Eksem, astma og allergi hos børn er de sidste årtier eksploderet i vores del af verden. Efterhånden er det ganske almindelige sygdomme hos børn. Faktisk er forekomsten af sygdommene steget i takt med, at vi har fået bedre boliger og hygiejnemæssige forhold. Lige præcis disse faktorer bliver jo ofte fremført som årsagen til, at antallet af infektionssygdomme generelt er faldet.
Atopiske sygdomme er kendetegnet ved, at dele af immunforsvaret er aktiveret og skaber en inflammationstilstand i kroppen. De proinflammatoriske stoffer, der udskilles, fremkalder symptomerne i luftveje, hud, øjne og næse.
Men du kan sagtens gøre noget ved årsagerne til dit barns symptomer.
Kodeordet er IMMUNFORSVAR.
Herunder kan du se de vigtigste årsager til, at dit barn udvikler en atopisk sygdom, og hvordan du kan sikre en sund udvikling af immunforsvaret. Hvis du har mulighed for det, så start med dig selv og forebyg allerede i graviditeten.
Det er også vigtigt, at dit barn tidligt i livet kommer i kontakt med virus, bakterier og parasitter fra andre børn.
Så når dit barn får en omgang skoldkopper eller børneorm styrker det rent faktisk immunforsvaret. Bakterierne og virusinfektionerne uddanner den del af immunforsvaret, som beskytter mod infektioner og cancer. Så tag en tur ud i naturen og slap lidt af med bakteriehysteriet og håndspritten.
Noget af det, der kan påvirke udviklingen af sund tarmflora negativt, er manglende amning, kejsersnit eller, at barnet har arvet mors (og indirekte fars) dårlige tarmflora. Vi ved f.eks., at børn af mødre, der under graviditeten har overvækst af candida, har større risiko for at få tilstanden leaky gut (utæt tarm), som netop kan øge risikoen for udvikling af astma, eksem og allergier.
De fleste børn har først en fuldt tætnet tarmvæg, når de er omkring 12 mdr., og nogle børn har det først omkring 2 års alderen. Hvis dit barn har en dårlig tarmflora og får højallergene fødevarer tidligt i livet, kan tætningen af tarmen hæmmes og føre til atopiske sygdomme, autoimmune sygdomme og andre kroniske sygdomme senere i livet.
Hverken gluten eller mælk er nødvendige ingredienser i en sund kost, så du/dit barn kan uden problemer droppe dem helt i nogle måneder til fordel for masser grønt, frugt, kød, æg, fisk, nødder og kerner. For at opleve forbedring i symptomerne, skal de fleste være mælkefri (ALLE former for mælk, smør, ost, yoghurt mm.) i min. 6 uger og glutenfri i min. 12 uger.
Det er derfor en god idé, at sørge for at holde blodsukkeret stabilt ved at droppe (eller skære ned på) alt det raffinerede sukker og hurtige kulhydrater og i stedet erstatte det med naturligt søde frugter og bær. Det er også vigtigt at få nok protein og fedt til at stabilisere blodsukkeret. Mange mennesker har derudover god gavn af et ekstra tilskud af C-vitamin.
Vi ved, at tilskud med D-vitamin især hjælper mange mennesker med atopiske sygdomme til at få det bedre.
Omega 6 fedtsyren gammalinolensyre (GLA) er dog en gavnlig omega 6 fedtsyre og ofte en mangel hos mennesker med atopiske sygdomme. GLA kan tages som tilskud i form af kæmpenatlysolie.
Hvis du ammer, skal du selv tage en god letoptagelig multivitamin, så din modermælk (og du selv) er sprængfyldt med gode næringsstoffer – denne er god (men kun til dig, der ikke er gravid!)
Dr. Shetreat-Klein fra New York har et radikalt råd til forældre: Lad dine børn spise mere skidt. Lad dem spise jord, lege med mudder, blive beskidte og bekymr dig ikke så meget om bakterier. På den måde vil dine børn være modstandsdygtige overfor skiftende miljøpåvirkninger.
