Flere institutioner i Danmark integrerer 'langsomhed' som en central værdi og fundamentet for deres pædagogiske tilgang. Samtidig ser vi en stigende interesse for begrebet "langsom pædagogik" i forskningsmiljøer over hele verden. Forsker Alison Clark har skrevet en bog om betydningen af tid som en autonom værdi inden for pædagogisk arbejde.
I en verden præget af hastighed og konstant aktivitet både i børns liv og i pædagogisk praksis argumenterer forsker Alison Clark for værdien af en langsom pædagogisk tilgang. Med sin seneste bog, 'Slow Knowledge and the Unhurried Child', deler hun indsigter fra pædagogisk praksis i 11 lande, herunder Danmark.
Alison Clarks interesse for langsomhed blev vakt under et studie i Norge, hvor hun observerede, at pædagoger, der arbejdede uden stramme tidsplaner og aktiviteter, var mere til stede og nærværende over for børnene. Denne observation fik hende til at reflektere over det stigende tempo og politiske pres, der påvirker børns udvikling helt fra vuggestuealderen.
Erfaringen i Norge inspirerede altså Alison Clark til at undersøge værdien af langsomhed i det pædagogiske arbejde. Hun påpeger det stigende politiske pres for at gøre børn skoleklare allerede fra en tidlig alder og den udmattelse, hun så hos mange pædagoger. Hun stillede spørgsmålet: Hvordan kan pædagoger skrue ned for tempoet og dyrke langsomme øjeblikke sammen med børnene?
Alison Clark interviewede pædagoger og forskere for at forstå, hvordan travlhed påvirker deres arbejde med børn og resultaterne af hendes forskning peger på behovet for at flytte fokus fra målorienterede aktiviteter til at værdsætte processen og de mere abstrakte kvaliteter som tålmodighed og evnen til at lytte til børnene.
Alison Clark argumenterer for, at en langsom pædagogik ikke kun handler om at bremse tempoet, men om at skabe rum for børn til at udvikle sig og udforske deres interesser. Hun understreger vigtigheden af at genindføre værdien af langsomhed i pædagogikken, så børn får den nødvendige tid og ro til at trives og udvikle sig.
Hun håber, at en sådan tilgang til pædagogikken kan få politisk opbakning og føre til ændringer i praksis til gavn for både børn og pædagoger. Gennem sit arbejde forsøger Alison Clark at fremme debatten om den accelererede barndom og skabe opmærksomhed om vigtigheden af langsomhed i børns liv og læring.
Pædagoger og forskere lægger vægt på langsomhed som en modvægt til årtiers fokus på effektivitet og målbare resultater i den offentlige sektor samt den tiltagende opskruning af tempoet i samfundet og i pædagogiske institutioner, hvor børn forventes at opnå mere på kortere tid, hvilket giver pædagogerne en øget travlhed.
Barndomsforsker og professor på RUC, Jan Kampmann, er overbevist om, at langsomhed vil blive en fremtrædende tendens inden for pædagogikken i de kommende år.
”Det står klart, at slow pedagogy eller den langsomme pædagogik er ved at vinde frem nedefra. Jeg er ikke i tvivl om, at det inden for et til to år vil få enorm betydning,” siger han.
Tid er en afgørende faktor i pædagogisk arbejde, hvilket er en selvfølgelig erkendelse. Dog mener forsker og docent på Københavns Professionshøjskole, Crisstina Munck, at betydningen af tid og kontinuitet politisk har været forsømt alt for længe. Hun leder et nyt forskningsprojekt, der over fire år har undersøgt et forsøg med mindre børnegrupper i Københavns Kommune.
”Vi har mistet synet for tidens betydning. Men hvis man vil forstå børns perspektiver, kræver det en vis grad af langsomhed. Ellers er det fuldstændig umuligt at forstå, hvad børnene egentlig kommunikerer. Det er ikke altid gennem ord; det kan være gennem mimik, blikkontakt eller hvad de strækker sig efter - disse fine, små måder at være til stede på,” siger hun.
De fleste børn elsker at sidde og lege med modellervoks. Desværre er det modellervoks der findes på hylderne rasende dyrt, og ofte er det fyldt med en masse kemisk skrammel. Så hvorfor ikke lave jeres egen modellervoks?
Du skal bruge
Sådan gør du
Vær opmærksom på at få dækket af af hensyn til de skrappe farver. Ælt evt. hver farveklump på en tallerken, brug evt. engangshansker. Hvis du ikke er til det store køkkengriseri, så er det først nu, når farverne er blandet i og voksen er færdigæltet, at børnene kommer ind i billedet.
