Gravide rygere skader deres barns chancer for selv at få børn senere i livet. Et dansk forskningsprojekt fra Rigshospitalet viser nemlig, at antallet af kønsceller hos fostre falder med over en trediedel, hvis den gravide mor ryger. Det sker ved både de celler der danner æg hos kvinder og sædceller hos mænd.
Det er velkendt for de fleste rygere, at rygning kan give barnet alvorlige sygdomme, resulterer i for tidlig fødsel og, at barnet i værste fald kan dø. Derfor nytter det heller ikke at dunke de vordende ryger-mødre oveni hovedet med endnu en formaning. Halvdelen af de, som ryger, ønsker at holde op, men mangler den fornødne hjælp. Rygestopkurser har her vist sig at være overordentligt effektive, så meld dig til et, hvis du er ryger og gravid. F.eks. afholder Kræftens Bekæmpelse rygestopkurser.