På grund af ændringer i hormonbalancen under graviditeten, er gravide kvinder mere udsatte i forhold til at udvikle tandkødsbetændelse og paradentose.
Du vil sikkert opleve at dit tandkød reagerer meget kraftigere på påvirkninger end normalt, og at dit tandkød let kommer til at bløde.
Svækket forsvar
Mundens forsvar er generelt svækket under en graviditet, og det er derfor en god idé helt at undgå sukkerholdige og syrlige varer og at passe ekstra godt på tænderne under dine graviditeter.
Det er vigtigt, at du er omhyggelig med tandbørstningen og brug af tandtråd, selvom tandkødet er irriteret i en periode. Brug en blød tandbørste og børst tænderne blidt, 2-3 gange om dagen.
Mange tandlæger råder gravide til et kontrolbesøg hos tandlægen under graviditeten for at få en status på din mundhygiejne.