Musik har en helt særlig evne til at skabe nærvær og tryghed, og det er netop derfor, at spilledåse-musik og musikuroer er så populære blandt forældre til små børn. Men hvad er det ved disse enkle melodier og deres særlige lydkvaliteter, der gør dem så gavnlige for babyer?
Spilledåse-musik og musikuroer har ofte enkle, gentagende melodier, der består af få toner. Denne simplicitet er en af grundene til, at de virker så beroligende på spædbørn.
Forskning viser, at simple melodiske strukturer er lettere for babyer at forudsige og genkende, hvilket giver dem en følelse af tryghed og forudsigelighed. Disse melodier skaber en rolig atmosfære, der hjælper med at reducere stress og angst hos babyer, hvilket kan være særligt nyttigt ved sengetid.
Med spilledåse-musik eller en musikuro kan du skabe en tryg, stimulerende og kærlig atmosfære for din baby. Disse enkle melodier, med deres særlige toner, pauser og klange, kan hjælpe din baby med at finde ro og overgive sig til søvnen.
Lyt her til spilledåse-musik på Min Barsel's youtubekanal
En anden vigtig egenskab ved spilledåse-musik er de naturlige pauser og ophold, der ofte forekommer mellem tonerne.
Disse små øjeblikke af stilhed skaber en rytmisk balance, der kan efterligne de naturlige lyde, babyen hørte i livmoderen, såsom moderens hjerteslag.
Dette kan give en beroligende effekt, der hjælper babyer med at falde i søvn eller forblive rolige i vågen tilstand.
Musikken er lavet således at volumen bliver mindre igennem den ca 22 minutters video.
Den høje, klare klang fra en spilledåse eller musikuro har en særlig evne til at trænge igennem andre lyde i omgivelserne, hvilket gør det lettere for babyen at fokusere på musikken.
Samtidig er disse lyde ikke overvældende, men snarere skarpe og veldefinerede, hvilket kan stimulere babyens auditive udvikling uden at overstimulere.
Netop dette gør spilledåse-musik til en ideel form for auditive stimuli, fordi den balancerer mellem at være beroligende og stimulerende.
Når du bruger en spilledåse eller musikuro til din baby, skaber du ikke blot en beroligende lydkulisse – du skaber også et øjeblik af nærvær.
Disse enkle, men dybtgående toner kan blive en del af jeres daglige rutine, et signal til babyen om, at det er tid til at slappe af eller sove.
Over tid kan dette ritual styrke båndet mellem forælder og barn, da musikken bliver forbundet med tryghed og kærlighed.
Det tager dog tid at lære sit barn ordentligt at kende. Sundhedsplejerske Ilse Rytz Hansen taler om de 6 bevidsthedstilstande; stille årvågenhed, aktiv årvågenhed, gråd, døsighed, rolig søvn og aktiv søvn.
Dit spædbarn iagttager sine omgivelser, reagerer på sine indtryk, og tilpasser sig. Det tilbringer i starten omkring en tiendedel af døgnet i denne tilstand. Det er her dit barn efterligner dine ansigtsudtryk, smiler tilbage til dig eller rækker tunge fordi du har gjort det forinden.
Det er også i denne bevidsthedstilstand, at dit barn følger genstande med øjnene uden at flytte hovedet. Det udvælger billeder og mønstre, som det ligger og kigger på.
Her vil dit barn måske have fred og ro. Når dit barn er i den aktive årvågne tilstand, bevæger det sig hyppigt, kigger rundt, drejer måske hovedet efter ting der bevæger sig der har fanget barnets opmærksomhed og måske kommer det med små lyde.
Tilstanden forekommer ofte lige før, barnet skal spise, eller hvis barnet er lettere irritabelt.
Måske har dit barn oplevet for mange indtryk for megen snak og for meget dikke-dikke. Barnet fortæller dig, at det har brug for fred ved at vende blikket væk.
Måske vil barnet ligefrem vende hovedet væk fra dig. Du bør acceptere dit barns grænse og indstille alle forsøg på at få øjenkontakt og anden yderligere stimuli.
Dit barn fortæller om sine behov. Efter en aktiv periode begynder barnet ofte at græde, fordi det er blevet træt og irritabelt. Barnet, græder også, hvis det er sulten, ønsker nærhed, eller har en ble, der trænger til at blive skiftet.
Det kan også være at dit barn ikke ligger godt, eller måske har det ganske enkelt behov for ro. Du må bruge din intuition og din fornuft og ellers bare prøve dig frem.
Det er her dit barn bør puttes. Døsighed opstår inden barnet falder i søvn og du kan også se denne tilstand når dit barn er ved at vågne. Barnet bevæger sig, smiler måske eller rynker panden og spidser munden.
Øjnene er matte, og barnet fokuserer ikke. barnet blinker langsomt og roligt, og øjnene kan rulle opad, lige før de lukkes i. Når du putter dit barn her får barnet den bedste mulighed for at få en længere sammenhængende søvn og deraf en mere aktiv og positiv vågenperiode.
Dit barn har brug for gode søvnperioder for at fremme sin vækst, sin udvikling og styrke sit immunforsvar.
Du bør give dig god tid til at putte din baby. Når du nusser babyen lidt eller nynner en sang, eller lægger dine hænder fast på den lille krop fornemmer barnet, at du fortsat er i nærheden, hvilket det kan have brug forfor at kunne glide over i søvnen.
I denne fase sover dit spædbarn skiftevis roligt en halv time og aktivt en halv time.
I den rolige søvnfase er barnets ansigt afslappet, og øjenlågene lukkede og i ro. Kroppen bevæger sig ikke bortset fra nogle sjældne og pludselige ryk. Barnet er i dyb hvile og ånder roligt.
Tager du dit barn op nu og forsøger at vække det, vil det formodentligt være svært. Barnet vil også vise dig, at det synes, at det er ubehageligt.
Under den aktive søvn er barnets øjne sædvanligvis lukkede, men de kan i korte perioder også være halvåbne. Man kan ofte se øjnene bevæge sig under øjenlågene. Det er denne søvnfase man kalder REM søvn.
REM står for Rapid Eye Movement, altså hurtig øjenbevægelse og det er i denne søvnfase, at dit barn drømmer.
Læs også: Forflytning af dit sovende spædbarn
Læs Netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen's bog om Børn og Søvn
Ved at have kendskab til de forskellige søvntilstande, kan du bedre og mere følsomt tolke dit barns behov, og herigennem støtte dit barn i at få et godt søvnmønster helt fra spædbarnsperioden. Gode søvnvaner fra barnsben varer hele livet
Små spædbørn sover omkring 16-20 timer i døgnet. Enkelte har brug for mindre søvn. Som regel er spædbørn vågne et par timer eller tre, hvorefter de også sover et par timer.
Hvis du vil lære mere om, hvordan du kan forbedre dit spædbarns søvn, kan du læse vores artikel om Spædbørns søvn og alt hvad du behøver at vide
I fem-ni ugers alderen oplever mange forældre, at deres spædbarn ændrer søvn- og spisemønster og tager nogle ordentlige måltider i løbet af dagen, hvorefter det napper en lang lur.
Ofte tanker barnet op til natten ved at spise mange små måltider hen over aftenen, ofte op til en fem- seks måltider.
Ind imellem måltiderne blunder barnet eller ønsker kontakt. Barnet kan være lidt svær at stille tilfreds. Omkring midnatstid er barnet ved at være tanket op, og måske, får både barn og forældre en god nattesøvn.
Når barnet sover veksler det mellem aktiv søvn (REM søvn) og dyb søvn, og befinder sig ca. en halv time i hvert stadie. Under denne form for aktiv søvn vil du opleve, at barnet bevæger kroppen.
Læs også: Forflytning af dit sovende spædbarn
Åndedrættet er ikke regelmæssigt som under den rolige søvn og ofte er det hurtigere. Det er også under denne form for aktiv søvn, at barnet smiler, rynker panden, laver suttebevægelser og klynkelyde. Det er i denne periode, dit barn drømmer. Barnet drømmer nemlig cirka halvdelen af sovetiden.
