Det bobler i maven – ferien nærmer sig. Har du allerede booket sommerferien med familien eller skal du måske til det? Der er stadig billetter at få, og hoteller er der også masser af, så nu skal der bare vælges hvad I er til.
Læs med her, og find ud af, om I er til store hoteller med masser af faciliteter eller mindre, mere personlige indkvarteringsmuligheder.
Du er også helt sikker på at træffe rigtig mange andre børnefamilier på et af de store hoteller, og måske bliver det feriens største hit at se dit barn lege med helt nye, jævnaldrende kammerater i poolen eller på stranden.
Dagen går med at spise nem mad fra den store buffet, som ofte er åben 3 gange dagligt, hænge ud ved vandet og lege med børnene.
Måske når du også en enkelt spinning-time i fitnesscentreret, mens den lille bliver passet på af far eller af en af babysitterne. Der er også ofte biograf og underholdning om aftenen samme sted, som I kan hygge jer med, mens baby sover trygt oppe på værelset med babyalarmen. I behøver ikke rykke jer ud af flækken – det hele er lige foran næsen på jer, og I kan bare slappe fuldstændigt af.
Sydpå driver mange familier mindre hoteller i sæsonen, og så lever de af andre erhverv om vinteren. Booker du et ophold på et lille hotel eller pensionat, kan du opleve, at de få ansatte, som måske tæller både bedstemoderen og den yngste søn, fx. gerne vil socialisere med jer, når I sætter jer til et let måltid i den ofte ret simple snackbar eller restaurant. Ellers vil receptionisten - ofte ejeren - helt sikkert gerne snakke lidt.
De fleste steder vil du kunne låne en klapvogn, og der vil oftest være puslefaciliteter og højstole, mens du må være foruden de store daglige arrangementer og skemalagte services. De mangler, der måtte være i forhold til udstyr og faciliteter, vil personalet forsøge at udbedre.
Lola Jensen, familierådgiver og forfatter til en række bøger om børn, mener, at vordende og nybagte forældre brokker sig for meget. På sin facebookside skriver hun i et langt indlæg, at hun ofte hører fra jordemødre, at de oplever klagende forældre, der helst vil overlade både ansvar for og arbejde med fødslen til de professionelle, som så til gengæld alt for ofte bliver overfuset med anklager om, at de ikke gør deres arbejde ordentligt.
I dag vælger op imod 30% af alle kvinder at få epiduralblokade og et eksploderende antal kvinder vælger planlagt kejsersnit, selvom forskning viser, at det er bedst for moder og barn at føde vaginalt. Mange kvinder har svært ved graviditetens fysiske påvirkninger, og de er bange for selve det at blive forældre. Denne fremmedgjorthed overfor en dybt naturlig proces, nemlig det at være gravid og føde børn – ønsker Lola Jensen inderligt kan forandres.
Selvfølgelig er der fødselsforløb, der skal have medicinske indgreb for at lykkes. Der kan også være mange og gode grunde til, at en graviditet kan være vanskelig. Forældrerollen er også et stort ansvar, og det er helt ok at være ængstelig. Men summen er efterhånden, at alt for mange forældre slet ikke nyder processen, ikke oplever det mirakel, en fødsel er – trods smerten – og ikke kan være tilstede og nyde babymagien i dagene efter. De bruger deres energi på at forholde sig kritisk til personalet på fødegangen og den behandling, de fik.
Lola Jensen opfordrer til øget tillid til jordemoderen, fordi deres rådgivning ofte giver den bedste fødselsoplevelse. Deres erfaring er guld værd og kan netop give den ro, som mange vordende forældre savner. På den anden side findes der da også nogle mindre kompetente jordemødre, som med arrogance og kommandør-facon absolut ikke tilføjer noget positivt til situationen – de i de tilfælde er det fint at forholde sig kritisk og klage, hvis man som forælder finder det nødvendigt.
Men Lola Jensen maner til ro og håber inderligt; som hun skriver i sin facebookopdatering: ”...at alle gravide må møde de varme og kompetente jordemødre, jeg kender” samt ”at de må få en god fødselsoplevelse med større nærvær og respekt for jordemoderens faglighed, og med mere fokus på alt det gode”.
Sundhedsstyrelsen har lavet nye retningslinier i forhold til deres anbefalinger omkring komælk til spædbørn.
Sundhedsstyrelsen fraråder nu komælk til spædbørn. Det sker mere end ti år efter, at adskillige læger begyndte at gøre opmærksom på de problematikker der er ved danske småbørns indtag af komælk.
Sundhedsstyrelsen skriver således i sin folder:
"Det anbefales, at børn ikke får komælk, men kun modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår. Årsagen er, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk og et lavt jernindhold. Der er dokumentation for, at for meget protein i spædbørnsalderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet”.
