Ny dansk forskning viser nu, at man allerede en måned efter fødslen kan spore om et barn senere vil have tilbøjlighed til at udvikle allergi.

Dansk BørneAstma Center, som er Europas førende enhed inden for forskning i børneastma afslører, at spædbørn med en stor risiko for allergi, har et forhøjet indhold af et særligt protein kaldet u-EPX, som altså kan spores længe inden at symptomerne viser sig.

Forskningsresultatetet bygger på et studie af 411 børn af mødre med astma. Den såkaldte kohorte er blevet fulgt nøje siden børnene kom til verden for ca. 10 år siden.

Den nye viden gør det muligt at lave tidlig individuel forebyggelse som givetvis kan forsinke symptomerne. Man har endnu ikke mulighed for at bremse selve sygdomsaktiviteten.

Pssst! Kunne du tænke dig at få sparring af naturopath Rikkeliva Holm omkring allergi hos dig og/ eller dit barn? 

Så hop over i Klub MB og stil hende et spørgsmål

En omfattende dansk undersøgelse med flere end 30.000 børn viser nu, at gravide der tager antibiotika har 20 procent højere risiko for, at deres barn udvikler astma.

Meget peger på, at antibiotika simpelthen forstyrrer mikrobiologien (den naturlige forekomst af bakterier) hos den gravide.

Når en gravid tager antibiotika, slår hun ikke kun en infektion ned, men ændrer faktisk også på den mikrobielle balance. Dette har tilsyneladende betydning for, om barnet får de bakterier, som det skal bruge for at udvikle et sundt immunforsvar som blandt andet skal forebygge astma. 

Studiet viser også, at risikoen for, at barnet udvikler astma stiger i takt med hvor mange gange kvinden har fået antibiotika under graviditeten. 

Studiet understøtter andre studier af Dansk BørneAstma Center, ved at det har en afgørende betydning for det bakteriemiljø som barnet udsættes for i det helt tidlige liv, og risikoen for senere udvikling af astma. Jo flere behandlinger med antibiotika barnet får i det tidlige liv, des større risiko for astma.  

Selvom du som gravid ønsker at være særligt påpasselig med at tage antibiotika, skal du være opmærksom på, at der er tilfælde, hvor antibiotika er nødvendigt, f.eks ved en bakteriel urinvejsinfektion som kan brede sig til livmoderen og igangsætte tidlig fødsel.

Det giver en beskyttende effekt mod astma og allergi at være født på landet og omgivet af de dyr der er på gårde. Det viser en ny dansk undersøgelse, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Allergy and Clinical Immunology.

God beskyttelse

Børns risiko for at udvikle astma og allergi er faktisk kun halvt så stor, hvis de vokser op på en gård med svin eller køer.

Den beskyttende effekt kan vare op mod 25 år. Omvendt er risikoen for at få astma dobbelt så stor, for de børn der vokser op i byen og bliver landmand som voksen.

I år 2020 vil 433.000 have astma og 1,7 millioner danskere have allergi, mener sundhedsstyrelsen.

Idag er det sådan at ca. hvert tredje barn under tre år oplever mindst ét tilfælde af astmatisk bronkitis og ca. hvert tredje barn med astmatisk bronkitis får senere stillet diagnosen astma.

I alt har 8-10 procent af skolebørn i Danmark astma. 80 procent af skolebørn med astma har også allergi, hvilket kan udløse eller forværre symptomerne.

Bakterier som forebyggelse

Forskere på området har fundet frem til, at det tilsyneladende er sundt, at vi især som børn bliver udsat for en passende mængde af mange forskellige bakterier og mikroorganismer fordi dette ser ud til at styrke vores immunforsvar.

Det er særligt op til femårsalderen, at immunsystemet dannes og påvirkes.

Forskerne håber nu at få sat navn på, hvilke typer af bakterier børn skal påvirkes med som små, og på den måde finde nye typer af bakteriekulturer, der kan bruges til at bremse astma og allergi.

Pssst! Kunne du tænke dig at få sparring af naturopath Rikkeliva Holm omkring allergi hos dig og/ eller dit barn? 

Så hop over i Klub MB og stil hende et spørgsmål




Læs også: Guide: Sådan slipper I for astma, allergi og eksem

Hvis dit barn har fået børneeksem skal du aldrig blot symptombehandle men også søge efter årsagen.

Der kan være flere årsager til eksem men ofte er det fødevarer, som udløser overfølsomheden og mange får en hurtig bedring i huden, når de undgår det, som de ikke kan tåle.

