Et dansk studie af meget stressede gravide kvinder viser en øget risiko for, at stress under svangerskabet kan resultere i type 1 diabetes hos det ufødte barn senere i livet.
Flere undersøgelser viser, at livet i fostertilstanden bidrager til at forme barnets på en lang række områder, indenfor fysiologi, adfærd og udvikling, også efter fødslen. Hvordan den gravide kvinde har det under graviditeten har betydning for barnet langt ind i voksenlivet på helt specifikke områder. En ny dansk undersøgelse viser for eksempel, at stress hos den gravide øger risikoen for diabetes hos barnet.
Stress-belastningen udløser et signal i hjernen, som påvirker dannelsen af stresshormonet kortisol i binyrebarken, og via blodbanerne føres kortisolen rundt i hele kroppen. Kortisol har den egenskab, at det gør krop og psyke mere robust, men er kortisolniveauet meget højt gennem længere tid, opstår der en hormonel ubalance i kroppen, som altså kan påvirke fosteret.
Nogle mennesker er meget robuste og kan klare en stor stresspåvirkning, mens der ved andre ikke skal ret meget til. Typisk kan man sige, at stress opstår, når kravene til os er større, end de ressourcer, vi har til rådighed. Men man kan også få stress på grund af følelsesmæssige problemer, spekulationer og frustrationer.
Forskerne vil nu mere specifik undersøge hvilke former for stress, der udløser diabetes, og hvor kraftig stresspåvirkningen skal være.
