Indholdet af denne artikel kommer delvist eller i sin helhed fra foreningen Forældre og Fødsel. Foreningen arbejder bl.a. for bedre vilkår på fødeområdet, yder gratis ammerådgivning og repræsenterer brugerne af svangreomsorgen både overfor politikere og forskellige fora. Du kan støtte deres arbejde ved at blive medlem for kun 30 kr. om måneden.

Svigt i sundhedssystemet under graviditet og fødsel fordrer handling, ikke passivitet. Lektor Marie Hald Thisted og hendes kollegaer reagerer på over 120 vidnesbyrd, der kaster lys over smertelige oplevelser af svigt. Analyserne afslører fem gennemgående temaer, der kaster et skarpt lys over de berørtes lidelser – fra manglende omsorg til overgreb mod egen krop.

"Konsekvensen af oplevelsen af svigt er for stor til at man kan tillade sig at gøre ingenting", siger lektor Marie Hald Thisted, som sammen med to kollegaer, har analyseret de over 120 vidnesbyrd Forældre og Fødsel i 2020/2021 indsamlede fra fødende, der havde oplevet svigt fra sundhedssystemet i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel.

Indsamlingen af vidnesbyrd resulterede i hundredevis af siders materiale, som kan fortælle os om hvad der er spil, når kommende og nye familier oplever svigt. Materialet brugte vi som grundlag for at stille borgerforslaget om rettigheder til fødende, i debatindlæg, og på en temadag om kulturen i svangreomsorgen. Men vi ønskede også en systematisk og videnskabelig analyse af materialet. Det har en gruppe forskere fra Jordemoderuddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland (UCN) nu gennemført, og vi har talt med lektor Marie Hald Thisted om deres fund, som blandt andet er disse fem temaer, som kendetegner oplevelserne af svigt:

• Manglende anerkendelse og omsorg
• Nedsættende verbale og nonverbale udtryk
• Indgreb og undersøgelser uden samtykke
• At blive overladt til sig selv
• Udfordrede fysiske rammer

Læs det fulde interview og find link til publikationen her.

Følg også med på vores sociale medier, hvor vi den kommende tid vil poste opslag om hvert enkelt tema fra analysen af de indsamlede vidnesbyrd.

Indholdet af denne artikel kommer delvist eller i sin helhed fra foreningen Forældre og Fødsel. Foreningen arbejder bl.a. for bedre vilkår på fødeområdet, yder gratis ammerådgivning og repræsenterer brugerne af svangreomsorgen både overfor politikere og forskellige fora. Du kan støtte deres arbejde ved at blive medlem for kun 30 kr. om måneden.

Igen i år har de danske fødegange været ramt af ekstrem travlhed på grund af undernormering, ubesatte stillinger og utilstrækkelig forberedelse på sommerens højsæson for både ferie og fødsler. En travlhed, som har konsekvenser for både fødende og personale.  

Lina Aziza mistede sin søn Musa i juli måned, hvor flere tiltag i forbindelse med hendes igangsættelse blev udsat, angiveligt på grund af travlhed.

 "Travlhed må ikke koste liv" Sådan indleder Lina Aziza sit opslag på sociale medier, som hun postede den 12. juli, tre dage efter hun havde født sin søn, som døde i hendes mave fredag den 7. juli.

Lina var om tirsdagen blev sat i gang med lægemidlet Angusta og blev sendt hjem for at afvente veer. Onsdag begynder pillerne så småt at virke, hun kommer ind til tjek, og får en tid til at få taget vandet torsdag kl. 9.30.
Natten mellem onsdag og torsdag begynder veerne og hun kommer ind på fødemodtagelsen tidligt torsdag morgen, hvor hun undersøges indvendigt og med CTG, og får besked på at komme tilbage kl. 9.30 til den planlagte aftale.
Aftalen forsinkes, veerne går i stå og planen ændres flere gange i løbet af dagen, og Lina sendes endnu engang hjem og får besked på at møde ind kl. 12.00 fredag for at få taget vandet.
Fredag morgen starter med at Lina mærker sin søn sparke, men på vej til hospitalet er maven stille, og da hun kommer ind på fødegangen, kan man ikke længere finde hjertelyd. Hun skriver i opslaget, at:

Jordemødrene bekræfter overfor mig og min mand, mens de er meget kede af det og beklager at det er sket, at grunden til at de ikke overvågede os da jeg kom ind med veer, og at jeg ikke fik taget vandet dagen forinden er grundet travlhed. 

