Danmark oplever det laveste antal fødsler i 34 år, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Færre børn fødes, og fertiliteten er også faldet til det laveste niveau nogensinde. Selvom faldet i fødselstallet kan skyldes flere faktorer, såsom den økonomiske usikkerhed og usikkerhed om fremtiden på grund af COVID-19-pandemien, kan stigende karriereambitioner og en øget bevidsthed om klimaforandringer også spille en rolle i, at færre vælger at få børn. Dette fald i fødselstallet og fertiliteten kan have en række konsekvenser for samfundet og økonomien.

Antallet af fødsler i Danmark er faldet til det laveste niveau nogensinde, ifølge nye tal fra Danmarks Statistik. I 2021 blev der født 54.704 børn, hvilket er en nedgang på 3,6% i forhold til året før og det laveste antal fødsler siden 1987.

Faldet i antallet af fødsler kan skyldes en række faktorer, herunder den økonomiske usikkerhed og usikkerheden om fremtiden som følge af COVID-19-pandemien. Desuden kan stigende karriereambitioner og en øget bevidsthed om klimaforandringer også spille en rolle i, at færre vælger at få børn.

Fertiliteten i Danmark, som måles ved det samlede antal børn, som en kvinde vil få i løbet af sit liv, er også faldet til det laveste niveau nogensinde. I 2021 var fertiliteten 1,54 børn pr. kvinde, hvilket er en nedgang fra 1,59 børn i 2020.

Det lave fødselstal og faldende fertilitet kan have en række konsekvenser for samfundet og økonomien, herunder en mindre arbejdsstyrke og mindre indtægter fra skat og afgifter til at finansiere velfærdsydelser som sundhed og pension.

Kilde: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/fertilitet

Når en kvinde bliver ældre, falder hendes chance for at blive gravid og risikoen for, at hun mister barnet eller at der kommer misdannelser hos barnet stiger. Men hvad er det egentlig der sker på celleplan? Skotske forskere har et bud. 

Der er mange ting der skal på plads inden livet som nutidens moderne mor kan begynde. Uddannelsen skal helst færdiggøres, drømmejobbet skal haves, den rette mand skal findes og livet skal leves. Imens går årene, og det koster på fertilitetskontoen og flere og flere skal have hjælp til at få børn. 

Når ældre kvinder endelig bliver gravide følges de ofte særlig tæt af læge og jordmoder, fordi risikoen for medfødte misdannelser er væsentlig højere hos en kvinde der fx. er først i fyrrene, sammenlignet med en kvinde sidst i tyverne.

Læs også: Bliv gravid - Sådan styrker du din fertilitet

Hvorfor dette sker har en gruppe forskere fra Newcastles Universitet i Skotland måske fundet frem til, ved at kigge nærnere på hvad der sker i ægcellerne. 

Den gennemsnitlige alder for fødende kvinder i Danmark har været faldende i 2016. Det er første gang siden 2008, det sker, viser tal fra Danmarks Statistik.

Nye tal fra Danmarks Statestik viser, at for første gang i flere år, er den gennemsnitlige fødealder for samtlige fødende kvinder i hele Danmark faldende. I 2016 lå den gennemsnitligt fødealder på 30,8, mod 30,9 i årene tilbage til 2008. I 2006 var gennemsnitsalderen nede på 30,7 viser tallene. 

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder har svinget mere frem og tilbage de senere år. I 2016 lå tallet på: 29,1 og her skal vi tilbage til 2008 for at komme under det 29. år.

Sociolog og forsker i familieliv Mai Heide Ottosen, udtaler til DR, at selvom det er et lille fald, så er det en god udvikling, når alderen falder. Det er positivt på flere parametre, når familier kommer lidt tidligere igang, især hvis man vil have flere børn.

Der sker jo det, at når en kvinde bliver ældre, falder hendes chance for at blive gravid også, og risikoen for spontan abort stiger, ligesom risikoen for, at der kommer misdannelser hos barnet, stiger. 

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende danske kvinder er høj, og det går ud over frugtbarheden. 

Den ideelle fødealder i forhold til frugtbarhed, er når en kvinde er i 20’erne. I 30-års alderen sker der et markant fald i frugtbarheden.

En pige bliver født med omkring to millioner æg i æggestokkene, men som tiden går, bliver der færre og færre æg. Når pigen er i 14-15 års alderen vil hun have omkring en halv million æg tilbage, og når hun når hen til sin 45 års fødselsdag, vil hun stort set ikke have æg tilbage. 

Tal fra Danmarks Statistik viser at den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende i Danmark i 2015 var 29,1 år. Tallet er præcis det samme, som i 2014.

Opgørelsen viser også, at der er stor forskel på gennemsnitalderen i regionerne, fx var de førstegangsfødende i Region Sjælland i gennemsnit 27,9 år, mens de i Region Hovedstaden var 30,3 år.

Den relativ høje alder giver problemer med frugtbarheden hvis man i forvejen har en grundlæggende lav frugtbarhed, mener Anders Nyboe Andersen, som er klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsklinik: 

»Hvis man starter i en tidlig alder med at prøve at få børn, så har man i de unge år en indbygget høj frugtbarhed, så det gør ikke så meget, hvis det tager lidt tid, før det lykkes. Problemet er, hvis en kvinde som 20-årig har en grundlæggende lav frugtbarhed og venter, til hun er 35 år med at prøve at få børn, så er den frugtbarhed pludselig utilstrækkelig.« 

Derfor er den gennemsnitlige fødealder så høj

Mai Heide Ottosen, som er sociolog med speciale i familieliv og arbejdsliv, mener, at den primære forklaring på hvorfor førstegangsfødealderen er så høj, er, at kvinderne ønsker at være færdiguddannede og ude på arbejdsmarkedet inden de får børn. Hun ser en klar sammenhæng mellem hvor lang en uddannelse kvinderne tager, og hvornår de får børn. Det er således ikke et fravalg af børn, men en prioritering. Men det er desværre også en prioritering som kvinderne ikke selv er helt herre over.  

En anden årsag kan være, at vi har fået friheden til at kontrollere vores egen fertilitet i højere grad end tidligere. Men også den faktor, at ungdommen er blevet længere, spiller ind i væsentlig grad. Tidligere var man voksen, når man nåede konfirmationen, sådan er det ikke idag. Livsfasen der hedder ungdom er blevet meget længere og det kan være let at få smag for det individualiserede, uforpligtende liv.  

Men det er en farlig leg, at man først vil have en uddannelse, få et arbejde og etablere sig og så regner med det første barn som 36-årig og det andet som 39-årig, mener både Mai Heide Ottosen og Anders Nyboe Andersen. 

"Vi kan hjælpe med mange ting, men hvis kvindens alder er for høj, så kommer vi generelt til kort. Det, vi er allerdårligst til at korrigere for, er nemlig, at kvinden ikke har flere æg tilbage. Men assisteret reproduktion bidrager stadig til, at det ikke går endnu værre i Danmark. Uden vores hjælp ville der være endnu færre fødsler,« siger Anders Nyboe Andersen.

Kilde: Dagens medicin: Alderen for fødende kvinder stiger hastigt

Der fødes færre og færre børn i de industrialiserede lande. Fødselstallene er faldet så drastisk og er så alarmerende lave, at danske, finske og amerikanske forskere har set nærmere på årsagen.

Meget tyder på, at påvirkning fra diverse kemiske stoffer, som kan have hormonforstyrrende effekter, er en hovedaktør i årsagen til de lave fødselstal i industrilandene som fx Danmark.

Fødselsraterne i industrilandene har lige nu en så nedadgående kurve, at man ikke længere kan tilskynde sociologiske og økonomiske faktorer skylden alene. Og ganske rigtigt rammer forskerne hovedet på sømmet, da det viser sig, at man i vestilige lande bliver udsat for store mængder af kemiske stoffer, som man mistænker for at indeholde hormonforstyrrende stoffer. 

De præcise sammenhænge mellem fertilitet og hormonforstyrrende stoffer er dog stadig ukendte. Men forskerne påpeger, at myndighederne i de vestlige lande bør undersøge sammenhængene nærmere, da mænd og kvinder i industrilandene i stigende grad har sværere ved at få børn.

Bliv Gravid – sådan styrker du din fertilitet er til dig, der gerne vil være gravid.

Hvor du end er på din fertilitetsrejse, er der noget at hente.

Her får du indsigt i, hvad du selv kan gøre for at styrke fertiliteten gennem effektive redskaber som fx fertilitetsfremmende kost, livsstil, mindset og motion. Kort sagt, det der virker.

Alligevel er det ikke altid, den hellige graviditet er velforvaret blot vi spiser efter bestemte principper, vælger svanemærkede produkter og slapper af på den helt zen-agtige måde. Diagnose eller ej – nogle gange er der dybere funktionelle ubalancer på spil. Dem kan du også læse om i denne bog.

Bliv Gravid – Sådan styrker du din fertilitet gør det nemt og enkelt at komme i gang med velsmagende og frugtbare opskrifter samt et enkelt og nærende fertilitetsyogaprogram. Her er (næsten) ingen løftede pegefingre, men masser af velsmag, sundhed og plads til god samvittighed. Og du bliver rustet til at styrke fertiliteten både i dobbeltsengen, i køkkenet, på badeværelseshylderne og i hverdagen i al almindelighed. Det bliver både sjovt, nærende og lækkert!

Kom igang med at styrke din fertilitet og dit velvære. Køb bogen Bliv gravid -sådan styrker du din fertilitet lige her.

Homøopatisk medicin er lægemidler fra mineral-, plante,- og dyreriget, som ved hjælp af en særlig metode, der kaldes potensering, bliver stærkt fortyndede. Ved indtagelse af disse stærkt fortyndede dråber gives der en medicinsk impuls til kroppens immunforsvar. 

Feber er for eksempel noget de fleste får på et tidspunkt og det er en naturlig del af vores immunforsvar. Med et homøopatisk middel kan vi gøre feberen mere lempelig og harmonisk, samtidig med, at vi forbygger feberkramper.

Ved du at dine tanker stresser din krop lige så meget som fysisk stress? Tænker du over, hvad du kan gøre anderledes for at opnå drømmen: At blive mor? Måske for første gang eller måske for anden eller tredje gang? Og er du måske ved at kaste håndklædet i ringen og droppe mor-drømmen? Vent lidt og læs med her, måske der stadig er håb for dig!

Hvad er stress egentligt for en størrelse?

Hvad er det så der sker i din krop når du er stresset? 

Læs også: De fleste mødre er mere stressede end de er klar over.. er du en af dem?

Lever din drøm?

Min historie

Der var mistanke om PCOS, og tidligere har der været mistanke om endometriose, så løsningen for mig blev hormoner og inseminering - resultatet var (efter at have mistet én graviditet): En graviditet hvor jeg svulmede op, fik bylder i ansigtet og endte med en svangerskabsforgiftning, hvor jeg ikke kunne mærke hvor hårdt belastet min krop var, selvom den skreg på hjælp!

En fødsel, som blev sat i gang 1 måned for tidligt og som endte i akut kejsersnit - hvor både mit og min babys liv var i fare. Hvor jeg vågnede op på intensiv, jeg havde mistet meget blod, mit blodtryk var højt og lever- og nyretal ustabile. I det hele taget ikke en oplevelse, som jeg ønsker nogen skal igennem! 

De fleste af os lever vores liv i hovedet og ikke i kroppen. Jeg tror på, at netop dét er en af de vigtigste årsager til, at vores krop ikke altid lige leverer en graviditet som forventet, fordi der pludselig ikke er forbindelse mellem hovedet og kroppen. Og selvom det ville være fantastisk, så er det ikke muligt at tænke sig gravid. Lige der kan hoved ikke gøre til eller fra. 

Læs også: Stresset? Find ro og overskud med disse yogaøvelser

Årsagen til halvdelen af alle barnløses problemer antages at skyldes sædkvaliteten. Dårlig sædkvalitet plager rigtig mange danske mænd. Ifølge nyere forskning fra Rigshospitalet har kun hver 4. yngre mand en optimal sædkvalitet.

Grunden til den udbredte forekomst af nedsat sædkvalitet kan skyldes mange faktorer, men man ved med sikkerhed, at bl.a. rygning, alkohol, kaffe samt usund mad og fedme kan have en meget negativ indflydelse. Alle disse faktorer vil med tiden føre til oxidativ stress i kroppen. Oxidativ stress vil opstå, når niveauet af de frie radikaler i kroppens celler overstiger niveauet af antioxidanter.

Nu er det sådan at selvom frie radikaler er nødvendige i mange af de processer der sker i kroppen, så har frie radikaler også evnen til at skade cellevægge og DNA og det vil føre til dårlig sædkvalitet og/eller andre ubalancer. 

Sædceller er primitive celler og har i modsætning til andre af kroppens celler ingen mekanismer til at reparere sig selv, når først cellevæg eller DNA er blevet skadet, hvilket gør sædceller ekstremt følsomme overfor oxidativt stress.

Forskning i sædkvalitet

Til trods for at halvdelen af alle tilfælde af ufrivillig barnløshed antages at skyldes problemer med mandens fertilitet, findes der idag ingen anerkendt behandling af nedsat sædkvalitet i det danske sundhedsvæsen. Men både i udlandet og herhjemme forskes der i sædkvalitet og hvad der kan forbedre den. 

Forskere ved Queen Margaret University, Edinburgh, har for eksempel fundet ud af, at testosteron-niveauet hos både mænd og kvinder stiger ved indtagelse af granatæble. Der er faktisk tale om en meget markant stigning på mellem 16-30% og det på bare to uger med indtagelse af granatæblesaft, skriver engelske Mirror News.

Ud over at øge kønshormonet testosteron fandt forskerne en række andre gavnlige effekter. Blandt andet steg de positive følelser hos forsøgspersonerne betragteligt.

Det understøtter tidligere studier der har vist, at et øget testosteron-niveau har en positiv indflydelse på humøret, men også hukommelse og stress. Tidligere undersøgelse på universitetet viste endvidere, at granatæblesaften sænker højt blodtryk, stimulerer sexlysten og styrker knogler og muskler.

Granatæble indeholder nogle unikke garvestoffer kaldet punicalaginer, som i tarmen nedbrydes til stoffer der har direkte eller indirekte antioxidanteffekt. 

Men også den thailandske ingefærlignende galangarod indeholder aktivstoffer som har effekt på sædkvalitet. Frisk galangarod indeholder rigelige mængder af stoffet acetoxychavicol acetat (ACA), som også er en antioxidant. Dette stof findes kun i galangaroden. Men ACA er særligt følsomt og nedbrydes ved kontakt med vand, særligt i kombination med varme. Det betyder, at hvis ikke galangaroden forarbejdes skånsomt, mistes størstedelen af ACA i forarbejdningsprocessen.

Forskning viser, at danske mænds gennemsnitlige niveau af det mandlige kønshormon testosteron er faldet i forhold til det gennemsnitlige niveau for deres bedstefædre. Årsagen til den faldende tendens er stadig uvis.

Undersøgelser viser endvidere, at ufrugtbare mænd har lavere værdier af testosteron end frugtbare mænd.   

Testosteron spiller en stor rolle for drenge og mænds udvikling på en lang række områder ligefra muskelmasse, fedtforbrænding og humør, til seksualitet, aldring og livslængde.

Det samme lader til at gælde for sædkvaliteten, fortæller Tina Kold Jensen som er professor ved Syddansk Universitet og Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet.