystet ved svampeinfektionen, skal du behandles indvortes.
Er det et mildt svampeangreb, brug almindelig danskvand på brysterne før og efter hver amning, eller gerne hyppigere, og brug en vatpind med danskvand på barnets tunge før og efter hver amning, da i ellers vil blive ved med at smitte hinanden. Kulsyren i danskvandet hæmmer svampevæksten betragtelig. Drik rigeligt med danskvand.
Du kan også bruge Australian Bodycare Femigel, som er et naturprodukt og kan købes HER
Kokosolie virker også meget hæmmende på svampevæksten. Smør kokosolie på brystvorterne når du har ladet brysterne lufttørre. Hvis du kan lide kokosolie i maden, så spis rigeligt af det. Der er lavet udgaver af kokosolie som reklamerer med at være fremstillet til netop at bruges til madlavningen til at stege i, som fedtstof i bagværk, som smørrelse til brødet i shakes og smooties osv. Men egentlig kan du bruge hvilken som helst til alle formål. Smør-udgaven adskiller sig ved at der er blandet noget af frugtkødet i olien så den får en mere smøragtig konsistens. Bryder du dig ikke om kokossmagen (den forsvinder ved opvarmning) fås også en neutral udgave. At spise kokosolie afhjælper nemlig også svamp og har desuden en super god indvirkning på dit barns generelle sundhed. Vi anbefaler denne kokosolie til generel brug, da det er en koldpresset jomfru kokosolie af høj kvalitet. Læs mere om hvorfor kokosolien er god for dit barns generelle sundhed, og hvorfor det er en god idé at spise kokosolie når du ammer
Undgå for så vidt muligt sukker, da svamp stortrives på - og lever af sukker.
Mælkesyrebakterier, også kaldet probiotika, holder effektivt svampen nede. Mælkesyrebakterier kan købes i pilleform eller som pulver og fås både til voksne og børn fra 6 mdr og nogle typer helt ned til 2 ugers alderen. Læs evt vores artikel Boost babys immunforsvar med probiotika angående probiotika til baby.
Skru op for hygiejnen
Gør meget ud af hygiejnen. Vask hænder med sæbe efter alle bleskift. Kogevask stofbleer, gylpeklude, vaskeklude, sengelinned etc. Håndklæder bør også skiftes hver dag og kogevaskes. Bh'en bør også skiftes hver dag og kogevaskes.
Skru ned for fugtigheden
Svamp stortrives i et fugtigt miljø. Lad derfor brysterne lufttørre efter alle amninger inden du sætter bh'en på plads igen og sørg for at have amme-bh'er der er lavet af åndbart bomuld eller andre matrialer som ikke er syntetiske.
Bruger du ammeindlæg, bør du undgå engangsindlæg, da disse skaber et lufttæt og fugtigt miljø. Brug istedet uld, bambus, bomuld eller et andet materiale, der tåler kogevask.
Ammeindlæg af uld kan godt koges i en gryde vand hvis vandet varmes langsomt op, og hvis ammeindlæg af uld bliver stående i vandet efter kogningen til vandet har nået stuetemperatur. Rør ikke i gryden da det vil få ulden til at filte.
Spørg lægen
Hvis du ikke selv kan få bugt med svampen, skal du søge hjælp hos lægen eller anden fagperson som du har tillid til. Oplever du problemer med at din læge forstår din problemstilling, bør du kontakte en anden læge.
Hvis du gerne vil vide mere om amning og få en masse gode råd og tips, anbefaler vi bogen Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.
Læs også artiklen: Spis kokosolie når du ammer
Ligesom der skal være ro og tryghed omkring en fødsel, for at moderen kan slappe af, så fødslen kan forløbe naturligt og uden medicinske indgreb, skal der ro og tryghed til en succesfuld ammeopstart.
- Hvis mor er et kaotisk sted i sit liv og er bekymret for sit barn, nytter det ikke, at omgivelserne også er fortravlede, og at der ikke er nogen faste personer med tid til hende. Det er en evig sang fra alle dele af sundhedssektoren, men det er det også her. Man er nødt til at gøre det til et prioriteret mål, ellers kommer det ikke til at ske, siger Jesper Padkær Petersen.
- Vi ved, at det sker på grund af tidspres, men det er jo sørgeligt, hvis man ikke ammer, fordi man ikke fik den hjælp, man havde brug for, siger hun.
Vidste du, at Forældre og Fødsel giver gratis ammerådgivning?
