Du er her:min barsel»Nyheder»Foreningen Forældre og Fødsel har afgivet høringssvar til et nyt lovforslag til ændring af barselsloven
tirsdag, 05 april 2022

Foreningen Forældre og Fødsel har afgivet høringssvar til et nyt lovforslag til ændring af barselsloven

Skrevet af 

Foreningen Forældre og Fødsel har netop afgivet et høringssvar til det nye lovforslag om ændring af barselsloven, som giver forældre til flerlinger bestående af tre eller flere børn, ret til 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge. Foreningen er for selve ændringen, men ønsker at alle flerfoldsfamilier skal være omfattet.

 

Foreningen Forældre og Fødsel har den 01.04.2022 indgivet et høringssvar til Folketinget til ændring af et forslag, som giver forældre til flerlinger til tre eller flere børn født ved samme fødsel, ret til 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge. De ekstra orlovsuger skal afholdes inden for de første 18 måneder efter fødslen og hensigten er at give forældrene mulighed for at være mere fælles om den praktiske og emotionelle omsorg i starten af børnenes liv.

 

Hos Forældre og Fødsel hilser de selvfølgelig selve forslaget velkomment, og mener at det er dejligt, at der endelig bliver gjort noget for disse ekstraordinært udfordrede forældre. 
De mener dog også, at lovforslaget har en mangel idet tvillingeforældre ikke er omfattet. Derfor har de i høringssvaret argumenteret for at ændringen selvfølgelig skal gælde ALLE flerfoldsfamilier.


Ændringen forventes at træde i kraft 1. januar 2023 og hos Forældre og Fødsel er det håbet, at Folketinget lytter til dem og lader alle flerfoldsfamilier være omfattet.

Der er netop oprettet et nyt borgerforslag omhandlende tvillinger, hvor du kan gøre din stemme gældende her
Se Forældre og Fødsels' høringssvar her

Kilde: Forældre og fødsel/facebook