Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

Du er her:min barsel»Artikler»Sundhed»Skoldkopper hos gravide
 

Skoldkopper hos gravide

Skrevet af 

Skoldkopper er en meget smitsom sygdom, fordi smitten ofte også sidder i luftvejene, men skoldkopper forekommer yderst sjælden hos gravide i Danmark.

Det antages at 98% af alle voksne danskere har haft skoldkopper. Men skoldkopper findes over hele verden og især i tropiske lande er færre mennesker immune overfor skoldkopper.

Sygdommen smitter ved berøring og gennem luften. Inkubationstiden er ca 14 dage. Skoldkopper debuterer med hovedpine og let feber. Herefter kommer der udslæt, og kløende røde knopper som opstår i flere udbrud over en uge, startende i ansigtet, for til sidst at dække hele kroppen. De enkelte knopper tørrer ind efter 1 - 2 dage efter at være bristet og efterlader en skorpe, hvorefter der kommer nye udbrud over de næste par uger.

 

Skoldkopper under graviditeten

Hvis du ikke har haft skoldkopper som barn, og får skoldkopper indenfor den første halvdel af din graviditet, er der en risiko på ca. 2% for at dit barn kan tage skade. Skaderne vil som oftest kunne ses ved ultralydsscanning.

Hvis du får skoldkopper efter 20. graviditetsuge vil der sandsynligvis ikke komme fosterskader, men barnet kan fødes med sygdommen.

 
(C) Min-Barsel.dk | Annoncør: We Digitize