Indholdet af denne artikel kommer delvist eller i sin helhed fra foreningen Forældre og Fødsel. Foreningen arbejder bl.a. for bedre vilkår på fødeområdet, yder gratis ammerådgivning og repræsenterer brugerne af svangreomsorgen både overfor politikere og forskellige fora. Du kan støtte deres arbejde ved at blive medlem for kun 30 kr. om måneden.

Mandag den 9. maj offentliggjorde aftalepartierne bag finanslov 2022 aftalen 'En god start på livet' om hvordan de 475 mio. kr., afsat til fødselsområdet, skal udmøntes
Aftalens hovedelementer er mere personale på fødegangene og ret til to dages barselsophold eller hjemmebesøg efter fødslen. Der er afsat 475 mio. kr., som udmøntes i perioden 2022-2025.

Helt konkret betyder aftalen: 

    - At der afsættes hhv. 100 mio. kr. i 2022, 110 mio. kr. i 2023, 115 mio. kr. i 2024 og 150 mio. kr. i 2025 til fødselsområdet

    - At Sundhedsstyrelsen skal gennemføre en analyse og kortlægning af normeringerne på fødselsområdet, hvilket der er afsat 2 mio. kr. til

    - At der kommer en landsdækkende opnormering på 100 årsværk til brug for ansættelse af jordemødre og andet sundhedspersonale

    - En rekrutterings- og fastholdelsespakke, som indeholder midler til lokale initiativer, der kan tiltrække og fastholde jordemødre og andet sundhedspersonale på området

    - Et pilotprojekt om styrket tilgængelighed for telefonisk ammerådgivning om aftenen, i weekender og på helligdage fra 2023

    - En lovsikret ret til to døgns barselsophold efter fødslen for førstegangsfødende fra 2023. I 2024 skal ordningen evalueres med henblik på eventuel udvidelse til at gælde alle fødende. Der er afsat 1 mio.        kr. til evalueringen

    - En lovsikret ret til hjemmebesøg dagen efter udskrivelse/fødsel for førstegangsfødende, der vælger ikke at benytte sig af retten til barselsophold

    - At aftalepartierne i 2024 mødes for at drøfte en yderligere styrkelse af fødselsområdet. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i evalueringen af retten til barselsophold samt analysen af normeringer på                  fødselsområdet.
   

Er vi så i mål med rettigheder til fødende?

Svaret er nej. I juni 2021 blev borgerforslaget 'Bedre fødsler - forslag om indførelse af rettigheder til fødende' vedtaget i Folketinget af Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Venstre, Alternativet, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Kun ét ud af de seks krav til rettigheder i borgerforslaget er blevet indfriet - og det endda kun delvist. I kan læse en gennemgang af fødselsaftalen versus borgerforslaget her.

Så de kære politikere har ikke leveret på det, de selv har vedtaget.

Vi arbejder videre efter sommerferien - og i forbindelse med et kommende valg - på at få politikerne til at leve op til deres løfter.

Læs aftalen her.

Læs om vores reaktion på aftalen i interview hos Femina her og på vores Facebook-side her. Du kan også finde en overskuelig oversigt over aftalens konkrete indhold her.

Om Forældre og Fødsel

Forældre og Fødsel er en ikke-statslig organisation (NGO), uden partipolitisk tilknytning, som arbejder for at forbedre vilkårene for de gravide, de fødende og småbørnsfamilierne.

Forældre og Fødsel har eksisteret siden 1973 og har lige siden været mødested for kommende og nuværende forældre, bedsteforældre, sundhedspersonale og andre med interesse i svangreomsorg samt fødsels- og familiepolitik i Danmark.

Forældre og Fødsels kernesager er:

• At sikre alle en tryg fødsel
  
  
• At yde gratis, viden-baseret og personlig rådgivning
  
  

Forældre og Fødsels arbejde

Forældre og Fødsels uddannede ammerådgivere tilbyder døgnet rundt, året rundt, gratis og anonym rådgivning både telefonisk og via en brevkasse, og du behøver ikke at være medlem af foreningen for at ringe eller skrive.

Forældre og Fødsel har emnerådgivere inden for mere end 35 forskellige områder. Alle emnerådgivere har en personlig erfaring med det emne, de rådgiver omkring, og det er altid muligt at ringe for at få et godt råd eller for at få talt en situation eller en problemstilling igennem.

Udlejning af fødekar til brug ved hjemmefødsler.

Forældre og Fødsel udgiver årligt 6 online og 2 trykte blade med beretninger fra forældre, enkelte indlæg fra fagpersoner, samt forskelligt stof, der er relevant for kommende eller nuværende forældre.

