Danske kvinder har fået mere lyst til at føde hjemme. Antallet af hjemmefødsler er nemlig mere end fordoblet de sidste tre år, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsens fødselsregister. Det sker samtidig med at antallet af fødsler generelt er steget.
I Danmark er der der godt 60.000 fødsler om året. Heraf vælger 3,1 procent af de fødende kvinder at føde hjemme.
I årene fra 1997 til 2011 har antallet af hjemmefødsler i Danmark ligget fast på ca. 1 procent. I år 2012 udgjorde hjemmefødsler 1,3 procent af alle fødsler i Danmark, hvor det tal i 2016 var steget til hele 3,1 procent.
Der er således sket mere end en fordobling i antallet af hjemmefødsler fra 771 hjemmefødsler i 2012 til 1.925 hjemmefødsler i 2016.
Kilde: TVMidtvest.dk: Hjemmefødsler hitter: Det handler om tryghed
Jeg havde valgt at følge et helt andet spor, end det slagne.
Læs også: Flere vælger hjemmefødsel
Læs også: Overvejer du en hjemmefødsel
Der er store nationale kulturforskelle på, om gravide foretrækker at føde hjemme eller på hospitalet. Herhjemme i Danmark foregår kun en forsvindende lille del af fødslerne i hjemmet, nemlig 1.5 %. Antallet af hjemmefødsler er svagt stigende, men det ligger langt under niveauet for hjemmefødsler i Holland, som på mange andre måder ellers har meget tilfælles med Danmark, kulturelt set. I Holland er det nemlig 16 % af alle fødsler, der foregår i hjemmet.
En del af denne forskel handler om forskellige organisering af sundhedsvæsnet i hhv Danmark og Holland. Mens det i Danmark er gratis at føde på hospitalet, så er det i Holland ikke gratis at føde på hospitalet, med mindre der er tale om en kompliceret graviditet eller fødsel. At skulle føde anses i Holland ikke for at være noget, der nødvendigvis hører hjemme blandt syge mennesker på et hospital.
Der har i de seneste år været stor negativ opmærksomhed på den måde, kvinder i Danmark forventes at føde; eller rettere, hvor mange ressourcer, en fødsel kræver. Gentagne barberinger af de offentlige sundhedsbudgetter betyder, at jordemødrene har råbt vagt i gevær i mange forskellige medier, og flere private fødselsklinikker skyder op rundt omkring i landet.
Der sker i disse år en national ændring i opfattelsen af, hvor det er tryggest at føde. Det sker på baggrund af nedskæringer, men også ved en generel opvågning hos de gravide. En større ansvarlighed overfor egen fødsel.
I Region Sjælland har man valgt at imødekomme denne nye udvikling ved, at de fødende nu selv kan vælge mellem en hospitalsfødsel og en hjemmefødsel i privat regi, betalt af det offentlige. Fødslen er simpelthen blevet udliciteret. Det viser sig overraskende nok, at en privat fødsel faktisk er næsten 9000 kr. billigere, så den offentlige udgift falder, hvis den fødende vælger et privat alternativ.
Læs også: Jordemoder: Brug pengene rigtigt; stop overbehandling af fødsler om, hvordan jordemoderformand Lillian Bondo mener, at det offentliges midler kunne anvendes mere effektivt.
Da lederen af en af landets største fødeafdelinger for nyligt valgte at forlade sit job i protest over at skulle spare endnu flere millioner kroner og dermed igen forringe kvaliteten af afdelingens tilbud til gravide og fødende, fulgte der en hed debat om, hvorvidt sikkerheden for de fødende og dermed det offentliges ansvar overfor borgerne sundhed overhovedet kan varetages på de skarpt beskårede budgetter.
Måske er grænsen nået? Er der skåret så langt ind til benet, at de fødende ikke længere tør føde på et hospital, hvis de har muligheden for at føde hjemme eller på en privat fødeklinik? Noget tyder på det. For nye tal viser, at der i årene 2015 fødtes næsten dobbelt så mange børn hjemme, som der gjorde kun 2 år før i 2013. Hele 480 hjemmefødsler.
I Region Sjælland, hvor aftalen om at give de fødende mulighed for at vælge mellem private og offentlige tilbud gør det endnu mere attraktivt at føde hjemme, føder hele 7% af kvinderne hjemme, og stigningen på 43% i antallet af hjemmefødsler i regionen vidner også om, at flere og flere vender hospitalernes fødegange fra.
