I nytårstalen meddelte statsminister Mette Frederiksen (S) den danske befolkning, at regeringen planlægger at gøre det muligt at få skatteyderbetalt fertilitetsbehandling for at hjælpe par med at få deres andet barn. Denne nyhed har dog udløst en række spørgsmål og diskussioner om, hvordan denne hjælp skal implementeres i praksis.

Regeringens udmelding om skatteyderbetalt fertilitetsbehandling blev mødt med interesse, men sundhedsministeren har undladt at stille op til interview for at uddybe, hvad denne hjælp konkret vil indebære. Det har åbnet for spekulationer om, hvordan regeringen vil håndtere udfordringerne ved fertilitetsbehandling.

Venstre, som før valget talte for at inkludere fertilitetsbehandling i behandlingsgarantien, har været tavse siden regeringens udmelding. Spørgsmål om privat behandling og ændringer i ventetider forbliver ind til videre ubesvarede. 

Den nuværende situation i det offentlige sundhedsvæsen understreger behovet for handling. Op til 40 ugers ventetid for den indledende undersøgelse i det offentlige sundhedssystem for dem, der søger fertilitetsbehandling. Dette har ført til krav fra forskellige partier, herunder Konservative og Dansk Folkeparti, om at inkludere fertilitetsbehandling i behandlingsgarantien for at sikre hurtigere adgang og undgå et a- og b-holdssystem.

Sundhedsminister Sophie Løhde har undladt at kommentere på, om regeringens forslag inkluderer fertilitetsbehandling under behandlingsgarantien. Hun har i stedet henvist til regeringens sundhedsordførere, der heller ikke har leveret klare svar på spørgsmål om implementering og detaljer omkring politikken.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, indikerer, at reglerne for andet barn bør bygge på de regler, der gælder for det første barn, herunder antallet af forsøg. Dette rejser imidlertid yderligere spørgsmål om, hvordan regeringen vil afveje behovet for behandling for det andet barn i forhold til de tilgængelige ressourcer i det offentlige sundhedssystem.

Kilde: https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-01-02-partier-vil-give-behandlingsgaranti-til-barnloese-men-regeringen-toever

Danmark oplever det laveste antal fødsler i 34 år, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Færre børn fødes, og fertiliteten er også faldet til det laveste niveau nogensinde.

Selvom faldet i fødselstallet kan skyldes flere faktorer, såsom den økonomiske usikkerhed og usikkerhed om fremtiden på grund af COVID-19-pandemien, kan stigende karriereambitioner og en øget bevidsthed om klimaforandringer også spille en rolle i, at færre vælger at få børn. Dette fald i fødselstallet og fertiliteten kan have en række konsekvenser for samfundet og økonomien.

Antallet af fødsler i Danmark er faldet til det laveste niveau nogensinde, ifølge nye tal fra Danmarks Statistik. I 2021 blev der født 54.704 børn, hvilket er en nedgang på 3,6% i forhold til året før og det laveste antal fødsler siden 1987.

Faldet i antallet af fødsler kan skyldes en række faktorer, herunder den økonomiske usikkerhed og usikkerheden om fremtiden som følge af COVID-19-pandemien. Desuden kan stigende karriereambitioner og en øget bevidsthed om klimaforandringer også spille en rolle i, at færre vælger at få børn.

Fertiliteten i Danmark, som måles ved det samlede antal børn, som en kvinde vil få i løbet af sit liv, er også faldet til det laveste niveau nogensinde. I 2021 var fertiliteten 1,54 børn pr. kvinde, hvilket er en nedgang fra 1,59 børn i 2020.

Det lave fødselstal og faldende fertilitet kan have en række konsekvenser for samfundet og økonomien, herunder en mindre arbejdsstyrke og mindre indtægter fra skat og afgifter til at finansiere velfærdsydelser som sundhed og pension.

Kilde: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/fertilitet

Vi lever i et samfund hvor stress og livstils-sygdomme er stadigt stigende og hvor det etablerede system, har et meget fragmenteret og snævert syn på f.eks. fertilitets-problematikker. I Biodynamisk Kranio Sakral Terapi ser man på helheden, og hvordan man kan understøtte helheden til at være så meget i balance så muligt.