Mange af disse blade er temanumre, hvor et emne bliver grundigere belyst. Af temanumre kan nævnes “Amning af det spæde barn”, “Kejsersnit”, “For tidligt fødte”, “Bækkenløsning”, “At føde hjemme” og “Nutidens fødsler”.

Forældre og Fødsel samarbejder tæt med jordemødre om at forbedre svangreomsorgen i Danmark og repræsenterer gravide og fødende i politiske fora, og arbejder ligeledes aktivt for at give brugere indflydelse på områder som eksempelvis fosterdiagnostik eller regionernes forvaltning af Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Læs mere på fogf.dk

Forældre og Fødsel har fået en fin plads i Region Hovedstadens nye Advisory Board for fødeområdet. Her skal de hjælpe med at forbedre forholdene for kommende og nye familier på regionens fødesteder ligesom de vil få indflydelse på regionens kommende fødeplan.

Foreningen Forældre og Fødsel er kommet med i et Advisory Board på fødeområdet i Region Hovedstaden, der har til formål at styrke fødeområdet i regionen.

Det første møde har fundet sted den 1. april, hvor der var deltagere fra hhv. direktionen, regionsrådet, repræsentanter fra Jordemoderforeningen, Mødrehjælpen, og foreningen Forældre og Fødsel.
Alle foreningerne havde en plads rundt om bordet og fik mulighed for at dele visioner, ønsker og forventninger til det kommende arbejde for regionens tilbud til gravide, fødende og nye familier.

Hos Forældre og Fødsel ser de frem til arbejdet, og lagde ikke skjul på, i deres præsentation, at de har høje forventninger til samarbejdet.

De havde fokus på, at de først og fremmest mener, at det er nødvendigt, at komme ud af den undtagelsestilstand, der er i regionen lige nu, hvor alt for mange gravide og fødende er utrygge. Men også, at de ønsker at arbejde landspolitisk for at indføre rettigheder til fødende. Derfor er det vigtigt at komme væk fra de store forskelle, der er, både på tværs af regionerne, men også bare fra hospital til hospital i Region Hovedstaden.
Endelig ønsker de at forbedre vilkårene for at sikre den enkeltes mulighed for medbestemmelse og indflydelse i eget graviditets-, fødsels- og efterfødselsforløb.

Det er formand Mie Ryborg-Larsen, som repræsenterer Forældre og Fødsel i det nye Advisory Board.

Har du input specifikt til fødeområdet i Region Hovedstaden, er du velkommen til at skrive til Mie på formanden@fogf.dk. Næste møde afholdes den 24. maj 2022.

Hvis du ønsker at være medlem af foreningen Forældre og Fødsel kan du støtte deres arbejde økonomisk og/eller symbolsk ved at melde dig ind i foreningen. Hvis du er medlem, men ikke betalende, kan du altid ændre dit medlemskab.

Foreningen Forældre og Fødsel har netop afgivet et høringssvar til det nye lovforslag om ændring af barselsloven, som giver forældre til flerlinger bestående af tre eller flere børn, ret til 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge. Foreningen er for selve ændringen, men ønsker at alle flerfoldsfamilier skal være omfattet.

 

Foreningen Forældre og Fødsel har den 01.04.2022 indgivet et høringssvar til Folketinget til ændring af et forslag, som giver forældre til flerlinger til tre eller flere børn født ved samme fødsel, ret til 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge. De ekstra orlovsuger skal afholdes inden for de første 18 måneder efter fødslen og hensigten er at give forældrene mulighed for at være mere fælles om den praktiske og emotionelle omsorg i starten af børnenes liv.

 

Danmark skal indføre 9 ugers øremærket orlov til begge forældre senest i august 2022 efter krav fra EU. Samtidig indføres der mulighed for overdragelse af orlovsuger med barselsdagpenge til forældre i familieformer, som består af flere forældre end to, samt mulighed for at soloforældre kan overdrage orlovsuger med barselsdagpenge til nærtstående familiemedlemmer. Øremærkningen gælder lønmodtagere, det betyder således at fx. selvstændige og SU-modtagere ikke er omfattet af aftalen. Hos Forældre og Fødsel har de indgivet et høringssvar til folketinget. 

Som led i den øremærkede barsel er der indgået en politisk aftale, som skal sikre, at kravet bliver udmøntet i den danske barselslov. 

Hos Forældre og Fødsel bifalder man den ændring som loven fører med sig: At fædre og medmødre nu får en lovbeskyttet mulighed for at være sammen med deres nyfødte børn samt at forældre i familier med flere end to forældre, får mulighed for at tage del i orloven med deres børn.

