Dr. Shetreat-Klein fra New York har et radikalt råd til forældre: Lad dine børn spise mere skidt. Lad dem spise jord, lege med mudder, blive beskidte og bekymr dig ikke så meget om bakterier. På den måde vil dine børn være modstandsdygtige overfor skiftende miljøpåvirkninger.

Hvad går det nu ud på? Vi lærer ungerne at børste tænder i anti-bakteriel tandpasta. Sundhedsstyrelsen laver anbefalinger om hvordan og hvor grundigt de små i daginstitutionerne skal vaske hænderne i sæbe, som slår bakterier ihjel. Neglene skal renses hyppigt, mad skal opbevares i et nærmest sterilt miljø, jordbær fra haven skal vaskes grundigt og ikke noget med at spise sand. Efter kontakt med husdyr skal de små næver sprittes af, og etiketterne på rengøringsmidlerne praler af deres bakteriedræbende evner. Men er det nu også sundt at slå alle de bakterier ihjel og skåne vores børn for jord i maden? 

Ikke hvis du spørger Mary Shetreat-Klein, som er børne-neurolog og mor til 3. Hun har nemlig udgivet flere bøger om, hvordan vi kan forbedre børns sundhed markant ved at droppe snavse-hysteriet og udsætte vores børn for langt flere forskellige bakterier, end vi moderne hygiejne-fikserede forældre måske har lyst til.

Hendes bøger "The Dirt Cure" og ”Healthy Food, Healthy Gut, Happy Child” beskriver, baseret på både hendes egen lægefaglige forskning og erfaring med et astmatisk barn, hvordan kroppens immunforsvar faktisk har godt af at blive udfordret af mange forskelige bakteriestammer og – miljøer. Jo flere, desto bedre.

Læs også: Sådan slipper I for astma, allergi og eksem

 

Når vi gør alting pinligt rent og aldrig ruller rundt i mudderet udenfor, så bliver immunforsvaret slapt og forvirret og begynder at overreagere. Autoimmune sygdomme såsom astma, eksem og kroniske betændelsestilstande er i virkeligheden kroppen, som angriber sig selv i den tro, at der er tale om noget frygteligt farligt. Den forvirring opstår, fordi immunforsvaret – som ”bor” i tarmene – ikke har lært at tackle miljøpåvirkninger og derfor ikke kan skelne mellem ”de gode og de onde”, så at sige. 

At vi skal være gode ved vores tarmsystem for at få en godt helbred er også emnet for en dansk nyudgivelse, nemlig ”Tarme med Charme” af Giulia Enders. 

Shetreat-Klein skriver, at der i én teske havejord er flere mikrober, end der er mennesker på jorden. Og det er netop den diversitet, vores krop har brug for. Vores vane med at spise højtryksspulet mad uden skræl på, ofte dyrket med brug af sprøjtemidler i monokultur, hvor intet andet liv end lige netop afgrøden kan leve, desinficere vores hjem og kogevaske vores tøj, er tilsyneladende ikke godt for hverken mennesker eller miljø.

   

Hendes udsagn underbygges bl.a. af forskning offentliggjort i det anerkendte fagblad Occupational Environmental som viser, at børn, der udsættes for blegemidler i deres hjemmemiljø, faktisk har flere infektioner og oftere influenza, end børn uden blegemidler i deres omgivelser.

Så ud med klorinen og kogevasken, og frem med mudderkagerne. - Hvis du tør.

Se desuden: Lyn-introduktion til bakterier i menneskets krop – en 9 minutters TED-talk

Kilder: Telegraph.co.uk: Let them eat dirt

Politiken: Forskers hyldest til tarmsystemet er en ren bestseller

 

Sundhedsstyrelsens tiltag sidste år, om at fraråde komælk til børn under 1 år blev hilst venkomment af de læger og sundhedseksperter landet over, som ikke mener, at mælk er sundt for hverken spædbørn, børn eller voksne for den sags skyld.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger lader dog meget tilbage at ønske, da Sundhedsstyrelsen udelukkende begrunder deres anbefaling med, at det store proteinindhold i komælk kan lede til overvægt senere i livet.

Ifølge læger og sundhedseksperter der fraråder mælk, er der dog mange andre gode grunde til at undgå komælk.

