Du er her:min barsel»Artikler»Øvelser»Stresset? Find ro og overskud med disse yoga øvelser

Stresset? Find ro og overskud med disse yoga øvelser

Skrevet af 

Er du nybagt mor, er der sikkert en masse følelser, tanker - og hormoner, der vælter rundt i kroppen på dig. Du skal vænne dig til dit nye liv som mor – en ny rolle, der for mange godt kan give følelser af stress og underskud på energikontoen. For hvordan håndterer du denne nye situation på den bedste måde?

Når det hele bliver lidt for overvældende, kan der være kæmpe hjælp at hente i blide yogaøvelser, så du kan bevare din ro, slappe mere af i kroppen, give slip på tankemylder og få mere overskud til dig selv og dit barn.Her får du 2 nemme yogaøvelser, som kan hjælpe dig godt på vej.

Benene op ad væggen

Denne nemme restorative yogastilling beroliger sindet og nervesystemet. Den er god at lave, når du trænger til at slappe af, da den bl.a. lindrer på trætte ben og fødder, og giver et blidt stræk af kroppen.

Har du problemer med at sove, er den især god at lave inden sengetid, fordi den virker så beroligende. Når du smækker benene op ad væggen ryger blodet nemlig mod hjernen, og det gør at dit parasympatiske nervesystem sætter igang, så kroppen slapper mere af...

Stillingen kan også hjælpe dig mod hovedpine, migræne, menstruationssmerter og fordøjelsesproblemer.

Sådan gør du:

Sæt dig på gulvet (eller din seng) med din ene side tæt ind til væggen. Det laver bedst øvelserne med en rigtig træningsmåtte. Læg ryggen ned på gulvet, og løft dine ben op mod væggen. Forsøg at få bagdelen så tæt ind til væggen, som du kan. Du kan lægge dine arme ud til siden og vende håndfladerne opad. Du kan også placere en lille pude under nakken, og et lille foldet håndklæde eller tørklæde over dine øjne. Slap af i 5-10 minutter – eller så længe du har lyst – og kom langsomt ud af stillingen igen.

 

 


Understøttet bagoverbøjning:

Denne stilling er fantastisk til at slappe fuldstændigt af i. I denne stilling bygger du nogle puder op, som du læner dig hen over, så du er godt understøttet og kan slippe spændinger i kroppen. Den kan også hjælpe dig af med spændinger i underlivet. Når du giver kroppen og nervesystemet ro på denne måde, kan din krop restituere og heale sig selv.

Sådan gør du:

Du kan bruge nogle sofapuder eller en yogapølle og bygge en lille forhøjning. Sørg for, at du har nok puder til at kunne læne hovedet tilbage og hvile nakken. Måske skal du bygge det op, så det er lavere tæt ved din lænd og højere ved dit hovede.

Du kan sætte en timer eller alarm til min. 10 min. (Find gerne en lyd, der er stille og rolig, så du ikke vågner med et chok:)

Saml fodsålerne (læg gerne puder eller andet til at støtte under dine ben) eller stræk dine ben. Sæt lænden tæt ind mod puden/pøllen, og læn dig tilbage. Luk så øjnene, træk vejret stille og roligt, og giv slip på spændinger i kroppen.

 

 


Yoga er et super godt 'våben' mod stress. Og det behøver ikke være svært eller noget du skal sætte flere timer af til. Efter bare 10 min. med disse øvelser, vil du mærke en effekt. Hvis du vil læse mere om hvorfor yoga er så godt mod stress, så læs mere om det her: Yoga mod stress
Er du mere til at kunne se, hvordan øvelserne laves, kan du downloade denne video, hvor du får et fuldt yoga program for gravide.

Rigtig god fornøjelse med øvelserne!

 

Hypnose som et redskab til stressreduktion

Forståelse af Hypnose: Hypnose er en terapeutisk tilgang, der adskiller sig fra meditation. Med hypnose fokuseres der på at ændre adfærd og tanker gennem dyb afslapning og målrettet opmærksomhed.

Hypnose til Specifikke Udfordringer: Gravide kvinder kan drage fordel af hypnose til smertelindring under fødsel eller til at håndtere ammeproblemer.
Professionel hypnosevejledning er ofte en afgørende hjælp, men prøv om hypnose er noget for dig ved at bruge denne gratis hypnosetræning som er lavet af den dygtige psykolog Ane Katrine Beck: Gravid eller nybagt mor? Sådan får du ro i nervesystemet

ro i nervesystemet min barsel psykolog Ane Katrine Beck


Du kan med fordel bruge denne hypnose i løbet af dagen, hvor du giver dig tid til at prioritere din metale sundhed og bruger de knap 25 minutter, som hypnosen tager. 

Ane Katrine Beck har ligeledes lavet en hypnose, som er beregnet til at bruge inden man skal sove. Den sindstilstand som vi falder i søvn i, har stor betydning for vores søvn, samt hvordan vi har det, når vi vågner. Her er videoen som du evt. kan bruge til at finde ro og afslapning til natten:

Ro i nervesystemet til natten

Gravid eller nybagt mor sådan får du ro i nervesystemet ane katrine beck min barsel

 

 

Læs også: De fleste mødre er mere stressede end de er klar over.. Er du en af dem?

Læs også: Find roen på et øjeblik

Skrevet af