De meste almindelige allergener

Meget almindelige fødevarer, som kan udløse allergi er; æg, mælk, og andre mælkeprodukter, chokolade, peanuts, soja, kartofler men også gluten fra eksempelvis hvede, rug, byg og havre. Hvis du ammer kan dit barn naturligvis også reagerer på de fødevarer som du har indtaget.

Du kan se en mere omfattende liste og allergener her

Hos småbørn er komælk den hyppigste årsag til fødemiddelallergi. Det er en af årsagerne til, at det anbefales, at børn bliver ammet så længe som muligt, især i familier med tendens til allergi. Fungerer amningen ikke, findes der særlige mælkeerstatninger på apoteket. 

Konserveringsmidler, tilsætnings- og farvestoffer kan også være årsager til allergi.

Følgende bøger kan være en god hjælp til at finde ud af, om dit barn har fødemiddelallergi og du kan blive klogere på hvordan du finder frem til de fødemidler barnet ikke kan tåle:  ”Er du følsom?” af Eva Lydeking-Olsen. ”Urolige unger og skrantende børn” af Jonna Deibjerg og ”Sig mig hvad du spiser” af Jonna Deibjerg.

Allergi-rådgivningen kan også hjælpe på 4343 4299, daglig kl 10-12 og 13-15.

Læs også: Guide: Sådan slipper I for astma, eksem og allergi

Pssst! Kunne du tænke dig at få sparring af Rikkeliva Holm omkring allergi hos dig og/ eller dit barn? 

Så hop over i Klub MB og stil hende et spørgsmål

Det kolde vejr bringer ofte børneeksem med sig og giver sig til kende ved blussende plamager på kinder og krop. Eksemet sidder ofte i albuebøjninger, knæhaser, ved håndled og altså i ansigtet, men kan forekomme alle steder på kroppen.

Børneeksem kommer hyppigere hos børn, der også har andre former for allergi eller en disposition for allergi, især pollenallergi og astma.

I de fleste tilfælde forsvinder eksemet omkring atten måneders alderen.
 

Mangel på de gode fedtstoffer

Meget tyder på, at børn der er disponeret for allergi har et problem med optagelse og omdannelse af de essentielle fedtsyrer, som har betydning for huden. Først og fremmest fiskeolier(EPA) og gammalinolensyre(GLA).

Derfor er det en rigtig god idé at give dit barn tilskud af disse olier og helst kombinere fiskeolie med gammalinolensyre, da det giver den bedste balance.

Over halvdelen af eksemramte bedres, når de begynder at tage et tilskud af gammalinolensyre, der bl.a. kan fås som kæmpenatlysolie fra en helsekostbutik/netshop. Man kan købe olier med EPA/GLA som Livets Olie fra Agropharm og olier fra UDO's Choice. 
 

Optimeret grøn kost rig på zink

Det bedste er - udover tilskuddet, at spise fed fisk et par gange om ugen f.eks sild, makrel, laks, ørred.

Det er i det hele taget vigtigt med en sund og varieret kost, og det er bedst at undgå for meget animalsk fedt (fedt fra dyr), da det kan øge den betændelsesagtige proces.

Frugt og grønt indeholder desuden meget stærke antioxidanter, der gode til at holde eksem nede.

Zink har stor betydning for fedtsyreomsætningen i kroppen og mange med eksem mangler zink. Du kan få zink fra fødevarer som kød, fisk og skaldyr, indmad, frø, fuldkorn og mælkeprodukter. Kroppen har lettest ved at optage zink fra kød og fisk.

Et barn med børneeksem har uballance i immunsystemet og det svækker hudens evne til at holde sig fin. Huden mangler de naturlige fedtstoffer, der limer hudcellerne sammen og huden får svært ved at holde på fugten.

Derfor bliver huden tør og ru. Hvis der er tale om børneeksem vil huden være irriteret og kløende og der vil være perioder hvor eksemet blusser op. Ofte vil det være på kinderne, på arme og ben og i bleområdet. Mange gange bliver børneeksem forværret i vinterperioden fordi det kolde vejr er med til at udtørre huden yderligere. 
 

Børneeksem er arveligt

Børneeksem er en hudsygdom, der er arvelig. Hvis begge forældre har haft børneeksem, astma eller høfeber er risikoen, for at barnet får børneeksem, omkring 40% og hvis den ene af forældrene har haft det, er risikoen ca. 26%. Men både arv og miljø spiller ind i forhold til udviklingen af børneeksem.
 

