Flere institutioner i Danmark integrerer 'langsomhed' som en central værdi og fundamentet for deres pædagogiske tilgang. Samtidig ser vi en stigende interesse for begrebet "langsom pædagogik" i forskningsmiljøer over hele verden. Forsker Alison Clark har skrevet en bog om betydningen af tid som en autonom værdi inden for pædagogisk arbejde.
I en verden præget af hastighed og konstant aktivitet både i børns liv og i pædagogisk praksis argumenterer forsker Alison Clark for værdien af en langsom pædagogisk tilgang. Med sin seneste bog, 'Slow Knowledge and the Unhurried Child', deler hun indsigter fra pædagogisk praksis i 11 lande, herunder Danmark.
Alison Clarks interesse for langsomhed blev vakt under et studie i Norge, hvor hun observerede, at pædagoger, der arbejdede uden stramme tidsplaner og aktiviteter, var mere til stede og nærværende over for børnene. Denne observation fik hende til at reflektere over det stigende tempo og politiske pres, der påvirker børns udvikling helt fra vuggestuealderen.
Refleksioner over tempo og udmattelse
Erfaringen i Norge inspirerede altså Alison Clark til at undersøge værdien af langsomhed i det pædagogiske arbejde. Hun påpeger det stigende politiske pres for at gøre børn skoleklare allerede fra en tidlig alder og den udmattelse, hun så hos mange pædagoger. Hun stillede spørgsmålet: Hvordan kan pædagoger skrue ned for tempoet og dyrke langsomme øjeblikke sammen med børnene?
Alison Clark interviewede pædagoger og forskere for at forstå, hvordan travlhed påvirker deres arbejde med børn og resultaterne af hendes forskning peger på behovet for at flytte fokus fra målorienterede aktiviteter til at værdsætte processen og de mere abstrakte kvaliteter som tålmodighed og evnen til at lytte til børnene.
Værdien af langsomhed
Alison Clark argumenterer for, at en langsom pædagogik ikke kun handler om at bremse tempoet, men om at skabe rum for børn til at udvikle sig og udforske deres interesser. Hun understreger vigtigheden af at genindføre værdien af langsomhed i pædagogikken, så børn får den nødvendige tid og ro til at trives og udvikle sig.
Hun håber, at en sådan tilgang til pædagogikken kan få politisk opbakning og føre til ændringer i praksis til gavn for både børn og pædagoger. Gennem sit arbejde forsøger Alison Clark at fremme debatten om den accelererede barndom og skabe opmærksomhed om vigtigheden af langsomhed i børns liv og læring.
Langsomhed i pædagogikken: en modvægt til tidens pres og politisk negligeret betydning
Pædagoger og forskere lægger vægt på langsomhed som en modvægt til årtiers fokus på effektivitet og målbare resultater i den offentlige sektor samt den tiltagende opskruning af tempoet i samfundet og i pædagogiske institutioner, hvor børn forventes at opnå mere på kortere tid, hvilket giver pædagogerne en øget travlhed.
Barndomsforsker og professor på RUC, Jan Kampmann, er overbevist om, at langsomhed vil blive en fremtrædende tendens inden for pædagogikken i de kommende år.
”Det står klart, at slow pedagogy eller den langsomme pædagogik er ved at vinde frem nedefra. Jeg er ikke i tvivl om, at det inden for et til to år vil få enorm betydning,” siger han.
Politisk manglende prioritering af tid
Tid er en afgørende faktor i pædagogisk arbejde, hvilket er en selvfølgelig erkendelse. Dog mener forsker og docent på Københavns Professionshøjskole, Crisstina Munck, at betydningen af tid og kontinuitet politisk har været forsømt alt for længe. Hun leder et nyt forskningsprojekt, der over fire år har undersøgt et forsøg med mindre børnegrupper i Københavns Kommune.
”Vi har mistet synet for tidens betydning. Men hvis man vil forstå børns perspektiver, kræver det en vis grad af langsomhed. Ellers er det fuldstændig umuligt at forstå, hvad børnene egentlig kommunikerer. Det er ikke altid gennem ord; det kan være gennem mimik, blikkontakt eller hvad de strækker sig efter - disse fine, små måder at være til stede på,” siger hun.