Vi er alle født med evnen til at være indfølende og nærværende, men en travl hverdag med stress og dårlig samvittighed er noget af det, som modarbejder vores naturlige evne til at kunne være nærværende. Derfor er det bedste vi kan gøre for vores børn at skabe nogle åndehuller i hverdagen, hvor vi leger sammen, er sammen og slapper af, så vi kan lande i os selv.
Hvorfor åndehuller?
Når vi fokuserer på at være nærværende i samtalen og legen med vores børn, kræver det, at vi lægger opdragerrollen på hylden som forældre og møder børnene som de mennesker, vi er. Det i sig selv er godt givet ud, da vi ved at børn trives allerbedst med forældre, der har det godt med sig selv og tør vise hvem de er. Det er ganske simpelt trygt selskab - og det er tit også meget sjovere at være voksen på den måde.
En anden grund til at skabe åndehuller af kontakt og nærvær, er at vi ved, fra hjerneforskningen, at vi er koblet på hinandens nervesystemer, og at vores børn regulerer deres nervesystem i vores, så når vores nervesystem er i ro, vil vores børns nervesystem justere sig derefter – og naturligvis også omvendt.
Hvordan skaber vi åndehuller?
De fleste børn har brug for at omstille sig fra institution til hjem uden så mange ord. Det kender mange af os også fra os selv.
En blød overgang kan derfor være at slænge sig på sofaen sammen eller på gulvet og starte med at lave ingenting – andet end at ligge sammen, ved siden af hinanden og måske nusse dit barns fødder, ansigt, ryggen eller hovedbunden til roen sænker sig, og du kan høre åndedraget bliver dybere.
Fysisk berøring er en genvej til at berolige vores børn og vores eget nervesystem – og jo yngre børn er, jo mere har de brug for fysisk berøring fra os.
Børn gør som vi gør, ikke som vi siger
Vi ved det godt og derfor kan det være en god ide at skabe en ramme og struktur i hverdagen, der sikrer åndehuller, leg og eventyrlighed.
Et åndehul kan fx være i forbindelse med aftensmåltidet, hvor familien Høeg længe havde forsøgt at finde en måde, at forlænge hyggen og snakken ved middagsbordet:
”Nogle gange sidder vi alle 5 og tegner og dimser, i en time efter vi har spist. Det er den bedste tid sammen og vi har gjort det siden de store drenge var helt små. Nu er de 10 og 12 år og vil stadig gerne være med. Drengene ligger tit på gulvet og tegner, mens vi sidder med den lille, på 2 år og tegner krussedullefisk, dyr og ansigter. Det har givet en masse gode snakke med de store i løbet af årene, fordi der er tid og ro til at tale om både alt det, der er nemt og svært. I går talte vi om hvad ydmyghed egentlig betyder? Forleden var det, hvordan nogle af de første dyr på landjorden så ud? Dem prøvede vi at tegne, som vi forestillede os hvordan de så ud.
Tricket er at have have tusser/perler/papir/modellervoks på bordet, sammen med blomster og stearinlys, så når vi er færdige med at spise, starter legen".
Samvær og fællesskabsfølelse gør livet til en fryd, og hvad mange ikke ved er, at følelser smitter. Når vi giver vores børn vores ro og nærvær, gør vi dem trygge og mere rolige. På den måde vil vi også sjældnere opleve børn som er plagende, klagende, krævende, eller som kravler på væggene.
Jo mere nærværende vi er som forældre, jo mindre skal børn arbejde for at få det allervigtigste, de har brug for fra os, hvilket netop er vores nærvær og kontaktfuldhed.
Når vi skaber åndehuller af leg, ro, nærvær og samvær, giver det ro hos os alle sammen. En bonus kan også være, at der heller ikke er så meget efterspørgsel på telefoner, computer eller iPads.
