Bliv Gravid – sådan styrker du din fertilitet er til dig, der gerne vil være gravid.

Hvor du end er på din fertilitetsrejse, er der noget at hente.

Her får du indsigt i, hvad du selv kan gøre for at styrke fertiliteten gennem effektive redskaber som fx fertilitetsfremmende kost, livsstil, mindset og motion. Kort sagt, det der virker.

Alligevel er det ikke altid, den hellige graviditet er velforvaret blot vi spiser efter bestemte principper, vælger svanemærkede produkter og slapper af på den helt zen-agtige måde. Diagnose eller ej – nogle gange er der dybere funktionelle ubalancer på spil. Dem kan du også læse om i denne bog.

Bliv Gravid – Sådan styrker du din fertilitet gør det nemt og enkelt at komme i gang med velsmagende og frugtbare opskrifter samt et enkelt og nærende fertilitetsyogaprogram. Her er (næsten) ingen løftede pegefingre, men masser af velsmag, sundhed og plads til god samvittighed. Og du bliver rustet til at styrke fertiliteten både i dobbeltsengen, i køkkenet, på badeværelseshylderne og i hverdagen i al almindelighed. Det bliver både sjovt, nærende og lækkert!

Kom igang med at styrke din fertilitet og dit velvære. Køb bogen Bliv gravid -sådan styrker du din fertilitet lige her.

Ulvetime, kræsenhed, dårlig stemning ved aftensmaden, trætte og syge børn. - Udfordringer som småbørnsforælder er der nok af. Men vidste du, at du med ganske få justeringer kan rette op på disse ting, så I alle får en gladere og sundere hverdag?

Dit barns vigtigste 2 måltider på dagen er efter min bedste overbevisning: Morgenmaden og eftermiddagsmaden. Disse to måltider skal holde dit barns blodsukker stabilt igennem hele dagen. I denne artikel vil jeg dele mit bedste eftermiddagsmads-hit, med dig, da disse råd har hjulpet så mange familier. 

 Rådene har hjulpet familierne med at; 

• undgå ulvetimer 
• få flere gode næringsstoffer i børnene og styrke kroppen 
• afhjælpe kræsenhed 
• styrke sundheden 
• forbedre stemningen ved aftensmaden
  
  

Løsningen får du her

Eftermiddagsmad skal ikke være en snack. Det skal være et måltid! Og du skal udnytte at dit barn er sultent (og ja, det er rigtigt mange børn - også selvom de har fået eftermiddagsmad i institutionen). 

Et måltid består af grøntsager, sunde fedtstoffer og lidt proteiner. 

Find en skål eller en tallerken frem. Lav en variation af 2-4 finger-grøntsager f.eks.: gulerod, rød peber, majs, ærter, agurk, sweet potatoes, broccoli (evt. let kogt), sukkerærter, radisser. Skift gerne fra dag til dag. 

Hvis grøntsagerne ikke glider ned af sig selv (det gør de dog hos mange, når man er sulten og har fået det i en hyggelig skål), så lav en lille hurtig dip af lidt yoghurt rørt op med lidt ketchup eller tahin og salt og peber.

Hvis dit barn er over 3 år, så put også lidt nødder og kerner i skålen. Hvis dit barn er under 3 år, så smør et halvt stykke rugbrød med nøddesmør (peanutbutter, tahin, mandelsmør el. lign.)

Til alle: smør et halvt eller et helt stykke rugbrød med pålæg, ost, eller humus og server til. Eller hvis du har en frikadelle-rest eller skive øko-kødpølse, så læg det med i skålen. 

Det søde frugt

Hvad så med frugt? Skal der ikke være noget af det?

Det må der gerne. Men tænk det ikke ind som hoveddelen. Tænk det med som supplement til det andet. Hvis barnet først har spist en hel banan eller et helt æble, er der ikke den samme appetit til grøntsagerne.

Så skær en lille smule frugt i stykker og læg lidt med i skålen og afpas mængden til dit barns alder. 

Læs også: Børns mellemmåltider er for usunde

Aftensmaden

Hvad så med appetitten? Nu kan mit barn jo ikke spise ret meget til aftensmad?

Pyt med det. Dit barn har fået gode og sunde næringsstoffer på det tidspunkt, hvor det havde brug for det. 

I stedet kan I slappe helt af til aftensmaden og ikke stresse over, hvor lidt eller meget dit barn spiser. 

Prøv det af! Det har så gjort så stor forskel for masser af familier - både for ulvetimer, samvittighed og sundhed. 

Ikke mindst her i vinterhalvåret giver det så god mening at skrue op for det sunde, hvor man kan.

