En undersøgelse, der er lavet af Odense Børnekohorte, viser, at gravide kvinder der har haft et højt indhold af ftalater i kroppen under graviditeten har større sansynlighed for at få drengebørn, der kan færre ord end deres jævnaldrene. 

Efter kun én ftalatmåling kan man allerede hos drengebørn på 18 måneder se konsekvenserne af, at deres mor under graviditeten har haft et højt indhold af ftalater i blodet. Det bon'er nemlig ud i en ringere sprogudvikling i forhold til drengebørn der er født af kvinder der havde lave ftalat-niveauer under graviditeten. 

Professor i miljømedicin Tina Kold Jensen, der er projektleder på Odense Børnekohorte finder det både bekymrende og chokerende, at et stof som nærmest er uundgåelig i vores hverdag, så beviseligt påvirker drengebørns udvikling.

Som det typisk ser ud, med hormonforstyrrende stoffer, lader de til at forstyrre drengebørn langt mere end pigerne, og undersøgelsen viste da også, at mødrenes ftalatniveau ingen målbare betydning havde på pigernes sprogudvikling.

Drengenes ordforråd blev undersøgt ved, at forældrene skulle svare på en test med 150 ord og angive, hvor mange ord, børnene havde brugt/kunne. Herefter blev svarene sammenlignet med resultaterne fra andre børn. 

Hvis børnene skal sige imellem et og hundrede ord, så kan de børn der er højt eksponeret for ftalater, tre gange oftere kun sige mellem et og femten i forhold til at sige 100 ord, forklarer Tina Kold Jensen. 

Flere faktorer kan selvfølgelig spille ind, når man kigger på børns sprogudvikling, så i undersøgelsen er der taget højde for statistisk usikkerhed og faktorer som f.eks ammelængde, mødrenes alder og socioøkonomiske status. 

Om Ftalater og hvordan du kan begrænse dem i din hverdag

Ftalater findes i en lang række forbrugerprodukter og især i blødgjorte plastmatrialer og gummi- og skum-materialer. som f.eks.  vinylgulve, plastduge/dækservietter, luftmadrasser, fodtøj, badeforhæng og meget andet. 

Ftalaterne afgives over tid fra produkterne og ved direkte hudkontakt hvor ftalaterne simpelthen vandrer gennem huden ind i kroppen.  Ftalater kan meget let afgives fra produkter som de sidder i og binde sig til overflader i hjemmet og til støvpartikler og det er sådan at ftalater spredes i miljøet og fødekæderne. De indåndes eller indtages, fx hvor de findes i indeklimaet.

Blandt de 518 gravide i undersøgelsen fra Odense Børnekohorte, som fik målt ftalatniveauet i deres urin, kunne man måle stofferne hos næsten 99 procent. Det viser tydeligt, hvor svært det kan være at undgå flataterne. 

I følge Professor i miljømedicin Tina Kold Jensen, bør ftalat-regulering være et myndighedsspørgsmål.

"Det kan ikke passe, at den enkelte skal gå og læse bag på alting, om det findes i eller ej. Ofte er det ikke deklareret på varer, fordi det findes i indpakningen", siger Tina Kold Jensen. 

Indtil det forhåbentlig snart ikke længere er befolkningens eget ansvar at undgå stoffer der skader både forplantningsevne og ordforråd råder Miljø- og Fødevareministeriet befolkningen til at:

• Vælge Miljømærkerne "Svanen" eller "Blomsten”, som stiller krav om, at de problematiske ftalater i en række produkttyper, fx børnetøj, fodtøj og dialyseposer ikke må anvendes.
• Bruge app’en Tjek Kemien, som Miljøstyrelsen har lavet i samarbejde med Forbrugerrådet TÆNK. Her kan du scanne stregkoder på udvalgte produkter og spørge leverandøren om produktet indeholder de farligste ftalater eller andre stoffer på kandidatlisten. 
• Sørge for grundig udluftning med gennemtræk mindst to gange fem minutter hver dag og gøre rent en gang om ugen, hvor du støvsuger og tørrer støv af. På den måde fjerner du stoffer, som for eksempel ftalater. 
  