Linas opslag gik viralt med mere end 6.000 delinger og historien blev taget op af flere medier. Regionen kan ikke bekræfte at travlhed var en medvirkende årsag til dødsfaldet, det vil en nærmere analyse af hændelsesforløbet vise om det var. 

Uanset hvad der er den endelige årsag til Musas død, viser Linas oplevelse en uacceptabel travlhed. Det bekræftes også af jordemødrenes tillidsrepræsentant på Hvidovre Hospital, som til Go' morgen Danmark kunne fortælle, at de op til uge 30 stod med 63 udækkede vagter ud af 210, og som til Femina beskrev et arbejdsmiljø som føltes som at stå i en krigszone.

Siden blev vikarstoppet på Hvidovre og Herlev Hospital suspenderet, men om det lykkedes at få besat alle vagter, ved vi ikke. 

Forældre og Fødsel kræver politisk handling

Linas historie er endnu et vidnesbyrd om et system, der ikke hænger sammen. Et ubærligt og uacceptabelt svigt, som skete trods advarsler og forsikringer om at patientsikkerheden har "højeste prioritet", som de ansvarlige politikere i Region Hovedstaden svarede til vores bekymringshenvendelse i efteråret sidste år.

Historien er desværre ikke enestående. Det er sket før og vil ske igen, hvis ikke der snart bliver sat ind med virksomme og tilstrækkelige løsninger.

Forkvinde Mie Ryborg-Larsen har i et debatindlæg bragt i Politiken den 2. august, beskrevet hvad der skal til:

Vi kræver, at de politisk ansvarlige på Christiansborg og i regionerne tager ansvaret på sig og sætter handling – ægte handling – bag det, de tilsyneladende alle sammen er enige om: At det skal være sikkert og trygt at føde i Danmark.

Handlingsplanen er klar: 

1. Hæv grundnormeringen på fødestederne
2. Hæv lønnen
3. Indfør rettigheder til fødende
4. Organiser området efter faglige anbefalinger og familiernes behov
5. Finansier området, så det kan leve op til de første 4 punkter

En tilstrækkeligt bemandet og optimalt organiseret svangreomsorg kan ikke redde alle børn. Men det kan sikre, at ekstrem travlhed ikke forhindrer sundhedspersonalet i at udføre deres arbejde fagligt og patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt på landets fødegange. Raske babyer skal ikke dø på grund af travlhed i Danmark. Løs det!

Læs det fulde indlæg på vores hjemmeside her.

Massiv deling og støtte berører Lina

Vi har været i kontakt med Lina i forbindelse med delingen af hendes opslag og brugen af hendes historie i debatindlægget, og har også talt med hende om hvilken betydning opmærksomheden har haft for hende:

Reaktionerne har betydet, at jeg er blevet bekræftet i at det berører alle, og det gør mig så taknemmelig, at opslaget er blevet delt så viralt som det er, for det var aldrig nået så langt ud, uden alle de mennesker i Danmark bag skærmen, som er berørte og enige i at dette aldrig burde være sket. Vores historie bekræfter desværre endnu engang det, som jordemødre har råbt højt om i årevis.
Jeg har kastet bolden op i luften ved at fortælle åbent om vores historie, men befolkningen greb den og førte debatten videre. Det er jeg meget rørt og dybt taknemmelig over.

Den massive støtte og opbakning, har også givet Lina indblik i mange andres fødselsberetninger, og det har ikke været rar læsning:

Jeg blevet meget overrasket og skræmt over alle de fødselsberetninger, jeg har modtaget, hvor jeg hurtigt kan konstatere, at vores historie ikke står alene.

Lina fortæller, at hun har fået beskeder fra mange, som har oplevet travlheden både på fødegangen, men også på barselsgangen. Det er beretninger om fødsler, som pludselig blev traumatiske oplevelser både for den fødende kvinde, for fødselspartneren og for de små børn, som bliver bragt til verden gennem en stressfyldt og kaotisk fødsel. Det er fortællinger om fødsler, som kunne være endt grueligt galt, og desværre også mange fødsler som endte galt, på baggrund af travlheden og manglende hænder på fødegangene. 

Det arbejde I laver hos Forældre og Fødsel, betyder alverden for mig, og det kunne jeg også kun forestille mig at det gør for andre. Både for sundhedspersonalet som i årevis har råbt op, men også for kommende forældre, gravide og små babyer der i fremtiden vil takke jer for at kæmpe kampen for vores alles fremtid og håb om bedre forhold.
I kæmper en kamp og trækker i nogle tråde, som jeg ikke har mulighed for eller kompetencerne til at kunne handle på. 