Anbefalingen hviler på, at der er risiko for udvikling af overvægt.
Men der ligger mange omfattende videnskabelige bevismatrialer til grund for, at der er andre gode grunde til at fraråde komælk til spædbørn.
Blandt andet er der større risiko for at udvikle type 1 diabetes, kræft, mellemørebetændelse, ADHD og knogleskørhed hos voksne.
Læs mere om studierne her hos Annette Harbech Olesen fra Mad for livet
For Anja og Jesper er der ikke noget mere unikt end at sidde med deres nyfødte datter Esther i deres favn. Holde Esther ind til deres krop og mærke Esthers og deres puls synkronisere sig. Mærke nærheden og intensiteten der går op i en højere enhed. Den kontakt kan ikke erstattes af nogen, denne oplevelse eksisterer kun imellem Anja, Jesper og Esther.
I de mange første måneder af Esthers liv er hun tæt knyttet til Anja og Jesper og omgivet af dem konstant. Det er meget afgørende måneder hvor Esther er omgivet af kærlighed og får sine behov dækket. Disse spor sætter sig hos Esther og har betydning for hende. Det er i familien at Esther får viden om værdier og hvordan hun skal forholde sig til verdenen. Det er her hun erfarer hvad en tæt relation betyder.
De fleste børn i Danmark starter i en institution, og det er her Esther møder sådan en som mig. Jeg er pædagog og arbejder i vuggestue afdelingen i et børnehus. Mit arbejde består blandt andet i, at være med til at udvikle Esther så hun kan lære at hvile i sig selv på sigt. Esther har om noget brug for at få udviklet sit sprog, relationer, motorik og udvikle empati for sig selv og ikke mindst for andre børn. Sagt på en anden måde, så har Esther rigtig meget hun skal tillærer sig i de tidlige år af hendes liv. Det er hele Esthers fundament.
Jeg modtager børn som for første gang skal være adskilt fra deres forældre omkring 7-8 timer og andre flere timer om dagen. Nogen børn tager det let at skulle adskille sig fra sin mor og far, mens andre børn har det svært.
Når forældrene møder op i institutionen første dag med Esther, opstår der med det samme et arbejde, for at skabe den nære relation og tryghed til Esther og forældrene. Det er nu vi sammen skal opbygge og give Esther viden om de værdier der er i institutionen, og hvilke værdier familien har.
Læs også: Hvem vil du vinke farvel med? Dig
Anja sidder med Esther på skødet mens vi taler om hvordan barslen har været. Anja holder kærligt om Esther og Anja forsøger hele tiden at have øjen kontakt med mig, mens hun også har fokus på Esther. Esther sidder og følger nysgerrigt med i hvem jeg mon er, mens mor og far sidder og snakker.
Jeg smiler til Esther og tager forsigtig min hånd hen imod Esther for at sige Hej. Mine øjne er smilende og min stemme er lav så Esther ikke bliver bange for mig. "Hej, Esther" "hvor er du kommet hen?" Anja smiler til mig og smiler til Esther. Relationen mellem Esther, Anja, Jesper og mig er igang og nu handler det om, at vi skal have fokus på tryghed og tillid.
Anja og Jesper kigger på hinanden. De virker lidt usikre og alligevel afklaret med hvad der skal ske. Vi taler om rutiner, mad, søvn og den nære kontakts vigtighed for en god start i Esthers nye hverdag. Anja og jesper skal nu til at vænne sig til ikke at være sammen med Esther hele tiden.
Når jeg arbejder som pædagog arbejder jeg hele tiden ud fra, at alle børn skal være en del af et fællesskab. Et fælleskab hvor Esther er en vigtig brik for at være lige så værdig som menneske som de andre børn. Esther skal kunne navigere i mange forskellige arenaer, og her har Esther om nogen brug for at hvile i sig selv.
Mit fornemmeste job er at fylde Esther med en stor portion selvværd, selvtillid og lære hende hvad empati er. Esther har hver dag brug for at blive set, hørt og rørt i form af kram for at mærke sig selv. Jeg skal som pædagog gå forrest og guide hende og børnene.
Der er rigtig stor forskel på, hvor meget tid forældre har til deres børn. Faktisk er forskellen så stor, at hvis man sidestiller det med en opgørelse af uligheden i penge, så er uligheden størst i tid. Det slår en ny undersøgelse, som er foretaget af Rockwoolfonden, fast.
Undersøgelsen sammenligner uligheden, som man normalt opgør i familiernes indkomst, med den mængde af tid, som hver familie bruger med børnene. Og da vi alle har lige mange timer, så er der alligevel rigtig stor forskel på, hvordan de enkelte forældre vælger at bruge tiden med eller uden børnene, forklarer seniorforsker, Jens Bonke.Undersøgelsen, som Jens Bonke forklarer om, bygger på 2.700 personer, som siden 2001 har registreret de aktiviteter, som er blevet lavet for barnets skyld. Ikke andet. Alligevel ser han en markant forskel på tidsforbruget i det enkelte hjem, som indikerer, at den tidsmæssige ulighed er meget større end den økonomiske.