Nicolaj Jespersen er eksamineret Kranio Sakral Terapeut og har klinik i Købehavn, hvor han også assisterer og underviser i Biodynamsik Kranio Sakral Terapi for Institut for Biodynamisk Kranio Sakral Terapi

Han fortæller at Biodynamisk Kranio Sakral Terapi,  bygger på de opdagelser Dr. Sutherland gjorde i de sidste år af hans liv, hvor han bevægede sig væk fra sin tidligere tilgang til Osteopati, som var mekanisk.

Dr. Sutherland blev mere og mere overbevist om, at han ikke var den der gjorde noget. At der var en højere intelligens på spil, som benævnte Breath of Life. - At der er en bagvedliggende sundhed, som aldrig går tabt, selv når vi ikke kan mærker den. Terapeutens rolle er i følge Dr. Sutherland derfor ikke at lede efter fejl, men at understøtte sundheden og derved give plads til, at kroppens egen intelligens kan bringe den tilbage i balance.

Navnet Biodynamisk er givet til den måde at udøve Kranio Sakral Terapi, af Franklin Sills og Michael Kern og betgner den måde man udøver Kranio Sakral Terapi på. Ordet er taget fra Embryologen Blechschmidt arbejde, hvor han beskriver de Biodynamiske kræfter der organiserer liv.  

Så i stedet for at bygge på teknikker, som i den biomekaniske tilgang, er ”teknikken” i højere grad terapeutens evne til at være i et omsorgsfuldt nærvær med klienten. Et møde hvor der ikke er nogen dømmen og ingen idé om hvad der er rigtig og forkert.

Camilla Willumsen fra Moderskaber har interviewet biodynamisk kranio sakral terapeut Nicolaj Jespersen. De snakker blandt andet om, hvordan man ved hjælp af Biodynamisk Kranio Sakral Terapi, kan understøtte par der har problemer med at få børn, og hvorfor så mange mennesker i Danmark kæmper med at blive gravide. 

Når en kvinde bliver ældre, falder hendes chance for at blive gravid og risikoen for, at hun mister barnet eller at der kommer misdannelser hos barnet stiger. Men hvad er det egentlig der sker på celleplan? Skotske forskere har et bud. 

Der er mange ting der skal på plads inden livet som nutidens moderne mor kan begynde. Uddannelsen skal helst færdiggøres, drømmejobbet skal haves, den rette mand skal findes og livet skal leves. Imens går årene, og det koster på fertilitetskontoen og flere og flere skal have hjælp til at få børn. 

Når ældre kvinder endelig bliver gravide følges de ofte særlig tæt af læge og jordmoder, fordi risikoen for medfødte misdannelser er væsentlig højere hos en kvinde der fx. er først i fyrrene, sammenlignet med en kvinde sidst i tyverne.

Læs også: Bliv gravid - Sådan styrker du din fertilitet

Hvorfor dette sker har en gruppe forskere fra Newcastles Universitet i Skotland måske fundet frem til, ved at kigge nærnere på hvad der sker i ægcellerne. 

Den gennemsnitlige alder for fødende kvinder i Danmark har været faldende i 2016. Det er første gang siden 2008, det sker, viser tal fra Danmarks Statistik.

Nye tal fra Danmarks Statestik viser, at for første gang i flere år, er den gennemsnitlige fødealder for samtlige fødende kvinder i hele Danmark faldende. I 2016 lå den gennemsnitligt fødealder på 30,8, mod 30,9 i årene tilbage til 2008. I 2006 var gennemsnitsalderen nede på 30,7 viser tallene. 

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder har svinget mere frem og tilbage de senere år. I 2016 lå tallet på: 29,1 og her skal vi tilbage til 2008 for at komme under det 29. år.

Sociolog og forsker i familieliv Mai Heide Ottosen, udtaler til DR, at selvom det er et lille fald, så er det en god udvikling, når alderen falder. Det er positivt på flere parametre, når familier kommer lidt tidligere igang, især hvis man vil have flere børn.

