Det er en lettelse at hjælpe sin baby af med maveproblemer - og det lærer du nu! Ved hjælp af zoneterapi og akupressurpunkter, kan du behandle hjemmefra ganske ufarligt og enormt effektivt. 

I nedenstående guide får du nogle af de mest effektive punkter til hjemmebehandling af forstoppelse, luft i maven og mavekneb. Du behøver ikke følge en bestemt rækkefølge med disse punkter, og du må gerne udvælge dem der fungerer bedst for netop din baby.  

Grundreglerne for hjemmebehandling

Hjææælp min baby gider ikke!

Find den rette underholdning frem - bøger, sange, legetøj m.m. Prøv dig frem. Du kan evt. behandle mens din baby sover. Og nogen gange må man bare acceptere at det ikke kan lade sig gøre, prøv igen på et andet tidspunkt eller en anden dag.
På de næste sider finder du 5 punkter der kan afhælpe din babys maveproblemer.

Tyktarmsknappen

Virkning: Dette punkt stimulerer tyktarmens energibane, og virker derfor på alle problemer omkring tyktarmen. Det kan være forstoppelse, luft i maven, kramper, kolik og diarré. 

Virkning: Dette punkt stimulerer tyndtarmens energibane. Det virker mod kolik og mavekneb, som kan opstå af krampe i tyndtarmen. Det virker også mod øre-, hals-, øjenproblemer og hovedpine. 

Info: Tyndtarmen er energimæssigt forbundet til taleevnen. Hvis dit større barn har talevanskeligheder, så kan du behandle dette punkt.

Hvis du har fået mod på selv at behandle den lille som døjer med almindelige, men generende problemer, som f.eks. uro, feber, hoste, forkølelse, mellemørebetændelse og meget mere, kan du få råd og vejledning i min bog Tryk og glad

Læs mere her om Katrine Birk's bog Tryk og glad inden du køber den.

At være Zoneterapeut og Nullermand er et givende job! For det meste er jeg zoneterapeut, men der er også tider hvor jeg er “nullermand”. Det er f.e.ks. når en 3- 4 årig dreng med tilbagevendende mellemørebetændelse eller forstoppelse kommer på klinikken. Når så drengen har spurgt om han da ikke snart skal ud til nullermanden igen, ja, så er jeg gerne nullermand på fuld tid!

Det unikke ved zoneterapi er den interaktion man kan opleve ved at give og modtage behandling på fødderne. Der opstår en energi/varme, der strømmer i kroppen, altså fornemmelsen af at blive rørt fysisk på fødderne, og at det så sætter noget i gang et andet sted i kroppen er ret unikt.

Zoneterapiens grundforeståelse

Zoneterapiens grundforståelse bygger på at man anskuer foden som et spejlbillede af den samlede krop og herigennem kan behandle for hvad kroppen nu fejler. Zonerne ligger sådan fordelt at zoner der hører til højre side af kroppen ligger på højre fod, og zoner / punkter der svarer til venstre side af kroppen ligger på venstre fod.

Hvorfor og hvordan virker Zoneterapi?

Disse hormoner kender de fleste kvinder som det hormon der får mælken til at løbe til brystet, men det har også den effekt at det fremmer fordøjelsen og giver en afslappethed i kroppen. Det er i denne tilstand at kroppen restituerer allerbedst i, f.eks efter sygdom, så det er givetvis én af grundene til zoneterapiens gavnlige virkning.

Genforsker Bruse Liptons banebrydende forskning i celllers kommunikation (læs evt hans bog "De intilligente celler") klarlægger begrebet energi i en mere fysisk foreståelse. For at forestå hvordan energierne virker i kroppen, skal man måske have tungen lige i munden, men jeg vil prøve at beskrive det sådan her:

Forestil dig en tsunami-bølge der bliver skubbet igang og bevæger sig igennem havet. På samme måde kan man forestille sig zoneterapi; når man bliver trykket på foden sætter det en bølge af energi igang som så bølger igennem kroppen. Denne nye foreståelse af zoneterapi gør mig som zoneterapeut glad, da det derved forhåbentlig bliver nemmere at opnå forståelse og anderkendelse for vores fag blandt den traditionelle lægeverden.

