Du er her:min barsel»Artikler»Fødsel»Kronik i Politiken: Der er mangel på respekt for jordemødre og fødende

Kronik i Politiken: Der er mangel på respekt for jordemødre og fødende

Skrevet af 

Indholdet af denne artikel kommer delvist eller i sin helhed fra foreningen Forældre og Fødsel. Foreningen arbejder bl.a. for bedre vilkår på fødeområdet, yder gratis ammerådgivning og repræsenterer brugerne af svangreomsorgen både overfor politikere og forskellige fora. Du kan støtte deres arbejde ved at blive medlem for kun 30 kr. om måneden.

Som reaktion på fødselsaftalen farede vi til tasterne og fik sammen med to jordemødre fra Det Nye Jordemodervæsen forfattet en kronik, som blev bragt i Politiken i starten af juni
Her gjorde vi det klart, at vi nægter at klappe i hænderne over to døgn på barselsgangen og kom med et bud på bedre løsninger baseret på faglig evidens og brugernes ønsker, og som tilmed vil have samfundsøkonomiske og sundhedsmæssige gevinster.

Vi kritiserede, at kun en brøkdel af rettighederne fra borgerforslaget bliver realiseret med fødselsaftalen, og skrev:
"At der ikke afsættes tilstrækkelige midler til at realisere disse rettigheder er hovedrystende.

Det er absurd, at vi skal kæmpe for rettigheder, der bare for 20 år siden var en selvfølge. Da vi selv blev født, fik vores forældre tilbudt alle de ting, vi nu kæmper for.
(...)
På bare 15 år er forholdene massivt forringet. Den offentlige fødselsforberedelse i store auditorier er så utilstrækkelig, at den har skabt en de facto privatisering. De, der har råd, kan vælge mellem et hav af fødsels- og forældreforberedende kurser. De, der føder uden komplikationer, sendes hjem få timer efter. Opfølgning og kontinuitet med kendte jordemødre er for de fleste en saga blot.

Det vidner om en mangel på respekt for os, der bringer nyt liv til verden."

Aftalens succes står og falder med om de 100 nye årsværk (plus de eksisterende vakante stillinger) bliver besat, men:
"Jordemødrenes arbejdskraft udebliver, fordi arbejdet på de offentlige fødegange er uattraktivt og dårligt lønnet."

I Kroniken har vi præsenteret vores bud på hvordan vi kan skabe en svangreomsorg, vi kan være stolte af. Med fokus på helhedsorientering, forebyggelse, nærhed, nærvær, kendthed, kontinuitet og ikke mindst bemærkelsesværdige sundhedsmæssige fordele, høj tilfredshed og dermed bedre fødsler.

Kroniken, som er skrevet af forkvinde Mie Ryborg-Larsen sammen med jordemødrene Thea Thetmark og Marie Christiansen, aktive i Jordemødre for Ligeløn og medskabere af udspillet Det Nye Jordemodervæsen, kan læses her.

Skrevet af