Der sker jo det, at når en kvinde bliver ældre, falder hendes chance for at blive gravid også, og risikoen for spontan abort stiger, ligesom risikoen for, at der kommer misdannelser hos barnet, stiger. 

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende danske kvinder er høj, og det går ud over frugtbarheden. 

Den ideelle fødealder i forhold til frugtbarhed, er når en kvinde er i 20’erne. I 30-års alderen sker der et markant fald i frugtbarheden.

En pige bliver født med omkring to millioner æg i æggestokkene, men som tiden går, bliver der færre og færre æg. Når pigen er i 14-15 års alderen vil hun have omkring en halv million æg tilbage, og når hun når hen til sin 45 års fødselsdag, vil hun stort set ikke have æg tilbage. 

Tal fra Danmarks Statistik viser at den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende i Danmark i 2015 var 29,1 år. Tallet er præcis det samme, som i 2014.

Opgørelsen viser også, at der er stor forskel på gennemsnitalderen i regionerne, fx var de førstegangsfødende i Region Sjælland i gennemsnit 27,9 år, mens de i Region Hovedstaden var 30,3 år.

Den relativ høje alder giver problemer med frugtbarheden hvis man i forvejen har en grundlæggende lav frugtbarhed, mener Anders Nyboe Andersen, som er klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsklinik: 

»Hvis man starter i en tidlig alder med at prøve at få børn, så har man i de unge år en indbygget høj frugtbarhed, så det gør ikke så meget, hvis det tager lidt tid, før det lykkes. Problemet er, hvis en kvinde som 20-årig har en grundlæggende lav frugtbarhed og venter, til hun er 35 år med at prøve at få børn, så er den frugtbarhed pludselig utilstrækkelig.« 

Derfor er den gennemsnitlige fødealder så høj

Mai Heide Ottosen, som er sociolog med speciale i familieliv og arbejdsliv, mener, at den primære forklaring på hvorfor førstegangsfødealderen er så høj, er, at kvinderne ønsker at være færdiguddannede og ude på arbejdsmarkedet inden de får børn. Hun ser en klar sammenhæng mellem hvor lang en uddannelse kvinderne tager, og hvornår de får børn. Det er således ikke et fravalg af børn, men en prioritering. Men det er desværre også en prioritering som kvinderne ikke selv er helt herre over.  

En anden årsag kan være, at vi har fået friheden til at kontrollere vores egen fertilitet i højere grad end tidligere. Men også den faktor, at ungdommen er blevet længere, spiller ind i væsentlig grad. Tidligere var man voksen, når man nåede konfirmationen, sådan er det ikke idag. Livsfasen der hedder ungdom er blevet meget længere og det kan være let at få smag for det individualiserede, uforpligtende liv.  

Men det er en farlig leg, at man først vil have en uddannelse, få et arbejde og etablere sig og så regner med det første barn som 36-årig og det andet som 39-årig, mener både Mai Heide Ottosen og Anders Nyboe Andersen. 

"Vi kan hjælpe med mange ting, men hvis kvindens alder er for høj, så kommer vi generelt til kort. Det, vi er allerdårligst til at korrigere for, er nemlig, at kvinden ikke har flere æg tilbage. Men assisteret reproduktion bidrager stadig til, at det ikke går endnu værre i Danmark. Uden vores hjælp ville der være endnu færre fødsler,« siger Anders Nyboe Andersen.

Kilde: Dagens medicin: Alderen for fødende kvinder stiger hastigt

Der fødes færre og færre børn i de industrialiserede lande. Fødselstallene er faldet så drastisk og er så alarmerende lave, at danske, finske og amerikanske forskere har set nærmere på årsagen.

Meget tyder på, at påvirkning fra diverse kemiske stoffer, som kan have hormonforstyrrende effekter, er en hovedaktør i årsagen til de lave fødselstal i industrilandene som fx Danmark.

Fødselsraterne i industrilandene har lige nu en så nedadgående kurve, at man ikke længere kan tilskynde sociologiske og økonomiske faktorer skylden alene. Og ganske rigtigt rammer forskerne hovedet på sømmet, da det viser sig, at man i vestilige lande bliver udsat for store mængder af kemiske stoffer, som man mistænker for at indeholde hormonforstyrrende stoffer. 

