Man kan sige, at alle gravide får bækkenløsning i større eller mindre grad, da det er en naturlig del af graviditetsforløbet at bækkenets ledbånd blødgøres, så bækkenet bliver eftergiveligt og man kan føde.

Men bækkenløsningen giver nogle gravide alvorlige smerter. Overstrakte ledbånd og overbelastede muskler kan medføre, at bækkenets knogler kommer til at sidde så forskudt i forhold til hinanden, at bækkenet føles forstuvet, hvilket gør, at det er smertefuldt at bevæge sig.

Hvordan føles bækkenløsning

Smerterne kan føles meget forskelligt fra kvinde til kvinde og kan for den enkelte gravide også veksle fra dag til dag.

Smerterne vil centrere sig i området omkring lænden, halebenet og ballerne, og i området omkring symfysen, underlivet og lysken. Det kan giver strålesmerter langt ned i benene og give en følelse af, at benene sover. 

Bækkenløsning forekommer oftest i slutningen af graviditeten.

Har du haft bækkenløsning i en tidligere graviditet, er der sansynlighed for at du får det igen.

Omkring 98,5% af de kvinder der har symptomer på bækkenløsning under graviditeten bliver raske igen.

 

Tag imod aflastning 

Hvis du har en alvorlig bækkenløsning, får du brug for megen aflastning og ekstra hvile. Tag imod al den hjælp du kan få. Hele familien bliver påvirket af situationen, når arbejdsfordelingen omfordeles, men det er vigtigt, at du lytter til din krops signaler og samtidig ikke mister modet.

Det kan også blive nødvendig med hjemmehjælp og hjælpemidler til at lette dagligdagen. Det kan være alt lige fra støttebælte til kørestol. Måske skal du have en deltids- eller fuldtidssygemelding fra dit arbejde.

Bækkenløsning og fysioterapi

Nogle gravide har glæde af at gå til fysioterapi, og der er her en mulighed for at bækken- og hofteledene kan stabiliseres ved blid manipulation. Fysioterapeuten kan også give dig øvelser til træning af bækken, ryg og mave.

I det daglige skal du minimere de bevægelser, som udløser smerterne. Undgå vrid i kroppen, og undgå at sidde med benene over kors. Undgå ligeledes at løfte tunge ting, og undgå foroverbøjede stillinger, som ved f.eks gulvvask og støvsugning.

 

Efter fødslen

Det er også vigtigt at tage hensyn til bækkenløsningen efter fødslen. Der kan gå flere måneder, før bækkenleddene er faldet så meget til ro, at du kan begynde at genoptræne din krop ud over de instruktioner, du har fået fra læge, jordemoder og sundhedsplejerske.

 

 

Selvom havearbejde kan være nok så afstressende og hyggeligt, bør du som gravid helt undgå jord under neglene.

Det skyldes primært parasitten Toxoplasma gondii som findes i jord. Som regel kommer den fra kattes afføring, som kan være i haven.

Toxoplasmose kan også forekomme i forbindelse med rå eller utilstrækkelig tilberedt mad. Omkring én ud af 500 kvinder får toxoplasmose under graviditeten.

 

Gravid og smittet

Hvis en gravid kvinde får toxoplasmose, er der ca. 40% risiko for, at barnet vil blive påvirket. En påvirkning af barnet kan forårsage abort eller dødfødsel, og barnet kan blive født blindt, med hjerneskade eller udvikle problemer senere i barndommen. 

 

Brug handsker hvis du skal i haven

Hvis du skal lave havearbejde, bør du, for at reducere risikoen for at blive smittet med toxoplasmose, altid bruge handsker, når du rører jord og planter.

Vask dine hænder grundigt efter du har arbejdet i haven, også selvom du har brugt handsker. Undgå også at røre dit ansigt mens du laver havearbejde.

 

 

Gravide kvinder bliver idag tilbudt en screening for HIV, og stort set alle gravide kvinder blev screenet i 2010. 45 kvinder blev i 2010 fundet hiv-positive, 35 af disse var allerede i behandling, mens ti kvinder ikke vidste, at de var hiv-smittede.

HIV kan overføres fra en smittet mor til hendes barn under både svangerskab, fødsel og amning. Hvor stor risiko der er  for smitte synes at have en sammenhæng med virusmængden i moderens blod, moderens sygdomsstadium, - altså hvor fremskreden sygdommen er (risikoen for overførsel af virus øges, når HIV-infektionen er fremskreden) og også hvordan barnet kommer til verden.

