Fødsler i Danmark anses mere og mere som værende medikaliserede, systematiserede, fremmedgjorte og ansvarsfralæggende. Vi skal tilbage til der hvor fødslen primært er kvindens opgave, hvor hun oplever sin egen styrke og hvor der er tryghed og ro, mener sociolog Henriette Holm.
I dag fremstår flere og flere fødsler som rædselsfulde skrigerier fra kvinder, pakket ind i hospitalets sterilitet og drop, hjælpeløse og desperat bedende efter en epidural for at slippe for det smertehelvede, kroppen har placeret dem i.
Vi er bange for at føde, flere og flere oplever komplikationer, fødegangene bryder sammen af stress – den er helt gal med fødselsøjeblikket.
Kaster man et blik på miljøets- og de sociale kontekster, en fødsel foregår i, kan der dog findes nye måder at afhjælpe fødendes frygt og desperation end blot medicin og indgreb.
Sociolog Henriette Bolvig skriver i Information, at både selve hospitalssystemet og den fødende og hendes partner skal stoppe op nu. Vi er nødt til at kigge på den sociale sammenhæng, som en fødsel antager betydning i og udfolder sig i. Den måde, vi iscenesætter en fødsel på, har nemlig afgørende betydning for selve fødslens forløb og for, hvordan den fødende og hendes partner oplever den.
Ro og tryghed har afgørende betydning for, hvordan fødslen forløber – det er både jordemødre og fødende enige om.
Hvorfor arbejdes der så, helt fra den fødende oplever første ve, så hårdt på at fremmedgøre, pacificere og ligefrem sygeliggøre den fødende?
Henriette Bolvig henviser til en fransk fødselslæge, Michel Odent, som i sin forskning har påpeget det sociales store betydning for fødslen. Han argumenterer for, at kvindens idé om, hvorvidt netop hendes fødsel måske eller måske ikke går galt, har stor betydning for, om hendes krop netop kan eller ikke kan klare fødslen naturligt. Hendes frygt og utryghed er i aller højeste grad medvirkende til, at det netop ikke går, som det skal, siger Odent.
Den viden skal vi bruge til noget, mener Bolvig. Nemlig at sørge for, at fødende kvinder oplever egen styrke, tryghed og ro modsat den fremmedgjorthed og travlhed, der er så hyppig på fødegangene, og som også betyder større behov for indgreb og medikalisering af fødende. Flere og flere får ve-drop og epidural, og det hænger måske sammen med, at de fødende er så utrygge, at de ikke tror, at de kan klare fødslen uden. Fødslen opleves generelt ikke længere som noget naturligt, som kvindekroppen kan klare, men noget frygteligt, som kræver professionel intervention uden kvindens aktive deltagen.
Den er helt gal, mener Henriette Bolvig. Vi skal tilbage til den magt over fødslen, som kvinder føler ved fx hjemmefødsler. Ro og tryghed betyder, at kvinder kan langt mere, end de tror. Hun opfordrer til, at kommende forældre spiller en mere aktiv rolle i fødselsforløbet, og at alle fødende gives den ro, omsorg og respekt, som alle fødende bør have krav på.
