Hvad gør man, når amningen går skævt? Hvem ringer man til, når man er i tvivl om, om de råd svigermor eller måske sundhedsplejersken giver, nu også er rigtige - når de bare føles helt forkert i maven? Et rigtigt godt bud kunne være, at ringe til en af Forældre og Fødsels frivillige, uddannede ammerådgivere. Her er et portræt af en af ammerådgiverne.

Jeg hedder Sarah Thomsen, er mor til 6 børn - den ældste fra 1999, den yngste fra 2011, og med nr. 7 i maven. Min mand og jeg har begge fuldtidsjob som folkeskolelærere, men siden 2008 har jeg også været frivillig ammerådgiver hos Forældre og Fødsel, hvor jeg ud over at rådgive telefonisk hjemmefra også koordinere uddannelsen af kommende ammerådgivere.

Selvom jeg selv har ammet i over 17 år (og både har langtidsammet og tandem-ammet), er uddannet ammerådgiver og brænder for amningen, er jeg ikke missionerende. Jeg er godt klar over, at det ikke er for alle at amme på samme måde og lige så længe som jeg. Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at amning måske ikke er for alle. Desværre oplever jeg alt, alt for mange der kæmper og må opgive amningen p.g.a. dårlig eller mangelfuld rådgivning - både fra familie, sundhedsplejerske og fødested.

Den vigtigste grund til, at jeg er ammerådgiver, er, at jeg på den måde kan hjælpe flest muligt til at få amningen til at lykkedes.

Rigtig mange af mine rådgivninger handler om at fortælle mor, at hun gør det rigtigt, at hun er god og sej, og at hendes intuition er rigtig. -Selv den mest selvsikre mor kan miste troen på sig selv, og glemme at lytte til ’mor-i-maven’, hvis sundhedsplejersken har været forbi 20 minutter, vejet baby og konstateret at der mangler 50 gram for at kurven passer! Eller hvis svigermor eller måske barnets far spørger alt for mange gange, om mors mælk nu også mætter baby nok, siden hun skal ammes hver 2. time (hvilket i øvrigt er helt normalt for små brystbørn)…

Andre rådgivninger handler om smerter. En ammeetablering kan mærkes, men hvis det bliver ved at gøre ondt hvad enten der er kommet sår eller ej, så er der noget galt. Det kan være sutteteknikken der ikke er helt på plads - måske har baby forkert fat, måske skal mor prøve en anden ammestilling, måske er baby født med for kort tunge- eller læbebånd. Uanset årsag, er vi uddannet til telefonrådgivning. Det er ofte svært at tro for de rådsøgende, at vi ikke har behov for at komme ud og se dem amme, men vi ved hvad vi skal spørge om, og hvilke svar fra mor vi skal være opmærksomme på, så vi kan nærmest altid komme med fif og hjælp til hvordan hun kan komme videre.

Nogle rådgivninger huskes

Nogle rådgivninger sætter spor - både glade og triste. Jeg får ondt i maven over de, alt for mange rådgivninger jeg har haft, hvor læge eller fødestedet har svigtet! 

Det er ikke længe siden jeg fik en opringning kl 3 om natten. En nybagt mor var sendt hjem med sin 4 timer gamle søn, og nu vidste hun ikke hvad hun skulle gøre, eller hvor hun nu skulle ringe hen - hun havde ikke et succesfuldt ammeforløb i bagagen og hun vidste ikke hvordan en ’normal’ nyfødt skulle opføre sig de første timer og døgn… Næsten ingen har etableret amningen når de sendes hjem fra fødestedet i dag, men så er det jo endnu mere vigtigt at de er klædt godt på til opgaven - hvilket jeg oplever mange ikke er.

Indholdet af denne artikel kommer delvist eller i sin helhed fra foreningen Forældre og Fødsel. Foreningen arbejder bl.a. for bedre vilkår på fødeområdet, yder gratis ammerådgivning og repræsenterer brugerne af svangreomsorgen både overfor politikere og forskellige fora. Du kan støtte deres arbejde ved at blive medlem for kun 30 kr. om måneden.