Hvad går det nu ud på? Vi lærer ungerne at børste tænder i anti-bakteriel tandpasta. Sundhedsstyrelsen laver anbefalinger om hvordan og hvor grundigt de små i daginstitutionerne skal vaske hænderne i sæbe, som slår bakterier ihjel. Neglene skal renses hyppigt, mad skal opbevares i et nærmest sterilt miljø, jordbær fra haven skal vaskes grundigt og ikke noget med at spise sand. Efter kontakt med husdyr skal de små næver sprittes af, og etiketterne på rengøringsmidlerne praler af deres bakteriedræbende evner. Men er det nu også sundt at slå alle de bakterier ihjel og skåne vores børn for jord i maden?
Hendes bøger "The Dirt Cure" og ”Healthy Food, Healthy Gut, Happy Child” beskriver, baseret på både hendes egen lægefaglige forskning og erfaring med et astmatisk barn, hvordan kroppens immunforsvar faktisk har godt af at blive udfordret af mange forskelige bakteriestammer og – miljøer. Jo flere, desto bedre.
Læs også: Sådan slipper I for astma, allergi og eksem
Når vi gør alting pinligt rent og aldrig ruller rundt i mudderet udenfor, så bliver immunforsvaret slapt og forvirret og begynder at overreagere. Autoimmune sygdomme såsom astma, eksem og kroniske betændelsestilstande er i virkeligheden kroppen, som angriber sig selv i den tro, at der er tale om noget frygteligt farligt. Den forvirring opstår, fordi immunforsvaret – som ”bor” i tarmene – ikke har lært at tackle miljøpåvirkninger og derfor ikke kan skelne mellem ”de gode og de onde”, så at sige.
At vi skal være gode ved vores tarmsystem for at få en godt helbred er også emnet for en dansk nyudgivelse, nemlig ”Tarme med Charme” af Giulia Enders.
Shetreat-Klein skriver, at der i én teske havejord er flere mikrober, end der er mennesker på jorden. Og det er netop den diversitet, vores krop har brug for. Vores vane med at spise højtryksspulet mad uden skræl på, ofte dyrket med brug af sprøjtemidler i monokultur, hvor intet andet liv end lige netop afgrøden kan leve, desinficere vores hjem og kogevaske vores tøj, er tilsyneladende ikke godt for hverken mennesker eller miljø.
Vidste du at B12-vitamin i sin naturlige form faktisk produceres af bakterier som findes i naturen? Vores forfædre fik en stor del af deres B12 vitamin fra naturens bakterie-diversitet. I dag har de industrielle landbrugsmetoder inden for konventionel dyrkning, med brug af kunstgødning og pesticider og effektiv rensning af afgrøderne gjort kål på de fleste af de naturlige B12-producerende bakterier, som førhen fantes på frugt og grøntsager og i naturen i det hele taget. |
Hendes råd til os er at spise økologisk dyrket mad, gerne med lidt jord i gulerodssprækkerne, og at tilbringe så meget tid som muligt og så tidligt i livet som muligt udenfor.
Hendes udsagn underbygges bl.a. af forskning offentliggjort i det anerkendte fagblad Occupational Environmental som viser, at børn, der udsættes for blegemidler i deres hjemmemiljø, faktisk har flere infektioner og oftere influenza, end børn uden blegemidler i deres omgivelser.
Så ud med klorinen og kogevasken, og frem med mudderkagerne. - Hvis du tør.
Se desuden: Lyn-introduktion til bakterier i menneskets krop – en 9 minutters TED-talk
Kilder: Telegraph.co.uk: Let them eat dirt
Politiken: Forskers hyldest til tarmsystemet er en ren bestseller
Børn, der bliver taget ved kejsersnit under fødslen, har større risiko for at få alvorlige sygdomme senere i livet. Det viser et nyt dansk studie med professor i børneastma Hans Bisgaard i spidsen.
Er dit barn født vaginalt, har det gode chancer for at undgå alvorlige sygdomme senere hen. I hvert fald hvis man sammenligner med børn, der er taget med kejsersnit.
Et nyt kæmpestudie fra Danmark viser, at der er større risiko for at få en række kroniske sygdomme såsom astma, tarmsygdomme, allergi og leukæmi, hvis et barn kommer til livet ved hjælp af et kejsersnit.
Undersøgelsen tager afsæt i 2 millioner fødsler i Danmark i en periode på 35 år fra 1973 til 2012.
Det er første gang nogensinde, at man kan bevise, at der er større risici forbundet med et kejsersnit end ved en vaginal fødsel. Farlige sygdomme, der opstår på grund af fejl i immunsystemet, kan altså med større risiko opstå senere i livet, hvis man er født ved kejsersnit.