Modermælks genetiske komponenter har en enestående indvirkning på barnets celler. Man finder stadig flere forskellige typer og størrelser på disse genetiske komponenter, og denne viden kan også gøre os klogere på kvaliteten i modermælkserstatning.
At modermælk er med til at styrke barnet mod allergier, sygdomme og kan medvirke til en højere IQ - det har længe været kendt fakta. Men det har hidtil været ukendt helt præcis hvorfor det forholder sig sådan. Men forklaringen skal måske findes i modermælkens genetiske komponenter, viser ph.d-afhandling fra Aarhus Universitet.
Den nye viden kan endda sikre bedre modermælkserstatning fordi vi bliver klogere på modermælkens komponenter og sammestning.
De genetiske komponenter, som modermælken indeholder, kaldes ekstracellulære vesikler. Der findes flere typer og størrelser af ekstracellulære vesikler, end man tidligere har været bekendt med, som potentielt kan påvirke barnets celler på forskellige måder, fortæller kvinden bag ph.d-afhandlingen, Kristine Blans.
Hun tilføjer, at det kan være én af årsagerne til, hvorfor modermælk har beviselig effekt på barnets helbred og udvikling - sammenlignet med modermælkserstatning, som ikke indeholder vesikler og ikke har nogen bredere indflydelse.
Gennembruddet her kan betyde, at vi kan blive klogere på at lave bedre modermælkserstatning, som på sigt kan komme til at indeholde vesikler.
Komælk indeholder også vesikler, hvilket kan betyde, at køer kan påvirke mennesker med ko-modermælk. Forskningen på området er dog begrænset, men Kristine Blans mener, at det er et rigtigt spændende felt, der skal undersøges nærmere, hvis det kan gøre modermælkserstatningen bedre.
Læs også: Fald i antal af ammende mødre
Kilde: Videnskab.dk: Modermælk sender flere typer af beskeder til baby
Ifølge teknologimediet Tech Times er argentinske læger begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om det rent faktisk er myggene der er skyld i de mange tilfælde af misdannede hoveder (microcephali) hos spædbørn i Sydamerika.
Microcephali er en nervelidelse, der medfører underudvikling af kraniet hos flere og flere sydamerikanske spædbørn.
Hidtil har zika-virus været udråbt som grunden til de mange misdannede hoveder. Det har været antaget, at det er myg som er bærere af zika-virus, der skyld i de mange deformiteter hos spædbørn. Dette har medført en massiv sprøjtegift-bekæmpelse af zika-myggene i de risikohærgede områder.
Læs også: Ekstra ultralydsscanning til gravide der frygter for zika-virus
Den argentinske sammenslutning af læger (PCST), der beskæftiger sig med sprøjtegifteskader, mener dog ikke, at de mange tilfælde af børn med microcephali skyldes forgiftet drikkevand.
Det er en lettelse at hjælpe sin baby af med maveproblemer - og det lærer du nu! Ved hjælp af zoneterapi og akupressurpunkter, kan du behandle hjemmefra ganske ufarligt og enormt effektivt.
I nedenstående guide får du nogle af de mest effektive punkter til hjemmebehandling af forstoppelse, luft i maven og mavekneb. Du behøver ikke følge en bestemt rækkefølge med disse punkter, og du må gerne udvælge dem der fungerer bedst for netop din baby.
Grundreglerne for hjemmebehandling
Find den rette underholdning frem - bøger, sange, legetøj m.m. Prøv dig frem. Du kan evt. behandle mens din baby sover. Og nogen gange må man bare acceptere at det ikke kan lade sig gøre, prøv igen på et andet tidspunkt eller en anden dag.
På de næste sider finder du 5 punkter der kan afhælpe din babys maveproblemer.
Virkning: Dette punkt stimulerer tyktarmens energibane, og virker derfor på alle problemer omkring tyktarmen. Det kan være forstoppelse, luft i maven, kramper, kolik og diarré.
Tip: Brug gerne dette punkt når din baby presser, men har svært ved at komme af med afføringen. Du vil med det samme give energi til tyktarme og hjælpe din babys afføring lettere ud.
Virkning: Dette punkt afstresser og beroliger hele mave/tarmsystemet. Det er derfor effektivt ved alle smerter i maven såsom forstoppelse, luft i maven, kramper, kolik og diarré.
Når du behandler dette punkt, “trøster” du tarmsystemet, og får det til at slappe fuldstændig af. De fleste babyer bliver helt salige, når man trykker dem her, og det er også meningen at det skal være rart.
