Danske mænd har en kedelig statistik, når man ser på hvad hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at være årsag til, udtaler medarbejdere fra Universitetsafdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet. Eksempelvis har en ud af fem danske mænd mellem 18 og 20 en sædkvalitet der ligger under den normale grænse, som WHO har fastsat.
Danmark er også det land i Europa, der har den højeste forekomst af testikelkræft og 9 pct. af danske drengebørn bliver født med kryptorkisme (hvor testiklerne ikke faldet på plads i pungen), hvilket sættes i forbindelse med en øget risiko for lav sædkvalitet og testikelkræft.
Desuden er danske mænds testosteron-indhold i blodet alarmerende lavt. Mænd som er født efter 1930erne har lavere testosteron-indhold, end deres fædre og bedstefædre havde i den samme alder. En 30-40 årig mand i dag har et niveau som en 70årig dengang. Testosteron er det mandlige hormon der blandt andet har til opgave at sørge for at maskulinisere fosteret, så drengebørn blandt andet bliver udstyret med penis og testikler.