Du har lige fået dit svar ved lægen eller den indkøbte
graviditets-test viser, at du er gravid!
Hvad gør du? Åbner du vinduet og råber til verden ”Hurra jeg er gravid” eller siger du det til den første og bedste du møder på din vej, fordi du ikke kan lade være, fordi du bobler af lykke?
Eller tænker du, at ingen skal have det at vide før du er helt sikker, eller før det kan ses, eller før du er ovre de kritiske første uger (for det har du hørt, at de første uger er- kritiske)??
Hvis nu noget går galt
”Har du hørt, at Lone er blevet gravid” spurgte en kollega mig forleden. ”Nej, hvor fantastisk” udbrød jeg, - nej det havde jeg ikke hørt. ”Ja, jeg ved faktisk ikke om jeg måtte fortælle det” skynder kollegaen sig så at sige. Hvorfor ikke, tænker jeg?
Samme dag ringer jeg til Lone og siger: ”Tillykke, er det rigtig det jungle-trommerne fortæller, er du blevet gravid?” ”Ja”, siger hun med glad stemme. ”Ja, det var ikke meningen, at jeg ville sige det til nogen, jeg ville faktisk have ventet til jeg var sikker på at barnet vokser og alt er normalt. Men jeg var simpelhed så glad at jeg måtte ud med det”.
Undrende spørger jeg: ”Hvorfor vil du vente med at sige det, hvorfor lægge låg på glæden? ” Lone siger: ”Fordi hvis nu noget går galt, så bliver jeg jo ked af det, og hvad skal jeg så sige til alle dem som ved at jeg er gravid”.
Hvor er det en sætning jeg har hørt tit, og det undrer og forskrækker mig på samme tid, at der i den grad tit bliver lagt låg på glæden, fordi vi frygter sorgen.
Vi frygter at skulle stå ansigt til ansigt med andre og fortælle at glæden er vendt til sorg. Så hellere udgå at involvere andre i glæderne i vores liv.
At dele glæder og sorger
Det er bekymrende, fordi vi derved bevidst forsøger, at undgå glæde og sorg og at dele glæde og sorg med andre. Vi vender det blinde øje til en vigtig del af det eksistentielle livsvilkår - døden, og hvad værre er; vi fornægter at mærke glæden i os selv og at vise den til andre.
Det er desværre en tendens som ikke kun ses med følelserne glæde og sorg, empati og næstekærlighed har også trange vilkår i dagens samfund, når det f.eks. glæder flygtninge. Men det er en helt anden historie.
Tendensen er at vi ikke vil mærke, og slet ikke mærke de mest naturlige følelser glæde og sorg. Fuldstændig som tendensen har været til at fødsler ikke måtte mærkes og forløbe naturligt, så længe der ingen reel fare er for moder og barn. Heldigvis er der ved at ske et skifte på det punkt hvor f.eks. ve-stimulerende midler, planlagte kejsersnit m.m. kun tages frem når alt andet naturligt er forsøgt, eller særlige omstændigheder påkræver at det naturlige får hjælp.
Følelsernes magi
For som med fødsler så er sorg og glæde der af en grund.
Glæde ændrer cellernes livsvilkår, skaber et godt miljø at gro og udvikle sig i, og det er netop hvad det befrugtede æg har brug for, for at sætte sig fast i og vokse i din livmoder og blive der. Glæde er som naturlig økologisk gødning for din krop og alle dine celler i metaforisk forstand.
Men hvad så med sorgen, skaber den ikke et negativt miljø for cellerne? – man kan jo død af sorg? Det er sandt, men kun hvis sorgen bliver lukket inde og vi ikke slipper den ud, f.eks. ved at vi ikke tør tale om den og dele den med andre, reagere på den, tillade den.
Sorg lægger din krop brak for en tid, men kun fordi din krop og dine celler har brug for ro til at heale og genoprette det skete både fysisk og psykisk. Sindet har brug for tid til at acceptere det skete, erkende virkeligheden. Et sundt sorgforløb er udvikling for sindet og sjælen. Sorg og glæde er modpoler, og vi kan efter mig mening ikke leve et 'menneskeligt liv, hvis vi ikke vil være sammen med dem begge. Glæde ville ikke, kunne ikke, eksistere uden at kende sorg og omvendt.
Budskabet er; glæd dig over, at du er gravid, glæd dig så hele verden ikke er i tvivl – glæde skaber liv. Omvendt, hvis glæden skulle vende til sorg så gå ind i sorgen, men del den med hele verden. Begge veje skaber livet.
Tillykke, - du er gravid, hvor det glæder mig.