Forventningsafstemning

Zoneterapi generelt:

• Problemer i bevægeapparatet (ichas, bækkenløsning mm.)
• Muskelspændinger
• Fordøjelsesproblemer
• Kolik / skrigture hos børn
• Hormonelle lidelser
• Betændelses tilstande ( mellemøresbetændelse, kronisk, akut)
• Hovedpine /migræne
• Allergi/ astma
• Bivirkninger ved konventionel kræftbehandling
• Akutte og kroniske lidelser samt generel styrkelse af krop og psyke.
  
  

Registreret alternativ behandler RAB

Læs også: 5 magiske punkter mod din babys maveproblemer

For Anja og Jesper er der ikke noget mere unikt end at sidde med deres nyfødte datter Esther i deres favn. Holde Esther ind til deres krop og mærke Esthers og deres puls synkronisere sig. Mærke nærheden og intensiteten der går op i en højere enhed. Den kontakt kan ikke erstattes af nogen, denne oplevelse eksisterer kun imellem Anja, Jesper og Esther.

I de mange første måneder af Esthers liv er hun tæt knyttet til Anja og Jesper og omgivet af dem konstant. Det er meget afgørende måneder hvor Esther er omgivet af kærlighed og får sine behov dækket. Disse spor sætter sig hos Esther og har betydning for hende. Det er i familien at Esther får viden om værdier og hvordan hun skal forholde sig til verdenen. Det er her hun erfarer hvad en tæt relation betyder.

De fleste børn i Danmark starter i en institution, og det er her Esther møder sådan en som mig. Jeg er pædagog og arbejder i vuggestue afdelingen i et børnehus. Mit arbejde består blandt andet i, at være med til at udvikle Esther så hun kan lære at hvile i sig selv på sigt. Esther har om noget brug for at få udviklet sit sprog, relationer, motorik og udvikle empati for sig selv og ikke mindst for andre børn. Sagt på en anden måde, så har Esther rigtig meget hun skal tillærer sig i de tidlige år af hendes liv. Det er hele Esthers fundament.

Jeg modtager børn som for første gang skal være adskilt fra deres forældre omkring 7-8 timer og andre flere timer om dagen. Nogen børn tager det let at skulle adskille sig fra sin mor og far, mens andre børn har det svært.

Når forældrene møder op i institutionen første dag med Esther, opstår der med det samme et arbejde, for at skabe den nære relation og tryghed til Esther og forældrene. Det er nu vi sammen skal opbygge og give Esther viden om de værdier der er i institutionen, og hvilke værdier familien har.

Læs også: Hvem vil du vinke farvel med? Dig

Anja sidder med Esther på skødet mens vi taler om hvordan barslen har været. Anja holder kærligt om Esther og Anja forsøger hele tiden at have øjen kontakt med mig, mens hun også har fokus på Esther. Esther sidder og følger nysgerrigt med i hvem jeg mon er, mens mor og far sidder og snakker.

Jeg smiler til Esther og tager forsigtig min hånd hen imod Esther for at sige Hej. Mine øjne er smilende og min stemme er lav så Esther ikke bliver bange for mig. "Hej, Esther" "hvor er du kommet hen?" Anja smiler til mig og smiler til Esther. Relationen mellem Esther, Anja, Jesper og mig er igang og nu handler det om, at vi skal have fokus på tryghed og tillid. 

Anja og Jesper kigger på hinanden. De virker lidt usikre og alligevel afklaret med hvad der skal ske. Vi taler om rutiner, mad, søvn og den nære kontakts vigtighed for en god start i Esthers nye hverdag. Anja og jesper skal nu til at vænne sig til ikke at være sammen med Esther hele tiden.

Når jeg arbejder som pædagog arbejder jeg hele tiden ud fra, at alle børn skal være en del af et fællesskab. Et fælleskab hvor Esther er en vigtig brik for at være lige så værdig som menneske som de andre børn. Esther skal kunne navigere i mange forskellige arenaer, og her har Esther om nogen brug for at hvile i sig selv.

Mit fornemmeste job er at fylde Esther med en stor portion selvværd, selvtillid og lære hende hvad empati er. Esther har hver dag brug for at blive set, hørt og rørt i form af kram for at mærke sig selv. Jeg skal som pædagog gå forrest og guide hende og børnene.