Smitterisikoen er op til 20-25%; men med medicinsk behandling og særlige forholdsregler kan den reduceres til 1-2 procent. Behandling med medikamenter nedsætter risikoen for smitte. Smitte sker i de fleste tilfælde lige før eller under fødslen eller via modermælk.

Børn, der bliver taget ved kejsersnit under fødslen, har større risiko for at få alvorlige sygdomme senere i livet. Det viser et nyt dansk studie med professor i børneastma Hans Bisgaard i spidsen.

Er dit barn født vaginalt, har det gode chancer for at undgå alvorlige sygdomme senere hen. I hvert fald hvis man sammenligner med børn, der er taget med kejsersnit.

Et nyt kæmpestudie fra Danmark viser, at der er større risiko for at få en række kroniske sygdomme såsom astma, tarmsygdomme, allergi og leukæmi, hvis et barn kommer til livet ved hjælp af et kejsersnit.

Undersøgelsen tager afsæt i 2 millioner fødsler i Danmark i en periode på 35 år fra 1973 til 2012.

Det er første gang nogensinde, at man kan bevise, at der er større risici forbundet med et kejsersnit end ved en vaginal fødsel. Farlige sygdomme, der opstår på grund af fejl i immunsystemet, kan altså med større risiko opstå senere i livet, hvis man er født ved kejsersnit.

Der er blandt andet 20 procent større risiko for at få astma senere i livet, hvis man er født med kejsersnit, og der er ca. 40 procent forhøjet risiko for at få immundefekter.

Grundet studiets enorme størrelse og omfang vurderer Niels Heegaard, professor i klinisk biologi og forsker i immunologiske sygdomme ved Statens Serum Institut, at undersøgelsens resultater er meget solide. 

 Læs også; 
https://min-barsel.dk/nyheder/kvinder-der-foder-ved-kejsersnit-skal-tilbydes-genoptraening
https://min-barsel.dk/fodsel/er-dit-barn-en-af-de-fem
https://min-barsel.dk/nyheder/forsker-derfor-skal-antallet-af-kejsersnit-ned

 

Lussingesyge er forårsaget af et virus, som smitter via spyt (fx ved host eller nys).

Der går 1-3 uger fra en person smittes, til der opstår symptomer på sygdommen. Man kan smitte andre i 1-2 uger, før man selv får de første influenzalignende symptomer, efterfulgt af et karakteristisk udslæt i ansigtet med rødme af begge kinder.

Når symptomerne er der, smitter man ikke længere.

 

Overvejende del af kvinder har haft lussingesyge

Omkring 70% af alle gravide danske kvinder har haft lussingesyge. Du kan få konstateret om du har haft lussingesyge ved hjælp af en blodprøve. 

Hvis du er gravid og bliver smittet med lussingesyge er der omkring 10% risiko for, at sygdommen overføres til barnet.

 

Risiko for spontan abort eller alvorlig blodmangel

Lussingesyge giver ikke misdannelser hos dit barn, men hvis du får lussingesyge tidligt i graviditeten, kan det føre til spontan abort.  

Hvis du får sygdommen senere i graviditeten, kan det give alvorlig blodmangel hos det ufødte barn. I sjældne tilfælde kan det føre til at barnet dør før fødslen. 

 

Gravid med lussingesyge

Har du fået konstateret lussingesyge vil dit barns tilstand blive fulgt meget nøje med scanninger, og der vil eventuelt blive givet  blodtransfusion via navlestrengen. 

 

Udsættelse for lussingesyge under graviditeten

Hvis du arbejder på en børneinstitution og der er lussingesyge på institutionen, bør du meldes fraværende og få foretaget en blodprøve hos din læge for antistoffer.

Viser blodprøven, at du aldrig har haft lussingesyge, er du i risiko for at blive smittet og bør derfor fortsat være fraværsmeldt indtil udbruddet i institutionen er overstået. Det vil ofte være indtil 6 uger efter, at seneste tilfælde af sygdommen er konstateret.

Hvis der er lussingesyge på din samlevers job, eller i dit barns institution, skal du også have undersøgt en blodprøve for antistoffer. Viser blodprøven, at du aldrig har haft sygdommen, bør du få foretaget en blodprøve hver 2 uge, indtil udbruddet i institutionen er overstået.

 

Røde hunde er en virussygdom, som tidligere var en meget udbredt børnesygdom.

Efter indførelsen af vaccinationsprogrammet MFR, hvor børn vaccineres for mæslinger, fåresyge og røde hunde, er sygdommen dog meget sjælden. De fleste gravide har enten haft sygdommen som barn eller er blevet vaccineret.

I mange lande er røde hunde derimod ikke så sjælden, så der kan man lettere udsættes for smitte.