Småbørnsforældre der gerne helt undgår komælk savner dog alternativer til de mange modermælkserstatninger på det danske marked, der netop alle er baseret på komælk.

De fleste småbørnsforældre kender til de modermælkserstatninger der er på det danske marked som Nan, Allomin, Hipp og Baby Me Organic. De er imidlertid alle baseret på komælk. Produkterne er ofte en blanding af mælk og valle og man har bestræbt sig med at efterligne modermælkens sammensætning i forhold til proteinmængde og langkædede fedtsyrer mm. 

Sundhedsstyrelsen har lavet nye retningslinier i forhold til deres anbefalinger omkring komælk til spædbørn.

Sundhedsstyrelsen fraråder nu komælk til spædbørn. Det sker mere end ti år efter, at adskillige læger begyndte at gøre opmærksom på de problematikker der er ved danske småbørns indtag af komælk.

Sundhedsstyrelsen skriver således i sin folder:

"Det anbefales, at børn ikke får komælk, men kun modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår. Årsagen er, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk og et lavt jernindhold. Der er dokumentation for, at for meget protein i spædbørnsalderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet”.

Anbefalingen hviler på, at der er risiko for udvikling af overvægt.  

Men der ligger mange omfattende videnskabelige bevismatrialer til grund for, at der er andre gode grunde til at fraråde komælk til spædbørn.

Blandt andet er der større risiko for at udvikle type 1 diabetes, kræft, mellemørebetændelse, ADHD og knogleskørhed hos voksne.

Læs mere om studierne her hos Annette Harbech Olesen fra Mad for livet

 

 

Børn, der bliver taget ved kejsersnit under fødslen, har større risiko for at få alvorlige sygdomme senere i livet. Det viser et nyt dansk studie med professor i børneastma Hans Bisgaard i spidsen.

Er dit barn født vaginalt, har det gode chancer for at undgå alvorlige sygdomme senere hen. I hvert fald hvis man sammenligner med børn, der er taget med kejsersnit.

Et nyt kæmpestudie fra Danmark viser, at der er større risiko for at få en række kroniske sygdomme såsom astma, tarmsygdomme, allergi og leukæmi, hvis et barn kommer til livet ved hjælp af et kejsersnit.

Undersøgelsen tager afsæt i 2 millioner fødsler i Danmark i en periode på 35 år fra 1973 til 2012.

Det er første gang nogensinde, at man kan bevise, at der er større risici forbundet med et kejsersnit end ved en vaginal fødsel. Farlige sygdomme, der opstår på grund af fejl i immunsystemet, kan altså med større risiko opstå senere i livet, hvis man er født ved kejsersnit.

Der er blandt andet 20 procent større risiko for at få astma senere i livet, hvis man er født med kejsersnit, og der er ca. 40 procent forhøjet risiko for at få immundefekter.

Grundet studiets enorme størrelse og omfang vurderer Niels Heegaard, professor i klinisk biologi og forsker i immunologiske sygdomme ved Statens Serum Institut, at undersøgelsens resultater er meget solide. 

 Læs også; 
https://min-barsel.dk/nyheder/kvinder-der-foder-ved-kejsersnit-skal-tilbydes-genoptraening
https://min-barsel.dk/fodsel/er-dit-barn-en-af-de-fem
https://min-barsel.dk/nyheder/forsker-derfor-skal-antallet-af-kejsersnit-ned

 

D-vitaminet, som blandt forskere er udråbt til at være super-vitaminet der forebygger kræft, hjertekarsygdomme og autoimmune sygdomme, har nu været under lup igen.

Forskere ved Dansk BørneAstma og forskere fra Harvard Medical School har i to forskellige studier undersøgt, om risikoen for at få astma kan nedsættes hvis deres mødre får et ekstra tilskud af D-vitamin fra 24. graviditetsuge.

Studierne, hvor 1500 kvinder blev undersøgt, viser, at et øget tilskud af D-vitamin under graviditeten sandsynligvis mindsker risikoen for, at barnet vil udvikle astma med hele 20 procent.

Hvis alle gravide i Danmark øgede deres indtag af D-vitamin, ville det altså svare til, at der ville komme en femtedel færre danske børn med astma til verden.

