Du er her:min barsel»Artikler»Tips og ideer»nærvær | min barsel

Flere institutioner i Danmark integrerer 'langsomhed' som en central værdi og fundamentet for deres pædagogiske tilgang. Samtidig ser vi en stigende interesse for begrebet "langsom pædagogik" i forskningsmiljøer over hele verden. Forsker Alison Clark har skrevet en bog om betydningen af tid som en autonom værdi inden for pædagogisk arbejde.


I en verden præget af hastighed og konstant aktivitet både i børns liv og i pædagogisk praksis argumenterer forsker Alison Clark for værdien af en langsom pædagogisk tilgang. Med sin seneste bog, 'Slow Knowledge and the Unhurried Child', deler hun indsigter fra pædagogisk praksis i 11 lande, herunder Danmark.

Alison Clarks interesse for langsomhed blev vakt under et studie i Norge, hvor hun observerede, at pædagoger, der arbejdede uden stramme tidsplaner og aktiviteter, var mere til stede og nærværende over for børnene. Denne observation fik hende til at reflektere over det stigende tempo og politiske pres, der påvirker børns udvikling helt fra vuggestuealderen.


Refleksioner over tempo og udmattelse

Erfaringen i Norge inspirerede altså Alison Clark til at undersøge værdien af langsomhed i det pædagogiske arbejde. Hun påpeger det stigende politiske pres for at gøre børn skoleklare allerede fra en tidlig alder og den udmattelse, hun så hos mange pædagoger. Hun stillede spørgsmålet: Hvordan kan pædagoger skrue ned for tempoet og dyrke langsomme øjeblikke sammen med børnene?

Alison Clark interviewede pædagoger og forskere for at forstå, hvordan travlhed påvirker deres arbejde med børn og resultaterne af hendes forskning peger på behovet for at flytte fokus fra målorienterede aktiviteter til at værdsætte processen og de mere abstrakte kvaliteter som tålmodighed og evnen til at lytte til børnene.

Værdien af langsomhed

Alison Clark argumenterer for, at en langsom pædagogik ikke kun handler om at bremse tempoet, men om at skabe rum for børn til at udvikle sig og udforske deres interesser. Hun understreger vigtigheden af at genindføre værdien af langsomhed i pædagogikken, så børn får den nødvendige tid og ro til at trives og udvikle sig.

Hun håber, at en sådan tilgang til pædagogikken kan få politisk opbakning og føre til ændringer i praksis til gavn for både børn og pædagoger. Gennem sit arbejde forsøger Alison Clark at fremme debatten om den accelererede barndom og skabe opmærksomhed om vigtigheden af langsomhed i børns liv og læring.


Langsomhed i pædagogikken: en modvægt til tidens pres og politisk negligeret betydning

Pædagoger og forskere lægger vægt på langsomhed som en modvægt til årtiers fokus på effektivitet og målbare resultater i den offentlige sektor samt den tiltagende opskruning af tempoet i samfundet og i pædagogiske institutioner, hvor børn forventes at opnå mere på kortere tid, hvilket giver pædagogerne en øget travlhed.

Barndomsforsker og professor på RUC, Jan Kampmann, er overbevist om, at langsomhed vil blive en fremtrædende tendens inden for pædagogikken i de kommende år.

”Det står klart, at slow pedagogy eller den langsomme pædagogik er ved at vinde frem nedefra. Jeg er ikke i tvivl om, at det inden for et til to år vil få enorm betydning,” siger han.


Politisk manglende prioritering af tid

Tid er en afgørende faktor i pædagogisk arbejde, hvilket er en selvfølgelig erkendelse. Dog mener forsker og docent på Københavns Professionshøjskole, Crisstina Munck, at betydningen af tid og kontinuitet politisk har været forsømt alt for længe. Hun leder et nyt forskningsprojekt, der over fire år har undersøgt et forsøg med mindre børnegrupper i Københavns Kommune.

”Vi har mistet synet for tidens betydning. Men hvis man vil forstå børns perspektiver, kræver det en vis grad af langsomhed. Ellers er det fuldstændig umuligt at forstå, hvad børnene egentlig kommunikerer. Det er ikke altid gennem ord; det kan være gennem mimik, blikkontakt eller hvad de strækker sig efter - disse fine, små måder at være til stede på,” siger hun.