Men de kritiserer, at reglerne om øremærkning bliver indført på en måde som forringer og indskrænker de eksisterende rettigheder og muligheder den fødende har for at holde orlov, komme sig oven på graviditet og fødsel samt opretholde et eventuelt ammeforløb.

Hos Forældre og Fødsel stiller de sig også kritiske overfor de nye regler, som "risikerer at være til ugunst for barnet i de tilfælde hvor det af forskellige årsager ikke er muligt at den anden forælder afholder sin øremærkede del og at fleksibiliteten i familiernes mulighed for tilrettelæggelse af orlov indskrænkes mere end EU-direktivet kræver, fordi den øremærkede del skal afholdes inden barnet fylder 1 år".
Derfor har Forældre og Fødsel den 5. januar 2022 indgivet høringssvar til Beskæftigelsesministeriet til lovforslag om ændring af barselsloven. Her stiller de en række forbedringsforslag, som kan læses i det fulde høringssvar her.

Få overblik over den ny orlovsmodel på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside her.

Du kan læse en sammenfatning af høringssvar til forslaget i dette høringsnotat, udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet. Forslaget 2. behandles af Folketinget den 1. marts og 3. behandles den 3. marts 2022, hvor det forventes at blive vedtaget.

Læs også: https://min-barsel.dk/nyheder/oremaerket-barsel-er-fastsat

Foreningen Forældre og Fødsel har været på Christiansborg til åben høring om situationen på de danske fødegange. Næstformand i Forældre og Fødsel, Birgitte Storgaard, inviterer os med på sidelinien. 

I slutningen af november 2016 forlod Morten Hedegaard, klinikchef for Fødeafdelingen på Rigshospitalet, sin stilling i protest over en ekstrem stram økonomisk ramme. Det medførte, at der i medierne pludselig kom stort fokus på situationen på de danske fødeafdelinger. Den 4/12 2016 kom det frem i Politiken, at man ville møde fagfolk fra de fortravlede fødegange i en åben høring.

Da jeg læste artiklen, blev jeg i første omgang glad, for det betød jo, at politikerne på Christiansborg havde forstået budskabet om, at travlheden på fødegangene havde medført horrible forhold for såvel familierne som for de sundhedsprofessionelle. Så læste jeg artiklen igen og tænkte – hvem skal repræsentere familierne? Var der nogen, der havde overvejet at inddrage brugerperspektivet?

Tilbage i juni måned, 2016, deltog jeg i et åbent samråd om fødende kvinders vilkår.

Et samråd, der ikke rigtig medførte andet end en sundhedsminister, der gentagne gange sagde, at LUP fødende (en national tilfredshedsundersøgelse for fødende) viste, at familierne i høj grad er tilfredse med kvaliteten af den omsorg, de får på landets føde- og barselsafdelinger.

Forældre og Fødsel postede denne tekst på vores Facebook-site:

” Efter dagens samråd må vi erkende, at forældrenes stemme i denne debat var savnet. Jordemoderforeningen gør et fantastisk stykke arbejde, men vi som forældre, må stå sammen med dem – for det er også os, det handler om. ”

Og her jeg lovede mig selv, at det aldrig mere måtte hænde, at de kommende såvel som nye familier skulle stå alene og være dem, der skulle tales om – de skulle selv have en stemme.

Læs også: Forældre må ind i kampen for den gode fødsel

Fast besluttet på at blive hørt, begyndte jeg aktivt at opsøge politikere via Facebook. Det vil sige – jeg anmodede om deres venskab, taggede dem i opslag, skrev til dem via Messenger. Og jeg fik kontakt til dem. Men det krævede en indsats – det krævede tid. Tid, der blev taget fra mine studier. Jeg skrev læserbreve, fulgte med i hvad der blev skrevet i pressen. Kommenterede på artikler.

Jeg husker, jeg sad en aften – træt og frustreret over min store indsats uden nogen tilbagemelding, der kunne af- eller bekræfte noget som helst. Men så skete der noget. Jeg blev kontaktet af Peder Hvelplund fra Enhedslisten og Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti, og vores stemme ind til sundhedsudvalget var åbnet. Jeg forligede mig med tanken om, at vi nok ikke blev repræsenteret ved høringen, men vidste, at vi nu havde åbnet for et lille samarbejde.

Weekenden gik, det blev mandag den 12/12 og Forældre og Fødsel blev inviteret med til åben høring i folketinget. Det var så vildt. Vi var kommet igennem. Nu skulle vi samle familiernes stemmer gennem deres beretninger.

