Min Barsel

Spørg jordemoderen, barselsregler, aktikler, graviditetskalender og meget mere
Du er her:min barsel»Artikler»Kost»Nem og sund aftensmad

Nem og sund aftensmad

Skrevet af 

Nem aftensmad kan sagtens samtidig være sund aftensmad. Men hvis du synes, at I alt for tit ender med usunde og dyre løsninger kunne det være en idé at lave en madplan for en uge af gangen.

Hvorfor ikke handle mindre og sundere og undgå madspild? Og hvorfor ikke kun handle een gang om ugen i stedet for 2-3-4 gange? Det lyder jo tillokkende. Det eneste det faktisk kræver er lidt tid til planlægning. Planlægning, der giver ro og overblik over madsituationen, og er gavnlig for sundheden og for madbugettet. Det er win-win.

En ugeplan kunne f.eks indeholde en eller flere vegetardage, en eller flere dage med kold mad og en dag med rester fra dagen før eller en rest fra fryseren. Den kan også med god mening indeholde en fiskedag og en rugbrødsmad-dag eller hvor du bare laver lidt tapasrester med sunde snaks, som du ved børnene elsker. (stik manden en rest fra fryseren)

 

En børnevenlig, sund og nem ugeplan

Mandag

Omelet med kartofler, tomater, porrer, bacon. Spis evt. rugbrød til

Beregn sådan at du har ekstra æg, porrer, kartofler, tomater og bacon til onsdagens maddag.

Tirsdag

Fyldte røde pebre, med oksekød og revne grøntsager og ost på toppen. Spis evt. vilde eller brune ris og tomatsauce til.

Superbrugsen har f.eks. urtekram's færdiglavede tomatsauce.

Men ellers kan du nemt og hurtigt lave tomatsaucen af 2 dåser flåede tomater, lidt ketchup og nogle krydderier, f.eks. timian, basilikum, oregano, paprika, lidt salt og peber og evt. lidt hvidløg).

Lav rigeligt med ris, så du har ris til onsdagens tærte.

Lav også rigeligt med kødsauce, så du har kødsauce til torsdagens maddag. Du blander bare oksekødet og de revne grøntsager med tomatsaucen. Er der flere fyldte pebre tilbage, kan du også hakke det og blande det i kødsaucen, eller du kan fryse dem. 

 
 
Onsdag

Tærte, lavet af tomater, porrer, æg og bacon fra i mandags

Prøv at lave en tærtedej der er lavet på ris, æg og mel, - den smager fantastisk og er meget hurtig og nem at lave.- Især når du har risene fra igår. Der er masser af opskrifter på internettet af tærtebunde der er lavet på denne måde. Se evt denne tærte"dej" lavet på æg og ris og lidt mel

Torsdag

Kartoffelmos med kødsauce. Du skal bare lave kartoffelmosen. Kødsausen har du fra i tirsdags

Lav ekstra meget kartoffelmos til fredagens maddag.

Variér evt. kartoffelmosen ved at tilsætte nogle kogte blendede grøntsager og rodfrugter f.eks gulerødder, porrer, rosenkål, blomkål, squash, persillerod, selleri, hvidløg mv.

Fredag

Katoffelsuppe, lavet af kartoffelmosen fra dagen før

Kartoffelsuppe er nem at lave når du først har kartoffelmosen.

Varm langsomt kartoffelmosen i en gryde med lidt vand. Tilsæt lidt smør og fløde, evt muskatnød, timian, salt og peber.

Server evt. suppen med rødbede-tern, frisk timian og ristet bacon ovenpå og brød til.

Lørdag

En ret fra fryseren, måske fiskefrikadeller med kartofler og persille/lime- eller remoladesauce

Spis evt tilberedte revne, eller kogte gulerødder eller rødbeder til.

Søndag

Rugbrødsmadder, med køleskabets rester af f.eks: kartofler, fiskefrikadeller, tomat, æg, osv.

 
 

Lav store portioner

Når man har små børn, er det rigtig nyttigt at have godt med fryserplads til opbevaring af storindkøb, men især til opbevaring af ekstra retter som du kan tage op til en nem maddag.

Overvej om en ekstra fryser ikke ville lette dagligdagen betragteligt hos Jer?

Hvis du har fryserplads, så væn dig til at lave store mængder mad af gangen, så der altid er nogle sunde retter at tage op på hektiske dage.

 

Kom afsted med mange grøntsager

Gør dig det til en vane at rive så mange sunde grøntsager i maden som muligt. F.eks kan du booste omeletten, kødsaucen, kartoffelmosen, frikadellen eller bøffen op med gulerødder, squash, broccoli, rodfrugter, pebre, løg, hvidløg osv. Start med at rive det fint, når børnene bliver lidt ældre kan du rive det grovere. Mange mindre børn bryder sig ikke om at se og spise stykker af grøntsager, når det er blandet sammen med andet mad. Derfor er det en god ide' at stykkerne i starten er så små, at de bliver godt integreret i retten.  

Lav mad sammen

Man kan med fordel indrage både små og større børn i madlavningen. Det øger børnenes lyst til at smage på de sunde alternativer som man kan udvide og variere efterhånden. 

Sørg for, at der altid er noget som børnene kan lide. f.eks ærter og majs, gulerødder og agurkstave, lidt blåbær eller frugt.

 

Skrevet af