Du kan også læse Amningens ABC, hvor de blandt andet har en artikel om amning af det præmature barn
"Vi har rigeligt med litteratur om både vildtlevende og tilfangetagede dyr og deres fødsler. I al den litteratur er det gentagne budskab: "Bland dig så vidt muligt uden om!" (Frit oversat fra Smith L, Kroeger M: Impact of Birthing Practices on Breastfeeding, Jones and Bartlett Publishers; 2010 s. 1)
Hvis en kvinde under fødslen får morfin som smertelindring, kan barnets suttereflekser bliver hæmmet i op til 24 timer efter injektionen. Den lille ligger på mors mave, men i stedet for at kravle og søge efter brystet, vil den ligge lige så stille og kigge og måske endda sove
LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om valg af amme bh.
Epidural- eller spinal-blokade har to store og hæmmende påvirkninger på amning:
- Epidural- eller spinal-blokade er kendt for at hæmme kvindens egen produktion af vehormonet oxytocin, hvilket kan forlænge fødslens sidste fase - hvilket igen medfører vestimulation med det kunstige hormon syntocinon, som igen yderligere hæmmer kvindens egen produktion af oxytocin. Det har vist sig, at kvinder, der er blevet vestimuleret med kunstigt oxytocin, først har samme niveau af oxytocin i kroppen som kvinder, der ikke er blevet stimuleret, to måneder efter fødslen - og det endda kun, hvis hun har fået en fuld amning til at fungere.
- Kvinder, der ikke får epidural- eller spinal-blokade, danner selv det smertestillende hormon – endorfin - hvilket barnet også nyder godt af. Hvis en fødende smertelindres med epidural- eller spinal-blokade, bliver de fleste så godt smertedækket, at de kan lægge sig til at sove.
Ingen smerte - ingen endorfin, heller ikke til barnet, der stadig skal ud af fødselskanalen.
Det viser sig, at børn født af mødre med epidural- eller spinal-blokade, er mindre interesseret i brystet lige efter fødslen - de har mere ondt og er mere stressede, hvilket kan aflæses på deres adfærd og ses i blodprøver, hvor børn født af kvinder med epidural- eller spinal-blokade, har mere af stresshormonet cortisol blodet.
Nogle børn, bliver så medtaget af fødslen, at lægerne vurderer, at barnet umiddelbart efter fødslen har bug for mad. Nogle sygehuse griber ikke ind, hvis barnet selv begynder at sutte effektivt inden for den første halve time og andre giver modermælkserstatning.
Alt andet lige ved vi, at tilskud med mælkeerstatning efter fødslen har indflydelse på amme-opstarten, og langt de fleste kvinder, hvis børn får tilskud, kommer som minimum til at skulle udmalke for at stimulere mælkeproduktionen.
Men det er en hårfin balancegang, om man skal giver tilskud eller ej. Hvis barnet har brugt alle sine ressourcer, inden det når at få næring fra moderen, er det heller ikke godt for barnet.
Et reelt alternativ er at håndudmalke den første råmælk på ske og give barnet early feeding på ske i stedet.
Hvis udmalket råmælk ikke er muligt lige efter fødslen, kan modermælkserstatning gives i meget små mængder, indtil indtag af råmælk (enten ved amning eller udmalket på ske) kan lade sig gøre.Udmalkning af selv få drabber råmælk, stimulerer moderens mælkeproduktionen, mens tilskud med modermælkserstatning ikke stimulerer moderens mælkeproduktion, samt forsinker barnets interesse i brystet.
33% kvinder oplever et traumatisk fødselsforløb, og hen ved 70% af dem har udfordringer med amningen.
Det, der kendetegner dårlige fødselsforløb, er dårlig kommunikation mellem den fødende og hendes partner og fødsels-personalet.
Så det er altid en god idé at forholde sig til fødslen allerede i graviditeten; lære fødselsteknikker, øve fødestillinger, forholde sig til fødestedets smertelindringsmuligheder og skrive en ønskeliste til fødestedet - og ikke mindst at tale med partneren om sine forestillinger og ønsker til fødslen, så han kan være med til at formidle videre, hvad den gravide gerne vil have. For sjældent er en fødende kvinde i stand til at gå ind i en længere dialog om forestillinger og ønsker.
Læs også: En god ammestart
Læs mere om amning i bogen: Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.
Under din graviditet og når du ammer bør du være ekstra kritisk i forhold til kosmetik, parfumer og cremer. Kosmetik og cremer indeholder bl.a. konserveringsmidler, parfume, farvestoffer, og sågar microplast og nogle af stofferne er mistænkt for at være allergi- og kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.