Punktet sidder på begge fødder. Du kan vælge at behandle punktet i den ene side eller være grundigere og behandle i begge sider.
Info: Hvis din baby har haft voldsomme mave/tarm smerter, kan det stresse psykisk. Dette punkt healer de psykiske mén efter smerter, der kan sidde tilbage i maven.
Virkning: Dette punkt afhjælper smerter og infektioner i maven, som kan give kvalme, opkast, nedsat appetit og diarré.
Selvom dette er et mavepunkt, hjælper det på en masse andre funktioner i kroppen. Punktet fodrer kroppen med energi og stimulerer hele immunforsvaret. Du kan bruge dette punkt, når du vil forstærke effekten af de andre punkter og styrke din babys krop.
Punktet sidder på begge ben. Du kan vælge at behandle punktet i den ene side eller være grundigere og behandle i begge sider.
Info: Punktet bruges også mod hoste, astma og andre vejrtrækningsproblemer.
Virkning: Denne massage virker stimulerende på din babys mave/tarm system, og er god for fordøjelsen. Du kan bruge massagen, når din baby har forstoppelse, luft i maven, kramper og kolik.
Det er vigtigt at du massere i retning med uret, da det er den vej, maden løber i tarmene.
Gør det blidt og roligt - det skal være rart og lækkert.
Tip: Massagen kan bruges som en hyggestund, selvom din baby ikke har ondt. Når babyer bliver rørt ved, nusset og masseret, danner de hormonet oxytocin. Dette vil give ro og velvære i kroppen og få din baby til at føle sig endnu mere elsket.
Virkning: Dette punkt stimulerer tyndtarmens energibane. Det virker mod kolik og mavekneb, som kan opstå af krampe i tyndtarmen. Det virker også mod øre-, hals-, øjenproblemer og hovedpine.
Punktet sidder på begge hænder. Du kan vælge at behandle punktet i den ene side eller være mere grundig og behandle i begge sider.
Info: Tyndtarmen er energimæssigt forbundet til taleevnen. Hvis dit større barn har talevanskeligheder, så kan du behandle dette punkt.
Hvis du har fået mod på selv at behandle den lille som døjer med almindelige, men generende problemer, som f.eks. uro, feber, hoste, forkølelse, mellemørebetændelse og meget mere, kan du få råd og vejledning i min bog Tryk og glad
Læs mere her om Katrine Birk's bog Tryk og glad inden du køber den.
Hvad skal jeg sige til min baby..Og skal jeg i det hele taget sige noget...? Skal jeg fortælle noget om den hårde tid eller den grimme episode vi har været igennem?
At være Zoneterapeut og Nullermand er et givende job! For det meste er jeg zoneterapeut, men der er også tider hvor jeg er “nullermand”. Det er f.e.ks. når en 3- 4 årig dreng med tilbagevendende mellemørebetændelse eller forstoppelse kommer på klinikken. Når så drengen har spurgt om han da ikke snart skal ud til nullermanden igen, ja, så er jeg gerne nullermand på fuld tid!
Det unikke ved zoneterapi er den interaktion man kan opleve ved at give og modtage behandling på fødderne. Der opstår en energi/varme, der strømmer i kroppen, altså fornemmelsen af at blive rørt fysisk på fødderne, og at det så sætter noget i gang et andet sted i kroppen er ret unikt.
Zoneterapiens grundforståelse bygger på at man anskuer foden som et spejlbillede af den samlede krop og herigennem kan behandle for hvad kroppen nu fejler. Zonerne ligger sådan fordelt at zoner der hører til højre side af kroppen ligger på højre fod, og zoner / punkter der svarer til venstre side af kroppen ligger på venstre fod.
Disse hormoner kender de fleste kvinder som det hormon der får mælken til at løbe til brystet, men det har også den effekt at det fremmer fordøjelsen og giver en afslappethed i kroppen. Det er i denne tilstand at kroppen restituerer allerbedst i, f.eks efter sygdom, så det er givetvis én af grundene til zoneterapiens gavnlige virkning.
Genforsker Bruse Liptons banebrydende forskning i celllers kommunikation (læs evt hans bog "De intilligente celler") klarlægger begrebet energi i en mere fysisk foreståelse. For at forestå hvordan energierne virker i kroppen, skal man måske have tungen lige i munden, men jeg vil prøve at beskrive det sådan her:
Forestil dig en tsunami-bølge der bliver skubbet igang og bevæger sig igennem havet. På samme måde kan man forestille sig zoneterapi; når man bliver trykket på foden sætter det en bølge af energi igang som så bølger igennem kroppen. Denne nye foreståelse af zoneterapi gør mig som zoneterapeut glad, da det derved forhåbentlig bliver nemmere at opnå forståelse og anderkendelse for vores fag blandt den traditionelle lægeverden.
Læs også: 5 magiske punkter mod din babys maveproblemer