 

Risiko for fosterskader tidligt i graviditeten

Får du som gravid røde hunde kan det skade dit foster.

Især hvis du bliver smittet indenfor de første 8 uger af graviditeten. Der er da en risiko for spontan abort på ca. 20 procent.

Mellem 8.-20. graviditetsuge medfører smitten en fare for at barnet får alvorlige fosterskader, med op til 50 procents risiko. Der er risiko for, at barnet fødes døvt, blindt eller med hjertefejl.

Smittes du efter 20. uge, vil der sandsynligvis ikke være fosterskader.

 

Vaccination

Hvis du ikke er vaccineret mod røde hunde og er i tvivl om du har haft røde hunde tidligere i livet, kan du få konstateret det igennem en blodprøve hos din læge.

Viser det sig, at du ikke har haft sygdommen og du påtænker graviditet og taler med din læge om det, vil han typisk tilbyde vaccination, dog senest 3 måneder før graviditet.

Er du alleredet gravid, uden at have haft røde hunde og uden at være vaccineret, skal du tænke på at røde hunde heldigvis er meget sjælden. 

 

 

Skoldkopper er en meget smitsom sygdom, fordi smitten ofte også sidder i luftvejene, men skoldkopper forekommer yderst sjælden hos gravide i Danmark.

Det antages at 98% af alle voksne danskere har haft skoldkopper. Men skoldkopper findes over hele verden og især i tropiske lande er færre mennesker immune overfor skoldkopper.

Sygdommen smitter ved berøring og gennem luften. Inkubationstiden er ca 14 dage. Skoldkopper debuterer med hovedpine og let feber. Herefter kommer der udslæt, og kløende røde knopper som opstår i flere udbrud over en uge, startende i ansigtet, for til sidst at dække hele kroppen. De enkelte knopper tørrer ind efter 1 - 2 dage efter at være bristet og efterlader en skorpe, hvorefter der kommer nye udbrud over de næste par uger.

 

Skoldkopper under graviditeten

Hvis du ikke har haft skoldkopper som barn, og får skoldkopper indenfor den første halvdel af din graviditet, er der en risiko på ca. 2% for at dit barn kan tage skade. Skaderne vil som oftest kunne ses ved ultralydsscanning.

Hvis du får skoldkopper efter 20. graviditetsuge vil der sandsynligvis ikke komme fosterskader, men barnet kan fødes med sygdommen.

Toxoplasmose, i daglig tale også kaldet haresyge, skyldes smitte med en parasit, som herhjemme ofte findes hos harer og andet vildt. 

Man kan blive smittet med toxoplasmose ved at gøre vildtkød i stand, eller ved at indtage råt kød fra inficerede dyr, eller ved kontakt med afføring fra katte, der kan være smittet med parasitten.

Risikoen for smitte nedsættes, når man gennemkoger og gennemsteger alle former for kød og undgår kontakt med katteafføring.

Omkring 25 procent af alle gravide danske kvinder har haft toxoplasmose på et tidligere tidspunkt. Har du haft infektionen, får du den ikke igen.

 

Smitte under graviditeten

Ikke allekvinder der er blevet smittet i graviditeten overfører infektionen til deres foster.

Ifølge Statens Serums Institut er andelen af ufødte, der smittes i graviditeten, er i 13. graviditetsuge omkring 10 % og i 36. graviditetsuge 72 %. Risikoen for smitte fra den gravide til det ufødte barn er størst i sidste trimester og mindst i første trimester. Men risikoen for at få symptomer af den medfødte infektion er større, jo tidligere i graviditeten fostret bliver smittet.

Parasitten er ufarlig for raske personer men smittes du i graviditeten kan det være meget alvorligt for dit ufødte barn, da sygdommen kan give alvorlige misdannelser, især på centralnervesystemet.

Hvis du bliver smittet under de første 3 måneder af din graviditet, kan sygdommen medføre abort. Smittes du senere, er der en aftagende risiko for alvorlige skader hos barnet.

 

Medfødt toxoplasmose

Medfødt toxoplasmose ses hos omkring 1 ud af 3000 nyfødte spædbørn. Infektionen kan behandles i barnets første leveår.

Uden behandling risikerer op mod halvdelen af de børn, som har været udsat for smitte under graviditeten, efterfølgende at blive påvirket af infektionen b.la. ved synsskader.

Alle nyfødte børn i Danmark undersøges ved den såkaldte PKU-blodprøve fra navlesnoren  for medfødt toxoplasmose.

Kilde: Statens Serums Institut: Toxoplasmose