Du er her:min barsel»Artikler»Sundhed»baby | min barsel
søndag, 10 juni 2012 00:00

Husk pas til baby

Den 26. juni 2012 er det ikke længere nok at få sit barn indskrevet i sit eget pas. Barnet skal have et selvstændigt pas.

For at få et pas til dit barn skal du og dit barn henvende Jer ved Borgerservice. Du skal bruge følgende:

  • En udfyldt ansøgningsblanket
  • Original dåbsattest, navneattest eller fødselsattest med dokumentation af personnummer 
    Et pas-foto (farve eller s/h) Tjek politiets hjemmeside for særlige retningslinier angående pasbilleder.

 

Et pas til børn mellem 0 og 11 år koster 115 kroner. Leveringstiden på et pas kan være op til 14 dage.

Udgivet i NYHEDER
søndag, 05 januar 2014 00:00

Kend til dit spædbarns søvnmønster

Ved at have kendskab til de forskellige søvntilstande, kan du bedre og mere følsomt tolke dit barns behov, og herigennem støtte dit barn i at få et godt søvnmønster helt fra spædbarnsperioden. Gode søvnvaner fra barnsben varer hele livet

Små spædbørn sover omkring 16-20 timer i døgnet. Enkelte har brug for mindre søvn. Som regel er spædbørn vågne et par timer eller tre, hvorefter de også sover et par timer.

 

Barnet ændrer søvnvaner omkring 5-9 ugers alderen

I fem-ni ugers alderen oplever mange forældre, at deres spædbarn ændrer søvn- og spisemønster og tager nogle ordentlige måltider i løbet af dagen, hvorefter det napper en lang lur.

Ofte tanker barnet op til natten ved at spise mange små måltider hen over aftenen, ofte op til en fem- seks måltider.

Ind imellem måltiderne blunder barnet eller ønsker kontakt. Barnet kan være lidt svær at stille tilfreds. Omkring midnatstid er barnet ved at være tanket op, og måske, får både barn og forældre en god nattesøvn. 

Når barnet sover veksler det mellem aktiv søvn (REM søvn) og dyb søvn, og befinder sig ca. en halv time i hvert stadie. Under denne form for aktiv søvn vil du opleve, at barnet bevæger kroppen.

 
 

Læs også: Forflytning af dit sovende spædbarn

Åndedrættet er ikke regelmæssigt som under den rolige søvn og ofte er det hurtigere. Det er også under denne form for aktiv søvn, at barnet smiler, rynker panden, laver suttebevægelser og klynkelyde. Det er i denne periode, dit barn drømmer. Barnet drømmer nemlig cirka halvdelen af sovetiden.

Let opvågning og ny søvnfase

Måske har du antaget, at dit barn var ved at vågne, fordi det lå så uroligt, og det er da også i dette søvnstadie, at barnet vil vågne op, hvis det har sovet tilstrækkeligt. Men hvis det ikke har sovet tilstrækkeligt, vil barnet glide over i en ny runde med dyb søvn. Derfor bør du være lidt afventende og give dit barn tid til at vågne ordentligt hvis det er det, der skal ske. 

Det er ok, at barnet småklynker lidt under den aktive søvn, når det drømmer. Barnets bevidsthedsniveau er på dette tidspunkt lige under den vågne tilstand.

Nogle gange vil du opleve, at barnet under den aktive søvn pludselig bliver ulykkeligt. Det kan være en bøvs, der trykker. Lige så stille vil du kunne tage dit barn op for at bøvse, for at putte det til at sove igen.

 
 

Andre gange vågner barnet lidt op, efter at det kun har sovet et øjeblik. Så kan du støtte barnet i at sove videre. Det kan du f.eks. gøre ved at stryge dit barn beroligende på panden og ned mellem øjnene, synge en sang eller vugge barnet.

Hvis du vil vide mere om gode søvnvaner hos babyer og små børn anbefaler vi Børn og søvn af sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.

 

Udgivet i SØVN
mandag, 05 september 2016 00:00

Kend dit spædbarns bevidsthedstilstande

Det er en uvurderlig stor fordel for samspillet mellem dig og dit spædbarn, at du kan aflæse dit barns bevidshedstilstand. 

At kunne se, hvilken bevidsthedstilstand dit barn befinder sig i sikrer en mere positiv kommunikation og giver større chance for, at du ikke overskrider barnets grænser for kommunikation. Men det sikrer også en bedre søvn, da du bedre vil kunne aflæse hvornår barnet har brug for søvn.

Det tager dog tid at lære sit barn ordentligt at kende. Sundhedsplejerske Ilse Rytz Hansen taler om de 6 bevidsthedstilstande; stille årvågenhed, aktiv årvågenhed, gråd, døsighed, rolig søvn og aktiv søvn.

 

Stille årvågenhed

Dit spædbarn iagttager sine omgivelser, reagerer på sine indtryk, og tilpasser sig. Det tilbringer i starten omkring en tiendedel af døgnet i denne tilstand. Det er her dit barn efterligner dine ansigtsudtryk, smiler tilbage til dig eller rækker tunge fordi du har gjort det forinden.