Sommeren er højsæson for fødsler. Sådan har det "altid" været. Men nu hvor vi er flere år inde i en alvorlig rekrutterings- og fastholdelseskrise på fødselsområdet, rammer det ekstra hårdt.
Personalemangel, ferieafholdelse og høje fødselstal er en rigtig dårlig cocktail for landets fødeafdelinger - og det går udover de gravide og fødende.

Allerede i januar 2022 nåede krisen sit højeste lavpunkt, hvis man kan sige det sådan, med 100 ubesatte jordemoderstillinger i Region Hovedstaden. Og det er ikke blevet meget bedre siden da. I juli var der stadig 95 ubesatte stillinger i regionen, og kredsformand for jordemødrene i Region Hovedstaden, Sus Hartung, omtalte situationen som desperat.

På Bornholm mærker de også presset med en jordemodermangel på 30 procent.

På fødeafdelingen på Roskilde Sygehus, opsagde overlæge Bjarke Lund Sørensen i foråret sin stilling i protest over forholdene. I juni kom flere læger med i opråbet og beskrev et truende kollaps, med 40 procent ubesatte jordemoderstillinger og 60 procent ubesatte speciallægestillinger på Roskildes fødeafdeling.
Situationen har direkte konsekvenser for de fødende, der var/er tilknyttet Roskilde Sygehus, da sygehusledelsen besluttede at sende 45 fødende om måneden til regionens andre fødesteder for at føde, i perioden maj til september, af hensyn til patientsikkerheden.
Det har - selvfølgelig - afledte konsekvenser på de øvrige fødesteder, som oplever øget pres, og sådan holder man godt gang i en negativ spiral. I vores øjne er der tale om reelt et kollaps, når en fødeafdeling på den måde over en længere periode må melde ud, at de ikke kan varetage det antal fødsler, der forventes at komme ind.

Hvis du har oplevet konsekvenser af travlheden på landets fødeafdelinger, opfordrer vi dig til at klage. Det er den måde, man som fødende kan synliggøre, at der er et problem, og det kan være med til at bane vejen for fx bedre bevillinger til fødeafdelingernes budgetter. Her kan du læse mere om hvordan man klager. Hvis du har oplevet konsekvenser, som du tænker er af almen/offentlig interesse er du velkommen til at kontakte os for en drøftelse af om sagen kan løftes op i medierne. I det tilfælde kan du skrive til forkvinde Mie Ryborg-Larsen.

I forbindelse med situationen på Roskilde Sygehus og forlydender om at der blev arbejdet på en ny fødeplan for Region Sjælland samt foranlediget af usikkerhed om fremtiden for regionens aftale med den fritstående fødeklinik, Roskilde Fødeklinik, rettede vi henvendelse til Region Sjællands Sygehusudvalg, for at søge indflydelse på regionspolitikernes beslutninger og blive involveret i arbejdet med fødeplanen.

Du kan læse vores henvendelse her, som blev taget godt imod. Udvalget besluttede på deres møde den 9. juni, at:
"Der skal være opmærksomhed på, at Region Sjælland fortsat har en bred palette af tilbud til fødende, herunder at den private fødeklinik i Roskilde videreføres."

Vi er endvidere blevet inviteret med til en workshop senere på året i forbindelse med regionens arbejde med ny fødeplan*.


* En fødeplan er den, der beskriver vifte, indhold og serviceniveau i tilbuddene til kommende og nye familier i forbindelse med graviditet og fødsel i den konkrete region. Fødeplanen vedtages politisk.

Indholdet af denne artikel kommer delvist eller i sin helhed fra foreningen Forældre og Fødsel. Foreningen arbejder bl.a. for bedre vilkår på fødeområdet, yder gratis ammerådgivning og repræsenterer brugerne af svangreomsorgen både overfor politikere og forskellige fora. Du kan støtte deres arbejde ved at blive medlem for kun 30 kr. om måneden.

Svigt i sundhedssystemet under graviditet og fødsel fordrer handling, ikke passivitet. Lektor Marie Hald Thisted og hendes kollegaer reagerer på over 120 vidnesbyrd, der kaster lys over smertelige oplevelser af svigt. Analyserne afslører fem gennemgående temaer, der kaster et skarpt lys over de berørtes lidelser – fra manglende omsorg til overgreb mod egen krop.