De præcise sammenhænge mellem fertilitet og hormonforstyrrende stoffer er dog stadig ukendte. Men forskerne påpeger, at myndighederne i de vestlige lande bør undersøge sammenhængene nærmere, da mænd og kvinder i industrilandene i stigende grad har sværere ved at få børn.

Bliv Gravid – sådan styrker du din fertilitet er til dig, der gerne vil være gravid.

Hvor du end er på din fertilitetsrejse, er der noget at hente.

Her får du indsigt i, hvad du selv kan gøre for at styrke fertiliteten gennem effektive redskaber som fx fertilitetsfremmende kost, livsstil, mindset og motion. Kort sagt, det der virker.

Alligevel er det ikke altid, den hellige graviditet er velforvaret blot vi spiser efter bestemte principper, vælger svanemærkede produkter og slapper af på den helt zen-agtige måde. Diagnose eller ej – nogle gange er der dybere funktionelle ubalancer på spil. Dem kan du også læse om i denne bog.

Bliv Gravid – Sådan styrker du din fertilitet gør det nemt og enkelt at komme i gang med velsmagende og frugtbare opskrifter samt et enkelt og nærende fertilitetsyogaprogram. Her er (næsten) ingen løftede pegefingre, men masser af velsmag, sundhed og plads til god samvittighed. Og du bliver rustet til at styrke fertiliteten både i dobbeltsengen, i køkkenet, på badeværelseshylderne og i hverdagen i al almindelighed. Det bliver både sjovt, nærende og lækkert!

Kom igang med at styrke din fertilitet og dit velvære. Køb bogen Bliv gravid -sådan styrker du din fertilitet lige her.

Homøopatisk medicin er lægemidler fra mineral-, plante,- og dyreriget, som ved hjælp af en særlig metode, der kaldes potensering, bliver stærkt fortyndede. Ved indtagelse af disse stærkt fortyndede dråber gives der en medicinsk impuls til kroppens immunforsvar. 

Feber er for eksempel noget de fleste får på et tidspunkt og det er en naturlig del af vores immunforsvar. Med et homøopatisk middel kan vi gøre feberen mere lempelig og harmonisk, samtidig med, at vi forbygger feberkramper.

Ved du at dine tanker stresser din krop lige så meget som fysisk stress? Tænker du over, hvad du kan gøre anderledes for at opnå drømmen: At blive mor? Måske for første gang eller måske for anden eller tredje gang? Og er du måske ved at kaste håndklædet i ringen og droppe mor-drømmen? 

Hvad er stress egentligt for en størrelse?

Hvad er det så der sker i din krop når du er stresset? 

Læs også: De fleste mødre er mere stressede end de er klar over.. er du en af dem?

Lever din drøm?

Min historie

Der var mistanke om PCOS, og tidligere har der været mistanke om endometriose, så løsningen for mig blev hormoner og inseminering - resultatet var (efter at have mistet én graviditet): En graviditet hvor jeg svulmede op, fik bylder i ansigtet og endte med en svangerskabsforgiftning, hvor jeg ikke kunne mærke hvor hårdt belastet min krop var, selvom den skreg på hjælp!

En fødsel, som blev sat i gang 1 måned for tidligt og som endte i akut kejsersnit - hvor både mit og min babys liv var i fare. Hvor jeg vågnede op på intensiv, jeg havde mistet meget blod, mit blodtryk var højt og lever- og nyretal ustabile. I det hele taget ikke en oplevelse, som jeg ønsker nogen skal igennem! 

De fleste af os lever vores liv i hovedet og ikke i kroppen. Jeg tror på, at netop dét er en af de vigtigste årsager til, at vores krop ikke altid lige leverer en graviditet som forventet, fordi der pludselig ikke er forbindelse mellem hovedet og kroppen. Og selvom det ville være fantastisk, så er det ikke muligt at tænke sig gravid. Lige der kan hoved ikke gøre til eller fra. 

Læs også: Stresset? Find ro og overskud med disse yogaøvelser