Måske har du antaget, at dit barn var ved at vågne, fordi det lå så uroligt, og det er da også i dette søvnstadie, at barnet vil vågne op, hvis det har sovet tilstrækkeligt. Men hvis det ikke har sovet tilstrækkeligt, vil barnet glide over i en ny runde med dyb søvn. Derfor bør du være lidt afventende og give dit barn tid til at vågne ordentligt hvis det er det, der skal ske.
Det er ok, at barnet småklynker lidt under den aktive søvn, når det drømmer. Barnets bevidsthedsniveau er på dette tidspunkt lige under den vågne tilstand.
Nogle gange vil du opleve, at barnet under den aktive søvn pludselig bliver ulykkeligt. Det kan være en bøvs, der trykker. Lige så stille vil du kunne tage dit barn op for at bøvse, for at putte det til at sove igen.
Andre gange vågner barnet lidt op, efter at det kun har sovet et øjeblik. Så kan du støtte barnet i at sove videre. Det kan du f.eks. gøre ved at stryge dit barn beroligende på panden og ned mellem øjnene, synge en sang eller vugge barnet.
Hvis du vil vide mere om gode søvnvaner hos babyer og små børn anbefaler vi Børn og søvn af sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.
Epsom-salt, der er et magnesiumsulfat har nemlig først og fremmest en særdeles god og beroligende effekt på dit nervesystem, det får musklerne til at slappe af og så har det en gavnlig effekt på PMS og generel irritabilitet og uligevægt. Herudover er Epsom-salt både blødgørende, fugtgivende og udrensende for din hud og dit bindevæv samtidig med at det reducerer hævelser.
Magnesium kan selfølgelig fås som kosttilskud i pilleform, det fås også som magnesium-olie, som du kan smøre dig ind i, denne er god, men kan ikke anbefales til børn, da den svider på huden i nogle sekunder efter påførelsen, og endelig kan du få magnesium i form af sulfat som Epsom-salt, som du kan putte i et kar- eller fodbad.
Mens du sidder i badet kan du tage en håndfuld epsom-salt mere og skruppe ansigtet og kroppen med det, så du får gang i blodcirkulationen. Når du står op af badet, behøver du ikke skylle din krop. Du kan nu øge optagelsen af det beroligende magnesium ved at pakke dig varmt ind i et tæppe eller en dyne mens din hud stadig er fugtig.
Du kan også blande lidt Epsom-salt i din natcreme.
Tør hud og eksemerSom alle andre naturprodukter bør Epsom-salt kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år. Vær desuden opmærksom på at Epsom-salt er dehydrerende, så tilbyd godt med væske inden og efter badet.
Du skal være særlig påpasselig, hvis dit barn skal sove middagslur udenfor i bidende kulde.
Især børn under et år - og specielt spædbørn, er særligt sårbare over for kulden, da de ikke er i stand til at melde sig i tide, når de fryser. Det betyder, at kropstemperaturen falder til under de normale 37 grader, - og det kan være livstruende.
Men også for tidligt fødte børn og børn, der lider af astmatisk bronkitis, kronisk mellemørebetændelse eller en hjertesygdom, er særligt udsatte og bør ikke sove ude i koldt, tåget vejr.
Kuldegrænsen for hvornår det er forsvarligt at lade sit barn sove ude er -10 grader, men du skal også vurdere barnevognens placering: Der skal nemlig være læ og ly for blæst, regn og rimnedfald.
Barnevognen skal selvfølgelig også være vand- og vindtæt til alle sider (f.eks i form af et vindtæt regnslag) og der skal være isolering i bunden (f.eks. en skumgummimadras).
Barnet skal være iklædt hue og være anbragt i en varm sovepose som giver god ekstra beskyttelse til hoved og hænder. Barnet skal desuden være iklædt uldtøj eller kunststof med tilsvarende gode varmeisolationsevne.
Barnet skal tilses! Er det rigtig koldt og er barnet ikke ret gammelt skal det tilses hyppigt. Du kan mærke om barnet har en tilpas temperatur ved at mærke det i nakken, hvor huden skal føles tilpas varm.