Kilder: https://bupl.dk/paedagogik-og-profession/forskningsunivers/paedagoger-og-forskere-insisterer-paa-langsomhed-i

https://bupl.dk/paedagogik-og-profession/forskningsunivers/accelereret-barndom-derfor-har-boern-brug-langsom?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTEAAR0tc6ZTtdL0jxBdD3PFCe6RxwVhTFGzlon3PrdeiseHhxsmxPVm0N5Ymio_aem_ASspFasNhPjNevh5QmowbbGv-geyaR1rcZSMtTjkP4brW-oMMeNxPQ03em5kdreBdfKjqYSX-ZH04qYd045GCafA

Udgivet i SAMFUND
tirsdag, 13 februar 2018 00:00

Lav selv modellervoks

De fleste børn elsker at sidde og lege med modellervoks. Desværre er det modellervoks der findes på hylderne rasende dyrt, og ofte er det fyldt med en masse kemisk skrammel. Så hvorfor ikke lave jeres egen modellervoks?

Denne opskrift på hjemmelavet modellervoks fra Sif Orellana's bog Krudtugler og Kanelsnegle er helt fantastisk. -Og så er den faktisk både nem og hurtig at lave og mindst lige så blød og god som de typer man kan købe i butikkerne.


Du skal bruge

  • 5 dl mel
  • 2 dl fint salt 
  • 2 spsk. citronsyre (det som man også bruger til syltning) 
  • 5 dl vand 
  • 1 tsk olie 
  • Forskellig frugtfarve. - Blandes først i til sidst
  • Evt engangshandsker,  - farverne kan sætte sig i tørre fingre.
  

Sådan gør du

For at undgå, at børnene skulle blive forbrændt, frarådes det, at børnene er med i denne indledende proces ved komfuret.
 
Hæld mel, salt, citronsyre, vand, olie i en gryde, og bring det i kog under konstant omrøring.
 
Når massen samler sig til en klump voks (efter ca. 2-4 min) tager du gryden af blusset og lader voksen køle af på et skærebræt i nogle minutter. 
 
Del nu voksen ud i portioner, tilsæt frugtfarverne og ælt omhyggeligt, til farven har fordelt sig.
 
 

Vær opmærksom på at få dækket af af hensyn til de skrappe farver. Ælt evt. hver farveklump på en tallerken, brug evt. engangshansker. Hvis du ikke er til det store køkkengriseri, så er det først nu, når farverne er blandet i og voksen er færdigæltet, at børnene kommer ind i billedet.

For at holde legen igang lidt længere kan du introducere forskellige redskaber der passer til barnets alder; f.eks en kagerulle og forskellige udstiksforme, en hvidløgspresser, knive og gafler osv.
 
Der er til mange gange modeller-leg, så opbevar den resterende modellervoks på køl i bøtter med tætsluttende låg. Her kan den holde sig i 2-3 måneder.
 
Billedet er lånt fra hobbyamok.blogspot.dk
 
 
Udgivet i TIPS & IDEER
tirsdag, 06 marts 2018 10:51

Mangel på nærvær

Jeg har noget på hjerte. Jeg er bekymret for fremtiden, bekymret for vores elskede børnebørn og de kommende generationer.

Min egen barndom var ikke just vellykket, hvilket skyldtes min mor var psykisk syg og min far alkoholiker. De var begge totalt fraværende.



Jeg blev tvangsfjernet hjemmefra som 9 årig og opvoksede på forskellige døgninstitutioner. Hvor velmente lønnede voksne tog sig af mig på klokkeslæt og efter en nøje planlagt pædagogik.

De uddannede havde ingen ægte empati, ingen ægte kærlighedsfølelser og skulle passe på sig selv. De ansatte skulle ikke brænde ud, de skulle lægge afstand og være professionelle.

Og sådan noget kan børn mærke – børn kan ikke snydes på følelserne.

Og bliver børn udsat for meget for ”uægte” fraværende voksne, stressede voksne, voksne der ikke er autentiske og for mange elektroniske babysittere, så rammer det vore dejlige poder. Og det slår hårdt.

 

Læs også: Få svar på hvor god du er til nærvær?
 