Det er også i denne bevidsthedstilstand, at dit barn følger genstande med øjnene uden at flytte hovedet. Det udvælger billeder og mønstre, som det ligger og kigger på.

Aktiv årvågenhed

Her vil dit barn måske have fred og ro. Når dit barn er i den aktive årvågne tilstand, bevæger det sig hyppigt, kigger rundt, drejer måske hovedet efter ting der bevæger sig der har fanget barnets opmærksomhed og måske kommer det med små lyde.

Tilstanden forekommer ofte lige før, barnet skal spise, eller hvis barnet er lettere irritabelt.

Måske har dit barn oplevet for mange indtryk for megen snak og for meget dikke-dikke. Barnet fortæller dig, at det har brug for fred ved at vende blikket væk.

Måske vil barnet ligefrem vende hovedet væk fra dig. Du bør acceptere dit barns grænse og indstille alle forsøg på at få øjenkontakt og anden yderligere stimuli. 

 
 

Gråden

Dit barn fortæller om sine behov. Efter en aktiv periode begynder barnet ofte at græde, fordi det er blevet træt og irritabelt. Barnet, græder også, hvis det er sulten, ønsker nærhed, eller har en ble, der trænger til at blive skiftet.

Det kan også være at dit barn ikke ligger godt, eller måske har det ganske enkelt behov for ro. Du må bruge din intuition og din fornuft og ellers bare prøve dig frem.

Døsighed

Det er her dit barn bør puttes. Døsighed opstår inden barnet falder i søvn og du kan også se denne tilstand når dit barn er ved at vågne. Barnet bevæger sig, smiler måske eller rynker panden og spidser munden.

Øjnene er matte, og barnet fokuserer ikke. barnet blinker langsomt og roligt, og øjnene kan rulle opad, lige før de lukkes i. Når du putter dit barn her får barnet den bedste mulighed for at få en længere sammenhængende søvn og deraf en mere aktiv og positiv vågenperiode.

Dit barn har brug for gode søvnperioder for at fremme sin vækst, sin udvikling og styrke sit immunforsvar.

Du bør give dig god tid til at putte din baby. Når du nusser babyen lidt eller nynner en sang, eller lægger dine hænder fast på den lille krop fornemmer barnet, at du fortsat er i nærheden, hvilket det kan have brug forfor at kunne glide over i søvnen.

 
 

Aktiv og rolig søvn

I denne fase sover dit spædbarn skiftevis roligt en halv time og aktivt en halv time.

I den rolige søvnfase er barnets ansigt afslappet, og øjenlågene lukkede og i ro. Kroppen bevæger sig ikke bortset fra nogle sjældne og pludselige ryk. Barnet er i dyb hvile og ånder roligt.

Tager du dit barn op nu og forsøger at vække det, vil det formodentligt være svært. Barnet vil også vise dig, at det synes, at det er ubehageligt. 

Under den aktive søvn er barnets øjne sædvanligvis lukkede, men de kan i korte perioder også være halvåbne. Man kan ofte se øjnene bevæge sig under øjenlågene. Det er denne søvnfase man kalder REM søvn.

REM står for Rapid Eye Movement, altså hurtig øjenbevægelse og det er i denne søvnfase, at dit barn drømmer.

Læs også: Forflytning af dit sovende spædbarn

Læs Netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen's bog om Børn og Søvn

 

Udgivet i SØVN
mandag, 25 oktober 2021 00:00

Sushi baby

Den lille er begyndt at spise fast føde, men nogle gange kniber det med inspiration til madpaletten?

Hvis det både skal være nemt og i den sunde ende, kan du tage den lille med på sushibar, hvis du altså bor i nærheden af sådan én. De fleste små børn elsker nemlig sushi. 

 

Vælg et sted du har tillid til. Der er ingen særlig anbefaling for små børns indtag af sushi eller anden rå fisk. Men du skal sikre dig at stedet hvor du køber din sushi arbejder under ordnede forhold.

F.eks. skal sushi-stederne overholde de gældende regler og fryse den rå fisk ned ved -20 grader i mindst 24 timer.


Sushi fra køledisken og hjemmelavet sushi

Den sushi du køber fra køledisken i supermarkedet kan selvfølgelig ikke konkurrere med det sushi du køber fra en Sushibar, men køber du Sushi med hjem fra f.eks. et supermarked bør sushien spises den dag pakningen er åbnet.

At lave sushi selv er også en mulighed, og du kan givetvis spare en del penge, men det kræver tid og rutine.

Laver du selv sushi bør du ligeledes sikre dig at din fiskeleverandør har frisk fisk og behandler rå fisk efter reglerne(altså fryser den ned i den angivne tid).

Også den sushi du laver hjemme skal spises samme dag den er købt.
 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fisk til små børn

Ifølge Sundhedsstyrelsen og fødevarestyrelsen bør børn under 3 år højst spise 25 gram rovfisk om ugen.  

Når det ikke gælder rovfisk er anbefalingerne, at børn gerne må spise fisk 1-2 gange om ugen og gerne hver dag i form af fiskepålæg og lignende. 

 

Udgivet i KOST
Side 2 ud af 2