"Konsekvensen af oplevelsen af svigt er for stor til at man kan tillade sig at gøre ingenting", siger lektor Marie Hald Thisted, som sammen med to kollegaer, har analyseret de over 120 vidnesbyrd Forældre og Fødsel i 2020/2021 indsamlede fra fødende, der havde oplevet svigt fra sundhedssystemet i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel.

Indsamlingen af vidnesbyrd resulterede i hundredevis af siders materiale, som kan fortælle os om hvad der er spil, når kommende og nye familier oplever svigt. Materialet brugte vi som grundlag for at stille borgerforslaget om rettigheder til fødende, i debatindlæg, og på en temadag om kulturen i svangreomsorgen. Men vi ønskede også en systematisk og videnskabelig analyse af materialet. Det har en gruppe forskere fra Jordemoderuddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland (UCN) nu gennemført, og vi har talt med lektor Marie Hald Thisted om deres fund, som blandt andet er disse fem temaer, som kendetegner oplevelserne af svigt:

• Manglende anerkendelse og omsorg
• Nedsættende verbale og nonverbale udtryk
• Indgreb og undersøgelser uden samtykke
• At blive overladt til sig selv
• Udfordrede fysiske rammer

Læs det fulde interview og find link til publikationen her.

Følg også med på vores sociale medier, hvor vi den kommende tid vil poste opslag om hvert enkelt tema fra analysen af de indsamlede vidnesbyrd.

Igen i år har de danske fødegange været ramt af ekstrem travlhed på grund af undernormering, ubesatte stillinger og utilstrækkelig forberedelse på sommerens højsæson for både ferie og fødsler. En travlhed, som har konsekvenser for både fødende og personale.  

Lina Aziza mistede sin søn Musa i juli måned, hvor flere tiltag i forbindelse med hendes igangsættelse blev udsat, angiveligt på grund af travlhed.

 "Travlhed må ikke koste liv" Sådan indleder Lina Aziza sit opslag på sociale medier, som hun postede den 12. juli, tre dage efter hun havde født sin søn, som døde i hendes mave fredag den 7. juli.

Lina var om tirsdagen blev sat i gang med lægemidlet Angusta og blev sendt hjem for at afvente veer. Onsdag begynder pillerne så småt at virke, hun kommer ind til tjek, og får en tid til at få taget vandet torsdag kl. 9.30.
Natten mellem onsdag og torsdag begynder veerne og hun kommer ind på fødemodtagelsen tidligt torsdag morgen, hvor hun undersøges indvendigt og med CTG, og får besked på at komme tilbage kl. 9.30 til den planlagte aftale.
Aftalen forsinkes, veerne går i stå og planen ændres flere gange i løbet af dagen, og Lina sendes endnu engang hjem og får besked på at møde ind kl. 12.00 fredag for at få taget vandet.
Fredag morgen starter med at Lina mærker sin søn sparke, men på vej til hospitalet er maven stille, og da hun kommer ind på fødegangen, kan man ikke længere finde hjertelyd. Hun skriver i opslaget, at:

Jordemødrene bekræfter overfor mig og min mand, mens de er meget kede af det og beklager at det er sket, at grunden til at de ikke overvågede os da jeg kom ind med veer, og at jeg ikke fik taget vandet dagen forinden er grundet travlhed. 

Linas opslag gik viralt med mere end 6.000 delinger og historien blev taget op af flere medier. Regionen kan ikke bekræfte at travlhed var en medvirkende årsag til dødsfaldet, det vil en nærmere analyse af hændelsesforløbet vise om det var. 

Uanset hvad der er den endelige årsag til Musas død, viser Linas oplevelse en uacceptabel travlhed. Det bekræftes også af jordemødrenes tillidsrepræsentant på Hvidovre Hospital, som til Go' morgen Danmark kunne fortælle, at de op til uge 30 stod med 63 udækkede vagter ud af 210, og som til Femina beskrev et arbejdsmiljø som føltes som at stå i en krigszone.

