Danske mænd har en kedelig statistik, når man ser på hvad hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at være årsag til, udtaler medarbejdere fra Universitetsafdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet. Eksempelvis  har en ud af fem danske mænd mellem 18 og 20 en sædkvalitet der ligger under den normale grænse, som WHO har fastsat.

Danmark er også det land i Europa, der har den højeste forekomst af testikelkræft og 9 pct. af danske drengebørn bliver født med kryptorkisme (hvor testiklerne ikke faldet på plads i pungen), hvilket sættes i forbindelse med en øget risiko for lav sædkvalitet og testikelkræft.

Desuden er danske mænds testosteron-indhold i blodet alarmerende lavt. Mænd som er født efter 1930erne har lavere testosteron-indhold, end deres fædre og bedstefædre havde i den samme alder. En 30-40 årig mand i dag har et niveau som en 70årig dengang. Testosteron er det mandlige hormon der blandt andet har til opgave at sørge for at maskulinisere fosteret, så drengebørn blandt andet bliver udstyret med penis og testikler.

Undersøgelser viser at gravide, der spiser hovedpinepiller med ibuprofen, paracetamol eller acetylsalicylsyre udsætter deres fostre for så kraftig en hormonforstyrrende eftekt, at de har øget risiko for at få drengebørn med testikelmisdannelser.
 

Et studiet der har været ledet af seniorforsker Henrik Leffers fra Rigshospitalet, har gjort en foruroligende opdagelsen. 

Det viser sig nemlig, at det virkomme stof i hovedpinepillen, altså det smertestillende stof som ibuprofen, paracetamol eller acetylsalicylsyre, er ligeså hormonforstyrrende som de udskældte ftalater. 

Blot én hovedpinepille giver lige så meget hormonforstyrrende stof, som de fleste gravide får ind i kroppen via alle andre kendte kilder tilsammen gennem hele graviditeten, viser et studiet fra Rigshospitalets Afdeling for Reproduktion og Vækst samt DTU Fødevareinstituttet.

Hovedpinepillernes hormonforstyrrende effekt kan være en af forklaringerne på, at et stigende antal drenge fødes med misdannelser på kønsorganerne og, at flere og flere mænd har dårlig sædkvalitet og bliver ramt af testikelkræft.

Danmark er et af de lande i Europa, som har det højeste forbrug af smertestillende håndkøbsmedicin. 

Vil du vide mere om brug af smertestillende, og hvad du kan gøre i stedet, kan du læse artiklen her: 

Forskere advarer: Forsigtighed med paracetamol under graviditet

 

Kilde: Videnskab.dk: Hovedpinepillen er ligeså hormonforstyrrende som Ftalater 

 

Flourerede stoffer, er en stor gruppe kemiske stoffer, der især bruges til imprægnering af madpapir, muffinforme, bagepapir, pap- og papir embalage som feks morgenmadsprodukter, micro-popcorn, paptallerkner, pizzabakker og anden fedt- og vandskyende fastfood embalage, men også sportstøj, regntøj, møbler mv.

Disse stoffer er ikke deklarerede, fordi de ikke indgår direkte i fødevarer, men oftest i den embalage der omslutter dine fødevarer, eller i coatingen på dit tøj eller dine møbler. 

En undersøgelse, der er lavet af Odense Børnekohorte, viser, at gravide kvinder der har haft et højt indhold af ftalater i kroppen under graviditeten har større sansynlighed for at få drengebørn, der kan færre ord end deres jævnaldrene. 

Efter kun én ftalatmåling kan man allerede hos drengebørn på 18 måneder se konsekvenserne af, at deres mor under graviditeten har haft et højt indhold af ftalater i blodet. Det bon'er nemlig ud i en ringere sprogudvikling i forhold til drengebørn der er født af kvinder der havde lave ftalat-niveauer under graviditeten. 

Professor i miljømedicin Tina Kold Jensen, der er projektleder på Odense Børnekohorte finder det både bekymrende og chokerende, at et stof som nærmest er uundgåelig i vores hverdag, så beviseligt påvirker drengebørns udvikling.

Som det typisk ser ud, med hormonforstyrrende stoffer, lader de til at forstyrre drengebørn langt mere end pigerne, og undersøgelsen viste da også, at mødrenes ftalatniveau ingen målbare betydning havde på pigernes sprogudvikling.

Drengenes ordforråd blev undersøgt ved, at forældrene skulle svare på en test med 150 ord og angive, hvor mange ord, børnene havde brugt/kunne. Herefter blev svarene sammenlignet med resultaterne fra andre børn. 

Hvis børnene skal sige imellem et og hundrede ord, så kan de børn der er højt eksponeret for ftalater, tre gange oftere kun sige mellem et og femten i forhold til at sige 100 ord, forklarer Tina Kold Jensen. 

Flere faktorer kan selvfølgelig spille ind, når man kigger på børns sprogudvikling, så i undersøgelsen er der taget højde for statistisk usikkerhed og faktorer som f.eks ammelængde, mødrenes alder og socioøkonomiske status. 

