At have en doula med til fødslen, er den nye trend! Men hvad betyder doula egentlig, og hvad er hendes fornemste opgave?
En doula er en ikke-medicinsk professionel person der er uddannet til at rådgive og støtte kvinder under graviditet og fødsel, med det sigte at kvinden får den bedst mulige fødselsoplevelse.
En doula er et velkendt begreb i vores nabolande Norge og Sverige, men det er forholdsvist nyt herhjemme, hvor uddannelse til doula først startede i 2005.
Det fordelagtige ved at have en doula ved sin side er, at doulaen kan guide og vejlede dig, give nærvær og støtte, skabe tryghed, give massage og hjælpe med åndedrætssteknikker og fordelagtige stillinger.
Mange doulaer har også en anden uddannelse med i bagagen, som f.eks. massør, Kranio-Sakral terapeut, akupunktør eller zoneterapeut, som kan være til gavn for hele fødselsforløbet.
Man har målt resultaterne af en doulas tilstedeværelse, - det kaldes "doula -effekten" og peger på kortere fødselsforløb, mindre behov for smertelindring og færre indgreb.
Liste over Doula'er i Danmark