Siden blev vikarstoppet på Hvidovre og Herlev Hospital suspenderet, men om det lykkedes at få besat alle vagter, ved vi ikke. 

Forældre og Fødsel kræver politisk handling

Linas historie er endnu et vidnesbyrd om et system, der ikke hænger sammen. Et ubærligt og uacceptabelt svigt, som skete trods advarsler og forsikringer om at patientsikkerheden har "højeste prioritet", som de ansvarlige politikere i Region Hovedstaden svarede til vores bekymringshenvendelse i efteråret sidste år.

Historien er desværre ikke enestående. Det er sket før og vil ske igen, hvis ikke der snart bliver sat ind med virksomme og tilstrækkelige løsninger.

Forkvinde Mie Ryborg-Larsen har i et debatindlæg bragt i Politiken den 2. august, beskrevet hvad der skal til:

Vi kræver, at de politisk ansvarlige på Christiansborg og i regionerne tager ansvaret på sig og sætter handling – ægte handling – bag det, de tilsyneladende alle sammen er enige om: At det skal være sikkert og trygt at føde i Danmark.

Handlingsplanen er klar: 

1. Hæv grundnormeringen på fødestederne
2. Hæv lønnen
3. Indfør rettigheder til fødende
4. Organiser området efter faglige anbefalinger og familiernes behov
5. Finansier området, så det kan leve op til de første 4 punkter

En tilstrækkeligt bemandet og optimalt organiseret svangreomsorg kan ikke redde alle børn. Men det kan sikre, at ekstrem travlhed ikke forhindrer sundhedspersonalet i at udføre deres arbejde fagligt og patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt på landets fødegange. Raske babyer skal ikke dø på grund af travlhed i Danmark. Løs det!

Læs det fulde indlæg på vores hjemmeside her.

Massiv deling og støtte berører Lina

Vi har været i kontakt med Lina i forbindelse med delingen af hendes opslag og brugen af hendes historie i debatindlægget, og har også talt med hende om hvilken betydning opmærksomheden har haft for hende:

Reaktionerne har betydet, at jeg er blevet bekræftet i at det berører alle, og det gør mig så taknemmelig, at opslaget er blevet delt så viralt som det er, for det var aldrig nået så langt ud, uden alle de mennesker i Danmark bag skærmen, som er berørte og enige i at dette aldrig burde være sket. Vores historie bekræfter desværre endnu engang det, som jordemødre har råbt højt om i årevis.
Jeg har kastet bolden op i luften ved at fortælle åbent om vores historie, men befolkningen greb den og førte debatten videre. Det er jeg meget rørt og dybt taknemmelig over.

Den massive støtte og opbakning, har også givet Lina indblik i mange andres fødselsberetninger, og det har ikke været rar læsning:

Jeg blevet meget overrasket og skræmt over alle de fødselsberetninger, jeg har modtaget, hvor jeg hurtigt kan konstatere, at vores historie ikke står alene.

Lina fortæller, at hun har fået beskeder fra mange, som har oplevet travlheden både på fødegangen, men også på barselsgangen. Det er beretninger om fødsler, som pludselig blev traumatiske oplevelser både for den fødende kvinde, for fødselspartneren og for de små børn, som bliver bragt til verden gennem en stressfyldt og kaotisk fødsel. Det er fortællinger om fødsler, som kunne være endt grueligt galt, og desværre også mange fødsler som endte galt, på baggrund af travlheden og manglende hænder på fødegangene. 

Det arbejde I laver hos Forældre og Fødsel, betyder alverden for mig, og det kunne jeg også kun forestille mig at det gør for andre. Både for sundhedspersonalet som i årevis har råbt op, men også for kommende forældre, gravide og små babyer der i fremtiden vil takke jer for at kæmpe kampen for vores alles fremtid og håb om bedre forhold.
I kæmper en kamp og trækker i nogle tråde, som jeg ikke har mulighed for eller kompetencerne til at kunne handle på. 

Lina håber, at den kamp, der kæmpes, vil skabe store forandringer i fremtiden, i vores lille velfærdssamfund i Danmark.