Foreningen Forældre og Fødsel ser gerne at vordende og nybagte forældre kommer med deres stemme i forhold til den gode fødsel, når der skal kigges på vilkårene for de fødende.

Forleden var der åbent samråd med sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) hvor der var fokus på de fødendes vilkår. Ministeren skulle give en afklaring på, om vilkårene for de fødende matcher Sundhedsstyrelsens anbefalinger og om tilbuddene kan klare endnu mere travlhed på fødegangene som det forventes under sommerens babyboom.

Ved samrådet henviste ministeren til Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) – Fødende 2015, der vidner om, at de fødende generelt er tilfredse med fødselsforløbet.

Men både Jordemoderforeningen og Forældre og Fødsel mener, at tallene fra LUP - Fødende 2015, er misvisende fordi tallene kan være et resultat af, at kvinderne når de besvarer spørgeskemaet et par måneder efter fødslen, har lagt fødslen godt og grundigt bag sig og nu sidder med deres lille vidunder i armene, samt, at kvinderne ikke selv er bevidste om, om fødselsforløbet var præget af for lidt viden hos dem selv, for stor usikkerhed, for meget travlhed hos personalet, for lidt rådgivning i forhold til ammestart m.v. Samtidig med, opleves det som normen, at der laves indgreb under fødslen, det vil sige; kvinden ved ikke, at det kan være anderledes.

LUP fødende 2015 dokumenterer, at forældre generelt er usikre på ernæringen, når de udskrives fra hospitalet. 

Forældre og Fødsel som er representant for de fødende og som var tilhørere ved samrådet, savnede forældrenes stemme i debatten. De skriver på deres facebookprofil: "Efter dagens samråd må vi erkende, at forældrenes stemme i denne debat var savnet. Jordemoderforeningen gør et fantastisk stykke arbejde, men vi, som forældre, må stå sammen med dem - for det er også os, det handler om"

Og de fortsætter i artiklen Forældre og Fødsels kommentar til dagens samråd med sundhedsministeren: "..Det er os, de fødende kvinder, det handler om. ..For det er os, der skal ligge krop til det, der lige nu må kunne betegnes, som mildest talt uhensigtsmæssige forhold. Det er os, der risikerer at skulle overflyttes midt i en fødsel, og i yderste konsekvens måske ud på en 40 minutternes taxatur, med veer, som vi kunne læse for nyligt i Politiken. Det er os, der risikerer at stå med en fødsel, der går i stå på grund af stress fordi hormonbalancen forstyrres ved overflytningen. Det er os, der derfor risikerer ve-drop, uønskede epiduralblokader og kejsersnit, som en direkte konsekvens af den manglende ro og tryghed under ve-arbejdet. Og det er os der skal bære på fødselsoplevelsen resten af livet."

Der er ingen tvivl om, at sundhedspersonalet på fødestederne gør mere end deres ypperste med de ressourcer, de har til rådighed, for at give de fødende de bedst mulige forhold. Men Forældre og Fødsel mener, at det er alarmerende, at det personale, der skal passe på de fødende i en sårbar situation, er presset ud i forhold, der er så kritiske at arbejdstilsynet påtaler det.

Ansvarsfordelingen

Regionerne hævder, at de mangler 1,5 mia, før de kan leve op til kravene på sundhedsområdet.

I samrådets debat om ansvarsfordeling påpegede Susanne Eilersen (DF) ifølge Forældre og Fødsel, at regionernes selvbestemmelse udvasker gennemsigtigheden og ligheden i tilbud til de fødende. Det skyldes, at der kan være store regionale forskelle på brugen af blandt andet Kendt Jordemoderordning, brugen af fødselsklinikker og hjemmefødselsordninger mv.

Derfor mener Forældre og Fødsel også, at debatten om økonomiske bevillinger og de øremærkede midler er helt central. 

Læs også: Fødende kvinders vilkår - åbent samråd

 

Indholdet af denne artikel kommer delvist eller i sin helhed fra foreningen Forældre og Fødsel. Foreningen arbejder bl.a. for bedre vilkår på fødeområdet, yder gratis ammerådgivning og repræsenterer brugerne af svangreomsorgen både overfor politikere og forskellige fora. Du kan støtte deres arbejde ved at blive medlem for kun 30 kr. om måneden.

Som reaktion på fødselsaftalen farede vi til tasterne og fik sammen med to jordemødre fra Det Nye Jordemodervæsen forfattet en kronik, som blev bragt i Politiken i starten af juni
Her gjorde vi det klart, at vi nægter at klappe i hænderne over to døgn på barselsgangen og kom med et bud på bedre løsninger baseret på faglig evidens og brugernes ønsker, og som tilmed vil have samfundsøkonomiske og sundhedsmæssige gevinster.

