Foreningen Forældre og Fødsel har været på Christiansborg til åben høring om situationen på de danske fødegange. Næstformand i Forældre og Fødsel, Birgitte Storgaard, inviterer os med på sidelinien. 

I slutningen af november 2016 forlod Morten Hedegaard, klinikchef for Fødeafdelingen på Rigshospitalet, sin stilling i protest over en ekstrem stram økonomisk ramme. Det medførte, at der i medierne pludselig kom stort fokus på situationen på de danske fødeafdelinger. Den 4/12 2016 kom det frem i Politiken, at man ville møde fagfolk fra de fortravlede fødegange i en åben høring.

Da jeg læste artiklen, blev jeg i første omgang glad, for det betød jo, at politikerne på Christiansborg havde forstået budskabet om, at travlheden på fødegangene havde medført horrible forhold for såvel familierne som for de sundhedsprofessionelle. Så læste jeg artiklen igen og tænkte – hvem skal repræsentere familierne? Var der nogen, der havde overvejet at inddrage brugerperspektivet?

Tilbage i juni måned, 2016, deltog jeg i et åbent samråd om fødende kvinders vilkår.

Et samråd, der ikke rigtig medførte andet end en sundhedsminister, der gentagne gange sagde, at LUP fødende (en national tilfredshedsundersøgelse for fødende) viste, at familierne i høj grad er tilfredse med kvaliteten af den omsorg, de får på landets føde- og barselsafdelinger.

Forældre og Fødsel postede denne tekst på vores Facebook-site:

” Efter dagens samråd må vi erkende, at forældrenes stemme i denne debat var savnet. Jordemoderforeningen gør et fantastisk stykke arbejde, men vi som forældre, må stå sammen med dem – for det er også os, det handler om. ”

Og her jeg lovede mig selv, at det aldrig mere måtte hænde, at de kommende såvel som nye familier skulle stå alene og være dem, der skulle tales om – de skulle selv have en stemme.

Læs også: Forældre må ind i kampen for den gode fødsel

Fast besluttet på at blive hørt, begyndte jeg aktivt at opsøge politikere via Facebook. Det vil sige – jeg anmodede om deres venskab, taggede dem i opslag, skrev til dem via Messenger. Og jeg fik kontakt til dem. Men det krævede en indsats – det krævede tid. Tid, der blev taget fra mine studier. Jeg skrev læserbreve, fulgte med i hvad der blev skrevet i pressen. Kommenterede på artikler.

Jeg husker, jeg sad en aften – træt og frustreret over min store indsats uden nogen tilbagemelding, der kunne af- eller bekræfte noget som helst. Men så skete der noget. Jeg blev kontaktet af Peder Hvelplund fra Enhedslisten og Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti, og vores stemme ind til sundhedsudvalget var åbnet. Jeg forligede mig med tanken om, at vi nok ikke blev repræsenteret ved høringen, men vidste, at vi nu havde åbnet for et lille samarbejde.

Weekenden gik, det blev mandag den 12/12 og Forældre og Fødsel blev inviteret med til åben høring i folketinget. Det var så vildt. Vi var kommet igennem. Nu skulle vi samle familiernes stemmer gennem deres beretninger.

Om Forældre og Fødsel

Forældre og Fødsel er en ikke-statslig organisation (NGO), uden partipolitisk tilknytning, som arbejder for at forbedre vilkårene for de gravide, de fødende og småbørnsfamilierne.

Forældre og Fødsel har eksisteret siden 1973 og har lige siden været mødested for kommende og nuværende forældre, bedsteforældre, sundhedspersonale og andre med interesse i svangreomsorg samt fødsels- og familiepolitik i Danmark.

Forældre og Fødsels kernesager er:

• At sikre alle en tryg fødsel
  
  
• At yde gratis, viden-baseret og personlig rådgivning
  
  

Forældre og Fødsels arbejde

Forældre og Fødsels uddannede ammerådgivere tilbyder døgnet rundt, året rundt, gratis og anonym rådgivning både telefonisk og via en brevkasse, og du behøver ikke at være medlem af foreningen for at ringe eller skrive.

Forældre og Fødsel har emnerådgivere inden for mere end 35 forskellige områder. Alle emnerådgivere har en personlig erfaring med det emne, de rådgiver omkring, og det er altid muligt at ringe for at få et godt råd eller for at få talt en situation eller en problemstilling igennem.