Jeg har noget på hjerte. Jeg er bekymret for fremtiden, bekymret for vores elskede børnebørn og de kommende generationer.
Min egen barndom var ikke just vellykket, hvilket skyldtes min mor var psykisk syg og min far alkoholiker. De var begge totalt fraværende.
Jeg blev tvangsfjernet hjemmefra som 9 årig og opvoksede på forskellige døgninstitutioner. Hvor velmente lønnede voksne tog sig af mig på klokkeslæt og efter en nøje planlagt pædagogik.
De uddannede havde ingen ægte empati, ingen ægte kærlighedsfølelser og skulle passe på sig selv. De ansatte skulle ikke brænde ud, de skulle lægge afstand og være professionelle.
Og sådan noget kan børn mærke – børn kan ikke snydes på følelserne.
Og bliver børn udsat for meget for ”uægte” fraværende voksne, stressede voksne, voksne der ikke er autentiske og for mange elektroniske babysittere, så rammer det vore dejlige poder. Og det slår hårdt.
Læs også: Få svar på hvor god du er til nærvær?
Børn vil ses, de vil høres og tages alvorlige. De vil have ægte nærvær, anerkendelse og de vil elskes for det de er.
Og det er der jo ikke noget odiøst i – det vil vi vel alle.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om at vi alle elsker vore børn – og der findes mange fantastiske forældre. MEN nogle forældre er ikke i stand til at vise det, de har simpelthen ikke lært det hjemmefra, det kan heldigvis læres. Hvor der er indsigt og vilje – er der også en vej.
Her kommer vi til min bekymring.
Vores samfund er efter min mening kørt helt af sporet. Vi skærer kraftigt ned på alt hvad der har med børneområdet at gøre. Vi pisker forældrene rundt i manegen med reklamer – der giver et forfejlet billede af hvad det er vore børn har brug for. Vi hopper lige i med begge ben, lapper på den dårlige samvittighed og holder godt gang i salget, af dét, et hvert barn bare må eje.
Forældre knokler så sveden springer, tempoet bliver konstant sat op og vil man være på arbejdsmarkedet – har man bare at følge trop. Ellers er der nok ledige og villige til at overtage.
Hold op hvor vi bare sidder i saksen.
Handling skaber forvandling.
Læs også: Hanne Furby's bog: Dagbogsblade fra et Mælkebøttebarn – livtag med den negative sociale arv
Jeg vil gerne fortælle dig om to børn, jeg kender.
Den ene er en mørkhåret pige på 3 år. Hendes mor står hver morgen og ordner hendes hår, så hun enten har fletninger, rottehaler eller en fin hestehale. Hver morgen bliver hun afleveret og ligner den yndigste lille pige. Det gør hun ikke, når hun bliver hentet. Så ligner hun en vildkat. Alle elastikker og hårspænder ligger rundt omkring i børnehaven, hendes hår stritter og hun har kun strømpebukser og undertrøje på, fordi hun lige har givet den gas inde i vores tumlerum.
Hvis det er en af de dage, hvor der har været mudder på legepladsen, så hænger hendes flyverdragt ikke i garderoben. Den står selv.
Pigen hedder Mejse. Hun lever livet fuldt ud. Alt skal opleves, undersøges og mærkes. Mejses forældre synes, det er skønt. De ved godt, at når man er tre år gammel, så skal man have lov til at udforske, røre og bare være.
I børnehaven er Mejse en af de børn, der kræver lidt af os voksne. Vi skal møde hendes nysgerrighed og pirre den. Vi skal være klar til at svare på spørgsmål, når Mejse stiller dem. Vi skal kigge og anerkende hende, når hun siger ”Se mig”. Vi skal formå at rumme Mejse til samlingerne og holde hendes interesse.
Jacob er fire år. Han er lyshåret, og af en eller anden årsag, så ligner han altid en, der trænger til at blive klippet. Han er lidt forpjusket, og ikke særlig stor af sin alder. Han siger ikke så meget. Ikke fordi han ikke kan, men han synes bare ikke, at der er så meget at sige.
Jacob kan godt lide at lave puslespil og lege med LEGO. Han bygger ting. Ikke biler og slotte, som de andre børn. Nej, Jacob bygger tidsmaskiner, satellitter og vikingeskibe.
De andre børn kan godt lide Jacob, men det virker ikke til, at de helt forstår ham. Jacob kan godt lide at sidde ved siden af en voksen, når vi spiser.