Find flere gode og sunde råd i bogen: Naturligt sunde børn

Uanset om du er gravid eller ej, er der mange gode grunde til at spise sundt. Men under en graviditet har du også et lille foster at tage hensyn til.
I dag ved man, at det som mor spiser og drikker under graviditeten, påvirker barnet. Fx kan alkohol give skader på hjernen og en kost som er fattig på folinsyre kan medføre, at kvinder føder børn med rygmarvsbrok eller blodmangel.
En sund kost under graviditet forbygger graviditetsdiabetes og en stor vægtstigning. Gener, som forstoppelse og sure opstød under graviditet, kan også mindskes eller undgås med en fornuftig kost.

Undgå eller begræns

Kom godt i gang

Gode ideer til dagens måltider

Drikkelse

Det er vigtigt at drikke godt med vand for at rense affaldsstoffer ud hos både mor og barn. Undgå for meget kaffe og koffeinholdige drikke og drop light sodavand.

Hvis du indimellem har trang til andet end vand, så prøv med grøntsagssaft, æblemost eller hyldeblomstsaft med danskvand.
Men tag det roligt og nyd det, når du engang i mellem skejer ud. Prøv alt i alt at spis rigtig mad tilberedt fra bunden med gode råvare, gerne økologisk eller dansk.
Nyd din mad og graviditet uden at være bange for at gå til en grillfest eller spise en stor is med guf.

Du kan bl.a. finde mere inspiration i denne E-bog om kostomlægning

Kilde: 

1. Halldorsson TI et al. Intake of artificially sweetened soft drinks and risk of preterm delivery: a prospective cohort study in 59,334 Danish pregnant women. Am J Clin Nutr 2010.
2. Eva Polyák et al. Effects of artificial sweeteners on body weight, food and drink intake. A. Physiol. 2010
3. Rauh et al. Brain anomalies in children exposed prenatally to common organophosphate pesticide 2012

Jeg tror, jeg er som rigtigt mange andre forældre. Jeg vil vildt gerne have, at mine børn er sunde og raske, og at de får et langt liv uden unødige smerter og problemer. Derfor vil jeg mægtigt gerne sørge for, at de får nogle stærke og sunde kroppe. Og jeg VED jo, at det får de med gode "mursten" af mange forskellige slags.

"Gode mursten" - det er ikke mindst grøntsager. Og grøntsager er bare ikke alle børns livretter. Det kan måske gå, når det kommer til gulerødder, agurk og rød peber. Men hvad med broccoli, spinat, persillerødder, glaskål, løg, champignoner, rødbeder, squash og alle de andre?

Mine erfaringer med mine egne og mange af de børn, jeg kender fra jer skønne familier, er, at børn tit er vældig sikre på, at de IKKE kan lide ret mange grøntsager. "Jeg kan ikke li´ spinat!". "Jeg kan ikke li´ løg". "Jeg kan ikke li´ broccoli".

Det er her, "snyderiet" kommer ind. Hvis det er gået helt i hårdknude med at spise grønt. Eller hvis du bare godt kunne tænke dig at få lidt flere grøntsager ind i hverdagen, så er nogle tricks her.

Du kan f.eks: 

• Putte finthakket spinat i farsen og kødsovsen.
• Blende frossen spinat og broccoli i kakao-smoothien. (Brug f.eks Pachamama Kakao)
• Rive rødbeder i bollerne.
• Finthakke løgene så de ikke kan ses i tomatsovsen.
• Rive squash i vaflerne. Server med pålæg, laks, ost eller andet. (se opskrift på vaflerne her)
• Lave vinter-slaw af finthakket grønkål og masser af æbletern - sovset godt in i dressing.
• Lave dip af yoghurt, olivenolie, honning, salt og peber.
• Hvis du har en juice-maskine, så lav juice med både frugt og grønt. Server med isterninger og sugerør.
• Snige grøntsager i hvad som helst du kan komme i tanke om.
• Og du må meget gerne servere grøntsagerne, når dit barn er sulten. F.eks. lige inden aftensmaden. I en skål f.eks. med lidt nødder og frugt.
  
  Skoler har haft god effekt med at servere grøntsager til børn, der stod i kø til at købe/hente mad. Så blev de spist! Det kan du læse om her
  

Hvis du har skjult grøntsagerne i maden og dine børn har spist dem med velbehag, så husk endelig at fortælle dem stille og rolig bagefter, uden at gøre et stort nummer ud af det, at de har spist squash og løg. På den måde rykker du dit barns forståelse af, hvad det faktisk godt kan lide. Så i stedet for: "jeg kan ikke lide broccoli". Så kan næste skridt være "jeg kan godt li´ broccoli i smoothie". Så er der ikke helt så langt til at smage broccoli-salaten - måske med tranebær, dressing og bacon.

Jeg synes ikke du skal lyve. Hvis dit barn spørger hvad der er i maden, inden det har spist noget af det, så bed dem f.eks. smage og være med til at gætte.