Udlejning af fødekar til brug ved hjemmefødsler.

Forældre og Fødsel udgiver årligt 6 online og 2 trykte blade med beretninger fra forældre, enkelte indlæg fra fagpersoner, samt forskelligt stof, der er relevant for kommende eller nuværende forældre.

Mange af disse blade er temanumre, hvor et emne bliver grundigere belyst. Af temanumre kan nævnes “Amning af det spæde barn”, “Kejsersnit”, “For tidligt fødte”, “Bækkenløsning”, “At føde hjemme” og “Nutidens fødsler”.

Forældre og Fødsel samarbejder tæt med jordemødre om at forbedre svangreomsorgen i Danmark og repræsenterer gravide og fødende i politiske fora, og arbejder ligeledes aktivt for at give brugere indflydelse på områder som eksempelvis fosterdiagnostik eller regionernes forvaltning af Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Læs mere på fogf.dk

Hvad gør man, når amningen går skævt? Hvem ringer man til, når man er i tvivl om, om de råd svigermor eller måske sundhedsplejersken giver, nu også er rigtige - når de bare føles helt forkert i maven? Et rigtigt godt bud kunne være, at ringe til en af Forældre og Fødsels frivillige, uddannede ammerådgivere. Her er et portræt af en af ammerådgiverne.

Jeg hedder Sarah Thomsen, er mor til 6 børn - den ældste fra 1999, den yngste fra 2011, og med nr. 7 i maven. Min mand og jeg har begge fuldtidsjob som folkeskolelærere, men siden 2008 har jeg også været frivillig ammerådgiver hos Forældre og Fødsel, hvor jeg ud over at rådgive telefonisk hjemmefra også koordinere uddannelsen af kommende ammerådgivere.

Selvom jeg selv har ammet i over 17 år (og både har langtidsammet og tandem-ammet), er uddannet ammerådgiver og brænder for amningen, er jeg ikke missionerende. Jeg er godt klar over, at det ikke er for alle at amme på samme måde og lige så længe som jeg. Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at amning måske ikke er for alle. Desværre oplever jeg alt, alt for mange der kæmper og må opgive amningen p.g.a. dårlig eller mangelfuld rådgivning - både fra familie, sundhedsplejerske og fødested.

Den vigtigste grund til, at jeg er ammerådgiver, er, at jeg på den måde kan hjælpe flest muligt til at få amningen til at lykkedes.

Rigtig mange af mine rådgivninger handler om at fortælle mor, at hun gør det rigtigt, at hun er god og sej, og at hendes intuition er rigtig. -Selv den mest selvsikre mor kan miste troen på sig selv, og glemme at lytte til ’mor-i-maven’, hvis sundhedsplejersken har været forbi 20 minutter, vejet baby og konstateret at der mangler 50 gram for at kurven passer! Eller hvis svigermor eller måske barnets far spørger alt for mange gange, om mors mælk nu også mætter baby nok, siden hun skal ammes hver 2. time (hvilket i øvrigt er helt normalt for små brystbørn)…

Andre rådgivninger handler om smerter. En ammeetablering kan mærkes, men hvis det bliver ved at gøre ondt hvad enten der er kommet sår eller ej, så er der noget galt. Det kan være sutteteknikken der ikke er helt på plads - måske har baby forkert fat, måske skal mor prøve en anden ammestilling, måske er baby født med for kort tunge- eller læbebånd. Uanset årsag, er vi uddannet til telefonrådgivning. Det er ofte svært at tro for de rådsøgende, at vi ikke har behov for at komme ud og se dem amme, men vi ved hvad vi skal spørge om, og hvilke svar fra mor vi skal være opmærksomme på, så vi kan nærmest altid komme med fif og hjælp til hvordan hun kan komme videre.

Nogle rådgivninger huskes

Nogle rådgivninger sætter spor - både glade og triste. Jeg får ondt i maven over de, alt for mange rådgivninger jeg har haft, hvor læge eller fødestedet har svigtet! 