Hvis barnets nakke ikke føles tilstrækkeligt varm bør du selvfølgelig straks tage barnet med ind. Føles barnets nakke fugtig-varm, har barnet det for varmt og du kan løsne lidt på påklædningen og se om det hjælper, ellers må du ligeledes tage barnet med ind og afmontere noget af tøjet.
Læs også: Beskyt barnets hud i kulden
Kilde: TV2: Sundhedsplejerskens råd når dit barn skal sove ude i frosten
Hvis nu mit barn sover 4 timer til middag, så kan det da ikke sove i nat, kan det?? Jo! For søvn avler søvn lyder det fra læge Vibeke Mannicke. Det er en myte, at middagsluren ødelægger nattesøvnen. Tværtimod, lyder det fra lægen.
Undersøgelser viser, at helt op mod halvdelen af alle forældre i Danmark enten forkorter deres barns middagslur, eller forsøger at få det lidt større barn til at springe middagsluren over. Det sker af frygt for, at det vil komme til at gå ud over nattesøvnen.
Men faktisk forholder det sig omvendt. Middagsluren er faktisk en forudsætning for, at barnet sover godt om natten. Det mener i hvert fald læge og forfatter Vibeke Mannicke der har forfattet bogen Børns søvn – din lille sovetryne.
Hvis ikke barnet får sovet tilstrækkeligt til middag, så når det at blive overtræt om eftermiddagen og om aftenen og det stresser kroppen. Når stresshormonet kortisol stiger, betyder det, at barnet har endnu sværere ved at falde i søvn.
Men det drejer sig også om at se på barnets samlede søvnbehov på et døgn, mener Vibeke Mannicke. Hun mener, at mange forældre undervurderer barnets søvnbehov og at rigtig mange børn er i kronisk søvnunderskud.
Barnet har ofte brug for langt mere søvn, end det i virkeligheden får. For et barn på 1-6 måneder drejer det sig om 14-15 timers søvn i døgnet. For det 6-12 måneder gamle barn drejer det sig om ca. 14-15 timer, og for det 1-3 årige barn; 12-14 timer. Middagsluren skal være en del af det samlede søvnregnskab.
Små børn, og nogle børn helt op til 5 års alderen, har brug for en middagslur, men også brug for ikke at blive vækket af deres middagslur lyder det fra Vibeke Manniche. Dette gælder ikke mindst når de er i institution, hvor børnenes søvn af og til giver anledning til uoverensstemmelser mellem forældre og personalet fordi forældrene gerne vil have middagsluren afkortet.
Men problemet er, at hvis barnet eksempelvis bliver vækket efter en times søvn, vil barnet typisk være midt i den dybe søvn, og derfor vil barnet højst sandsynlig være mere pyldret om eftermiddagen og om aftenen end hvis det havde fået sin søvn, og med det resultat til følge, at barnet bliver overtræt og har endnu sværere ved at falde i søvn om aftenen.
Langt de fleste institutioner har dog en klar søvnpolitik, hvor de er helt tydelige om ikke at ville vække børnene. Vibeke Manniche sammenligner dét at bede pædagogerne om at vække børnene midt i en nødvendig middagslur med at bede dem om at give barnet halvt så meget mad, som det har brug for. Eller værre endnu; slet ingen.
Søvnen er nødvendig for barnets samlede søvnbehov, men den er også en nødvendig pause i en travl og krævende hverdag – og derfor skal den hverken skippes eller forkortes, mener hun.
Du kan købe Vibeke Mannickes bog om børns søvn her
Kilde: Livsstil TV2.dk: Læge: Du skal ikke afbryde dit barns middagslur
Night terror er en søvnforstyrrelse, der kan forårsage pludselige anfald af intens frygt, skrig og panik, og det kan være meget forvirrende og skræmmende for både forældre og børn.