Børn vil ses, de vil høres og tages alvorlige. De vil have ægte nærvær, anerkendelse og de vil elskes for det de er.

Og det er der jo ikke noget odiøst i – det vil vi vel alle.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at vi alle elsker vore børn – og der findes mange fantastiske forældre. MEN nogle forældre er ikke i stand til at vise det, de har simpelthen ikke lært det hjemmefra, det kan heldigvis læres. Hvor der er indsigt og vilje – er der også en vej.

Her kommer vi til min bekymring.

Vores samfund er efter min mening kørt helt af sporet. Vi skærer kraftigt ned på alt hvad der har med børneområdet at gøre. Vi pisker forældrene rundt i manegen med reklamer – der giver et forfejlet billede af hvad det er vore børn har brug for. Vi hopper lige i med begge ben, lapper på den dårlige samvittighed og holder godt gang i salget, af dét, et hvert barn bare må eje.

Forældre knokler så sveden springer, tempoet bliver konstant sat op og vil man være på arbejdsmarkedet – har man bare at følge trop. Ellers er der nok ledige og villige til at overtage.

Hold op hvor vi bare sidder i saksen.

 

Efter en lang opslidende arbejdsdag - eller for den sags skyld; klapjagt på de ledige – er man så udmattet, at man ikke har overskuddet og kræfterne til uddeling af ægte nærvær til poderne.

Her er det, at TV, Ipad, Iphone og computer kommer ind og det jeg startede med at skrive om - fraværende voksne.

Vi gør det ikke af ondskab og manglende kærlighed til vore børn, men af simpel mangel på tid, energi og overskud. Og jeg er dybt i mit hjerte og langt ind i min mavefornemmelse overbevist om, at det skader vores børn på sigt.

De vil komme til at mangle evnen til ægte nærvær, empati og de meget vigtige sociale kompetencer.

Det var så noget fra mig til eftertanke og refleksion.

Ikke for at ramme nogen eller give dårlig samvittighed -  Om man er enig med mig i det skrevne – er ligegyldigt i denne sammenhæng. Det vigtige for mig at se er, at vi alle elsker vore børn, og at vi langt hen af vejen har en valgmulighed for at ændre nogle ting i dagligdagen.

Handling skaber forvandling.

Læs også: Hanne Furby's bog: Dagbogsblade fra et Mælkebøttebarn – livtag med den negative sociale arv

Udgivet i SAMLIV

Meditation er en praksis, der har eksisteret i årtusinder. Den tilbyder mange fordele for krop og sind. Uanset om du er gravid eller ej, kan meditation bidrage til at forbedre dit velbefindende på mange måder.


I denne lille artikel ser jeg på de generelle fordele ved meditation, samt vigtigheden af en daglig meditationspraksis og på, hvordan du som gravid kan drage særligt nytte af meditation.
Du vil  også kunne finde links til en guidet meditation samt en mindful kropsscanning i artiklen her.  


Generelle fordele ved meditation

Uanset om du er gravid eller ej, er der en række sundhedsfordele ved at meditere:

1. Stressreduktion:
Meditation er kendt for at hjælpe med at reducere stressniveauer, fordi når du mediterer sænkes pulsen, og din vejrtrækning bliver langsommere og dybere, dit blodtryk sænkes og produktionen af
cortisol (kroppens stress hormon) nedsættes. Dette er afgørende for alle der gerne vil nedsætte deres stressniveau.

2. Bedre søvn:
Mange mennesker oplever søvnforbedringer som et resultat af regelmæssig meditation, fordi det beroliger din krop og hjælper dig med at håndtere tankemylder, uro og eventuel stress.

3. Bedre mental klarhed:
Med meditation og mindfulness udvikler vi en større klarhed. Meditation kan afhjælpe tankemylder og forbedre koncentrationen og mange oplever forbedringer allerede efter en uges tid med regelmæssig meditation, hvilket kan give en følelse af mestring, som smitter af på dig i andre sammenhænge.