Generelt bør du bruge så lidt creme og kosmetik som muligt når du er gravid og ammer, da kemikalierne optages i blodet igennem huden og overføres til barnet i maven via blodet. Når du ammer overføres stofferne via modermælken til barnet. Kosmetik og cremer i Danmark skal være indholdsdeklareret, men alligevel kan det været et uoverskueligt projekt at navigere rundt i kemi-junglen.
Der er dog lidt hjælp at hente i teknologien. Sidste år udkom Forbrugerrådet Tænk Kemis gratis app Kemiluppen, som gør det muligt at skanne eller indtaste stregkoden på personlige plejeprodukter og få Forbrugerrådet Tænk Kemis vurdering af indholdsstofferne i form af en grøn, gul eller rød kemikolbe.
Hvis du gerne vil undgå microplast i dine plejeprodukter og i din kostmetik har Projekt Plastfrit Hav lanceret en dansk udgave af app’en ‘Beat the Microbead’, som scanner dine plejeprodukter for mikroplastik. Millioner af små plastikpartikler havner i naturen, når du bruger plejeprodukter, cremer eller hårprodukter, der indeholder mikroplastik, og man ved endnu ikke hvordan microplast påvirker barnet i maven, og barnet du ammer. Hent app'en her
Hvis du ønsker at undgå microplast i dine plejeprodukter kan du ved hjælp af denne underskriftsindsamling presse politikerne til at indføre et forbud i EU.
Generelt er det altså en god idé at undgå at bruge alt for mange konventionelle hudplejeprodukter, brug så lidt som muligt, eller hold dig til de Svane- og Allergimærkede produkter. Brug evt en god økologisk olie i stedet for bodylotion, rensecreme eller ansigtscreme. Både oliven- advocado- mandel- og sesamolie har rigtig gode indholdsstoffer til glæde for din hud.
På Astma-Allergi Danmark kan du desuden tjekke dine produkter på Kemilex
Skab forbindelse, find indre ro og vær tålmodig - Værdifulde råd til nybagte forældre om at skabe et kærligt og trygt miljø i den transformative tidlige barselsperiode.
Der er intet mere betagende end at byde et nyt familiemedlem velkommen til verden. Den tidlige barselsperiode er en tid fyldt med følelser, forandringer og opdagelser, hvor du som nybagt forælder begiver dig ud på en bemærkelsesværdig rejse. I denne artikel vil vi udforske de første skridt ind i forældreskabet og give dig nogle nyttige råd til at navigere gennem denne særlige periode.
Tid til hvile og restitution
Efter fødslen er det naturligt at føle sig træt og overvældet. Sørg for at prioritere hvile og restitution, både for dig selv og din partner. Tag imod hjælp fra familie og venner, når det tilbydes, så I kan få tilstrækkelig søvn og genopladning.
Efter fødslen er det vigtigt at skabe et intimt og roligt miljø for både dig og din nyfødte. Find et sted i hjemmet, hvor I kan tilbringe tid sammen uden for mange forstyrrelser. Brug blødt lys, spil beroligende musik og skab en atmosfære, der fremmer afslapning og samhørighed.
Amning - støtte og vejledning
Den første tid efter fødslen er en vigtig periode for at etablere amning eller give flaske. Benyt dig af dine muligheder for vejledning fra din sundhedsplejerske eller fra en af de mange tilbud der er at finde fra en ammekonsulent. Foreningen Forældre og Fødsel har eksempelvis gratis rådgivning, hvis du har brug for det. Vær tålmodig og vær åben over for at prøve forskellige teknikker, indtil du finder den bedste metode, der fungerer for dig og dit barn.
Den tidlige barselsperiode kan være udfordrende, og det er vigtigt at søge støtte og vejledning. Tal åbent med din partner, familie og venner om dine følelser og bekymringer. Sundhedspersonale, sundhedsplejersker og lokale støttegrupper kan også være uvurderlige ressourcer for rådgivning og støtte.
Hud til hud kontakten med din baby
Brug tid på at skabe båndet mellem dig og din nyfødte. Hud mod hud-kontakt, kærlig berøring og øjenkontakt er alle vigtige elementer for at styrke jeres forbindelse. Brug tid på at observere og lære dit barn at kende. Det kan være overvældende i starten, men tillid og kærlighed vil gradvist blomstre mellem jer.
Selvomsorg
Husk at tage vare på dig selv i denne periode. Giv dig selv tid til at pleje din egen krop og sjæl. Dyrk sunde vaner, spis nærende mad, drik tilstrækkeligt med vand og sørg for at finde tid til at pleje dig selv mentalt og følelsesmæssigt. Små ting som at læse en god bog, tage et varmt bad, meditere eller deltage i noget der gør dig glad. Når du plejer dig selv, vil du være bedre rustet til at møde de krav og udfordringer, der følger med forældreskabet.
Husk, at det at blive forælder er en læringsproces, og det tager tid at finde sin vej. Vær tålmodig med dig selv og tillad dig selv at gøre fejl. Ingen forælder er perfekt, og det er helt normalt at føle sig usikker og tvivle på ens evner. Husk, at kærlighed og omsorg er det vigtigste, du kan give dit barn.
I den tidlige barselsperiode åbner du døren til en utrolig rejse som forælder. Det er en tid fyldt med unikke øjeblikke og en dyb kærlighed, der kun vokser stærkere med tiden.
Parforhold og nye roller
Når man træder ind i forældreskabet, åbner der sig en ny verden af ansvar og kærlighed. Som mor og far er der nogle vigtige aspekter, man bør være opmærksom på i den nye rolle.
For det første er det vigtigt at huske, at forældreskabet er en læringsproces. Det er normalt at føle sig usikker og tvivle på ens evner som forælder. Tillad dig selv at lære undervejs og vær åben for at modtage råd og støtte fra andre forældre, sundhedspersonale eller professionelle. Der er ingen "rigtig" måde at være forælder på, så vær mild mod dig selv og find din egen unikke tilgang til forældreskabet.
En anden vigtig faktor er kommunikation mellem dig og din partner. Som nybagte forældre kan søvnmangel og den overvældende ansvarsbyrde tage energi ud af parforholdet.
Sørg for at finde tid til at tale åbent og ærligt om jeres følelser, bekymringer og behov. Del ansvar og opgaver, og støt hinanden i den nye rolle. Ved at styrke jeres forbindelse og kommunikation kan I bedre håndtere udfordringerne sammen.
Ammehjerne? Hvad er nu det for noget? - Og er det egentlig godt eller skidt at være glemsom i den periode man ammer?
Du har tjek på pusletasken som er optimeret til bristepunktet, hvorefter du styrter rundt og leder efter nøgler, mobiltelefon og pengepung inden I skal på tur. Hvis du er uheldig så ligger de på køl ved siden af mælken som du købte igår.
Selvfølgelig er det irriterende at have sådanne tanke-blackouts, og selvfølgelig er det irriterende pludselig ikke at kunne huske mere end to cifre ad gangen eller hvad man var i færd med at gøre eller sige, - men faktisk er der flere gode grunde til at vores hjerner prioriterer som de gør.
Forskning (ja, der er faktisk forsket en hel del i det) viser, at post partum memory loss, bedre kendt som ammehjerne, faktisk ikke er så slemt at have, som du måske tror.
Helt konkret må hukommelsen vige pladsen for moderinstinket og barnets overlevelse. Du glemmer så at sige mere uvæsentlige ting, men du ville f.eks. aldrig glemme hvor du lagde din baby.
Glemsomheden skyldes flere ting. Først og fremmest sker der et kraftigt fald i dit østrogen-indhold kort tid efter fødslen som påvirker de mekanismer der sender signaler rundt i hjernen. Når østrogenindholdet falder bliver du mere glemsom.
Derudover spiller trætheden en vigtig rolle. Mangel på sammenhængende søvn gør det væsentligt sværere at bevare koncentrationen og dermed hukommelsen. Hvis man ikke får dækket sit søvnbehov, eller afbrydes mange gange i løbet af en nat, bliver dagens hændelser ikke lagret i langtidshukommelsen i samme grad som normalt.
Faktisk hjælper din ammehjerne dig også med at bearbejde eller glemme fødselssmerten sådan, at søskende kan komme på tale, hvilket i det samlede regnskab er med til at sikre menneskehedens overlevelse.
I virkeligheden er en ammehjerne en hjerne, der kan overskue flere ting, end den normalt kan.
Læs også: Spis kokosolie når du ammer
Den gode nyhed er, at mange kvinders hukommelse efter noget tid bliver bedre end den var før, og de bliver også meget bedre til at multitaske end før de fik børn.
Faktisk er det sådan, at de stoffer, som påvirker hjernen, når man ammer, netop giver en skærpet opmærksomhed og bedre muligheder for at lære, og for at overskue komplicerede sammenhænge.
Det kan i øvrigt være en befrielse at finde ud af, at man befinder sig i samme båd som alle andre mødre med hensyn til ammehjerne, brystbetændelse, frustrationer og flyvske hormoner.
Hvis du vil læse en hylende morsom bog om netop disse emner, anbefaler vi Julia Lahmes bog: Hvor lagde jeg babyen?
Kilde: The Gardian: Pregnantcy does cause memory loss
Læs mere: Ammenet: Post partum memory loss