Lina håber, at den kamp, der kæmpes, vil skabe store forandringer i fremtiden, i vores lille velfærdssamfund i Danmark. 

 

Indholdet af denne artikel kommer delvist eller i sin helhed fra foreningen Forældre og Fødsel. Foreningen arbejder bl.a. for bedre vilkår på fødeområdet, yder gratis ammerådgivning og repræsenterer brugerne af svangreomsorgen både overfor politikere og forskellige fora. Du kan støtte deres arbejde ved at blive medlem for kun 30 kr. om måneden.

Sommeren er højsæson for fødsler. Sådan har det "altid" været. Men nu hvor vi er flere år inde i en alvorlig rekrutterings- og fastholdelseskrise på fødselsområdet, rammer det ekstra hårdt.
Personalemangel, ferieafholdelse og høje fødselstal er en rigtig dårlig cocktail for landets fødeafdelinger - og det går udover de gravide og fødende.

Allerede i januar 2022 nåede krisen sit højeste lavpunkt, hvis man kan sige det sådan, med 100 ubesatte jordemoderstillinger i Region Hovedstaden. Og det er ikke blevet meget bedre siden da. I juli var der stadig 95 ubesatte stillinger i regionen, og kredsformand for jordemødrene i Region Hovedstaden, Sus Hartung, omtalte situationen som desperat.

På Bornholm mærker de også presset med en jordemodermangel på 30 procent.

På fødeafdelingen på Roskilde Sygehus, opsagde overlæge Bjarke Lund Sørensen i foråret sin stilling i protest over forholdene. I juni kom flere læger med i opråbet og beskrev et truende kollaps, med 40 procent ubesatte jordemoderstillinger og 60 procent ubesatte speciallægestillinger på Roskildes fødeafdeling.
Situationen har direkte konsekvenser for de fødende, der var/er tilknyttet Roskilde Sygehus, da sygehusledelsen besluttede at sende 45 fødende om måneden til regionens andre fødesteder for at føde, i perioden maj til september, af hensyn til patientsikkerheden.
Det har - selvfølgelig - afledte konsekvenser på de øvrige fødesteder, som oplever øget pres, og sådan holder man godt gang i en negativ spiral. I vores øjne er der tale om reelt et kollaps, når en fødeafdeling på den måde over en længere periode må melde ud, at de ikke kan varetage det antal fødsler, der forventes at komme ind.

Hvis du har oplevet konsekvenser af travlheden på landets fødeafdelinger, opfordrer vi dig til at klage. Det er den måde, man som fødende kan synliggøre, at der er et problem, og det kan være med til at bane vejen for fx bedre bevillinger til fødeafdelingernes budgetter. Her kan du læse mere om hvordan man klager. Hvis du har oplevet konsekvenser, som du tænker er af almen/offentlig interesse er du velkommen til at kontakte os for en drøftelse af om sagen kan løftes op i medierne. I det tilfælde kan du skrive til forkvinde Mie Ryborg-Larsen.

I forbindelse med situationen på Roskilde Sygehus og forlydender om at der blev arbejdet på en ny fødeplan for Region Sjælland samt foranlediget af usikkerhed om fremtiden for regionens aftale med den fritstående fødeklinik, Roskilde Fødeklinik, rettede vi henvendelse til Region Sjællands Sygehusudvalg, for at søge indflydelse på regionspolitikernes beslutninger og blive involveret i arbejdet med fødeplanen.

Du kan læse vores henvendelse her, som blev taget godt imod. Udvalget besluttede på deres møde den 9. juni, at:
"Der skal være opmærksomhed på, at Region Sjælland fortsat har en bred palette af tilbud til fødende, herunder at den private fødeklinik i Roskilde videreføres."

Vi er endvidere blevet inviteret med til en workshop senere på året i forbindelse med regionens arbejde med ny fødeplan*.


* En fødeplan er den, der beskriver vifte, indhold og serviceniveau i tilbuddene til kommende og nye familier i forbindelse med graviditet og fødsel i den konkrete region. Fødeplanen vedtages politisk.

 

Indholdet af denne artikel kommer delvist eller i sin helhed fra foreningen Forældre og Fødsel. Foreningen arbejder bl.a. for bedre vilkår på fødeområdet, yder gratis ammerådgivning og repræsenterer brugerne af svangreomsorgen både overfor politikere og forskellige fora. Du kan støtte deres arbejde ved at blive medlem for kun 30 kr. om måneden.