Foreningen Forældre & Fødsel, som på frivillig basis bl.a. rådgiver om og faciliterer hjemmefødsler, arbejder lige nu på højtryk for at rette politikernes opmærksomhed i retning af de udpinte fødegange og de mange utrygge fødende, som efter traumatiske oplevelser på landets fødegange og barselshoteller henvender sig til foreningens rådgivere og beder om hjælp til at klare hverdagen med en lille ny.
Foreningen var repræsenteret på en åben høring om emnet d 15. December 2016, og du kan læse beretningen om den begivenhed her Forældre og Fødsel på Christiansborg.
Forældre og Fødsels bekymringer imødekommes til dels af sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), som flere steder citeres for at være positivt stemt overfor modellen om udlicitering af fødsler, så de fødende selv kan vælge mellem at føde i offentligt eller privat regi. Den model kunne godt tjene som inspiration for andre regioner, mener hun.
Men der foreligger endnu ikke en officiel anerkendelse af den stigende utryghed og hårde arbejdsvilkår, som flere og flere fødende og ansatte på fødegangene melder om. De vedtagne besparelser står fast.
Kilder: B.dk fødende vender ryggen til hospitalerne
Forældre og fødsels facebookside med nyheder
Mindful birth metoden understøtter hospitalsfødsler og hjemmefødsler. Faktisk er jeg som grundlægger af Mindful birth metoden, fortaler for, at flere skulle tilbydes hjemmefødsler med en Mindful birth uddannet jordemoder.
Læs også: Flere vælger hjemmefødsel
Med andre ord; Omgivelserne som du vælger at føde i har langt større betydning end du tror.
Læs også: Overvejer du en hjemmefødsel?
Mens 622 gravide havde en hjemmefødsel i 2006, så er tallet for 2014 oppe på 886, viser det Medicinske Fødselsregister.
Hjemmefødslerne i 2014 svarer til godt 1,5 procent af alle fødsler i Danmark mod 0,99 procent i 2006.
Det er især de travle forhold på hospitalerne, der er årsag til den makante stigning - og stigningen har været ventet, fortæller Birgit Petersson til DR. Birgit Petersen er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
I forlængelse af den seneste tids debat om travlhed på fødegangene, kan stigningen i antallet af hjemmefødsler altså skyldes, at kvinderne har lyst til at føde med en privat jordemoder, som kun har én opgave, nemlig den opgave det er, at hjælpe mor og barn sikkert igennem fødslen.
Et anden vigtig faktor, der hører ind under en god og tryg fødsel, er "kendthed".
På fødeafdelingerne kender den fødende ofte ikke på forhånd den jordemoder, der er tilstede under fødslen, hvorimod det i hjemmet oftest er en kendt jordemoder, der støtter og hjælper under rolige og velkendte forhold.
Læs også: En mindful hjemmefødsel
En ting er travlheden. Kapaciteten på fødeafdelingerne er også blevet dårligere, og et stigende antal gravide oplever at blive sendt rundt på andre fødeafdelinger, end der hvor de havde regnet med at skulle føde. Tanken om ikke at vide hvor man skal føde sit barn giver utryghed hos de gravide, og det kan også være en af årsagerne til, at flere vælger en hjemmefødsel.
En hjemmefødsel er dog ikke nødvendigvis den rigtige løsning for alle, for nogle kvinder vil det være omvendt, - de vil stadig føle sig mere trygge på et hospital.
Undersøgelser viser, at hvis man sammenligner raske kvinder, som føder på sygehuset med raske kvinder, der føder hjemme, så er risikoen den samme.
Det er netop faktorer som "trygge rammer" og "kendtheden til jordemoderen" som i væsenlig grad øger muligheden for, at kvinden kan føle sig tryg, og dermed sker der færre indgreb ved en hjemmefødsel end der sker på et hospital.
"De gravide skal ikke bekymre sig, - for sikkerheden ved at føde hjemme er god", siger Birgit Petersson. "I Danmark er det meget sikkert. Er der risikofaktorer hos mor eller barn, bliver man visiteret til hospitalsfødsel. Vi skal til stadighed huske, at en fødsel er en hel normal ting, som kvinder til alle tider har kunnet gennemføre", fastslår Birgit Petersen.