Det er ikke længe siden jeg fik en opringning kl 3 om natten. En nybagt mor var sendt hjem med sin 4 timer gamle søn, og nu vidste hun ikke hvad hun skulle gøre, eller hvor hun nu skulle ringe hen - hun havde ikke et succesfuldt ammeforløb i bagagen og hun vidste ikke hvordan en ’normal’ nyfødt skulle opføre sig de første timer og døgn… Næsten ingen har etableret amningen når de sendes hjem fra fødestedet i dag, men så er det jo endnu mere vigtigt at de er klædt godt på til opgaven - hvilket jeg oplever mange ikke er.

Foreningen Forældre og Fødsel ser gerne at vordende og nybagte forældre kommer med deres stemme i forhold til den gode fødsel, når der skal kigges på vilkårene for de fødende.

Forleden var der åbent samråd med sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) hvor der var fokus på de fødendes vilkår. Ministeren skulle give en afklaring på, om vilkårene for de fødende matcher Sundhedsstyrelsens anbefalinger og om tilbuddene kan klare endnu mere travlhed på fødegangene som det forventes under sommerens babyboom.

Ved samrådet henviste ministeren til Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) – Fødende 2015, der vidner om, at de fødende generelt er tilfredse med fødselsforløbet.

Men både Jordemoderforeningen og Forældre og Fødsel mener, at tallene fra LUP - Fødende 2015, er misvisende fordi tallene kan være et resultat af, at kvinderne når de besvarer spørgeskemaet et par måneder efter fødslen, har lagt fødslen godt og grundigt bag sig og nu sidder med deres lille vidunder i armene, samt, at kvinderne ikke selv er bevidste om, om fødselsforløbet var præget af for lidt viden hos dem selv, for stor usikkerhed, for meget travlhed hos personalet, for lidt rådgivning i forhold til ammestart m.v. Samtidig med, opleves det som normen, at der laves indgreb under fødslen, det vil sige; kvinden ved ikke, at det kan være anderledes.

LUP fødende 2015 dokumenterer, at forældre generelt er usikre på ernæringen, når de udskrives fra hospitalet. 

Forældre og Fødsel som er representant for de fødende og som var tilhørere ved samrådet, savnede forældrenes stemme i debatten. De skriver på deres facebookprofil: "Efter dagens samråd må vi erkende, at forældrenes stemme i denne debat var savnet. Jordemoderforeningen gør et fantastisk stykke arbejde, men vi, som forældre, må stå sammen med dem - for det er også os, det handler om"

Og de fortsætter i artiklen Forældre og Fødsels kommentar til dagens samråd med sundhedsministeren: "..Det er os, de fødende kvinder, det handler om. ..For det er os, der skal ligge krop til det, der lige nu må kunne betegnes, som mildest talt uhensigtsmæssige forhold. Det er os, der risikerer at skulle overflyttes midt i en fødsel, og i yderste konsekvens måske ud på en 40 minutternes taxatur, med veer, som vi kunne læse for nyligt i Politiken. Det er os, der risikerer at stå med en fødsel, der går i stå på grund af stress fordi hormonbalancen forstyrres ved overflytningen. Det er os, der derfor risikerer ve-drop, uønskede epiduralblokader og kejsersnit, som en direkte konsekvens af den manglende ro og tryghed under ve-arbejdet. Og det er os der skal bære på fødselsoplevelsen resten af livet."

Der er ingen tvivl om, at sundhedspersonalet på fødestederne gør mere end deres ypperste med de ressourcer, de har til rådighed, for at give de fødende de bedst mulige forhold. Men Forældre og Fødsel mener, at det er alarmerende, at det personale, der skal passe på de fødende i en sårbar situation, er presset ud i forhold, der er så kritiske at arbejdstilsynet påtaler det.

Ansvarsfordelingen

Regionerne hævder, at de mangler 1,5 mia, før de kan leve op til kravene på sundhedsområdet.

I samrådets debat om ansvarsfordeling påpegede Susanne Eilersen (DF) ifølge Forældre og Fødsel, at regionernes selvbestemmelse udvasker gennemsigtigheden og ligheden i tilbud til de fødende. Det skyldes, at der kan være store regionale forskelle på brugen af blandt andet Kendt Jordemoderordning, brugen af fødselsklinikker og hjemmefødselsordninger mv.

Derfor mener Forældre og Fødsel også, at debatten om økonomiske bevillinger og de øremærkede midler er helt central. 

Læs også: Fødende kvinders vilkår - åbent samråd