Som reaktion på fødselsaftalen farede vi til tasterne og fik sammen med to jordemødre fra Det Nye Jordemodervæsen forfattet en kronik, som blev bragt i Politiken i starten af juni
Her gjorde vi det klart, at vi nægter at klappe i hænderne over to døgn på barselsgangen og kom med et bud på bedre løsninger baseret på faglig evidens og brugernes ønsker, og som tilmed vil have samfundsøkonomiske og sundhedsmæssige gevinster.

Vi kritiserede, at kun en brøkdel af rettighederne fra borgerforslaget bliver realiseret med fødselsaftalen, og skrev:
"At der ikke afsættes tilstrækkelige midler til at realisere disse rettigheder er hovedrystende.

Det er absurd, at vi skal kæmpe for rettigheder, der bare for 20 år siden var en selvfølge. Da vi selv blev født, fik vores forældre tilbudt alle de ting, vi nu kæmper for.
(...)
På bare 15 år er forholdene massivt forringet. Den offentlige fødselsforberedelse i store auditorier er så utilstrækkelig, at den har skabt en de facto privatisering. De, der har råd, kan vælge mellem et hav af fødsels- og forældreforberedende kurser. De, der føder uden komplikationer, sendes hjem få timer efter. Opfølgning og kontinuitet med kendte jordemødre er for de fleste en saga blot.

Det vidner om en mangel på respekt for os, der bringer nyt liv til verden."

Aftalens succes står og falder med om de 100 nye årsværk (plus de eksisterende vakante stillinger) bliver besat, men:
"Jordemødrenes arbejdskraft udebliver, fordi arbejdet på de offentlige fødegange er uattraktivt og dårligt lønnet."

I Kroniken har vi præsenteret vores bud på hvordan vi kan skabe en svangreomsorg, vi kan være stolte af. Med fokus på helhedsorientering, forebyggelse, nærhed, nærvær, kendthed, kontinuitet og ikke mindst bemærkelsesværdige sundhedsmæssige fordele, høj tilfredshed og dermed bedre fødsler.

Kroniken, som er skrevet af forkvinde Mie Ryborg-Larsen sammen med jordemødrene Thea Thetmark og Marie Christiansen, aktive i Jordemødre for Ligeløn og medskabere af udspillet Det Nye Jordemodervæsen, kan læses her.

Indholdet af denne artikel kommer delvist eller i sin helhed fra foreningen Forældre og Fødsel. Foreningen arbejder bl.a. for bedre vilkår på fødeområdet, yder gratis ammerådgivning og repræsenterer brugerne af svangreomsorgen både overfor politikere og forskellige fora. Du kan støtte deres arbejde ved at blive medlem for kun 30 kr. om måneden.

Mandag den 9. maj offentliggjorde aftalepartierne bag finanslov 2022 aftalen 'En god start på livet' om hvordan de 475 mio. kr., afsat til fødselsområdet, skal udmøntes
Aftalens hovedelementer er mere personale på fødegangene og ret til to dages barselsophold eller hjemmebesøg efter fødslen. Der er afsat 475 mio. kr., som udmøntes i perioden 2022-2025.

Helt konkret betyder aftalen: 

    - At der afsættes hhv. 100 mio. kr. i 2022, 110 mio. kr. i 2023, 115 mio. kr. i 2024 og 150 mio. kr. i 2025 til fødselsområdet

    - At Sundhedsstyrelsen skal gennemføre en analyse og kortlægning af normeringerne på fødselsområdet, hvilket der er afsat 2 mio. kr. til

    - At der kommer en landsdækkende opnormering på 100 årsværk til brug for ansættelse af jordemødre og andet sundhedspersonale

    - En rekrutterings- og fastholdelsespakke, som indeholder midler til lokale initiativer, der kan tiltrække og fastholde jordemødre og andet sundhedspersonale på området

    - Et pilotprojekt om styrket tilgængelighed for telefonisk ammerådgivning om aftenen, i weekender og på helligdage fra 2023

    - En lovsikret ret til to døgns barselsophold efter fødslen for førstegangsfødende fra 2023. I 2024 skal ordningen evalueres med henblik på eventuel udvidelse til at gælde alle fødende. Der er afsat 1 mio.        kr. til evalueringen

    - En lovsikret ret til hjemmebesøg dagen efter udskrivelse/fødsel for førstegangsfødende, der vælger ikke at benytte sig af retten til barselsophold

    - At aftalepartierne i 2024 mødes for at drøfte en yderligere styrkelse af fødselsområdet. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i evalueringen af retten til barselsophold samt analysen af normeringer på                  fødselsområdet.
   