Jeg ved, at der nogle gange skal tålmodighed til... Men jeg ved også at det nok skal rykke. Så bare giv den gas med "snyderiet" ;) . På den gode og kærlige måde :)

Find flere gode og sunde råd i bogen: Naturligt sunde børn

Nem aftensmad kan sagtens samtidig være sund aftensmad. Men hvis du synes, at I alt for tit ender med usunde og dyre løsninger kunne det være en idé at lave en madplan for en uge af gangen.

Hvorfor ikke handle mindre og sundere og undgå madspild? Og hvorfor ikke kun handle een gang om ugen i stedet for 2-3-4 gange? Det lyder jo tillokkende. Det eneste det faktisk kræver er lidt tid til planlægning. Planlægning, der giver ro og overblik over madsituationen, og er gavnlig for sundheden og for madbugettet. Det er win-win.

En ugeplan kunne f.eks indeholde en eller flere vegetardage, en eller flere dage med kold mad og en dag med rester fra dagen før eller en rest fra fryseren. Den kan også med god mening indeholde en fiskedag og en rugbrødsmad-dag eller hvor du bare laver lidt tapasrester med sunde snaks, som du ved børnene elsker. (stik manden en rest fra fryseren)

En børnevenlig, sund og nem ugeplan

Mandag

Omelet med kartofler, tomater, porrer, bacon. Spis evt. rugbrød til

Beregn sådan at du har ekstra æg, porrer, kartofler, tomater og bacon til onsdagens maddag.

Fyldte røde pebre, med oksekød og revne grøntsager og ost på toppen. Spis evt. vilde eller brune ris og tomatsauce til.

Superbrugsen har f.eks. urtekram's færdiglavede tomatsauce.

Men ellers kan du nemt og hurtigt lave tomatsaucen af 2 dåser flåede tomater, lidt ketchup og nogle krydderier, f.eks. timian, basilikum, oregano, paprika, lidt salt og peber og evt. lidt hvidløg).

Lav rigeligt med ris, så du har ris til onsdagens tærte.

Lav også rigeligt med kødsauce, så du har kødsauce til torsdagens maddag. Du blander bare oksekødet og de revne grøntsager med tomatsaucen. Er der flere fyldte pebre tilbage, kan du også hakke det og blande det i kødsaucen, eller du kan fryse dem. 

Tærte, lavet af tomater, porrer, æg og bacon fra i mandags

Prøv at lave en tærtedej der er lavet på ris, æg og mel, - den smager fantastisk og er meget hurtig og nem at lave.- Især når du har risene fra igår. Der er masser af opskrifter på internettet af tærtebunde der er lavet på denne måde. Se evt denne tærte"dej" lavet på æg og ris og lidt mel

Kartoffelmos med kødsauce. Du skal bare lave kartoffelmosen. Kødsausen har du fra i tirsdags

Lav ekstra meget kartoffelmos til fredagens maddag.

Variér evt. kartoffelmosen ved at tilsætte nogle kogte blendede grøntsager og rodfrugter f.eks gulerødder, porrer, rosenkål, blomkål, squash, persillerod, selleri, hvidløg mv.

Katoffelsuppe, lavet af kartoffelmosen fra dagen før

Kartoffelsuppe er nem at lave når du først har kartoffelmosen.

Varm langsomt kartoffelmosen i en gryde med lidt vand. Tilsæt lidt smør og fløde, evt muskatnød, timian, salt og peber.

Server evt. suppen med rødbede-tern, frisk timian og ristet bacon ovenpå og brød til.

En ret fra fryseren, måske fiskefrikadeller med kartofler og persille/lime- eller remoladesauce

Spis evt tilberedte revne, eller kogte gulerødder eller rødbeder til.

Rugbrødsmadder, med køleskabets rester af f.eks: kartofler, fiskefrikadeller, tomat, æg, osv.

Lav store portioner

Når man har små børn, er det rigtig nyttigt at have godt med fryserplads til opbevaring af storindkøb, men især til opbevaring af ekstra retter som du kan tage op til en nem maddag.

Overvej om en ekstra fryser ikke ville lette dagligdagen betragteligt hos Jer?

Hvis du har fryserplads, så væn dig til at lave store mængder mad af gangen, så der altid er nogle sunde retter at tage op på hektiske dage.

Kom afsted med mange grøntsager

Gør dig det til en vane at rive så mange sunde grøntsager i maden som muligt. F.eks kan du booste omeletten, kødsaucen, kartoffelmosen, frikadellen eller bøffen op med gulerødder, squash, broccoli, rodfrugter, pebre, løg, hvidløg osv. Start med at rive det fint, når børnene bliver lidt ældre kan du rive det grovere. Mange mindre børn bryder sig ikke om at se og spise stykker af grøntsager, når det er blandet sammen med andet mad. Derfor er det en god ide' at stykkerne i starten er så små, at de bliver godt integreret i retten.  

