Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

Du er her:min barsel»Artikler»Søvn»Kulden kan være livsfarlig for dit barn
 
 

Kulden kan være livsfarlig for dit barn

Skrevet af 

Du skal være særlig påpasselig, hvis dit barn skal sove middagslur udenfor i bidende kulde.

Især børn under et år - og specielt spædbørn, er særligt sårbare over for kulden, da de ikke er i stand til at melde sig i tide, når de fryser. Det betyder, at kropstemperaturen falder til under de normale 37 grader, - og det kan være livstruende.

Men også for tidligt fødte børn og børn, der lider af astmatisk bronkitis, kronisk mellemørebetændelse eller en hjertesygdom, er særligt udsatte og bør ikke sove ude i koldt, tåget vejr.
 

Kuldegrænse

Kuldegrænsen for hvornår det er forsvarligt at lade sit barn sove ude er -10 grader, men du skal også vurdere barnevognens placering: Der skal nemlig være læ og ly for blæst, regn og rimnedfald.

Barnevognen skal selvfølgelig også være vand- og vindtæt til alle sider (f.eks i form af et vindtæt regnslag) og der skal være isolering i bunden (f.eks. en skumgummimadras).

Barnet skal være iklædt hue og være anbragt i en varm sovepose som giver god ekstra beskyttelse til hoved og hænder. Barnet skal desuden være iklædt uldtøj eller kunststof med tilsvarende gode varmeisolationsevne.
 

Tilse barnet ofte

Barnet skal tilses! Er det rigtig koldt og er barnet ikke ret gammelt skal det tilses hyppigt. Du kan mærke om barnet har en tilpas temperatur ved at mærke det i nakken, hvor huden skal føles tilpas varm.

Hvis barnets nakke ikke føles tilstrækkeligt varm bør du selvfølgelig straks tage barnet med ind. Føles barnets nakke fugtig-varm, har barnet det for varmt og du kan løsne lidt på påklædningen og se om det hjælper, ellers må du ligeledes tage barnet med ind og afmontere noget af tøjet. 

Læs også: Beskyt barnets hud i kulden

Kilde: TV2: Sundhedsplejerskens råd når dit barn skal sove ude i frosten

 
 
 
(C) Min-Barsel.dk | Annoncør: We Digitize