Lola Jensen, familierådgiver og forfatter til en række bøger om børn, mener, at vordende og nybagte forældre brokker sig for meget. På sin facebookside skriver hun i et langt indlæg, at hun ofte hører fra jordemødre, at de oplever klagende forældre, der helst vil overlade både ansvar for og arbejde med fødslen til de professionelle, som så til gengæld alt for ofte bliver overfuset med anklager om, at de ikke gør deres arbejde ordentligt.

I dag vælger op imod 30% af alle kvinder at få epiduralblokade og et eksploderende antal kvinder vælger planlagt kejsersnit, selvom forskning viser, at det er bedst for moder og barn at føde vaginalt. Mange kvinder har svært ved graviditetens fysiske påvirkninger, og de er bange for selve det at blive forældre. Denne fremmedgjorthed overfor en dybt naturlig proces, nemlig det at være gravid og føde børn – ønsker Lola Jensen inderligt kan forandres.

Selvfølgelig er der fødselsforløb, der skal have medicinske indgreb for at lykkes. Der kan også være mange og gode grunde til, at en graviditet kan være vanskelig. Forældrerollen er også et stort ansvar, og det er helt ok at være ængstelig. Men summen er efterhånden, at alt for mange forældre slet ikke nyder processen, ikke oplever det mirakel, en fødsel er – trods smerten – og ikke kan være tilstede og nyde babymagien i dagene efter. De bruger deres energi på at forholde sig kritisk til personalet på fødegangen og den behandling, de fik.

Lola Jensen opfordrer til øget tillid til jordemoderen, fordi deres rådgivning ofte giver den bedste fødselsoplevelse. Deres erfaring er guld værd og kan netop give den ro, som mange vordende forældre savner. På den anden side findes der da også nogle mindre kompetente jordemødre, som med arrogance og kommandør-facon absolut ikke tilføjer noget positivt til situationen – de i de tilfælde er det fint at forholde sig kritisk og klage, hvis man som forælder finder det nødvendigt.

Men Lola Jensen maner til ro og håber inderligt; som hun skriver i sin facebookopdatering: ”...at alle gravide må møde de varme og kompetente jordemødre, jeg kender” samt ”at de må få en god fødselsoplevelse med større nærvær og respekt for jordemoderens faglighed, og med mere fokus på alt det gode”.

Det bobler i maven – ferien nærmer sig. Har du allerede booket sommerferien med familien eller skal du måske til det? Der er stadig billetter at få, og hoteller er der også masser af, så nu skal der bare vælges hvad I er til.

Læs med her, og find ud af, om I er til store hoteller med masser af faciliteter eller mindre, mere personlige indkvarteringsmuligheder.

Store hoteller har det hele

Du er også helt sikker på at træffe rigtig mange andre børnefamilier på et af de store hoteller, og måske bliver det feriens største hit at se dit barn lege med helt nye, jævnaldrende kammerater i poolen eller på stranden.

Dagen går med at spise nem mad fra den store buffet, som ofte er åben 3 gange dagligt, hænge ud ved vandet og lege med børnene.

Måske når du også en enkelt spinning-time i fitnesscentreret, mens den lille bliver passet på af far eller af en af babysitterne. Der er også ofte biograf og underholdning om aftenen samme sted, som I kan hygge jer med, mens baby sover trygt oppe på værelset med babyalarmen. I behøver ikke rykke jer ud af flækken – det hele er lige foran næsen på jer, og I kan bare slappe fuldstændigt af.

Det lille hotel med tryghed og hygge

Sydpå driver mange familier mindre hoteller i sæsonen, og så lever de af andre erhverv om vinteren. Booker du et ophold på et lille hotel eller pensionat, kan du opleve, at de få ansatte, som måske tæller både bedstemoderen og den yngste søn, fx. gerne vil socialisere med jer, når I sætter jer til et let måltid i den ofte ret simple snackbar eller restaurant. Ellers vil receptionisten - ofte ejeren - helt sikkert gerne snakke lidt.

De fleste steder vil du kunne låne en klapvogn, og der vil oftest være puslefaciliteter og højstole, mens du må være foruden de store daglige arrangementer og skemalagte services. De mangler, der måtte være i forhold til udstyr og faciliteter, vil personalet forsøge at udbedre.

Den 26. juni 2012 er det ikke længere nok at få sit barn indskrevet i sit eget pas. Barnet skal have et selvstændigt pas.