Læs også: Guide: Sådan slipper I for astma, allergi og eksem. 

Men studierne får kritik af Lars Hyldstrup som er overlæge på Endokrinologisk Afdeling på Hvidovre Hospital. Han mener, at studiet burde have omfattet, at der blev givet D-vitamindoser til barnet efter fødslen.

Overlægens begrundelse er, at modning af immunsystemet for alvor finder sted, når barnet er født og får virus og bakterier, som immunsystemet skal lære at reagere på. D-vitamin har netop vist sig at have en betydelig effekt på immunforsvarets udvikling og modning. 

Astma er den hyppiste kroniske børnesygdom i Danmark, så der er god grund til at spise høje doser D-vitamin under graviditeten, men også at give dit barn tilskud af D-vitamin fra fødslen.


Læs også: D-vitaminmangel hos spædbørn ses alt for ofte

Læs også: Tilskud af D-vitamin

 

Eksem, astma og allergi hos børn er de sidste årtier eksploderet i vores del af verden. Efterhånden er det ganske almindelige sygdomme hos børn. Faktisk er forekomsten af sygdommene steget i takt med, at vi har fået bedre boliger og hygiejnemæssige forhold. Lige præcis disse faktorer bliver jo ofte fremført som årsagen til, at antallet af infektionssygdomme generelt er faldet.

Atopiske sygdomme

Atopiske sygdomme er kendetegnet ved, at dele af immunforsvaret er aktiveret og skaber en inflammationstilstand i kroppen. De proinflammatoriske stoffer, der udskilles, fremkalder symptomerne i luftveje, hud, øjne og næse. 

Men du kan sagtens gøre noget ved årsagerne til dit barns symptomer. 


Kodeordet er IMMUNFORSVAR.

Herunder kan du se de vigtigste årsager til, at dit barn udvikler en atopisk sygdom, og hvordan du kan sikre en sund udvikling af immunforsvaret. Hvis du har mulighed for det, så start med dig selv og forebyg allerede i graviditeten.
 

Sterilt miljø – stop overforbrug af håndsprit og tag på bondegårdsbesøg!

Det er også vigtigt, at dit barn tidligt i livet kommer i kontakt med virus, bakterier og parasitter fra andre børn.

Så når dit barn får en omgang skoldkopper eller børneorm styrker det rent faktisk immunforsvaret. Bakterierne og virusinfektionerne uddanner den del af immunforsvaret, som beskytter mod infektioner og cancer. Så tag en tur ud i naturen og slap lidt af med bakteriehysteriet og håndspritten.

Tarmflora – tag tilskud af gavnlige tarmbakterier og fermenterede fødevarer!

Noget af det, der kan påvirke udviklingen af sund tarmflora negativt, er manglende amning, kejsersnit eller, at barnet har arvet mors (og indirekte fars) dårlige tarmflora. Vi ved f.eks., at børn af mødre, der under graviditeten har overvækst af candida, har større risiko for at få tilstanden leaky gut (utæt tarm), som netop kan øge risikoen for udvikling af astma, eksem og allergier. 

Giftstoffer fra omgivelserne hæmmer både tarmflora og immunforsvar

For tidlig introduktion af mad til babyer under 6 mdr. 

De fleste børn har først en fuldt tætnet tarmvæg, når de er omkring 12 mdr., og nogle børn har det først omkring 2 års alderen. Hvis dit barn har en dårlig tarmflora og får højallergene fødevarer tidligt i livet, kan tætningen af tarmen hæmmes og føre til atopiske sygdomme, autoimmune sygdomme og andre kroniske sygdomme senere i livet. 
 

Gluten og mælk trigger immunforsvaret

Hverken gluten eller mælk er nødvendige ingredienser i en sund kost, så du/dit barn kan uden problemer droppe dem helt i nogle måneder til fordel for masser grønt, frugt, kød, æg, fisk, nødder og kerner. For at opleve forbedring i symptomerne, skal de fleste være mælkefri (ALLE former for mælk, smør, ost, yoghurt mm.) i min. 6 uger og glutenfri i min. 12 uger. 