  

Kilde: Miljøstyrelsen: Særligt for borgere om kemikalier: Ftalater

Kilde: Fyens.dk: Ftalater påvirker drenges sproglige udvikling

 

Gravide kvinder kan give såkaldte perfluorerede stoffer videre til deres ufødte barn. Stoffer som senere hen vil påvirke barnets immunforsvar. Det viser en ny undersøgelse fra Odense Børnekohorte, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet. 

Perfluorerede stoffer findes i stor stil i helt almindelige forbrugsvarer, blandt andet i pizzabakker, popcornsposer, chipsposer, bagepapir, engangsbestik, imprægnerede af møbler og tekstiler til børn og voksne, vinterstøvler, regntøj, rengøringsmidler, plastmaling, slip-let-pander, med videre. 

Stofferne bliver i særdeleshed brugt, fordi de skyer fedt, vand og svavs, men stofferne optages også i vores fødevarer, i vores luft og i støv, og bliver meget let optaget i kroppen.  

Forskerne fra Odense Børnekohorte, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet fandt en klar sammehæng mellem høje koncentrationer af perfluorerede stoffer i gravide kvinders blod og antallet af feberramte dage efterfølgende hos deres børn. Jo højere koncentration af stofferne i morens blod, desto flere dage med feber havde de testede børn, og det vidner om, at stofferne påvirker de små børns immunforsvar, fortæller professor Tina Kold Jensen, professor på Syddansk Universitet.

---

99 procent af alle de undersøgte kvinder, der blev testet havde perfluorerede stoffer i blodet. Uheldigvis har stofferne en rigtig lang halveringstid. Der kan nemlig gå op mod fire til seks år, fra man bliver udsat for stofferne, til de er ude af blodet igen, siger Tina Kold Jensen.

Miljøstyrelsen skriver på deres hjemmeside MST.dk i en nærmere undersøgelse af perfluorerede stoffer i tekstiler til børn, at "Der er stor forskel på, hvor grundigt stofferne er undersøgt for skadelige effekter på miljø og sundhed. Nogle af de skadelige effekter man har observeret hos de af stofferne, som er undersøgt mest grundigt, er kræftfremkaldende, reproduktionstoksiske og akut giftige effekter. Nogle af stofferne er også mistænkt for at være hormonforstyrrende".

Men det er nærmest umuligt at undgå stofferne fordi de bliver brugt i så mange dagligvarer og hverdagsprodukter. "Der er ikke andet at gøre, end at blive ved med at lave flere undersøgelser, som kan dokumentere, at de er farlige, så man kan få dem helt fjernet", siger Tina Kold Jensen. 

Hvis du vil læse mere om emnet, kan vi anbefale bogen Kemi på hjernen - går ud over enhver forstand skrevet af en af danmarks skarpeste forskere, Philippe Grandjean.

Læs Forbrugerrådet TÆNKs 11 tips til at undgå fluorstoffer 

Der kan være mange grunde til at fravælge konventionelt dyrkede landbrugsprodukter såsom korn og grønsager. Men ifølge læge og professor i miljømedicin, Philippe Grandjean, så bør særligt gravide og forældre til små børn undgå pesticider i deres kost. Hans forskning viser nemlig, at sprøjtegifte (pesticider er sprøjtegift mod ukrudt og skadedyr) skader små børns hjerner på alvorlig vis.

I bogen ”Kemi på hjernen” kritiserer Grandjean den danske testning af effekten af pesticidrester i vores kost. At enkelte pesticiders effekt på små gnavere er slet ikke retvisende i forhold til at klarlægge, hvordan pesticider i vores mad på virker fx et fosters hjerne. I bogen skriver Grandjean, at den samme dødbringende effekt på nervesystemet hos insekter, som er grunden til pesticider anvendes i landbruget, også har en alvorligt ødelæggende virkning på den menneskelige hjerne. Fx har pesticidrester i kroppen hos gravide vist sig at have negative konsekvenser for det ufødte barns hjerneudvikling.

