Min Barsel

Spørg jordemoderen, barselsregler, aktikler, graviditetskalender og meget mere
Du er her:min barsel»Nyheder»Ekstra ultralydsscanning til gravide der frygter for zika-virus
torsdag, 28 januar 2016

Ekstra ultralydsscanning til gravide der frygter for zika-virus

Skrevet af 

Gravide, som har rejst i områder, hvor zika-virus er i udbrud, kan nu få undersøgt deres foster ved et ekstra tilbud om ultralydsscanning af barnets hjerne og hoved. 

Zika-virus er fundet i 27 forskellige områder, heriblandt Brasilien og Thailand som er eftertragtede feriemål for danskere. En dansker er ind til videre smittet med zika-virus. Der er tale om en yngre mand, der har rejst i Mellemamerika, hvor virussen er i udbrud.

Virus er ikke farlig hvis man ikke er gravid, men er man gravid, er der risiko for at zika-virussen kan give fosterskader i form af små hoveder og hjerneskader.  

Læs også: Hvor bange skal gravide være for zika-virus?

Virussen kan være symptomfri eller kun give milde symptomer i form af led- og muskelsmerter, hovedpine og feber. 

Har du som gravid rejst i Syd- og Mellemamerika, kan man henvende sig til sin egen læge og blive henvist til en undersøgelse på hospitalet.