Forurening kan komme ind gennem huden

Ny dansk forskning tyder nu på, at børn med børneeksem ikke kun har svært ved at holde på fugten i huden, men også har svært ved at holde fremmede stoffer ude af kroppen.

Det er formodentlig miljøfaktorer som kemiske stoffer og luftforurening der kan komme igennem den svækkede hud og give yderligere anledning til både astma og allergi.

Kilde: Astma og allergi Danmark: Hvad er børneeksem?


Pssst! Kunne du tænke dig at få sparring af naturopath Rikkeliva Holm omkring allergi hos dig og/ eller dit barn? 

Så hop over i Klub MB og stil hende et spørgsmål

Omkring 300.000 danskere er ramt af astma. Heraf 150.000 tilfælde af astma hos børn under 15 år.

Der forskes på verdensplan meget i hvorfor især børn udvikler astma. Dansk forskning har nu fundet frem til, at astma allerede bliver grundlagt i livmoderen. Det viser hvor tidligt man kan sætte ind.  

Dansk BørneAstma Center følger nøje en såkaldt kohorte, bestående af 700 kvinder, der har fået D-vitamin, fiskeolie og placebo under graviditeten. Forskerne formoder nemlig, at D-vitamin kan holde antallet af børn med astma nede, da tidligere studier har vist, at et lavt niveau af D-vitamin hos moderen giver flere astmatiske symptomer i barnets første leveår.

Også fiskeolier formodes at have en gavnlig effekt. Studier henviser til, at sammensætningen af fedtsyrer i kroppen er afgørende for, hvilke bakterier som overlever i kroppen. Det har muligvis en betydning for, om barnet udvikler astma. Forsøg med dyr viser desuden, at fiskeolie kan genoprette en ødelagt bakterieflora.

En anden opsigtsvækkende kendsgerning er, at børn på Færøerne bliver født større og kun udvikler halvt så meget astma som andre og, at mennesker bosat tæt på kysten i England og Australien har væsentligt lavere risiko for at udvikle astma og allergi. 

D-vitaminet, som blandt forskere er udråbt til at være super-vitaminet der forebygger kræft, hjertekarsygdomme og autoimmune sygdomme, har nu været under lup igen.

Forskere ved Dansk BørneAstma og forskere fra Harvard Medical School har i to forskellige studier undersøgt, om risikoen for at få astma kan nedsættes hvis deres mødre får et ekstra tilskud af D-vitamin fra 24. graviditetsuge.

Studierne, hvor 1500 kvinder blev undersøgt, viser, at et øget tilskud af D-vitamin under graviditeten sandsynligvis mindsker risikoen for, at barnet vil udvikle astma med hele 20 procent.

Hvis alle gravide i Danmark øgede deres indtag af D-vitamin, ville det altså svare til, at der ville komme en femtedel færre danske børn med astma til verden.

Læs også: Guide: Sådan slipper I for astma, allergi og eksem. 

Men studierne får kritik af Lars Hyldstrup som er overlæge på Endokrinologisk Afdeling på Hvidovre Hospital. Han mener, at studiet burde have omfattet, at der blev givet D-vitamindoser til barnet efter fødslen.

Overlægens begrundelse er, at modning af immunsystemet for alvor finder sted, når barnet er født og får virus og bakterier, som immunsystemet skal lære at reagere på. D-vitamin har netop vist sig at have en betydelig effekt på immunforsvarets udvikling og modning. 

Astma er den hyppiste kroniske børnesygdom i Danmark, så der er god grund til at spise høje doser D-vitamin under graviditeten, men også at give dit barn tilskud af D-vitamin fra fødslen.


Læs også: D-vitaminmangel hos spædbørn ses alt for ofte

Læs også: Tilskud af D-vitamin

Du kan mindske dit barns risiko for at få allergi og astma senere i livet blot ved at følge Sundhedsstyrelsen anbefalinger for indtag af fisk under graviditeten. Faktisk kan du nedsætte risikoen med helt op til 30 procent.

Vidste du at dit indtag af fisk under graviditeten har stor betydning for dit kommende barns risiko for at få astma og allergi? 

Nye danske studier viser, at barnet har hele 30 procents mindre risiko for astma og allergi i 7 års alderen, når moderen har spist fisk efter de anbefalede danske standarder, - sammenlignet med gravide, der slet ikke har spist fisk.

Hen mod 70.000 gravide har deltaget i undersøgelsen mellem 1996-2003, hvorefter forskere har fulgt børnene.