Læs også: Mit arbejde som doula
Også Jordemoderforeningen bakker op om udviklingen. "Jeg synes, at der er god grund til at sige, at vi i Danmark kan anbefale kvinder at føde hjemme eller på en jordemoderledet klinik", siger formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.
Lillian Bondo henviser til store, internationale undersøgelser, der især anbefaler flergangsfødende med en ukompliceret graviditet, en ukompliceret fødehistorie bag sig og et barn i hovedstilling at føde hjemme eller på en jordemoderledet klinik.
Kendthed, egen jordemoder, færre komplikationer, der er mange fordele ved en hjemmefødsel. Par, der vælger at føde hjemme, oplever også typisk en større ro, og især mændene lægger ofte vægt på, at de er hjemme i eget territorium. Parrene får en styrkende oplevelsen af, at fødslen er en familiebegivenhed, som de selv kontrollerer og søskendebørn kan være en del af dette fælleskab.
Ifølge sundhedsloven har alle raske kvinder ret til at føde hjemme med en jordemoder, og gravide skal oplyses om muligheden for det.
Læs også: Overvejer du en hjemmefødsel?
Grundet det helt særlige beredskab, som hospitalerne har været nødsaget til at opretholde under covid-19 pandemien, har hjemmefødsler været sat i bero. Det har dog været sådan, at en konkret og individuel faglig vurdering af den enkelte gravide, hele tiden har betydet, at det i særlige tilfælde har været muligt at føde hjemme under pandemien.
Regionerne har på baggrund af pandemiens udvikling og den aktuelle status i Danmark besluttet, at dele af sundhedsvæsenet igen langsomt kan øge aktiviteten. Derfor har regionerne også besluttet, at gravide fra 1. maj 2020 igen kan føde i eget hjem. Det fortæller næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman.
"Alle familier fortjener en god og sikker start på livet, og jeg er rigtig glad for, at vi igen kan åbne op for hjemmefødsler, hvis man som familie gerne vil bringe sit barn til verden i eget hjem. Beslutningen er truffet på baggrund af den positive udvikling i corona-epidemien. Hvis vi ser, at tingene igen udvikler sig dramatisk, vil vi selvfølgelig igen vurdere situationen.
Hos Jordemoderforeningen er der glæde over beslutningen:
"Vi er meget glade for, at regionerne nu har besluttet at genoptage retten til at føde hjemme med jodermoderhjælp, som er en basal og vigtig del af den danske svangreomsorg. Under en pandemi kan det at føde i eget hjem – hvis den fødende og partner er uden symptomer på COVID-19 – give en tryghed for de familier, der er bekymrede for at udsætte sig selv for smitte. Fødselshjælp i hjemmet kommer en del sårbare familier til gavn, og derfor er hjemmefødsler med til at sikre mere lighed i sundhed for familier med særlige behov.
- Som sundhedsprofessionelle har vi desuden været bekymrede for, at nogle kvinder ville vælge at føde alene uden assistance fra en jordemoder, som konsekvens af at retten til fødselshjælp i hjemme har været suspenderet. Derfor glæder jordemødrene sig til, at vi fra fredag igen kan tilbyde hjælp til hjemmefødsler, til de kvinder, som ønsker det." Sådan udtaler formand for Jordemoderforeningen Lis Munk.
Antallet af danske kvinder, der vælger at føde deres børn hjemme, er stigende. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er antallet af hjemmefødsler i Danmark steget. I 2020 fødte 1.066 kvinder deres børn hjemme, hvilket er en stigning på 14 procent sammenlignet med året før.
Flere og flere kvinder vælger at føde deres børn hjemme, fordi de ønsker en mere intim og personlig fødselsoplevelse. Hjemmefødsler giver også kvinder mulighed for at have mere kontrol over fødselsmiljøet og reducere risikoen for hospitalserhvervede infektioner.
Men det er vigtigt at huske på, at hjemmefødsler ikke er for alle. Det kræver en omhyggelig planlægning og en kvalificeret fødselshjælper for at sikre, at fødslen forløber sikkert og sundt. Hvis du overvejer en hjemmefødsel, skal du kontakte en jordemoder eller fødselslæge for at få råd og vejledning om dine muligheder.