Om Ftalater og hvordan du kan begrænse dem i din hverdag

Ftalater findes i en lang række forbrugerprodukter og især i blødgjorte plastmatrialer og gummi- og skum-materialer. som f.eks.  vinylgulve, plastduge/dækservietter, luftmadrasser, fodtøj, badeforhæng og meget andet. 

Ftalaterne afgives over tid fra produkterne og ved direkte hudkontakt hvor ftalaterne simpelthen vandrer gennem huden ind i kroppen.  Ftalater kan meget let afgives fra produkter som de sidder i og binde sig til overflader i hjemmet og til støvpartikler og det er sådan at ftalater spredes i miljøet og fødekæderne. De indåndes eller indtages, fx hvor de findes i indeklimaet.

Blandt de 518 gravide i undersøgelsen fra Odense Børnekohorte, som fik målt ftalatniveauet i deres urin, kunne man måle stofferne hos næsten 99 procent. Det viser tydeligt, hvor svært det kan være at undgå flataterne. 

I følge Professor i miljømedicin Tina Kold Jensen, bør ftalat-regulering være et myndighedsspørgsmål.

"Det kan ikke passe, at den enkelte skal gå og læse bag på alting, om det findes i eller ej. Ofte er det ikke deklareret på varer, fordi det findes i indpakningen", siger Tina Kold Jensen. 

Indtil det forhåbentlig snart ikke længere er befolkningens eget ansvar at undgå stoffer der skader både forplantningsevne og ordforråd råder Miljø- og Fødevareministeriet befolkningen til at:

• Vælge Miljømærkerne "Svanen" eller "Blomsten”, som stiller krav om, at de problematiske ftalater i en række produkttyper, fx børnetøj, fodtøj og dialyseposer ikke må anvendes.
• Bruge app’en Tjek Kemien, som Miljøstyrelsen har lavet i samarbejde med Forbrugerrådet TÆNK. Her kan du scanne stregkoder på udvalgte produkter og spørge leverandøren om produktet indeholder de farligste ftalater eller andre stoffer på kandidatlisten. 
• Sørge for grundig udluftning med gennemtræk mindst to gange fem minutter hver dag og gøre rent en gang om ugen, hvor du støvsuger og tørrer støv af. På den måde fjerner du stoffer, som for eksempel ftalater. 
  
  

Kilde: Miljøstyrelsen: Særligt for borgere om kemikalier: Ftalater

Kilde: Fyens.dk: Ftalater påvirker drenges sproglige udvikling

 

En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet og Odense Børnekohorte, under HCA Børnehospital på OUH, viser, at oplysning og advarsler virker. Der er idag markant færre ftalater blandt gravide.

Undersøgelsen fra Syddansk Universitet og Odense Børnekohorte vidner om rekordlave niveauer af ftalater målt ud fra 245 gravide fynboer.

Niveauet er ikke bare lavere end tidligere danske målte niveauer, men også lavere i forhold til målinger hos eksempelvis svenske og amerikanske gravide.

Professor ved SDU og forskningsleder for Odense Børnekohorte Tina Kold Jensen, vurderer, at ftalatniveauet blandt de fynske gravide kvinder nu er så lavt, at det ikke vil påvirker fostrene.  

Tidligere studier har peget på en sammenhæng mellem gravides ftalatniveau og dårlig sædkvalitet hos de gravides drengebørn.

Den positive udvikling formodes at være en kombination af de danske myndigheders indsats for at begrænse ftalater i produkter og et højt informationsniveau, som har skabt stor opmærksomhed i befolkningen om de hormonforstyrrende stoffer, mener Tina Kold Jensen.

Tina Kold Jensen påpejer at der dog fortsat kan måles spor af fthalater og andre hormonforstyrrende stoffer i urinen hos næsten alle gravide og opfordrer gravide til fortsat at bruge så lidt make-up som overhovedet muligt samt generelt bruge svanemærkede produkter.

Makrel i tomat, majs, øl og sodavand, puré og flåede tomater. Danskerne har mange favoritter når det kommer til dåsemad. Men som det er idag er det umuligt at se på dåserne om de indeholder det hormonforstyrrende stof Bisphenol A. 

Bisphenol A blev for flere år siden forbudt i produkter til babyer og helt små børn, men det er ikke forbudt i den lak, der anvendes i almindelig dåsemad og det på trods af, at stoffet Bisphenol A især anses som værende skadeligt for gravide, børn samt for mænds sædkvalitet. 

Fødevareminister Eva Kjer Hansen(V) vil imidlertid afvente, at EU tager stilling til, hvorvidt Bisphenol A skal ulovliggøres, men ifølge Christian Poll(Å) er det ikke at udvise tilstrækkelig rettidig omhu:

"Det er i mine øjne besynderligt, at Fødevareministeren anbefaler gravide at styre uden om den farlige dåsemad – samtidig med, at hun hverken vil ulovliggøre Bisphenol A eller særligt markere de farlige dåser. Hvordan skal de så styre uden om?" spørger han og fortsætter:
"Overordnet set er det en helt besynderligt situation, at vi markerer den mad, der ikke er skadelig for os, mens fødevarer, der beviseligt er til skade for os, fremstår umarkerede. Det burde jo være fuldstændig omvendt. Vi skal da alle kunne have en rimelig forventning om, at den mad og drikke, der står på hylderne i supermarkedet, er sikker for os og vore børn at putte i munden."