Selvom night terror ikke er farligt, kan det påvirke en babys eller et barns søvnkvalitet og påvirke deres trivsel og humør dagen efter. Derudover kan det også påvirke forældrenes egen søvn og deres evne til at tage sig af deres barn. I denne artikel vil vi undersøge night terror hos små børn, herunder årsagerne bag og nogle måder at reducere risikoen for og håndtere night terror på, så både forældre og børn kan få en god nats søvn.
Night terror er en form for parasomnia, som påvirker søvnen og kan resultere i episoder med intens frygt, skrig og panik hos små børn. Night terror er ikke det samme som mareridt, da night terror typisk forekommer i de første par timer af søvnen, hvorimod mareridt opstår senere i søvnperioden.
Symptomer på night terror hos små børn inkluderer pludselig opvågning med et højt skrig eller skrigende lyde, panik, hjertebanken, sved og vejrtrækningsproblemer. Små børn, der oplever night terror, kan også have nedsat hukommelse og have svært ved at huske, hvad der skete under episoden.
Årsagen til night terror hos små børn er ukendt, men forskere mener, at det kan skyldes en række faktorer, herunder genetik, stress, træthed og søvnmangel. Derudover kan night terror også være forbundet med andre søvnforstyrrelser som søvnapnø og restless legs syndrom.
Behandling af night terror hos små børn er normalt ikke nødvendigt, da det sjældent er farligt og ofte vil forsvinde af sig selv. Hvis night terror forårsager betydelig uro eller påvirker søvnkvaliteten, kan der imidlertid anvendes behandling, der omfatter søvnhygiejne, stressreduktion og medicin.
Her er nogle tips til, hvordan man kan reducere risikoen for night terror hos små børn:
Kilder:
Selvom det kan være udfordrende for forældre, er det almindeligt, at børn bliver ekstra livlige tæt på sengetid. Børns biologiske rytme afviger ofte fra voksnes, hvilket kan gøre dem mere vågne og aktive om aftenen. Den sene tid kan også udløse en naturlig bølge af energi, da kroppen og sindet begynder at finde ro. Den ophobede stimulation fra dagen og en mangel på rutiner kan yderligere bidrage til mere uro.
At etablere en stabil sengetidsrutine med beroligende og hyggelige aktiviteter som et aftenbad, en godnathistorie og trykkemassage kan gradvist hjælpe dit barn med at overvinde denne energiske fase. Faste rutiner skaber en forudsigelighed, der signalerer til barnet, at det er tid til at slappe af.
Hvis du ikke har set søvncoach Jeanette Wegge-Larsen's video om andre af putningens gode rutiner, kan du se videoen her: Den gode putning
En effektiv måde at hjælpe børn med at finde ro ved sengetid er gennem brug af trykmassage. Denne form for massage fremmer frigivelsen af beroligende hormoner og kan være et beroligende supplement til jeres putterutine. For mere dybdegående råd om, hvordan man udfører trykmassage, kan du se sovecoach Jeanette Wegge-Larsens video herunder.
Søvn er essentielt for både børn og voksne. At skabe en stabil og beroligende sengetidsrutine kan gøre en verden til forskel i din families nattesøvn.
Husk at tage dig tid, have tålmodighed og tilpasse rutinerne efter dit barns unikke behov.
Se videoen her:
Denne video er lavet af sovecoach Jeanette Wegge-Larsen fra www.sovecoach.dk, (i dag drevet og ejet af sovecoach Joan Flak) som også har rettighederne til videoen.
I denne video deler Jeanette sin viden om, hvordan du kan hjælpe dit barn med at opnå en mere uafbrudt nattesøvn: https://www.youtube.com/watch?v=eSp3XgTTgAw&ab_channel=Min-Barsel.dk
Først og fremmest gælder det om at have realistiske forventninger. For spædbørn er hyppige natlige opvågninger og amning eller flaske en helt naturlig del af deres udvikling og behov. Spædbørn har brug for at spise ofte, og de har brug for kropskontakten og nærheden. Man skal derfor ikke stræbe efter, at et spædbarn sover igennem.
For forældre med ældre børn, der har etableret uhensigtsmæssige søvnvaner, er der derimod håb om forbedring i mod en bedre og længerevarende søvn.