4. Følelsesmæssig balance:
Meditation kan hjælpe med at opretholde en følelsesmæssig balance og reducere angst og depression. Gennem meditation træner vi vores evne til at være til stede i nuet, og gennem træning som eksempelvis kropsscanning, bliver vi bedre til at mærke, hvornår der er emotionelle forstyrrelser igang i kroppen. Prøv fx. denne kropsscanning: Mindful kropsscanning


Daglig meditationspraksis

For at opnå de mest betydningsfulde fordele ved meditation er det afgørende at praktisere regelmæssigt. I det følgende gennemgår jeg nogle gode råd til at etablere en daglig meditationsrutine:

Vælg et tidspunkt:
Find et tidspunkt på dagen, hvor du kan fordybe dig i meditation uden afbrydelser. Mange foretrækker morgen- eller aftenmeditation for at starte eller afslutte dagen med ro og klarhed.

Start kort:
Begynd med korte sessioner på 5-10 minutter og øg så gradvist varigheden, når du bliver mere fortrolig med praksis.

Find et roligt sted:
Vælg et roligt sted, hvor du kan sidde eller ligge komfortabelt. Brug eventuelt bløde puder eller en stol for ekstra komfort.

Fokusér på dit åndedræt:
Brug dit åndedræt som et fokus for din opmærksomhed. Dette hjælper med at berolige sindet og bringe dig ind i øjeblikket.


Meditation under graviditet

Gravide kvinder kan især drage fordel af meditation på grund af den unikke situation, de står over for. Her er, hvordan meditation kan hjælpe under graviditet:

Stressreduktion:
Graviditeten kan medføre stress og angst. Meditation er et effektivt værktøj til at reducere disse følelser og skabe en følelse af ro.

Smertelindring:
Meditationsteknikker kan hjælpe med smertehåndtering under fødsel og lindre generelle graviditetsrelaterede smerter.

Forbindelse til baby:
Meditation giver mulighed for at opbygge en dybere forbindelse til dit ufødte barn ved fx. at fokusere på babyens bevægelser og trivsel. 

Forbedret søvn:
Gravide kvinder kan opleve søvnforstyrrelser. Meditation kan hjælpe med at forbedre søvnkvaliteten.



Guidet meditation

For mange er det at sidde i stilhed med sig selv lidt af en prøvelse. Her kan man med stor fordel prøve guidede meditationer, hvor man lytter og kan slippe et eventuelt pres om hvorvidt man nu gør det
godt nok.

Samlet set kan meditation være en værdifuld praksis for gravide kvinder og enhver, der ønsker at forbedre sit mentale og følelsesmæssige velbefindende.

Ved at etablere en daglig meditationsrutine kan du opleve de transformative fordele, som meditation kan give dig, mens du forbereder dig på den vidunderlige rejse mod moderskab.

Prøv denne guidede meditation: Afspænding under graviditet

Rigtig god fornøjelse med din meditationsrejse.

PS: Da jeg helt naturligt ikke selv har førstehåndsviden om graviditet og fødsel, har jeg spurgt min kone og mor til vores 3 drenge til råds. Tak til hende.


Udgivet i SUNDHED
fredag, 18 februar 2022 11:54

Se mig

Jeg vil gerne fortælle dig om to børn, jeg kender.

Den ene er en mørkhåret pige på 3 år. Hendes mor står hver morgen og ordner hendes hår, så hun enten har fletninger, rottehaler eller en fin hestehale. Hver morgen bliver hun afleveret og ligner den yndigste lille pige. Det gør hun ikke, når hun bliver hentet. Så ligner hun en vildkat. Alle elastikker og hårspænder ligger rundt omkring i børnehaven, hendes hår stritter og hun har kun strømpebukser og undertrøje på, fordi hun lige har givet den gas inde i vores tumlerum.


Hvis det er en af de dage, hvor der har været mudder på legepladsen, så hænger hendes flyverdragt ikke i garderoben. Den står selv.

Pigen hedder Mejse. Hun lever livet fuldt ud. Alt skal opleves, undersøges og mærkes. Mejses forældre synes, det er skønt. De ved godt, at når man er tre år gammel, så skal man have lov til at udforske, røre og bare være.

 

I børnehaven er Mejse en af de børn, der kræver lidt af os voksne. Vi skal møde hendes nysgerrighed og pirre den. Vi skal være klar til at svare på spørgsmål, når Mejse stiller dem. Vi skal kigge og anerkende hende, når hun siger ”Se mig”. Vi skal formå at rumme Mejse til samlingerne og holde hendes interesse. 

