Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

Du er her:min barsel»Artikler»Samfund»Forældre og Fødsel på Christiansborg

Forældre og Fødsel på Christiansborg

Skrevet af 

Foreningen Forældre og Fødsel har været på Christiansborg til åben høring om situationen på de danske fødegange. Næstformand i Forældre og Fødsel, Birgitte Storgaard, inviterer os med på sidelinien. 

I slutningen af november 2016 forlod Morten Hedegaard, klinikchef for Fødeafdelingen på Rigshospitalet, sin stilling i protest over en ekstrem stram økonomisk ramme. Det medførte, at der i medierne pludselig kom stort fokus på situationen på de danske fødeafdelinger. Den 4/12 2016 kom det frem i Politiken, at man ville møde fagfolk fra de fortravlede fødegange i en åben høring.

Da jeg læste artiklen, blev jeg i første omgang glad, for det betød jo, at politikerne på Christiansborg havde forstået budskabet om, at travlheden på fødegangene havde medført horrible forhold for såvel familierne som for de sundhedsprofessionelle. Så læste jeg artiklen igen og tænkte – hvem skal repræsentere familierne? Var der nogen, der havde overvejet at inddrage brugerperspektivet?

Tilbage i juni måned, 2016, deltog jeg i et åbent samråd om fødende kvinders vilkår.

Et samråd, der ikke rigtig medførte andet end en sundhedsminister, der gentagne gange sagde, at LUP fødende (en national tilfredshedsundersøgelse for fødende) viste, at familierne i høj grad er tilfredse med kvaliteten af den omsorg, de får på landets føde- og barselsafdelinger.

Forældre og Fødsel postede denne tekst på vores Facebook-site:

” Efter dagens samråd må vi erkende, at forældrenes stemme i denne debat var savnet. Jordemoderforeningen gør et fantastisk stykke arbejde, men vi som forældre, må stå sammen med dem – for det er også os, det handler om. ”

Og her jeg lovede mig selv, at det aldrig mere måtte hænde, at de kommende såvel som nye familier skulle stå alene og være dem, der skulle tales om – de skulle selv have en stemme.

Læs også: Forældre må ind i kampen for den gode fødsel

Fast besluttet på at blive hørt, begyndte jeg aktivt at opsøge politikere via Facebook. Det vil sige – jeg anmodede om deres venskab, taggede dem i opslag, skrev til dem via Messenger. Og jeg fik kontakt til dem. Men det krævede en indsats – det krævede tid. Tid, der blev taget fra mine studier. Jeg skrev læserbreve, fulgte med i hvad der blev skrevet i pressen. Kommenterede på artikler.

Jeg husker, jeg sad en aften – træt og frustreret over min store indsats uden nogen tilbagemelding, der kunne af- eller bekræfte noget som helst. Men så skete der noget. Jeg blev kontaktet af Peder Hvelplund fra Enhedslisten og Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti, og vores stemme ind til sundhedsudvalget var åbnet. Jeg forligede mig med tanken om, at vi nok ikke blev repræsenteret ved høringen, men vidste, at vi nu havde åbnet for et lille samarbejde.

Weekenden gik, det blev mandag den 12/12 og Forældre og Fødsel blev inviteret med til åben høring i folketinget. Det var så vildt. Vi var kommet igennem. Nu skulle vi samle familiernes stemmer gennem deres beretninger.

Forældre og Fødsel skrev herefter en opfordring:

”Kære Familier

Forældre og Fødsel er inviteret til at deltage i åben høring på Christiansborg d. 15/12, hvor vi er blevet bedt om at bidrage med vores syn på landets fødeafdelinger.  Det har vi naturligvis sagt ja til.
Vi ønsker i den forbindelse at bidrage med et meget nuanceret billede, og derfor har vi brug for at høre, hvordan I, der er blevet forældre i de sidste par år, har oplevet at blive forældre. 

Blev jeres barn født på et sygehus? Hvordan oplevede I det? Oplevede i travlhed eller nærhed? Fødte I med en kendt jordemoder? Eller fødte I med en privat jordemoder? Fødte I på Klinik eller derhjemme? Oplevede I, at der var støtte til den første amning?

Alle perspektiver er velkomne og meget vigtige. Det er NU, vi har en helt enestående chance for at blive hørt – giv jeres stemme tilkende ...”


Opslaget er blevet delt 101 gange og har haft en rækkevidde på 19680 personer. Jeg har modtaget 39 beretninger. Nogle få er tikket ind her de sidste par dage. Jeg har ikke andet at sige end mange, mange, mange tak for jeres bidrag. Det var med til at give liv til det jeg skulle sige – for det føltes så ægte – jeg følte mig tro mod jeres beretninger.

Indledningsvist fortalte jeg, at det at blive forælder er en lykkelig begivenhed – at man samlet set er lykkelig, når man sidder tilbage efter fødslen med sin lækre, nye baby – og heldigvis! Jeg understregede det med et citat (jeg kunne have fundet mange, mange flere). Og jeg håber, at de forstod budskabet – at LUP fødendes 93 % lykkelige forældre er lykkelige, fordi de sidder med deres skønne baby i armene – og ikke fordi de samlet set er tilfredse med forløbet.

Jeg inplementerede disse temaer fra jeres beretninger: travlhed på fødegangen, relationen til de sundhedsprofessionelle, amning og fødselsforberedelse. Jeg ville gerne have sagt mere om hjemmefødsler, fødeklinikker og omorganisering af fødegangene, men jeg var svært presset af at præsentere brugerperspektivet på 8 minutter. (Jeg talte temmelig hurtigt!)