For at få et pas til dit barn skal du og dit barn henvende Jer ved Borgerservice. Du skal bruge følgende:

• En udfyldt ansøgningsblanket
• Original dåbsattest, navneattest eller fødselsattest med dokumentation af personnummer 
  Et pas-foto (farve eller s/h) Tjek politiets hjemmeside for særlige retningslinier angående pasbilleder.

Et pas til børn mellem 0 og 11 år koster 115 kroner. Leveringstiden på et pas kan være op til 14 dage.

Hvad skal jeg sige til min baby..Og skal jeg i det hele taget sige noget...? Skal jeg fortælle noget om den hårde tid eller den grimme episode vi har været igennem?

Den gode relation

Babyer opfatter alt

Det tager dog tid at lære sit barn ordentligt at kende. Sundhedsplejerske Ilse Rytz Hansen taler om de 6 bevidsthedstilstande; stille årvågenhed, aktiv årvågenhed, gråd, døsighed, rolig søvn og aktiv søvn.

Stille årvågenhed

Dit spædbarn iagttager sine omgivelser, reagerer på sine indtryk, og tilpasser sig. Det tilbringer i starten omkring en tiendedel af døgnet i denne tilstand. Det er her dit barn efterligner dine ansigtsudtryk, smiler tilbage til dig eller rækker tunge fordi du har gjort det forinden.

Det er også i denne bevidsthedstilstand, at dit barn følger genstande med øjnene uden at flytte hovedet. Det udvælger billeder og mønstre, som det ligger og kigger på.

Aktiv årvågenhed

Her vil dit barn måske have fred og ro. Når dit barn er i den aktive årvågne tilstand, bevæger det sig hyppigt, kigger rundt, drejer måske hovedet efter ting der bevæger sig der har fanget barnets opmærksomhed og måske kommer det med små lyde.

Tilstanden forekommer ofte lige før, barnet skal spise, eller hvis barnet er lettere irritabelt.

Måske har dit barn oplevet for mange indtryk for megen snak og for meget dikke-dikke. Barnet fortæller dig, at det har brug for fred ved at vende blikket væk.

Måske vil barnet ligefrem vende hovedet væk fra dig. Du bør acceptere dit barns grænse og indstille alle forsøg på at få øjenkontakt og anden yderligere stimuli. 

Gråden

Dit barn fortæller om sine behov. Efter en aktiv periode begynder barnet ofte at græde, fordi det er blevet træt og irritabelt. Barnet, græder også, hvis det er sulten, ønsker nærhed, eller har en ble, der trænger til at blive skiftet.

Det kan også være at dit barn ikke ligger godt, eller måske har det ganske enkelt behov for ro. Du må bruge din intuition og din fornuft og ellers bare prøve dig frem.

Døsighed

Det er her dit barn bør puttes. Døsighed opstår inden barnet falder i søvn og du kan også se denne tilstand når dit barn er ved at vågne. Barnet bevæger sig, smiler måske eller rynker panden og spidser munden.

Øjnene er matte, og barnet fokuserer ikke. barnet blinker langsomt og roligt, og øjnene kan rulle opad, lige før de lukkes i. Når du putter dit barn her får barnet den bedste mulighed for at få en længere sammenhængende søvn og deraf en mere aktiv og positiv vågenperiode.

Dit barn har brug for gode søvnperioder for at fremme sin vækst, sin udvikling og styrke sit immunforsvar.

Du bør give dig god tid til at putte din baby. Når du nusser babyen lidt eller nynner en sang, eller lægger dine hænder fast på den lille krop fornemmer barnet, at du fortsat er i nærheden, hvilket det kan have brug forfor at kunne glide over i søvnen.

Aktiv og rolig søvn

I denne fase sover dit spædbarn skiftevis roligt en halv time og aktivt en halv time.

I den rolige søvnfase er barnets ansigt afslappet, og øjenlågene lukkede og i ro. Kroppen bevæger sig ikke bortset fra nogle sjældne og pludselige ryk. Barnet er i dyb hvile og ånder roligt.

Tager du dit barn op nu og forsøger at vække det, vil det formodentligt være svært. Barnet vil også vise dig, at det synes, at det er ubehageligt. 