Spiser man fx som gravid importeret frugt, risikerer man at indtage rester af pesticidstoffet Chlorpyrifos, som er et af de stoffer, forskerne slår særlig alarm overfor. Det er forbudt herhjemme, men anvendes mange andre steder, og derfor kunne det farlige stof findes i flere danske undersøgelser af børns og kvinders urin. Chlorpyrifos skader så meget, at det svarer til, at vores børn mister 1 IQ point ud af de 100, vi gennemsnitligt har hver i sær.

Der fødes færre og færre børn i de industrialiserede lande. Fødselstallene er faldet så drastisk og er så alarmerende lave, at danske, finske og amerikanske forskere har set nærmere på årsagen.

Meget tyder på, at påvirkning fra diverse kemiske stoffer, som kan have hormonforstyrrende effekter, er en hovedaktør i årsagen til de lave fødselstal i industrilandene som fx Danmark.

Fødselsraterne i industrilandene har lige nu en så nedadgående kurve, at man ikke længere kan tilskynde sociologiske og økonomiske faktorer skylden alene. Og ganske rigtigt rammer forskerne hovedet på sømmet, da det viser sig, at man i vestilige lande bliver udsat for store mængder af kemiske stoffer, som man mistænker for at indeholde hormonforstyrrende stoffer. 

De præcise sammenhænge mellem fertilitet og hormonforstyrrende stoffer er dog stadig ukendte. Men forskerne påpeger, at myndighederne i de vestlige lande bør undersøge sammenhængene nærmere, da mænd og kvinder i industrilandene i stigende grad har sværere ved at få børn.

En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet og Odense Børnekohorte, under HCA Børnehospital på OUH, viser, at oplysning og advarsler virker. Der er idag markant færre ftalater blandt gravide.

Undersøgelsen fra Syddansk Universitet og Odense Børnekohorte vidner om rekordlave niveauer af ftalater målt ud fra 245 gravide fynboer.

Niveauet er ikke bare lavere end tidligere danske målte niveauer, men også lavere i forhold til målinger hos eksempelvis svenske og amerikanske gravide.

Professor ved SDU og forskningsleder for Odense Børnekohorte Tina Kold Jensen, vurderer, at ftalatniveauet blandt de fynske gravide kvinder nu er så lavt, at det ikke vil påvirker fostrene.  

Tidligere studier har peget på en sammenhæng mellem gravides ftalatniveau og dårlig sædkvalitet hos de gravides drengebørn.

Den positive udvikling formodes at være en kombination af de danske myndigheders indsats for at begrænse ftalater i produkter og et højt informationsniveau, som har skabt stor opmærksomhed i befolkningen om de hormonforstyrrende stoffer, mener Tina Kold Jensen.

Tina Kold Jensen påpejer at der dog fortsat kan måles spor af fthalater og andre hormonforstyrrende stoffer i urinen hos næsten alle gravide og opfordrer gravide til fortsat at bruge så lidt make-up som overhovedet muligt samt generelt bruge svanemærkede produkter.

Hvis der ikke er balance mellem dine hormoner, kan det være svært at opnå en graviditet. Dét at du er blevet gravid er dog ingen garanti for, at der er balance i dine hormoner, og én af de mest almindelige symptomer på ubalance i hormonerne under en graviditet er kvalme​. Et samspil mellem hormonerne er nødvendigt for at opnå en graviditet.

Hver cyklus har vi kvinder en stigning i det hormon, hedder østradiol. Meget forenklet, kan man sige at østradiol i de første 14 dage af vores cyklus (indtil ægløsning) har til formål at modne vores æg, så de bliver klar til befrugtning.

En anden vigtig opgave østradiol har, er at sørge for at øge celledelingen, så ægget deler sig og bliver til et embrio og videre til foster og til sidst en fuldbåren baby, når der er opnået en graviditet.

Østradiol stiger de første 14 dage af vores cyklus og falder (hvis man ikke er gravid) langsomt i forbindelse med, at det bliver afbalanceret af progesteron efter ægløsning, men vil stige til et niveau, der er over 20 gange så højt som normalt, under en graviditet.