Jacob er fire år. Han er lyshåret, og af en eller anden årsag, så ligner han altid en, der trænger til at blive klippet. Han er lidt forpjusket, og ikke særlig stor af sin alder. Han siger ikke så meget. Ikke fordi han ikke kan, men han synes bare ikke, at der er så meget at sige.

Jacob kan godt lide at lave puslespil og lege med LEGO. Han bygger ting. Ikke biler og slotte, som de andre børn. Nej, Jacob bygger tidsmaskiner, satellitter og vikingeskibe.

De andre børn kan godt lide Jacob, men det virker ikke til, at de helt forstår ham. Jacob kan godt lide at sidde ved siden af en voksen, når vi spiser.

 

Jacob siger aldrig ”Se mig”, hvilket gør det endnu vigtigere, at det lige præcis er det, vi gør. Ser ham og anerkender ham, som den helt særlige dreng, han er. Jacobs forældre laver mange ting med ham. De tager på museer og ind imellem i planetariet.

Mejse og Jacob er meget forskellige. Alligevel kræver de dog det samme af de voksne i børnehaven. Nemlig nærvær og omsorg.

Der er dog stor forskel på, hvordan denne omsorg giver sig til udtryk. Når jeg er sammen med Jacob, så prøver jeg at inddrage de andre børn, så de kan få øjnene op for, hvor fantastisk en dreng, han er. Jeg hjælper Jacob og de andre børn til at finde noget, de kan være fælles om. Jeg forsøger også at vise Jacob, at det også er dejligt at bruge sin krop til at springe, gynge og hoppe. 

Når jeg er sammen med Mejse, så prøver jeg at møde hendes livsglæde og bevægelyst, men jeg prøver også at vise hende glæderne ved at kigge i bøger og bruge sin finmotorik. 

I den perfekte verden kunne jeg, sammen med mine kolleger, nå både Jacob og Mejse hver dag. I virkeligheden bliver jeg nødt til at vælge. Alle børn i en børnehave har nemlig hver deres unikke personlighed, og derfor også hver deres udfordringer. Nogle har større udfordringer end andre, men det ændrer ikke på, at de alle skal mødes, ses, støttes og anerkendes.

Lige nu knokler vi, og vi gør hvad vi kan for at nå både Mejse, Jacob og alle de andre.

Vi bliver dog nødt til at indse, at det kan vi ikke. Desværre bliver det ikke bedre. Tværtimod. Omprioriteringsbidraget vil komme til at koste pædagogstillinger, og det vil skade børnene. Også dit. Vi skal have det stoppet. Nu. Vi skal tænke langsigtet og investere i børnene i stedet for. Det vil nemlig gavne os allesammen.

Læs også: Giv os en chance for balance

 

 

Udgivet i SAMFUND
tirsdag, 17 december 2013 00:00

Slap af med din baby

Når der er et stærkt bånd mellem dig og din baby, giver det din baby en grundlæggende følelse af tryghed og en grundlæggende følelse af styrke. Nogle forældre føler straks et instinktivt stærkt bånd til deres nyfødte barn. Men mange nybagte mødre og fædre har behov for lidt tid, før disse følelser kan indfinde sig.

En måde hvorpå man kan styrke den indbyrdes tilknytning, er når man som forælder dyrker nærheden sammen med sit barn. Barnet er nærheden selv, men for en nybagt træt mor eller far, som skal have hverdagen til at nå sammen, kræver det måske en ekstra indsats at være nærværende sammen med sin baby.

Hvis du synes, at dét at være nærværende er en udfordring, vil det være givtigt for dig, at få skabt nogle gode rutiner, som tilgodeser behovet for nærværet mellem jer.  En behagelig rutine er guld værd, når der skal knyttes bånd, for gode rutiner er med til at skabe ro og harmoni hos små børn. Og netop ro og harmoni er befordrende for nærvær.

En anden måde, hvorpå du kan skabe ro og harmoni er ved kropskontakt og omsorgsfuld berøring. Ved berøring udskilles hormonet oxytocin, og når du rører ved din baby, beroliger det ikke kun din baby, men også dig selv. Din ro påvirker din baby positivt ligesom uro påvirker negativt.