Der er blandt andet 20 procent større risiko for at få astma senere i livet, hvis man er født med kejsersnit, og der er ca. 40 procent forhøjet risiko for at få immundefekter.
Grundet studiets enorme størrelse og omfang vurderer Niels Heegaard, professor i klinisk biologi og forsker i immunologiske sygdomme ved Statens Serum Institut, at undersøgelsens resultater er meget solide.
Læs også;
https://min-barsel.dk/nyheder/kvinder-der-foder-ved-kejsersnit-skal-tilbydes-genoptraening
https://min-barsel.dk/fodsel/er-dit-barn-en-af-de-fem
https://min-barsel.dk/nyheder/forsker-derfor-skal-antallet-af-kejsersnit-ned
Sundhedsstyrelsens tiltag sidste år, om at fraråde komælk til børn under 1 år blev hilst venkomment af de læger og sundhedseksperter landet over, som ikke mener, at mælk er sundt for hverken spædbørn, børn eller voksne for den sags skyld.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger lader dog meget tilbage at ønske, da Sundhedsstyrelsen udelukkende begrunder deres anbefaling med, at det store proteinindhold i komælk kan lede til overvægt senere i livet.
Ifølge læger og sundhedseksperter der fraråder mælk, er der dog mange andre gode grunde til at undgå komælk.
Småbørnsforældre der gerne helt undgår komælk savner dog alternativer til de mange modermælkserstatninger på det danske marked, der netop alle er baseret på komælk.
De fleste småbørnsforældre kender til de modermælkserstatninger der er på det danske marked som Nan, Allomin, Hipp og Baby Me Organic. De er imidlertid alle baseret på komælk. Produkterne er ofte en blanding af mælk og valle og man har bestræbt sig med at efterligne modermælkens sammensætning i forhold til proteinmængde og langkædede fedtsyrer mm.
Sundhedsstyrelsen har lavet nye retningslinier i forhold til deres anbefalinger omkring komælk til spædbørn.
Sundhedsstyrelsen fraråder nu komælk til spædbørn. Det sker mere end ti år efter, at adskillige læger begyndte at gøre opmærksom på de problematikker der er ved danske småbørns indtag af komælk.
Sundhedsstyrelsen skriver således i sin folder:
"Det anbefales, at børn ikke får komælk, men kun modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår. Årsagen er, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk og et lavt jernindhold. Der er dokumentation for, at for meget protein i spædbørnsalderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet”.
Anbefalingen hviler på, at der er risiko for udvikling af overvægt.
Men der ligger mange omfattende videnskabelige bevismatrialer til grund for, at der er andre gode grunde til at fraråde komælk til spædbørn.
Blandt andet er der større risiko for at udvikle type 1 diabetes, kræft, mellemørebetændelse, ADHD og knogleskørhed hos voksne.
Læs mere om studierne her hos Annette Harbech Olesen fra Mad for livet
Er dit barn særligt disponeret for allergi, bør I undgå dyr i hjemmet, -særligt i barnets første leveår. Især heste, hunde, katte, kaniner, hamstre, rotter og mus giver hyppigere allergiske reaktioner end andre dyr.
Allergener fra pelsdyr stammer især fra hudskæl, men også fra spyt, urin og afføring.
Det mest problematiske er, at mange dyreallergener er så lette, at de holder sig svævende i luften i lang tid. Det gør dyreallergener meget stabile og svære at udrydde og der findes dyreallergener i hjemmet flere år efter, at et pelsdyr har forladt boligen. Derfor er det heller ikke tilstrækkeligt at holde kæledyret væk fra børneværelset, at undgå kontakt med dyret eller at gøre ekstra rent, hvis dyret bor i boligen.
Astma og allergi Damnark anbefaler at børn med særlig risiko for at udvikle allergi, kun lejlighedsvis besøger hjem, hvor der bor dyr, og at der i barnets eget hjem og dagpasning ikke bør være dyr, og heller ikke komme dyr på besøg.
Pssst! Kunne du tænke dig at få sparring af naturopath Rikkeliva Holm omkring allergi hos dig og/ eller dit barn?
Så hop over i Klub MB og stil hende et spørgsmål