Jacob siger aldrig ”Se mig”, hvilket gør det endnu vigtigere, at det lige præcis er det, vi gør. Ser ham og anerkender ham, som den helt særlige dreng, han er. Jacobs forældre laver mange ting med ham. De tager på museer og ind imellem i planetariet.
Mejse og Jacob er meget forskellige. Alligevel kræver de dog det samme af de voksne i børnehaven. Nemlig nærvær og omsorg.
Der er dog stor forskel på, hvordan denne omsorg giver sig til udtryk. Når jeg er sammen med Jacob, så prøver jeg at inddrage de andre børn, så de kan få øjnene op for, hvor fantastisk en dreng, han er. Jeg hjælper Jacob og de andre børn til at finde noget, de kan være fælles om. Jeg forsøger også at vise Jacob, at det også er dejligt at bruge sin krop til at springe, gynge og hoppe.
Når jeg er sammen med Mejse, så prøver jeg at møde hendes livsglæde og bevægelyst, men jeg prøver også at vise hende glæderne ved at kigge i bøger og bruge sin finmotorik.
I den perfekte verden kunne jeg, sammen med mine kolleger, nå både Jacob og Mejse hver dag. I virkeligheden bliver jeg nødt til at vælge. Alle børn i en børnehave har nemlig hver deres unikke personlighed, og derfor også hver deres udfordringer. Nogle har større udfordringer end andre, men det ændrer ikke på, at de alle skal mødes, ses, støttes og anerkendes.
Lige nu knokler vi, og vi gør hvad vi kan for at nå både Mejse, Jacob og alle de andre.
Vi bliver dog nødt til at indse, at det kan vi ikke. Desværre bliver det ikke bedre. Tværtimod. Omprioriteringsbidraget vil komme til at koste pædagogstillinger, og det vil skade børnene. Også dit. Vi skal have det stoppet. Nu. Vi skal tænke langsigtet og investere i børnene i stedet for. Det vil nemlig gavne os allesammen.
Læs også: Giv os en chance for balance
Når der er et stærkt bånd mellem dig og din baby, giver det din baby en grundlæggende følelse af tryghed og en grundlæggende følelse af styrke. Nogle forældre føler straks et instinktivt stærkt bånd til deres nyfødte barn. Men mange nybagte mødre og fædre har behov for lidt tid, før disse følelser kan indfinde sig.
En måde hvorpå man kan styrke den indbyrdes tilknytning, er når man som forælder dyrker nærheden sammen med sit barn. Barnet er nærheden selv, men for en nybagt træt mor eller far, som skal have hverdagen til at nå sammen, kræver det måske en ekstra indsats at være nærværende sammen med sin baby.
Hvis du synes, at dét at være nærværende er en udfordring, vil det være givtigt for dig, at få skabt nogle gode rutiner, som tilgodeser behovet for nærværet mellem jer. En behagelig rutine er guld værd, når der skal knyttes bånd, for gode rutiner er med til at skabe ro og harmoni hos små børn. Og netop ro og harmoni er befordrende for nærvær.
En anden måde, hvorpå du kan skabe ro og harmoni er ved kropskontakt og omsorgsfuld berøring. Ved berøring udskilles hormonet oxytocin, og når du rører ved din baby, beroliger det ikke kun din baby, men også dig selv. Din ro påvirker din baby positivt ligesom uro påvirker negativt.
En god rutine der kan skabe ro og nærvær kunne f.eks. være, at du lagde dig sammen med din baby og lyttede til en afspændings CD. Jeg kan varmt anbefale dig Tom Sterns guidede musikalske meditation "Slap af med din baby", som er lavet med det formål; at knytte stærke bånd mellem forælder og barn. CD'en kan også bruges til at knytte bånd med dit barn, mens du venter dig, ligesom den kan bruges til at skabe dybere tilknytning til større børn.
Tom Stern har lavet mange guidede meditationer til både børn og voksne. Meditationerne fåes også på app. Søg efter iMeditation på App Store, Google play eller på Itunes.
Læs også: Slap af kvinde og skub manden frem i skoene
For tiden debatteres det mange steder, om de danske småbørn ville være bedre tjent uden den tidlige start og omfattende pasning i vuggestue og dagpleje.
Flere og flere forældre begynder at stoppe op og overveje, hvad de og deres børn er bedst tjent med i stedet for bare at følge flokken og gøre som alle andre.
Antallet af forældre, der passer deres børn hjemme, er stærkt stigende, men antallet af de forældre, der drømmer om at gøre det, men ikke kan få det til at lade sig gøre, er endnu større.
Er du nybagt mor, er der sikkert en masse følelser, tanker - og hormoner, der vælter rundt i kroppen på dig. Du skal vænne dig til dit nye liv som mor – en ny rolle, der for mange godt kan give følelser af stress og underskud på energikontoen. For hvordan håndterer du denne nye situation på den bedste måde?
Når det hele bliver lidt for overvældende, kan der være kæmpe hjælp at hente i blide yogaøvelser, så du kan bevare din ro, slappe mere af i kroppen, give slip på tankemylder og få mere overskud til dig selv og dit barn.Her får du 2 nemme yogaøvelser, som kan hjælpe dig godt på vej.
Sådan gør du:
Sæt dig på gulvet (eller din seng) med din ene side tæt ind til væggen. Det laver bedst øvelserne med en rigtig træningsmåtte. Læg ryggen ned på gulvet, og løft dine ben op mod væggen. Forsøg at få bagdelen så tæt ind til væggen, som du kan. Du kan lægge dine arme ud til siden og vende håndfladerne opad. Du kan også placere en lille pude under nakken, og et lille foldet håndklæde eller tørklæde over dine øjne. Slap af i 5-10 minutter – eller så længe du har lyst – og kom langsomt ud af stillingen igen.
Sådan gør du:
Du kan bruge nogle sofapuder eller en yogapølle og bygge en lille forhøjning. Sørg for, at du har nok puder til at kunne læne hovedet tilbage og hvile nakken. Måske skal du bygge det op, så det er lavere tæt ved din lænd og højere ved dit hovede.
Du kan sætte en timer eller alarm til min. 10 min. (Find gerne en lyd, der er stille og rolig, så du ikke vågner med et chok:)
Saml fodsålerne (læg gerne puder eller andet til at støtte under dine ben) eller stræk dine ben. Sæt lænden tæt ind mod puden/pøllen, og læn dig tilbage. Luk så øjnene, træk vejret stille og roligt, og giv slip på spændinger i kroppen.
Yoga er et super godt 'våben' mod stress. Og det behøver ikke være svært eller noget du skal sætte flere timer af til. Efter bare 10 min. med disse øvelser, vil du mærke en effekt. Hvis du vil læse mere om hvorfor yoga er så godt mod stress, så læs mere om det her: Yoga mod stress
Er du mere til at kunne se, hvordan øvelserne laves, kan du downloade denne video, hvor du får et fuldt yoga program for gravide.
Rigtig god fornøjelse med øvelserne!
Forståelse af Hypnose: Hypnose er en terapeutisk tilgang, der adskiller sig fra meditation. Med hypnose fokuseres der på at ændre adfærd og tanker gennem dyb afslapning og målrettet opmærksomhed.
Hypnose til Specifikke Udfordringer: Gravide kvinder kan drage fordel af hypnose til smertelindring under fødsel eller til at håndtere ammeproblemer.
Professionel hypnosevejledning er ofte en afgørende hjælp, men prøv om hypnose er noget for dig ved at bruge denne gratis hypnosetræning som er lavet af den dygtige psykolog Ane Katrine Beck: Gravid eller nybagt mor? Sådan får du ro i nervesystemet
Du kan med fordel bruge denne hypnose i løbet af dagen, hvor du giver dig tid til at prioritere din metale sundhed og bruger de knap 25 minutter, som hypnosen tager.
Ane Katrine Beck har ligeledes lavet en hypnose, som er beregnet til at bruge inden man skal sove. Den sindstilstand som vi falder i søvn i, har stor betydning for vores søvn, samt hvordan vi har det, når vi vågner. Her er videoen som du evt. kan bruge til at finde ro og afslapning til natten:
Ro i nervesystemet til natten
Læs også: De fleste mødre er mere stressede end de er klar over.. Er du en af dem?
Sundhedsstyrelsen vil have de små væk fra skærmen, ved at sætte mere fokus på bevægelse og motorik.
Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen, om at mindre børn skal bevæge sig så meget som muligt er et nyt tiltag.
Sundhedsstyrelsen har tidligere udarbejdet anbefalinger om fysisk aktivitet for 5-17-årige og også for voksne, men det er først nu, at der også gives anbefalinger til børn fra 0-4.
Sundhedsstyrelsen opdeler anbefalingerne i to kategorier. Dels for de 0-1 årige, hvor Sundhedstyrelsen anbefaler, at barnet skal ligge mere på maven.
Læs også: Barnet skal om på maven
Dels for de 1-4 årige, hvor det blandt andet handler om at begrænse børnenes tid foran skærmen.