Er vi så i mål med rettigheder til fødende?

Svaret er nej. I juni 2021 blev borgerforslaget 'Bedre fødsler - forslag om indførelse af rettigheder til fødende' vedtaget i Folketinget af Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Venstre, Alternativet, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Kun ét ud af de seks krav til rettigheder i borgerforslaget er blevet indfriet - og det endda kun delvist. I kan læse en gennemgang af fødselsaftalen versus borgerforslaget her.

Så de kære politikere har ikke leveret på det, de selv har vedtaget.

Vi arbejder videre efter sommerferien - og i forbindelse med et kommende valg - på at få politikerne til at leve op til deres løfter.

Læs aftalen her.

Læs om vores reaktion på aftalen i interview hos Femina her og på vores Facebook-side her. Du kan også finde en overskuelig oversigt over aftalens konkrete indhold her.

Forældre og Fødsel har fået en fin plads i Region Hovedstadens nye Advisory Board for fødeområdet. Her skal de hjælpe med at forbedre forholdene for kommende og nye familier på regionens fødesteder ligesom de vil få indflydelse på regionens kommende fødeplan.

Foreningen Forældre og Fødsel er kommet med i et Advisory Board på fødeområdet i Region Hovedstaden, der har til formål at styrke fødeområdet i regionen.

Det første møde har fundet sted den 1. april, hvor der var deltagere fra hhv. direktionen, regionsrådet, repræsentanter fra Jordemoderforeningen, Mødrehjælpen, og foreningen Forældre og Fødsel.
Alle foreningerne havde en plads rundt om bordet og fik mulighed for at dele visioner, ønsker og forventninger til det kommende arbejde for regionens tilbud til gravide, fødende og nye familier.

Hos Forældre og Fødsel ser de frem til arbejdet, og lagde ikke skjul på, i deres præsentation, at de har høje forventninger til samarbejdet.

De havde fokus på, at de først og fremmest mener, at det er nødvendigt, at komme ud af den undtagelsestilstand, der er i regionen lige nu, hvor alt for mange gravide og fødende er utrygge. Men også, at de ønsker at arbejde landspolitisk for at indføre rettigheder til fødende. Derfor er det vigtigt at komme væk fra de store forskelle, der er, både på tværs af regionerne, men også bare fra hospital til hospital i Region Hovedstaden.
Endelig ønsker de at forbedre vilkårene for at sikre den enkeltes mulighed for medbestemmelse og indflydelse i eget graviditets-, fødsels- og efterfødselsforløb.

Det er formand Mie Ryborg-Larsen, som repræsenterer Forældre og Fødsel i det nye Advisory Board.

Har du input specifikt til fødeområdet i Region Hovedstaden, er du velkommen til at skrive til Mie på formanden@fogf.dk. Næste møde afholdes den 24. maj 2022.

Hvis du ønsker at være medlem af foreningen Forældre og Fødsel kan du støtte deres arbejde økonomisk og/eller symbolsk ved at melde dig ind i foreningen. Hvis du er medlem, men ikke betalende, kan du altid ændre dit medlemskab.

Foreningen Forældre og Fødsel har netop afgivet et høringssvar til det nye lovforslag om ændring af barselsloven, som giver forældre til flerlinger bestående af tre eller flere børn, ret til 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge. Foreningen er for selve ændringen, men ønsker at alle flerfoldsfamilier skal være omfattet.

 

Foreningen Forældre og Fødsel har den 01.04.2022 indgivet et høringssvar til Folketinget til ændring af et forslag, som giver forældre til flerlinger til tre eller flere børn født ved samme fødsel, ret til 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge. De ekstra orlovsuger skal afholdes inden for de første 18 måneder efter fødslen og hensigten er at give forældrene mulighed for at være mere fælles om den praktiske og emotionelle omsorg i starten af børnenes liv.

 

Danmark skal indføre 9 ugers øremærket orlov til begge forældre senest i august 2022 efter krav fra EU. Samtidig indføres der mulighed for overdragelse af orlovsuger med barselsdagpenge til forældre i familieformer, som består af flere forældre end to, samt mulighed for at soloforældre kan overdrage orlovsuger med barselsdagpenge til nærtstående familiemedlemmer. Øremærkningen gælder lønmodtagere, det betyder således at fx. selvstændige og SU-modtagere ikke er omfattet af aftalen. Hos Forældre og Fødsel har de indgivet et høringssvar til folketinget. 