Der fødes færre og færre børn i de industrialiserede lande. Fødselstallene er faldet så drastisk og er så alarmerende lave, at danske, finske og amerikanske forskere har set nærmere på årsagen.

Meget tyder på, at påvirkning fra diverse kemiske stoffer, som kan have hormonforstyrrende effekter, er en hovedaktør i årsagen til de lave fødselstal i industrilandene som fx Danmark.

Fødselsraterne i industrilandene har lige nu en så nedadgående kurve, at man ikke længere kan tilskynde sociologiske og økonomiske faktorer skylden alene. Og ganske rigtigt rammer forskerne hovedet på sømmet, da det viser sig, at man i vestilige lande bliver udsat for store mængder af kemiske stoffer, som man mistænker for at indeholde hormonforstyrrende stoffer. 

De præcise sammenhænge mellem fertilitet og hormonforstyrrende stoffer er dog stadig ukendte. Men forskerne påpeger, at myndighederne i de vestlige lande bør undersøge sammenhængene nærmere, da mænd og kvinder i industrilandene i stigende grad har sværere ved at få børn.

Banebrydende ny forskning med gravide rotter viser nu, at hormonforstyrrende stoffer gør deres skadelige virkning på fostrene tidligt i graviditeten. Det er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift "The Journal of Clinical Investigation".

I forsøget med de gravide rotter, havde rotterne spist det hormonforstyrrende stof 'flutamide', der forhindrer det mandlige kønshormon testosteron i at virke.

Gav man rotterne flutamide tidligt i rotternes graviditet,-svarende til 8.- 14. graviditetsuge hos kvinder, blev hanrotterne født med fejludviklinger på kønsorganerne. F.eks var tekstiklerne ikke faldet plads, urinvejsåbningen på penis var fejlplaceret og penis var mindre. Derudover var afstanden mellem penisroden og endetarmsåbningen mindre, end den er hos normale han-rotteunger.

Man har ikke tidligere været klar over, at skaderne skete så tidligt i fosterlivet, og denne periode, viste sig desuden at være den mest sårbare periode af graviditeten, med hensyn til hormonpåvirkning af fosterene.

Det gælder for gravide kvinder om, at holde sig langt væk fra kosmetik, cremer og fødevarer, der indeholder hormonforstyrrende stoffer som phthalater og pesticider, og helst så snart, at kvinden planlægger en graviditet.

EU har netop besluttet at satse 74 millioner kr. på forskning i hormonforstyrrende stoffer.

Læs også: Bliv gravid - sådan styrker du din fertilitet

  

Der kan være mange grunde til at fravælge konventionelt dyrkede landbrugsprodukter såsom korn og grønsager. Men ifølge læge og professor i miljømedicin, Philippe Grandjean, så bør særligt gravide og forældre til små børn undgå pesticider i deres kost. Hans forskning viser nemlig, at sprøjtegifte (pesticider er sprøjtegift mod ukrudt og skadedyr) skader små børns hjerner på alvorlig vis.

I bogen ”Kemi på hjernen” kritiserer Grandjean den danske testning af effekten af pesticidrester i vores kost. At enkelte pesticiders effekt på små gnavere er slet ikke retvisende i forhold til at klarlægge, hvordan pesticider i vores mad på virker fx et fosters hjerne. I bogen skriver Grandjean, at den samme dødbringende effekt på nervesystemet hos insekter, som er grunden til pesticider anvendes i landbruget, også har en alvorligt ødelæggende virkning på den menneskelige hjerne. Fx har pesticidrester i kroppen hos gravide vist sig at have negative konsekvenser for det ufødte barns hjerneudvikling.

Spiser man fx som gravid importeret frugt, risikerer man at indtage rester af pesticidstoffet Chlorpyrifos, som er et af de stoffer, forskerne slår særlig alarm overfor. Det er forbudt herhjemme, men anvendes mange andre steder, og derfor kunne det farlige stof findes i flere danske undersøgelser af børns og kvinders urin. Chlorpyrifos skader så meget, at det svarer til, at vores børn mister 1 IQ point ud af de 100, vi gennemsnitligt har hver i sær.

"Giftfri barndom?" er en kampagne, som Forbrugerrådet Tænk i øjeblikket kører, for at sætte fokus på problematisk kemi i børneprodukter. Forbrugerrådet Tænk vil gerne have kemiske stoffer forbudt, hvis bare de er under mistanke for at være hormonforstyrrende.

 

Du kan finde problematisk kemi i en række produkter henvendt til børn

 

Problematisk kemi i bamser