Lav mad sammen

Man kan med fordel indrage både små og større børn i madlavningen. Det øger børnenes lyst til at smage på de sunde alternativer som man kan udvide og variere efterhånden. 

Sørg for, at der altid er noget som børnene kan lide. f.eks ærter og majs, gulerødder og agurkstave, lidt blåbær eller frugt.

Børn har brug for sund og nærende mad, som kan tilføre kroppen de vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for, for at vokse og udvikle sig. Kosten skal også sikre, at blodsukkeret er stabilt, og at der opretholdes energi og overskud til leg og læring i hverdagen.

Men undersøgelser viser desværre, at danske børn har et kraftigt stigende forbrug af de kedelige kulhydrater fra blandt andet slik og sodavand.

Undersøgelserne viser også, at over 80% af danske børn har et sukkerindtag, der overstiger de anbefalede max. 10 procent af energiindtaget.

Det skjulte sukker

I mange produkter er der skjulte kulhydrater, f.eks i morgenmadsprodukter, youghurt, kiks, lyst brød, pasta og færdigretter, og det er især her hvor de ekstra procenter kommer på. 

I stedet for disse produkter kan du gå efter de langsomme sundere kulhydrater som findes i f.eks. groft brød, fuldkornspasta, havregryn og lignende, da disse giver en naturlig og langsom stigning af sukkerindholdet i blodet.

Herudover er det en god idé at skære ned for frugterne og skrue op for grøntsagerne, hvor det er muligt. 

Undersøgelser viser, at også mellemmåltiderne er meget søde, så her ville det måske give god mening med et grønnere alternativ. 

Sundhedsstyrelsen fraråder, at man giver børn under 2 år sodavand, slik og kager, netop fordi kroppen har brug for de gode næringsstoffer, og hvis sukkerforbruget er højt, optager kulhydraterne pladsen for den gode mad.

Her er endnu en god grund til at spise ekstra sundt, også mens du venter dig: Vidste du, at du allerede mens du venter dit barn kan påvirke dets spisevaner?

I følge forskningsresultater udgivet i The Royal Socity, (Effects of in utero odorant exposure on neuroanatomical development of the olfactory bulb and odour preferences)  har børn ikke samme forudsætning for at kunne lide den mad der bliver serveret. 

Det skyldes blandt andet, at smagsstoffer fra moderens kost under graviditeten bliver overført via fostervandet til barnet. Det er den mad barnet vil genkende og derfor har den mad du spiser under graviditeten og i ammeperioden mere end stor betydning for hvilke fødevarer dit barn senere hen vil foretrække.

Samtidig med, vil den mad som du spiser, mens du er gravid, ofte være det samme type som dit barn vil blive præsenteret for under opvæksten. Den mad barnet foretrækker er så at sige ikke tilfældig. Børn spiser det de lærer at spise og det betyder, at jo flere forskellige sunde fødevarer barnet bliver præsenteret for i fosterstadiet og i de første leveår, desto mere varieret og sundt vil barnet have lyst til at spise.

Den lille er begyndt at spise fast føde, men nogle gange kniber det med inspiration til madpaletten?

Hvis det både skal være nemt og i den sunde ende, kan du tage den lille med på sushibar, hvis du altså bor i nærheden af sådan én. De fleste små børn elsker nemlig sushi. 

Vælg et sted du har tillid til. Der er ingen særlig anbefaling for små børns indtag af sushi eller anden rå fisk. Men du skal sikre dig at stedet hvor du køber din sushi arbejder under ordnede forhold.

F.eks. skal sushi-stederne overholde de gældende regler og fryse den rå fisk ned ved -20 grader i mindst 24 timer.

Sushi fra køledisken og hjemmelavet sushi

Den sushi du køber fra køledisken i supermarkedet kan selvfølgelig ikke konkurrere med det sushi du køber fra en Sushibar, men køber du Sushi med hjem fra f.eks. et supermarked bør sushien spises den dag pakningen er åbnet.

At lave sushi selv er også en mulighed, og du kan givetvis spare en del penge, men det kræver tid og rutine.

Laver du selv sushi bør du ligeledes sikre dig at din fiskeleverandør har frisk fisk og behandler rå fisk efter reglerne(altså fryser den ned i den angivne tid).

Også den sushi du laver hjemme skal spises samme dag den er købt.
 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fisk til små børn

Ifølge Sundhedsstyrelsen og fødevarestyrelsen bør børn under 3 år højst spise 25 gram rovfisk om ugen.  

Når det ikke gælder rovfisk er anbefalingerne, at børn gerne må spise fisk 1-2 gange om ugen og gerne hver dag i form af fiskepålæg og lignende.