Under den aktive søvn er barnets øjne sædvanligvis lukkede, men de kan i korte perioder også være halvåbne. Man kan ofte se øjnene bevæge sig under øjenlågene. Det er denne søvnfase man kalder REM søvn.

REM står for Rapid Eye Movement, altså hurtig øjenbevægelse og det er i denne søvnfase, at dit barn drømmer.

Læs også: Forflytning af dit sovende spædbarn

Læs Netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen's bog om Børn og Søvn

Ved at have kendskab til de forskellige søvntilstande, kan du bedre og mere følsomt tolke dit barns behov, og herigennem støtte dit barn i at få et godt søvnmønster helt fra spædbarnsperioden. Gode søvnvaner fra barnsben varer hele livet

Små spædbørn sover omkring 16-20 timer i døgnet. Enkelte har brug for mindre søvn. Som regel er spædbørn vågne et par timer eller tre, hvorefter de også sover et par timer.

Barnet ændrer søvnvaner omkring 5-9 ugers alderen

I fem-ni ugers alderen oplever mange forældre, at deres spædbarn ændrer søvn- og spisemønster og tager nogle ordentlige måltider i løbet af dagen, hvorefter det napper en lang lur.

Ofte tanker barnet op til natten ved at spise mange små måltider hen over aftenen, ofte op til en fem- seks måltider.

Ind imellem måltiderne blunder barnet eller ønsker kontakt. Barnet kan være lidt svær at stille tilfreds. Omkring midnatstid er barnet ved at være tanket op, og måske, får både barn og forældre en god nattesøvn. 

Når barnet sover veksler det mellem aktiv søvn (REM søvn) og dyb søvn, og befinder sig ca. en halv time i hvert stadie. Under denne form for aktiv søvn vil du opleve, at barnet bevæger kroppen.

Læs også: Forflytning af dit sovende spædbarn

Åndedrættet er ikke regelmæssigt som under den rolige søvn og ofte er det hurtigere. Det er også under denne form for aktiv søvn, at barnet smiler, rynker panden, laver suttebevægelser og klynkelyde. Det er i denne periode, dit barn drømmer. Barnet drømmer nemlig cirka halvdelen af sovetiden.

Let opvågning og ny søvnfase

Måske har du antaget, at dit barn var ved at vågne, fordi det lå så uroligt, og det er da også i dette søvnstadie, at barnet vil vågne op, hvis det har sovet tilstrækkeligt. Men hvis det ikke har sovet tilstrækkeligt, vil barnet glide over i en ny runde med dyb søvn. Derfor bør du være lidt afventende og give dit barn tid til at vågne ordentligt hvis det er det, der skal ske. 

Det er ok, at barnet småklynker lidt under den aktive søvn, når det drømmer. Barnets bevidsthedsniveau er på dette tidspunkt lige under den vågne tilstand.

Nogle gange vil du opleve, at barnet under den aktive søvn pludselig bliver ulykkeligt. Det kan være en bøvs, der trykker. Lige så stille vil du kunne tage dit barn op for at bøvse, for at putte det til at sove igen.

Andre gange vågner barnet lidt op, efter at det kun har sovet et øjeblik. Så kan du støtte barnet i at sove videre. Det kan du f.eks. gøre ved at stryge dit barn beroligende på panden og ned mellem øjnene, synge en sang eller vugge barnet.

Hvis du vil vide mere om gode søvnvaner hos babyer og små børn anbefaler vi Børn og søvn af sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.

Ifølge teknologimediet Tech Times er argentinske læger begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om det rent faktisk er myggene der er skyld i de mange tilfælde af misdannede hoveder (microcephali) hos spædbørn i Sydamerika.

Microcephali er en nervelidelse, der medfører underudvikling af kraniet hos flere og flere sydamerikanske spædbørn. 

Hidtil har zika-virus været udråbt som grunden til de mange misdannede hoveder. Det har været antaget, at det er myg som er bærere af zika-virus, der skyld i de mange deformiteter hos spædbørn. Dette har medført en massiv sprøjtegift-bekæmpelse af zika-myggene i de risikohærgede områder. 

Læs også: Ekstra ultralydsscanning til gravide der frygter for zika-virus

Den argentinske sammenslutning af læger (PCST), der beskæftiger sig med sprøjtegifteskader, mener dog ikke, at de mange tilfælde af børn med microcephali skyldes forgiftet drikkevand.