Rapporten fra Danmarks Statistik viser også, at antallet af fødsler i Danmark fortsætter med at falde. I 2020 blev der registreret 55.395 fødsler, hvilket er det laveste antal siden 1987.
Selvom antallet af fødsler falder, er det godt at se, at flere kvinder har adgang til muligheden for en hjemmefødsel, hvis de ønsker det. Det er vigtigt, at kvinder har adgang til kvalificeret støtte og vejledning i hele fødselsprocessen, uanset om de vælger at føde deres børn hjemme eller på hospitalet.
Læs også: https://min-barsel.dk/fodsel/man-d-kan-da-ikke-fode-hjemme Artiklen, skrevet af den dygtige doula Astrid Givard diskuterer spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt og sikkert at føde hjemme, og sætter fokus på de fordele og ulemper, der er forbundet med at vælge denne fødselsmulighed. Artiklen er først og fremmest skrevet til manden eller fødselspartneren.
Læs også: https://min-barsel.dk/fodsel/en-mindful-hjemmefodsel
Kilde: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/foedsler
I mit arbejde som doula er ca. halvdelen af fødslerne hjemmefødsler. På mine fødselsforberedelseshold er det ca. en tredjedel af alle de gravide, der ønsker en hjemmefødsel. Det er ofte den gravide kvinde, der får lyst til at føde hjemme og hendes partner, der holder lidt igen.
Denne artikel taler til partneren som er en mand, da jeg ikke ser samme forbehold, når partneren er en kvinde. Rigtigt mange mænd reagerer nemlig på kvindens ønske om en hjemmefødsel med tanken om ”hvad nu hvis noget går galt?”
Manden er traditionelt set ”familiens beskytter”, og han kan føle, at han ikke kan beskytte sin familie ordentligt, når han bevæger sig ud på ukendt land, hvilket en hjemmefødsel i høj grad må siges at være for nogle.
Dernæst er tanken måske; ”jamen huset kommer jo til at ligne en slagterhal, og det lyder virkelig besværligt med et fødekar.”
Det er der rigtigt mange gode grunde til, og noget af det, flere mænd fremhæver efterfølgende, er, hvor dejligt det er at være værten. At være i eget hjem, hvor man kan sætte sig i favoritstolen, hvor man kan åbne køleskabet og finde den mad, man godt kan lide, hvis man er sulten, hvor man kan byde jordemoderen på kaffe, og hvor man føler sig hjemme og bedst tilpas.
I hjemmet kan det være lettere at skabe den hulestemning, der skal til i en fødsel for at hormonerne kan arbejde bedst muligt. Og samtidig kan det faktisk også være lettere at være den store beskytter, der passer på sin fødende urkvinde. På den måde er det både mor og far, der vokser markant af fødselsoplevelsen, hvilket begge tage med sig videre i parforholdet og forældreskabet.
De scenarier, mænd frygter ved en hjemmefødsel, kan de ikke rigtigt sætte ord på, for de ved faktisk ikke præcist, hvad der kan gå galt. Man har hørt, at kvinder kan forbløde, og at babyer kan have svært ved at trække vejret, efter de er blevet født. Men hvad er risikoen for, at det sker? Og hvad gør man så?
Du kan være stensikker på, at jeres jordemoder ved og ser en masse ting i fødslen, som hverken din kvinde eller du som far opdager. En jordemoder er UDDANNET til at varetage fødslen, og hun vil ved den mindste mistanke om noget, der kan udvikle sig til at blive kritisk, anbefale jer at blive overflyttet til sygehuset. Hun tager ingen chancer, og bl.a. derfor er der så god statistik, når det kommer til hjemmefødsler. Så mit bedste råd i forhold til, om noget kan gå galt er: læn jer trygt op ad jeres jordemoder. Hun har styr på det!
I hjemmet kan der ikke rigtigt foretages indgreb i fødslen. Og husk, at ethvert indgreb medfører risiko for flere indgreb. Derfor kan en sygehusfødsel og en hjemmefødsel aldrig sammenlignes. Det, der måske gik galt på sygehuset, ville sandsynligvis ikke kunne opstå derhjemme, fordi det forudgående indgreb ikke ville være foretaget. Et dårligt barn eller en mor, der bløder for meget sker meget sjældent ved hjemmefødsler, netop fordi jordmoderen har reageret på nogle tidlige tegn og foretaget en overflytning.