Det gjorde så ondt at læse i jeres beretninger, hvordan nogle af jer, følte jer svigtet og overladt til jer selv under fødslen. - Hvordan travlhed forårsagede, at der ikke var tid til at være hos jer, tid til at yde omsorg for jer, når I havde brug for det, tid til at sy jer, tid til at bistå jer i ammeetableringen. -Tak for at stå frem – et endnu større tak for at vise mig den tillid at dele med mig.

Det gjorde også vanvittig ondt at læse om, hvordan nogle havde oplevet barselshotellerne. At der ikke var plads til jeres mand. At I måtte være alene og dele rum med en anden. Nogle ville måske finde min problematisering banal – men den er alt andet end banal. Den er også min egen historie. Jeg skal aldrig glemme, hvordan jeg grædende måtte sende min mand ud af døren, fordi der ikke var plads til ham på stuen. Jeg delte nemlig også stue med en anden kvinde og hendes nyfødte. Jeg husker, hvordan hun irriteret vendte sig om i sengen, når min datter græd. Og jeg ønskede bare, at min mand skulle være der til at hjælpe os. Tro mig – jeg følte virkelig med jer– mor til mor, kvinde til kvinde.

Omvendt følte jeg også jeres glæde, stolthed og entusiasme ved jeres stærke fødselsoplevelser.

Jeg bed mærke i, hvordan de, der ikke havde født med kendt jordemoder, men med en jordemoder fra beredskabet, beskrev relationen til jordemoderen neutralt positivt: dvs. jordemoderen var "sød", "professionel" eller man var "i gode hænder". Når de, der havde født med en kendt jordemoder beskrev fødslen og relationen til jordemoderen var det med store, flotte sætninger – et festfyrværkeri af følelser. Og derfor ønsker jeg, at flere får muligheden for at føde med en kendt jordemoder – men vigtigst af alt: der skal være en jordemoder til enhver fødende – med hende ved vores side, så føder vi bedst og mest ukompliceret.

Vi skal have mere fødselsforberedelse og forberedelse på amning. LUP fødende viser, at ca. 30 % oplever at være dårligt forberedt på amning og ca. tilsvarende oplever at være i tvivl om spædbarnets ernæring, når de kommer hjem.

Derfor overraskede det mig også, at stort set alle jer, der henvendte jer til mig, havde oplevet, at amningen på en eller anden måde havde været problematisk. Det gjorde stort indtryk på mit kommende ammerådgiver-hjerte: at vi ikke har bedre muligheder for at få hjælp til amning. Men det bekræftede mig også i min personlige overbevisning; at barselshoteller ikke nødvendigvis er løsningen på den optimale ammerådgivning. Jeg tror på ordentlig forberedelse inden fødslen og ellers ammevejledning i hjemmet – og gerne 2 – 3 gange dagligt i den første tid efter fødslen. I hjemmet tager vi ansvar – og her forskydes magtbalancen: det er dig, der er hjemme og vejlederen, der er gæsten. Jeg ser telefonrådgivningen som et rigtig godt supplement hertil – til akutte situationer.

Sidst, men ikke mindst: fødselsforberedelse.

Flere af jer nævnte det. Flere af jer, havde købt fødselsforberedelse. Og I følte, at I havde fået noget ud af det – I følte jer stærke. I følte med dem, der skulle føde uden fødselsforberedelse af den kvalitet, som I havde købt jer til. Vi skal arbejde for en svangreomsorg, der vil klæde forældre ordentlig på til at gå forældreskabet i møde – alle – ikke kun dem, der kan betale.

I 1973 kæmpede Forældre og Fødsel blandt andet for at få fædrene med til fødslerne og at barnet ikke blev frataget forældrene allerede på fødegangen. I 2017 kæmper vi for, at forældrene kan være sikret en jordemoder ved deres fødsel, en anstændig fødselsforberedelse – og en varm, kærlig ammevejledning. Vores frivillige ammerådgiveres telefoner gløder – og svangreomsorgen bløder.

Kære familier, vid, at din beretning, din oplevelse – uanset om den må være lykkelig, ulykkelig eller et sted imellem – er værdifuld for vores arbejde for dig. Og vid, at strukturen i Forældre og Fødsel er flad – der er ikke ret lang vej ind til os. Vores telefonnumre findes på hjemmesiden, www.fogf.dk : vi er kun et opkald eller en e-mail væk. I skal være velkomne i foreningen Forældre og Fødsel.

Læs mere om Forældre og Fødsel på http://fogf.dk

Kærlig hilsen Birgitte Halkjær Storgaard, næstformand i Forældre og Fødsel.

Birgitte Storgaard

Birgitte Halkjær Storgaard er 32 år, bor i Klarup ved Aalborg og er gift med Bjarke Halkjær Storgaard. Hun er mor til Laura (8), Alfred (5) og Asta (2).

Birgitte er uddannet sygeplejerske i 2010 ogstuderer på jordemoderuddannelse siden september 2016. Herudover er hun næstformand og ammerådgiveraspirant i Forældre og Fødsel.

Birgitte kalder sig selv fødsels- og ammenørd med hang til svangre-politisk arbejde. Hun er visionær og ambitiøs – og arbejder på flere plan for, at så mange familier som muligt må komme stærkt ind i forældreskabet.

(C) Min-Barsel.dk | Annoncør: We Digitize