Vi kritiserede, at kun en brøkdel af rettighederne fra borgerforslaget bliver realiseret med fødselsaftalen, og skrev:
"At der ikke afsættes tilstrækkelige midler til at realisere disse rettigheder er hovedrystende.

Det er absurd, at vi skal kæmpe for rettigheder, der bare for 20 år siden var en selvfølge. Da vi selv blev født, fik vores forældre tilbudt alle de ting, vi nu kæmper for.
(...)
På bare 15 år er forholdene massivt forringet. Den offentlige fødselsforberedelse i store auditorier er så utilstrækkelig, at den har skabt en de facto privatisering. De, der har råd, kan vælge mellem et hav af fødsels- og forældreforberedende kurser. De, der føder uden komplikationer, sendes hjem få timer efter. Opfølgning og kontinuitet med kendte jordemødre er for de fleste en saga blot.

Det vidner om en mangel på respekt for os, der bringer nyt liv til verden."

Aftalens succes står og falder med om de 100 nye årsværk (plus de eksisterende vakante stillinger) bliver besat, men:
"Jordemødrenes arbejdskraft udebliver, fordi arbejdet på de offentlige fødegange er uattraktivt og dårligt lønnet."

I Kroniken har vi præsenteret vores bud på hvordan vi kan skabe en svangreomsorg, vi kan være stolte af. Med fokus på helhedsorientering, forebyggelse, nærhed, nærvær, kendthed, kontinuitet og ikke mindst bemærkelsesværdige sundhedsmæssige fordele, høj tilfredshed og dermed bedre fødsler.

Kroniken, som er skrevet af forkvinde Mie Ryborg-Larsen sammen med jordemødrene Thea Thetmark og Marie Christiansen, aktive i Jordemødre for Ligeløn og medskabere af udspillet Det Nye Jordemodervæsen, kan læses her.

I Danmark kommer ca. hvert 5. barn til verden ved hjælp af kejsersnit. Selv om et kejsersnit er en omfattende operation findes der ingen form for offentlig organiseret genoptræning efter et kejsersnit. Nu mener flere af Folketingets sundhedsordførere, at der skal indføres offentligt finansieret genoptræning til kejsersnitsmødre.

Et kejsersnit er en omfattende operation. Når en kvinde føder ved kejsersnit, går selve snittet gennem syv forskellige vævslag i kroppen for at komme ind til barnet; nemlig huden, fedtvævet, bindevævet, muskelsenerne, bughinden, livmoderen og til sidst fosterhinden.

"Det er paradoksalt, at nybagte mødre efter så stor en operation bliver udskrevet uden anden vejledning end en formaning om ikke at løfte for tungt i x antal uger. Ved andre større operationer bliver folk udskrevet med en genoptræningsplan og tilbud om fysioterapi. Kvinder, der har fået kejsersnit, bliver bare overladt til sig selv. Det er ikke i orden". Sådan siger Mie Ryborg-Larsen, der er presseansvarlig i foreningen Forældre og Fødsel, som  blandt andet står bag et borgerforslag, der går ud på at sikre fødendes rettigheder. 

Ifølge Mie Ryborg Larsen er det foreningens klare opfattelse at det er decideret organiseret genoptræning på hold, - gerne i kommunalt regi, der er vejen frem.

"I dag må kvinderne selv finde vej i junglen af private genoptræningstilbud, og det er ikke alle, der har økonomiske ressourcer eller mentalt overskud til at komme i gang med genoptræning, når de selv skal stå for det. Det skaber en ulighed, som vi ikke kan være bekendt i det danske velfærdssamfund", siger Mie Ryborg-Larsen.

Som det er nu, beslutter hvert enkelt fødested selv, hvordan det tilrettelægger sit tilbud for fødende, uanset om kvinderne har født vaginalt eller ved kejsersnit og her er det, at foreningen Forældre og Fødsel håber, at det kan blive en del af de rettigheder, som politikerne nu er i gang med at forhandle om det konkrete indhold og finansieringen af. 

Kommunernes Landsforening henviser til, at alle mødre der har været igennem et kejsersnit, akut eller planlagt, kan blive henvist til kommunal genoptræning gennem lægen, men de vil ikke udtale sig om genoptræningshold for kejsersnitsmødre kunne være en del af en fremtidig kommunal opgave. 

Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8273839/Kejsersnitsm%C3%B8dre-f%C3%A5r-ingen-genoptr%C3%A6ning