Jeanette Wegge-Larsen betoner vigtigheden af at skabe en tryg søvnoplevelse. Hun fremhæver, at kontinuitet mellem det sted, hvor barnet falder i søvn, og det sted, hvor det vågner op, er essentiel. Dette bidrager til en følelse af tryghed og genkendelighed, der styrker barnets evne til at sove roligt og uforstyrret.
En praktisk tilgang indebærer at træne dit barn til at falde i søvn under trygge forhold. Ved at indføre søvnrutiner, der tillader dit barn at falde i søvn, mens du er i nærheden og beskæftiger dig med andre opgaver, kan du gradvist hjælpe dit barn med at udvikle sunde søvnvaner.
Hvis uhensigtsmæssige søvnvaner er blevet etableret, kan de gradvist ændres. Det er afgørende at vise dit barn, at du er en pålidelig støtte, der altid er klar til at hjælpe og trøste under hele processen.
Se også videoen om hvordan du forlænger dit barns lure i løbet af dagen:
Mange forældre oplever at deres barn ikke sover mere end 30-45 minutter ad gangen når barnet sover lur. Det kan være meget frustrerende, da man dels selv har brug for en længere pause, dels ved man, at barnet har godt af en god lang lur. Så hvad stiller man op?
Jeanette Wegge-Larsen er sovecoach og hjælper forældre med at få styr på deres børns sovevaner. Se videoen Sådan forlænger du dit barns korte lure
Det er ikke helt tilfældigt, at din baby vågner omkring 45 minutter inde i sin søvn. Det skyldes, at en søvncyklus varer omkring denne tid. En søvncyklus består af forskellige faser af søvn, og når en hel cyklus er gennemført, går søvnen ind i en meget let og overfladisk fase, hvilket gør at barnet vågner lettere.
I sådanne tilfælde kan det være gavnligt at berolige barnet ved at vugge det, eventuelt i en slyngevugge, inden det vågner helt. Det kan også være at dit barn sover i barnevognen, og her kan du med fordel gå ud til barnet, når der er gået 20 minutter. Her kan du stå nogle minutter og holde øje med, om barnet er ved at vågne, og hvis det er det, kan du blidt vugge og trille barnevognen eller begynde at gå en lille tur med barnevognen, for at hjælpe dit barn til at sove videre ind i den næste dybe søvncyklus.
Nogle forældre synes det er mest effektivt at bære barnet i et bæreredskab under disse kortere søvnperioder. Derved kan barnet høre hjerteslagene og mærke den fysiske nærhed, hvilket kan hjælpe det med at sove mere roligt og længere.
Når børn vågner hyppigt, skyldes det altså deres naturlige cyklus, hvor de gennemgår lette opvågninger hver 30-45 minutter, når de skifter søvnfase.
Hvis det er en udfordring at få din baby til at sove igennem disse opvågninger, kan det være relateret til den måde, barnet falder i søvn på fra starten, samt barnets forventninger om at det samme skal ske under disse opvågninger.
Måske har du ammet dit barn i søvn, og lagt barnet sovende over i sin barnevogn eller vugge. Når barnet vågner op, har det derfor en forventning om, at det ligger trygt ved brystet når det vågner igen.
Dette kan resultere i, at de vågner mere op, når de når en let opvågning, og de kan have brug for vores hjælp igen eller forvente at blive taget op, få mad eller andre former for opmærksomhed. Disse vaner kan være blevet knyttet til at falde i søvn og kræver opmærksomhed i første omgang.
Ligesom voksne forventer børn at opleve samme situation ved en let opvågning, og de søger ofte den samme form for hjælp for at falde i søvn igen. Derfor vil det være optimalt, at barnet når at registrere at det bliver lagt til at sove.
Derfor giver det mening at se på de indledende søvnritualer og lære barnet at falde i søvn selv på det sted, hvor I ønsker, at hun skal sove hele søvnen. Du kan læse mere om gode putteritualer her:
Effektive putteritualer for børn: Sådan sikrer du bedre nattesøvn