Skal man overflyttes til sygehuset i løbet af fødslen, foregår det som regel fuldstændig udramatisk. Det er ikke nødvendigvis rart for en fødende kvinde at blive flyttet midt i en fødsel, men i følge Hjemmefødselsordning Sjællands statistik kan 90 % af de overflyttede køre i egen bil. Det vil sige, at en ambulance ikke er nødvendig. Deres statistik siger endvidere, at kvinder, der planlægger at føde hjemme oplever færre indgreb og komplikationer samt at de har en lettere ammeopstart.
Der er således virkelig mange gode grunde til at planlægge at føde hjemme, såfremt alt taler for det. Føles det ikke rart, når fødslen først er i gang, kan man jo altid vælge at tage til sygehuset. Det er ikke sådan, at bordet fanger, bare fordi man først tænkte hjemmefødsel.
Nej, det gør det ikke. Det er ikke normalt, at der står blod op ad væggene, når kvinder føder. Heller ikke på sygehuset. Man kan afdække en madras/sofa med malerplastik og lagen over, og jordemoderen har engangsunderlag med.
Mange hjemmefødende kvinder ønsker at føde i fødekar, hvori det meste blod, fostervand og andre kropsvæsker som regel ender. Det er dog ikke et krav, at man har et fødekar!
Fødekar:
Hvis I ønsker at benytte et fødekar, kan I fx leje et formstøbt kar hos Foreningen Forældre & Fødsel (fogf.dk).
I kan også leje oppustelige kar af forskellige andre udlejere (der findes en gruppe til det formål på Facebook), eller I kan selv købe et oppusteligt fødekar. Det fylder ikke mere end en dobbelt luftmadras, når det er pakket sammen.
Der medfølger en luftpumpe til det oppustelige kar, og med den tager det ca. 10 min at fylde karret helt med luft. Der medfølger desuden en vandpumpe, som man tømmer karret med. Man har en slange, man kobler til en vandhane, og den fylder karret med omkring 400 liter vand. Til fødekaret kan man købe en liner, som er et stykke plastik, man lægger i karret, og når fødslen er overstået, smides den ud, efter karret er tømt. Det kan ikke være lettere.
Din kvinde har sandsynligvis bygget rede længe før, du har indstillet dig på den nært forestående fødsel. Men der er nogle ting, som du kan forberede inden fødslen for at tage endnu mere del i det hele:
Hvis du som mand har lyst til at læse mere om hjemmefødsel, kan jeg varmt anbefale Bogen om hjemmefødsel skrevet af Kim Andrea Brofeldt m.fl. Heri er der et afsnit til partneren. Desuden kan jeg anbefale dig at kigge rundt på Hjemmefødselsordning Sjællands hjemmeside: www.hjemmefoedsler.dk
Rigtig god fornøjelse!
Flere og flere vælger at få hjælp af en doula når de skal føde, men ordet ”doula” er stadig ikke hverdagskost i Danmark.
Når jeg fortæller om mit arbejde som doula, spørger de fleste: ”Hvad er det?”
Doula er græsk og betyder ”kvinde som tjener/yder omsorg” - en urgammel tradition - jordbunden omsorg og fødselshjælp fra kvinde til kvinde. Kort fortalt er en doula en kvinde der selv har født, og som er uddannet til at støtte, give omsorg og uvildig information under graviditet, fødsel og barsel.
Som doula erstatter jeg hverken jordemoder, partner eller andre pårørende. Jeg er en ekstra ressourceperson til den fødende og hendes nærmeste. Min fornemmeste opgave er at skabe ro og tryghed undervejs. Det gør jeg bl.a. ved at ”holde rummet” – dvs. at sikre den bedst mulige samarbejdsånd mellem alle involverede uanset om det er en hjemmefødsel eller en hospitalsfødsel.
Det er min dybe overbevisning, at jo mere tryg den fødende er, jo bedre kan kroppen gøre sit arbejde og jo mere nænsom en fødsel for barnet. Jo mere positiv fødslen opleves, uanset dens forløb, jo stærkere og gladere mødre og fædre, jo bedre en start for den nyfødte familie.
Undersøgelser har vist, at tilstedeværelsen af en professionel person, som den fødende er tryg ved, under hele fødslen kan reducere frekvensen af kejsersnit med op til 50%, mindske forbruget af smertelindring med 30% og reducere forbruget af vefremkaldende medicin med 40% - den såkaldte doula-effekt.(kilde: Klaus Marshall: Mothering the mother).
Det handler om TRYGHED, tryghed og atter tryghed. Tryghed forudsætter tillid, som skabes inden fødslen fordi jeg kender kvinden / parret på forhånd, kender deres historie, deres overvejelser og ønsker, deres frygt og håb. Nøgleordene er nærvær, støtte, opmuntring og omsorg på kvindens betingelser - der er ikke Én rigtig måde at føde på – kvinder er forskellige og skal mødes hvor de er.
Tryghed forudsætter også kontinuitet. Nogle kvinder kontakter mig tidligt i deres graviditet, andre sent. Det er derfor individuelt hvor langt et forløb jeg har. Men uanset hvad, er jeg på kald 24 timer i døgnet i ugerne før og efter termin og kommer, når den fødende har brug for mig.
Læs også: Overvejer du en hjemmefødsel?
Jeg forlader hende ikke før barnet er født og alle er ”landet” efter fødslen. Det kan være jeg er til fødsel i 7 timer eller gennem 3 døgn. Ethvert forløb afsluttes med en samtale hvor oplevelsen snakkes igennem og evt. yderligere støtte aftales.
Som doula er jeg mao den ”røde tråd” igennem den livstransformerede begivenhed enhver fødsel er…
Jeg lægger meget vægt på at støtte manden/partneren i at støtte sin kvinde. Det er jo ikke kun et barn der fødes men både en far, en mor og et par forældre. Forældrenes indbyrdes bonding og oplevelsen af at være fælles om denne store begivenhed er vigtig.
Jeg bliver tit spurgt om hvad jeg egentlig laver under fødslen. Det korte svar: Jeg ER der. Med mit fulde nærvær. Nogle kvinder har brug for mere aktiv støtte, for andre er det ordløse nærvær nok.
Læs også: Mand for en fødsel
Rent praktisk kan det være alt fra at sørge for god energi i teamet, for den fødendes fysiske behov (mad, drikke, temperatur, lys etc.), aflæse den fødende og støtte hende i at ”skifte spor”, hvis der er noget som blokerer eller forstyrrer fødselskræfterne, opfordre til nye stillinger i ve-arbejdet, aflastning af partneren så han kan holde pause med god samvittighed, støtte til vejrtrækning og bevægelse, massage, rebozo, akupressur evt. sammen med partneren, sikre mig at parret er velinformeret om årsagen til evt. indgreb, assistere Jordemoder / fødselslæge aktivt med ekstra hænder. En gang imellem er der brug for støtte og beroligelse til partneren og /eller det nyfødte barn, hvis familien skal adskilles i kortere eller længere tid pga medicinske indgreb.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der er en gennemgående person til stede - hele tiden. I Danmark er det desværre de færreste der har mulighed for at føde med en kendt jordemoder eller har en professionel person hos sig hele tiden. Forskningen viser i øvrigt, at effekten rækker langt ud over selve fødslen. Det ser således ud til, at man efter en doula-assisteret fødsel kan se frem til et bedre og længere ammeforløb, færre helbredsproblemer for spædbarnet og bedre psykisk tilstand for moderen, som også udtrykker større tilfredshed med partneren, opfatter barnet som lettere at håndtere og ser sig selv som en bedre mor.
I perioder modtog jeg mange gravide som var bange for at føde, nybagte mødre med traumatiske fødselsforløb og spædbørn, som ikke trivedes. Derfor gav det dyb mening at træde endnu et skridt tilbage ad tidslinen for at skabe de bedst mulige betingelser for starten på livet som familie – i stedet for at skulle behandle så mange for så meget…… Det har jeg aldrig fortrudt.
Arbejdet som doula er intet mindre end magisk. Hver eneste gang jeg har oplevet den ære at støtte en vordende familie ind i forældreskabet fyldes jeg med stor ydmyghed og taknemmelighed. Det er så meningsfuldt og så vigtigt at komme godt fra start ;-)
Læs mere om doula, og find en liste over de doulaer der er i Danmark
Continuous support for women during childbirth
New dads advice: Just hire a damn doula