Som led i den øremærkede barsel er der indgået en politisk aftale, som skal sikre, at kravet bliver udmøntet i den danske barselslov. 

Hos Forældre og Fødsel bifalder man den ændring som loven fører med sig: At fædre og medmødre nu får en lovbeskyttet mulighed for at være sammen med deres nyfødte børn samt at forældre i familier med flere end to forældre, får mulighed for at tage del i orloven med deres børn.

Men de kritiserer, at reglerne om øremærkning bliver indført på en måde som forringer og indskrænker de eksisterende rettigheder og muligheder den fødende har for at holde orlov, komme sig oven på graviditet og fødsel samt opretholde et eventuelt ammeforløb.

Hos Forældre og Fødsel stiller de sig også kritiske overfor de nye regler, som "risikerer at være til ugunst for barnet i de tilfælde hvor det af forskellige årsager ikke er muligt at den anden forælder afholder sin øremærkede del og at fleksibiliteten i familiernes mulighed for tilrettelæggelse af orlov indskrænkes mere end EU-direktivet kræver, fordi den øremærkede del skal afholdes inden barnet fylder 1 år".
Derfor har Forældre og Fødsel den 5. januar 2022 indgivet høringssvar til Beskæftigelsesministeriet til lovforslag om ændring af barselsloven. Her stiller de en række forbedringsforslag, som kan læses i det fulde høringssvar her.

Få overblik over den ny orlovsmodel på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside her.

Du kan læse en sammenfatning af høringssvar til forslaget i dette høringsnotat, udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet. Forslaget 2. behandles af Folketinget den 1. marts og 3. behandles den 3. marts 2022, hvor det forventes at blive vedtaget.

Læs også: https://min-barsel.dk/nyheder/oremaerket-barsel-er-fastsat

I Danmark kommer ca. hvert 5. barn til verden ved hjælp af kejsersnit. Selv om et kejsersnit er en omfattende operation findes der ingen form for offentlig organiseret genoptræning efter et kejsersnit. Nu mener flere af Folketingets sundhedsordførere, at der skal indføres offentligt finansieret genoptræning til kejsersnitsmødre.

Et kejsersnit er en omfattende operation. Når en kvinde føder ved kejsersnit, går selve snittet gennem syv forskellige vævslag i kroppen for at komme ind til barnet; nemlig huden, fedtvævet, bindevævet, muskelsenerne, bughinden, livmoderen og til sidst fosterhinden.

"Det er paradoksalt, at nybagte mødre efter så stor en operation bliver udskrevet uden anden vejledning end en formaning om ikke at løfte for tungt i x antal uger. Ved andre større operationer bliver folk udskrevet med en genoptræningsplan og tilbud om fysioterapi. Kvinder, der har fået kejsersnit, bliver bare overladt til sig selv. Det er ikke i orden". Sådan siger Mie Ryborg-Larsen, der er presseansvarlig i foreningen Forældre og Fødsel, som  blandt andet står bag et borgerforslag, der går ud på at sikre fødendes rettigheder. 

Ifølge Mie Ryborg Larsen er det foreningens klare opfattelse at det er decideret organiseret genoptræning på hold, - gerne i kommunalt regi, der er vejen frem.

"I dag må kvinderne selv finde vej i junglen af private genoptræningstilbud, og det er ikke alle, der har økonomiske ressourcer eller mentalt overskud til at komme i gang med genoptræning, når de selv skal stå for det. Det skaber en ulighed, som vi ikke kan være bekendt i det danske velfærdssamfund", siger Mie Ryborg-Larsen.

Som det er nu, beslutter hvert enkelt fødested selv, hvordan det tilrettelægger sit tilbud for fødende, uanset om kvinderne har født vaginalt eller ved kejsersnit og her er det, at foreningen Forældre og Fødsel håber, at det kan blive en del af de rettigheder, som politikerne nu er i gang med at forhandle om det konkrete indhold og finansieringen af. 

Kommunernes Landsforening henviser til, at alle mødre der har været igennem et kejsersnit, akut eller planlagt, kan blive henvist til kommunal genoptræning gennem lægen, men de vil ikke udtale sig om genoptræningshold for kejsersnitsmødre kunne være en del af en fremtidig kommunal opgave. 

Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8273839/Kejsersnitsm%C3%B8dre-f%C3%A5r-ingen-genoptr%C3%A6ning