En god rutine der kan skabe ro og nærvær kunne f.eks. være, at du lagde dig sammen med din baby og lyttede til en afspændings CD. Jeg kan varmt anbefale dig Tom Sterns guidede musikalske meditation "Slap af med din baby", som er lavet med det formål; at knytte stærke bånd mellem forælder og barn. CD'en kan også bruges til at knytte bånd med dit barn, mens du venter dig, ligesom den kan bruges til at skabe dybere tilknytning til større børn.

Tom Stern har lavet mange guidede meditationer til både børn og voksne. Meditationerne fåes også på app. Søg efter iMeditation på App Store, Google play eller på Itunes.

Læs også: Slap af kvinde og skub manden frem i skoene

 

 
Udgivet i SAMLIV
mandag, 01 juni 2015 00:00

Småbørns familieforeningen SAMFO

For tiden debatteres det mange steder, om de danske småbørn ville være bedre tjent uden den tidlige start og omfattende pasning i vuggestue og dagpleje.

Flere og flere forældre begynder at stoppe op og overveje, hvad de og deres børn er bedst tjent med i stedet for bare at følge flokken og gøre som alle andre.

 

Flere og flere hjemmepassere

Antallet af forældre, der passer deres børn hjemme, er stærkt stigende, men antallet af de forældre, der drømmer om at gøre det, men ikke kan få det til at lade sig gøre, er endnu større. 

I Danmark er samfundet nemlig skruet sådan sammen, at det er svært for børnefamilier at klare sig for én indkomst.
 
Man kan få store pasningstilskud til at få sine børn passet af andre, men man kan ikke få økonomisk støtte til at passe dem selv.
 
I dag er vores Dagtilbudslov blevet så liberaliseret, at kommunen betaler 75% af barnets pasning, hvad enten det er i offentlig eller privat vuggestue og dagpleje.

 

Forældrene er de mest oplagte

Ja faktisk kan man få dækket 75% af udgiften til en privat børnepasser, der passer barnet derhjemme i trygge og velkendte omgivelser; det må bare ikke være én af forældrene, der gør det.
 
Det er en skæv politik, der sender det helt forkerte signal, at forældrene er de mindst egnede til at tage sig af deres egne børn – selvom de i min optik er de mest oplagte til det.
Udgivet i SAMFUND

Er du nybagt mor, er der sikkert en masse følelser, tanker - og hormoner, der vælter rundt i kroppen på dig. Du skal vænne dig til dit nye liv som mor – en ny rolle, der for mange godt kan give følelser af stress og underskud på energikontoen. For hvordan håndterer du denne nye situation på den bedste måde?

Når det hele bliver lidt for overvældende, kan der være kæmpe hjælp at hente i blide yogaøvelser, så du kan bevare din ro, slappe mere af i kroppen, give slip på tankemylder og få mere overskud til dig selv og dit barn.Her får du 2 nemme yogaøvelser, som kan hjælpe dig godt på vej.

Benene op ad væggen

Denne nemme restorative yogastilling beroliger sindet og nervesystemet. Den er god at lave, når du trænger til at slappe af, da den bl.a. lindrer på trætte ben og fødder, og giver et blidt stræk af kroppen.

Har du problemer med at sove, er den især god at lave inden sengetid, fordi den virker så beroligende. Når du smækker benene op ad væggen ryger blodet nemlig mod hjernen, og det gør at dit parasympatiske nervesystem sætter igang, så kroppen slapper mere af...

Stillingen kan også hjælpe dig mod hovedpine, migræne, menstruationssmerter og fordøjelsesproblemer.

Sådan gør du:

Sæt dig på gulvet (eller din seng) med din ene side tæt ind til væggen. Det laver bedst øvelserne med en rigtig træningsmåtte. Læg ryggen ned på gulvet, og løft dine ben op mod væggen. Forsøg at få bagdelen så tæt ind til væggen, som du kan. Du kan lægge dine arme ud til siden og vende håndfladerne opad. Du kan også placere en lille pude under nakken, og et lille foldet håndklæde eller tørklæde over dine øjne. Slap af i 5-10 minutter – eller så længe du har lyst – og kom langsomt ud af stillingen igen.