Et andet vigtigt hormon i forbindelse med at opnå - og gennemføre en graviditet er østriol, der sammen med progesteron, bl.a. sørger for at modne vores livmoderslimhinde, så ægget kan sætte sig fast.

Østriol har et stabilt niveau gennem hele vores cyklus, men stiger til et niveau, der er ca. 300 gange så højt som normalt i løbet af en graviditet.
Når vi får ægløsning (for de fleste omkring dag 14 i vores cyklus), får vi et boost af det hormon, der hedder progesteron. Progesteron produceres rigtig mange steder i kroppen hver dag, men når vi er i den fertile alder, får vi et ekstra “boost” af progesteron, når vi har ægløsning - som vi er afhængige af, for at opretholde balance mellem vores hormoner.

Niveauet af progesteron stiger dagene efter ægløsning, og vil fortsætte med at stige, hvis man er gravid - til et niveau, der er knap 83 gange så højt som normalt i løbet af en graviditet.

 

Når en graviditet er opnået

Når ægget sætter sig fast - ca. 5 dage efter ægløsning, så vil det medføre en stigning i det hormon, der hedder HCG (det vi måler med en graviditetstests), som vil give besked til Det gule legeme, om at det skal sætte gang i stigningen i østradiol, østriol og progesteron.

De 3 hormoner udgør utrolig mange funktioner i løbet af graviditeten, men nogle af dem er:

- Østradiol vil stige for at øge celledelingen
- Progesteron vil stige for at kontrollere denne celledelingen, så man får en velskabt baby
- Progesteron er også med til at forberede brysterne og mælkeproduktionen, og et lavt niveau af progesteron vil give flere brystspændinger end nødvendigt.
- Østriol vil stige og styrker bl.a. vores livmoders evne til at vokse og blive stærk nok til at holde på barnet, efterhånden som det vokser.

Har du nok Progesteron i kroppen?

En utilstrækkelig produktion af progesteron fra Det gule legeme i første trimester resulterer ofte i abort, eller uhensigtsmæssige celledelinger, og senere i graviditeten medfører det øget risiko for at føde for tidligt.

En måde at minimere disse risici på, er at holde øje med symptomerne i starten af graviditeten, men også allerede inden du bliver gravid.

 

Her er nogle af de mest “almindelige” symptomer på for lavt niveau af progesteron:

- Kraftige blødninger
- Smertefulde menstruationer
- Stress
- Angst
- PCO
- Endometriose
- Overvægt (og problemer med at tabe sig)
- Spontane aborter (typisk omkring uge 6-9)
- Graviditetskvalme
- Meget ømme bryster under graviditet
- Brystspændinger op til menstruation
- PMS
- Stofskifteproblemer

Hvis du har brugt hormonspiral, p-piller eller andre hormonbaserede præventiver, så har du formentlig også en mangel på progesteron, da disse præparater stopper dine ægløsninger. 
Fertilitetsbehandling øger også ubalancen mellem dine hormonerne, og det er desværre ikke alle fertilitetsklinikker i Danmark, der er opmærksomme på at opretholde balancen med tilstrækkeligt tilskud af progesteron som et led i behandlingen.

Hvad kan man selv gøre?

Har du en mistanke om, at du har en ubalance i dine hormoner, kan du få foretaget en spyttest, der viser niveauet af de frie hormoner i kroppen; østradiol, østriol, progesteron, testosteron, DHEA og cortisol, og få en vejledning ud fra dine konkrete niveauer i, hvordan du kan genoprette din balance.

Hvis du får foretaget en blodprøve hos lægen, vil det være de bundne hormoner, der bliver målt. Vær sikker på at din læge har indsigt i at aflæse disse blodprøver og kender til optimalværdierne, samt de hensigtsmæssige forhold der bør være mellem hormonerne. Der er stor forskel på, hvor du er i din cyklus og dit liv, hvad tallene bør være.

Hvis det viser sig, at du har en mangel på progesteron (eller andre hormoner), så kan man smøre sig med en creme, der indeholder progesteron. Man kan også få vaginale stikpiller eller gel, der ofte bruges i forbindelse med fertilitetsbehandling, som Crinone og Lutinus.

Læs også: Graviditetskvalme

 

Makrel i tomat, majs, øl og sodavand, puré og flåede tomater. Danskerne har mange favoritter når det kommer til dåsemad. Men som det er idag er det umuligt at se på dåserne om de indeholder det hormonforstyrrende stof Bisphenol A. 

Bisphenol A blev for flere år siden forbudt i produkter til babyer og helt små børn, men det er ikke forbudt i den lak, der anvendes i almindelig dåsemad og det på trods af, at stoffet Bisphenol A især anses som værende skadeligt for gravide, børn samt for mænds sædkvalitet. 

Fødevareminister Eva Kjer Hansen(V) vil imidlertid afvente, at EU tager stilling til, hvorvidt Bisphenol A skal ulovliggøres, men ifølge Christian Poll(Å) er det ikke at udvise tilstrækkelig rettidig omhu:

"Det er i mine øjne besynderligt, at Fødevareministeren anbefaler gravide at styre uden om den farlige dåsemad – samtidig med, at hun hverken vil ulovliggøre Bisphenol A eller særligt markere de farlige dåser. Hvordan skal de så styre uden om?" spørger han og fortsætter:
"Overordnet set er det en helt besynderligt situation, at vi markerer den mad, der ikke er skadelig for os, mens fødevarer, der beviseligt er til skade for os, fremstår umarkerede. Det burde jo være fuldstændig omvendt. Vi skal da alle kunne have en rimelig forventning om, at den mad og drikke, der står på hylderne i supermarkedet, er sikker for os og vore børn at putte i munden."

De er alle vegne, de hormonforstyrrende stoffer: De er i dine pizzabakker, din mad-embalage og dit madpapir, i ungernes legetøj, i møbler, i rengøringsmidler, i dine cremer og din make-up. Men nu har danskerne fået nok og vil have de hormonforstyrrende stoffer af hylderne. 

Det drejer sig om ialt 564 såkaldte hormonforstyrrende stoffer, der mistænkes for at være kræftfremkaldende og forringe fertiliteten både hos mænd og kvinder. 

Forbrugerrådet Tænks formand, Anja Philip mener, at vi er i gang med et stort menneskeligt eksperiment med brugen af så mange af de  hormonforstyrrende stoffer. Et eksperiment, som i længden kan betyde, at vi ikke kan overleve, fordi vi ikke længere kan få børn. 

Deodoranter uden hormonforstyrrende stoffer
 

Den bedste beskyttelse får vi med et EU-forbud, fordi langt størstedelen af de varer, som vi køber, er produceret uden for Danmarks grænser. 

Cremer og shampoo uden hormonforstyrrende stoffer

Læs også: Bliv gravid - Sådan styrker du din fertilitet

Kilde: Danskerne vil have nationalt forbud mod hormonkemi

Flourerede stoffer, er en stor gruppe kemiske stoffer, der især bruges til imprægnering af madpapir, muffinforme, bagepapir, pap- og papir embalage som feks morgenmadsprodukter, micro-popcorn, paptallerkner, pizzabakker og anden fedt- og vandskyende fastfood embalage, men også sportstøj, regntøj, møbler mv.

Disse stoffer er ikke deklarerede, fordi de ikke indgår direkte i fødevarer, men oftest i den embalage der omslutter dine fødevarer, eller i coatingen på dit tøj eller dine møbler. 

"Giftfri barndom?" er en kampagne, som Forbrugerrådet Tænk i øjeblikket kører, for at sætte fokus på problematisk kemi i børneprodukter. Forbrugerrådet Tænk vil gerne have kemiske stoffer forbudt, hvis bare de er under mistanke for at være hormonforstyrrende.

 

Du kan finde problematisk kemi i en række produkter henvendt til børn

 

Problematisk kemi i bamser