Højt blodsukker hæmmer optagelsen af C-vitamin

Det er derfor en god idé, at sørge for at holde blodsukkeret stabilt ved at droppe (eller skære ned på) alt det raffinerede sukker og hurtige kulhydrater og i stedet erstatte det med naturligt søde frugter og bær. Det er også vigtigt at få nok protein og fedt til at stabilisere blodsukkeret. Mange mennesker har derudover god gavn af et ekstra tilskud af C-vitamin.
 

Mangel på D-vitamin øger risikoen for atopisk sygdom

Vi ved, at tilskud med D-vitamin især hjælper mange mennesker med atopiske sygdomme til at få det bedre. 
 

Mangel på sunde fedtstoffer skaber inflammation

Omega 6 fedtsyren gammalinolensyre (GLA) er dog en gavnlig omega 6 fedtsyre og ofte en mangel hos mennesker med atopiske sygdomme. GLA kan tages som tilskud i form af kæmpenatlysolie.

Kosttilskud til forebyggelse af eksem, astma og allergi allerede i graviditeten

• Probiotika (gode tarmbakterier) – jeg anbefaler denne
• Supplér meget gerne med fermenterede grøntsager, der indeholder masser af gavnlige bakterier til tarmfloraen.
• Multivitamin, så dit og dit barns immunforsvar er godt dækket ind med vitaminer og mineraler – jeg anbefaler denne, som indeholder alle de nødvendige vitaminer og mineraler i optimale doser.
• D-vitamin – 2000 i.u. (38 mcg) dagligt – jeg anbefaler D-pearls
• C-vitamin - 3000-5000mg dagligt. Kan købes i helsekosten.
  
  

Kosttilskud til din baby under 1 år med en atopisk sygdom

Hvis du ammer, skal du selv tage en god letoptagelig multivitamin, så din modermælk (og du selv) er sprængfyldt med gode næringsstoffer – denne er god (men kun til dig, der ikke er gravid!) 

• Prosymbioflor dråber – 6 dråber dagligt fordelt over dagen (kan dryppes på brystvorten inden barnet sutter eller i flasken). Kan købes her
• Bifidobacterium infantis – følg dosis på pakken. Kan købes her
• BioGaia – følg dosis på pakken. Kan købes i helsekosten eller på apoteket.
• D-vitamin – 1200 i.u. (30mcg) – køb fx D-Pearls eller Solarays D-vitamin (den er på 30mcg) i helsekosten. Prik hul på kapslen og giv indholdet på en ske til din baby. Indholdet kan også dryppes på brystvorten, sutteflasken eller en finger, så din baby kan sutte det af.
• C-vitamin – 1g dagligt fordelt på 2-3 doser i løbet af dagen – jeg anbefaler denne. Denne form for liposomalt c-vitamin har meget høj optagelighed og er pakket i små pakninger med 1g i hver. Det er i form af gelé og kan gives ved at putte lidt på brystvorten, sutteflasken eller fingeren og lade din baby sutte det af. Du kan også give det i en lille engangssprøjte.
• Cod Liver Oil (omega 3)  – ½ tsk. dagligt på en ske eller i sutteflasken. 
  
  

Kosttilskud til dit barn over 1 år med en atopisk sygdom

• Multivitamin – jeg anbefaler denne
• Probiotika (gode tarmbakterier) – jeg anbefaler denne
• D-vitamin – 1200 i.u. (30mcg) – køb fx D-pearls eller Solarays D-vitamin (den er på 30mcg) i helsekosten
• C-vitamin – 500mg-3000mg dagligt. Kan købes i helsekosten.
• Zink – 10-15mg dagligt - Kan købes her
• Omega-3 olie eller Cod Liver oil fra Nordic Naturals. 1 tsk. dagligt. Kan købes i helsekosten.
• GLA i form af kæmpenatlysolie. ½ spsk. dagligt. Kan købes i helsekosten.
  
  

 

En omfattende dansk undersøgelse med flere end 30.000 børn viser nu, at gravide der tager antibiotika har 20 procent højere risiko for, at deres barn udvikler astma.

Meget peger på, at antibiotika simpelthen forstyrrer mikrobiologien (den naturlige forekomst af bakterier) hos den gravide.

Når en gravid tager antibiotika, slår hun ikke kun en infektion ned, men ændrer faktisk også på den mikrobielle balance. Dette har tilsyneladende betydning for, om barnet får de bakterier, som det skal bruge for at udvikle et sundt immunforsvar som blandt andet skal forebygge astma. 

Studiet viser også, at risikoen for, at barnet udvikler astma stiger i takt med hvor mange gange kvinden har fået antibiotika under graviditeten. 

Studiet understøtter andre studier af Dansk BørneAstma Center, ved at det har en afgørende betydning for det bakteriemiljø som barnet udsættes for i det helt tidlige liv, og risikoen for senere udvikling af astma. Jo flere behandlinger med antibiotika barnet får i det tidlige liv, des større risiko for astma.  

Selvom du som gravid ønsker at være særligt påpasselig med at tage antibiotika, skal du være opmærksom på, at der er tilfælde, hvor antibiotika er nødvendigt, f.eks ved en bakteriel urinvejsinfektion som kan brede sig til livmoderen og igangsætte tidlig fødsel.

 

Antallet af danskere med astma stiger støt og fortsætter stigningen i samme takt, vil omkring hver tiende dansker om ti år lide af astma.

I år 2020 vil 433.000 have astma og 1,7 millioner danskere have allergi, mener sundhedsstyrelsen.

Idag er det sådan at ca. hvert tredje barn under tre år oplever mindst ét tilfælde af astmatisk bronkitis og ca. hvert tredje barn med astmatisk bronkitis får senere stillet diagnosen astma.

I alt har 8-10 procent af skolebørn i Danmark astma. 80 procent af skolebørn med astma har også allergi, hvilket kan udløse eller forværre symptomerne.

Bakterier som forebyggelse

Forskere på området har fundet frem til, at det tilsyneladende er sundt, at vi især som børn bliver udsat for en passende mængde af mange forskellige bakterier og mikroorganismer fordi dette ser ud til at styrke vores immunforsvar.

Det er særligt op til femårsalderen, at immunsystemet dannes og påvirkes.

Forskerne håber nu at få sat navn på, hvilke typer af bakterier børn skal påvirkes med som små, og på den måde finde nye typer af bakteriekulturer, der kan bruges til at bremse astma og allergi.

Pssst! Kunne du tænke dig at få sparring af naturopath Rikkeliva Holm omkring allergi hos dig og/ eller dit barn? 

Så hop over i Klub MB og stil hende et spørgsmål




Læs også: Guide: Sådan slipper I for astma, allergi og eksem

 

Omkring 300.000 danskere er ramt af astma. Heraf 150.000 tilfælde af astma hos børn under 15 år.

Der forskes på verdensplan meget i hvorfor især børn udvikler astma. Dansk forskning har nu fundet frem til, at astma allerede bliver grundlagt i livmoderen. Det viser hvor tidligt man kan sætte ind.  

Dansk BørneAstma Center følger nøje en såkaldt kohorte, bestående af 700 kvinder, der har fået D-vitamin, fiskeolie og placebo under graviditeten. Forskerne formoder nemlig, at D-vitamin kan holde antallet af børn med astma nede, da tidligere studier har vist, at et lavt niveau af D-vitamin hos moderen giver flere astmatiske symptomer i barnets første leveår.

Også fiskeolier formodes at have en gavnlig effekt. Studier henviser til, at sammensætningen af fedtsyrer i kroppen er afgørende for, hvilke bakterier som overlever i kroppen. Det har muligvis en betydning for, om barnet udvikler astma. Forsøg med dyr viser desuden, at fiskeolie kan genoprette en ødelagt bakterieflora.

En anden opsigtsvækkende kendsgerning er, at børn på Færøerne bliver født større og kun udvikler halvt så meget astma som andre og, at mennesker bosat tæt på kysten i England og Australien har væsentligt lavere risiko for at udvikle astma og allergi. 

 

Det giver en beskyttende effekt mod astma og allergi at være født på landet og omgivet af de dyr der er på gårde. Det viser en ny dansk undersøgelse, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Allergy and Clinical Immunology.

 

God beskyttelse

Børns risiko for at udvikle astma og allergi er faktisk kun halvt så stor, hvis de vokser op på en gård med svin eller køer.

Den beskyttende effekt kan vare op mod 25 år. Omvendt er risikoen for at få astma dobbelt så stor, for de børn der vokser op i byen og bliver landmand som voksen.