 

 


Understøttet bagoverbøjning:

Denne stilling er fantastisk til at slappe fuldstændigt af i. I denne stilling bygger du nogle puder op, som du læner dig hen over, så du er godt understøttet og kan slippe spændinger i kroppen. Den kan også hjælpe dig af med spændinger i underlivet. Når du giver kroppen og nervesystemet ro på denne måde, kan din krop restituere og heale sig selv.

Sådan gør du:

Du kan bruge nogle sofapuder eller en yogapølle og bygge en lille forhøjning. Sørg for, at du har nok puder til at kunne læne hovedet tilbage og hvile nakken. Måske skal du bygge det op, så det er lavere tæt ved din lænd og højere ved dit hovede.

Du kan sætte en timer eller alarm til min. 10 min. (Find gerne en lyd, der er stille og rolig, så du ikke vågner med et chok:)

Saml fodsålerne (læg gerne puder eller andet til at støtte under dine ben) eller stræk dine ben. Sæt lænden tæt ind mod puden/pøllen, og læn dig tilbage. Luk så øjnene, træk vejret stille og roligt, og giv slip på spændinger i kroppen.

 

 


Yoga er et super godt 'våben' mod stress. Og det behøver ikke være svært eller noget du skal sætte flere timer af til. Efter bare 10 min. med disse øvelser, vil du mærke en effekt. Hvis du vil læse mere om hvorfor yoga er så godt mod stress, så læs mere om det her: Yoga mod stress
Er du mere til at kunne se, hvordan øvelserne laves, kan du downloade denne video, hvor du får et fuldt yoga program for gravide.

Rigtig god fornøjelse med øvelserne!

 

Hypnose som et redskab til stressreduktion

Forståelse af Hypnose: Hypnose er en terapeutisk tilgang, der adskiller sig fra meditation. Med hypnose fokuseres der på at ændre adfærd og tanker gennem dyb afslapning og målrettet opmærksomhed.

Hypnose til Specifikke Udfordringer: Gravide kvinder kan drage fordel af hypnose til smertelindring under fødsel eller til at håndtere ammeproblemer.
Professionel hypnosevejledning er ofte en afgørende hjælp, men prøv om hypnose er noget for dig ved at bruge denne gratis hypnosetræning som er lavet af den dygtige psykolog Ane Katrine Beck: Gravid eller nybagt mor? Sådan får du ro i nervesystemet

ro i nervesystemet min barsel psykolog Ane Katrine Beck


Du kan med fordel bruge denne hypnose i løbet af dagen, hvor du giver dig tid til at prioritere din metale sundhed og bruger de knap 25 minutter, som hypnosen tager. 

Ane Katrine Beck har ligeledes lavet en hypnose, som er beregnet til at bruge inden man skal sove. Den sindstilstand som vi falder i søvn i, har stor betydning for vores søvn, samt hvordan vi har det, når vi vågner. Her er videoen som du evt. kan bruge til at finde ro og afslapning til natten:

Ro i nervesystemet til natten

Gravid eller nybagt mor sådan får du ro i nervesystemet ane katrine beck min barsel

 

 

Læs også: De fleste mødre er mere stressede end de er klar over.. Er du en af dem?

Læs også: Find roen på et øjeblik

Udgivet i ØVELSER

Sundhedsstyrelsen vil have de små væk fra skærmen, ved at sætte mere fokus på bevægelse og motorik.

Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen, om at mindre børn skal bevæge sig så meget som muligt er et nyt tiltag. 

Sundhedsstyrelsen har tidligere udarbejdet anbefalinger om fysisk aktivitet for 5-17-årige og også for voksne, men det er først nu, at der også gives anbefalinger til børn fra 0-4. 

Anbefalingerne skal belyse vigtigheden af at styrke barnets motorik

Sundhedsstyrelsen opdeler anbefalingerne i to kategorier. Dels for de 0-1 årige, hvor Sundhedstyrelsen anbefaler, at barnet skal ligge mere på maven. 

Læs også: Barnet skal om på maven

Dels for de 1-4 årige, hvor det blandt andet handler om at begrænse børnenes tid foran skærmen.

Udgivet i NYHEDER
Side 2 ud af 2



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
ZONETERAPEUT
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL